Vejledning – ikke vildledning

Af
| @GitteRedder

Folketinget gør klar til en reform, der skal sikre bedre vejledning af de uddannelsessøgende. Men forskere efterlyser en mere grundlæggende debat om ungdomsuddannelserne, så færre unge ender i en blindgyde.

Folketinget skal til efteråret behandle et lovforslag, der skal give bedre uddannelsesvejledning og dermed sikre, at flere unge går den lige vej gennem uddannelsessystemet. Politikere og forskere peger på, at en langt bedre uddannelses- og erhvervsvejledning er nødvendig for at hindre, at så mange falder fra i uddannelsessystemet, dobbelt-uddanner sig på samme niveau eller aldrig kommer videre end gymnasiet.  

Venstres uddannelsespolitiske ordfører Gitte Lillelund Bech kalder det »samfundsøkonomisk dyrt og tåbeligt«, at knap hver femte student dropper ud af uddannelsessystemet eller efter endt studentereksamen starter forfra på en erhvervsuddannelse og dermed gennemfører to uddannelser på samme niveau. Hun fremhæver, at det er på høje tid at professionalisere vejledningen, så den bliver frigjort fra de enkelte uddannelses-institutioner:

»En ny uddannelse af vejledere og en vejledningsreform vil betyde, at flere unge vejledes i den rigtige retning,« siger Gitte Lillelund Bech, og hér er Socialdemokratiet helt enigt:

»De mange studenter, der aldrig kommer videre i uddannelsessystemet, viser, at det er på høje tid at styrke vejledningen,« påpeger uddannelsesordfører Frank Jensen.

Den danske uddannelsesvejledning, der sidst er kritiseret i en OECD-undersøgelse, er meget decentralt organiseret, og der er store forskelle fra skole til skole og fra kommune til kommune. Der findes over 30 vejleder-uddannelser i dag, og vejlederne har vidt forskellig uddannelsesbaggrund, forskellige ansættelsesforhold og dermed interesser i at vejlede bestemte steder hen. Vejlederne har heller ikke altid tilstrækkelig kendskab til andre skoler og uddannelsesveje.

Bedre image

»Gymnasiale uddannelser har høj status, og i dag vælger mange det almene gymnasium, fordi de kender det, mens de er uvidende om HTX og HHX. Derfor skal vi også have bedre og mere oplysning og vejledning, så de øvrige erhvervsuddannelser ses som reelle uddannelser på samme niveau,« siger Gitte Lillelund Bech og påpeger, at erhvervsuddannelserne bør arbejde mere målrettet med at ryste et uberettiget dårligt image af sig.

»Et andet image kunne tiltrække flere unge til erhvervsuddannelser og færre til de almene gymnasier,« mener Gitte Lillelund Bech.

Leder af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, professor Finn Hauberg Mortensen peger på, at mange vejledere sender unge hen til noget, de selv kender, og det giver gymnasierne en fortrinsstilling.

»Men uanset hvor god vejledningen bliver, løser den ikke problemet. Der skal også være en bedre koordination mellem folkeskole, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og de højere læreranstalter, ligesom en bedre og mere eksperimenterende undervisning er nødvendig,« mener Finn Hauberg Mortensen.

Også Birgitte Simonsen, leder af Center for Ungdomsforskning, mener, at det store antal ufaglærte med en studentereksamen bør sætte fokus på mere grundlæggende problemer i ungdomsuddannelsen. Mange unge vil ikke vælge en snæver levevej allerede som 16-årige, og hér er gymnasiet trods alt det bedste bud:

»Den gamle forestilling om gymnasiet som en snæver studieforberedende uddannelse holder ikke længere. I dag er det næsten 60 procent af en årgang unge, der påbegynder en af de gymnasiale uddannelser. Men undervisningen er slet ikke indrettet på det,« siger Birgitte Simonsen, der gerne vil skele til Sverige, hvor alle ungdomsuddannelserne er samlet i ét 12-årigt forløb.