Velfærd gør folk klogere

Af

Velfærdsstater som Danmark og Sverige har de mest kompetente borgere. USA har en super-dygtig elite, men også en gruppe i bunden af samfundet, der har svært ved at læse, regne og løse elementære opgaver. Den danske elite har derimod ikke meget at prale af.

Hvor gode er vi til at læse – fra avisernes nyheder til manualer på jobbet? Hvordan klarer vi regning og matematik? Hvordan går det med at bruge en køreplan, læse et kort eller orientere sig på lønsedlen?

En stor analyse fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har testet borgernes færdigheder og kompetencer i en række lande. Velfærdsstater som Danmark, Norge og Sverige ligger helt i top. Det samme gør Holland og Tyskland. Velfærdsstaternes borgere scorer det højeste gennemsnit i testen, og de har mindst ulighed i færdighed og kompetence.

Derimod klarer det rige og veluddannede USA sig langt dårligere. De dygtigste amerikanere er godt nok helt i top, også internationalt. Men det amerikanske samfund har også mange borgere, der har svært ved at læse, regne og bruge almen information. Og det trækker snittet gevaldigt ned.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret videre på tallene fra OECD. Reelt er der en tæt sammenhæng mellem en lige indkomstfordeling og en lige fordeling af færdigheder og kompetence blandt borgerne. Lande med en nogenlunde jævn fordeling af de materielle goder har også de mindste skel i færdigheder og kompetence, konkluderer Erhvervsrådet.

»OECD's analyse viser, at de skandinaviske lande stadig har en særlig velfærdsmodel. Vi bruger mange penge på grunduddannelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Og dårligt uddannede danskere er langt mere kompetente end tilsvarende grupper i mange andre lande,« siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Gode skoler - og få ghettoer

Borgernes kompetence i de forskellige lande fremgår af denne grafik . Landene står i rækkefølge efter borgernes gennemsnit i OECD’s analyse – Sverige er i top efterfulgt af Norge og Danmark. Derefter kommer Finland, Holland og Tyskland.

Derimod er USA, New Zealand og England langt nede på listen. Næsten nede ved Irland og Portugal, der indtil for få år siden var fattige lande og dermed stadig er præget af et meget lavt uddannelsesniveau for store dele af den voksne befolkning, som testen måler.

Grafikken viser, hvordan de bedste fem procent og de dårligste fem procent klarede sig. Som det ses, er »kompetencebunden« – de dårligste fem procent – i Danmark bedre end i mange andre lande. Kun i Sverige og Tyskland scorer de dårligste lige så godt.

Forskningschef på Socialforskningsinstituttet (SFI), Niels Ploug, er ikke overrasket over resultatet. Det ligger i smuk forlængelse af andre analyser, der viser, at Danmark har en meget velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke, også blandt de ufaglærte:

»Danmark har i mange år investeret relativt meget i den almene grunduddannelse. Folkeskolen scorer ikke så godt i læsefærdigheder for mindre børn, men giver tilsyneladende alligevel en solid ballast. Danske ufaglærte er mere kompetente end ufaglærte i andre lande,« siger Niels Ploug.

»Det spiller også ind, at vi har – eller måske havde – et velfungerende fagligt uddannelsessystem. Det får fat i brede grupper, som ikke er interesserede i en boglig uddannelse. De danske faglige uddannelser giver også flere almene kvalifikationer end i mange andre lande, hvor det er langt mere specialiseret tillæring til job på bestemte virksomheder«.

Niels Ploug hæfter sig også ved, at landene med høje gennemsnit i OECD’s test er »homogene« samfund uden de dybt marginaliserede ghettoer, der kendes fra USA og Storbritannien. Her vokser en del af de unge ikke alene op i ghettoer med dårlig uddannelse og høj kriminalitet. Ofte er de offentlige skoler i ghetto-områderne også af ringe kvalitet og giver ikke de unge den nødvendige ballast videre i livet.

»USA og Storbritannien er langt mere opsplittede samfund. I Danmark og andre nordeuropæiske lande har det været en bevidst politik at løfte kompetencen for mennesker i bunden af systemet,« siger Niels Ploug.

Jantelovens fædreland

Mens Danmark scorer flot på gennemsnittet og en god »kompetence-bund«, er de bedste fem procent herhjemme ikke noget at råbe hurra for. Når det gælder »kompetence-toppen«, er Sverige, USA og Canada helt i top. Derimod er Danmark i den svagere ende.

»Sverige og til dels Norge viser, at man både kan have en høj kompetence for eliten og en høj kompetence for dem, der klarer sig dårligst. Det siges ofte, at vi i Danmark skal sortere børnene i skolen for at give bedre tilbud til de bedste. Men eksemplet fra Sverige viser, at det ikke er nødvendigt,« siger Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Niels Ploug fra SFI fremhæver, at både USA og Sverige har en helt anden tradition end Danmark for at satse på det bedste af det bedste inden for videregående uddannelse.

»Det akademiske miljø i Sverige er også langt bredere end i Danmark. Mange uddannelser inden for social- og sundhedsområdet er herhjemme mellemuddannelser, mens det i Sverige er akademiske uddannelser med forskning og teoretisk undervisning,« siger Niels Ploug.

Løn efter kvalifikationer

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at der er en tæt kobling mellem lighed i indkomster og en nogenlunde lige fordeling af kompetence og færdigheder. Danmark, Sverige og Finland har både lav ulighed i indkomster efter skat – og en lav ulighed i borgernes kompetence. Helt modsat USA, som har en skæv fordeling af både økonomi og kompetencer.

Lars Andersen peger på, at USA og Storbritannien har store grupper af såkaldt »working poor« – mennesker med lav løn og ufaglærte job på burgerbarer, inden for rengøring med videre. I de skandinaviske lande er mottoet derimod, at kvalifikationerne – og dermed lønnen – skal op. En høj »kompetence-bund«, hvor selv de dårligst stillede kan meget, betyder, at lønforskellene ikke behøver at være så store:

»Der er naturligvis en sammenhæng mellem folks kvalifikationer og deres løn. Vi kan kun sikre, at også de kortuddannede har en god løn ved hele tiden at hæve kvalifikationerne. Derfor er det ikke kun vigtigt med en solid grunduddannelse, men også at der er gode muligheder for efteruddannelse, og at der er lærende miljøer på arbejdspladserne,« siger Lars Andersen.