Afslag – afslag – afslag

Vanskelig bevisbyrde: Stadig færre får anerkendt psykisk arbejdsskade

Af

Rekord-mange danskere anmelder psykiske arbejdsskader - men en stadig større andel bliver afvist. Sidste år var det mere end 95 procent. Psykiske arbejdsskader er meget svære at bevise, lyder forklaringen

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviser de fleste anmeldelser af psykiske arbejdsskader. Forklaringen er, at man ofte ikke kan bevise, at de psykiske skader skyldes arbejdet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviser de fleste anmeldelser af psykiske arbejdsskader. Forklaringen er, at man ofte ikke kan bevise, at de psykiske skader skyldes arbejdet.

Foto: Scanpix

Sandsynligheden for at få anerkendt en psykisk arbejdsskade er meget lille.

De seneste år har stadig flere danskere anmeldt, at de har fået psykiske mén af at gå på arbejde. Antallet af anmeldelser er steget fra 3.107 i 2010 til 5.539 sidste år, men selvom markant flere danskere anmelder psykiske arbejdsskader, betyder det ikke en stigning i anerkendelse.

Læs artikel: Anmeldelser af psykiske arbejdsskader sætter trist rekord

Sidste år opnåede kun 4,4 procent at få anerkendt, at arbejdet havde givet dem psykiske mén, så de havde ret til erstatning.

Vi gør alt, hvad vi kan for at forebygge sager; men vi kan ikke løse, hvad der sker i privatsfæren. Anne Marie Krag, arbejdsmiljøchef, Dansk Erhverv

Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsrapport.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) mener, det er urimeligt, når så mange sygeplejersker og andre faggrupper ikke får anerkendt psykiske arbejdsskader.

»Det er ikke fair. Vi ved jo, at der er medarbejdere, som bliver syge af at gå på arbejde,« siger Anni Pilgaard, næstformand i DSR.

Hun oplever at medarbejdere bliver forundrede og frustrerede, når de eksempelvis får afslag på, at stress og depression skyldes ekstrem travlhed på jobbet.

Også FOA undrer sig over, at så mange psykiske arbejdsskader bliver afvist.

Der er behov for at ændre, hvordan psykiske erhvervssygdomme bliver vurderet og anerkendt, mener Marlene Gjedde advokat i FOA, og LO's repræsentant i udvalget for erhvervssygdomme.

»Man kunne godt skrue på knapperne og pille på kriterierne,« siger hun.

Ingen sammenhæng – ingen erstatning

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderer og afviser de mange psykiske arbejdsskader. Forklaringen er, at man ofte ikke kan bevise, at de psykiske skader skyldes arbejdet, forklarer kontorchef Jane Hansen.

»Man skal være sikker på, at det netop er arbejdet, der er skyld i sygdommen. Det kræver, at der er dokumentation mellem påvirkninger på arbejdet og den konkrete sygdom. Når vi ikke anerkender flere sager, er det ofte, fordi der ikke er tale om en tilstrækkelig belastning eller dokumentation,« skriver hun i en mail.

Dansk Erhverv mener, det er på sin plads, at man skal bevise, at arbejdet giver psykiske knubs.

»Der skal være sammenhæng mellem arbejdet, og en psykiske arbejdsskade for at blive anerkendt. Vi gør alt, hvad vi kan for at forebygge sager; men vi kan ikke løse, hvad der sker i privatsfæren,« siger arbejdsmiljøchef Anne Marie Krag.

KL mener, at der er langt færre psykiske arbejdsskader, end antallet af anmeldelser kunne tyde på.

»Vi forholder os først og fremmest til anerkendte psykiske arbejdsskader. Det er mere sikkert. De anerkendte er anerkendte,« siger Michael Ziegler (K), formand for KL's Løn og Personaleudvalg.

Han peger på, at det kun er i de anerkendte sager, at medarbejderne har været i stand til at løfte bevisbyrden. 

Psykiske mén kan sjældent bevises

Men det er vanskeligt at løfte bevisbyrden i forhold til psykiske arbejdsskader. Forklaringen er, at der kan være mange årsager til, at folk udvikler for eksempel stress og depression, forklarer Ida Elisabeth Madsen, seniorforsker i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Der er ofte flere ting til stede for at udløse en depression. Det kan være genetik, skilsmisse eller hvis man har mistet en forælder i barndommen. Dårligt arbejdsmiljø kan være en brik. Det er ikke, fordi folk lyver, når de anmelder psykiske arbejdsskader, men man kan ikke vide, hvordan livet ville se ud, hvis de havde haft et andet arbejde,« siger hun.

Et andet problem i sager om psykisk arbejdsmiljø er, at det bygger på folks fortællinger om arbejdsmiljø. Men de kan være farvede.

»Hvis man ikke har det så godt og bliver spurgt om sit arbejdsmiljø, vil man fortælle, at det er dårligere. Vi kan godt se, at arbejde og psykiske mén hænger sammen, men ikke altid fastslå årsag og virkning,« fortæller seniorforskeren.

Der skal sættes forskning i gang. Vi kan se, at folk ikke får anerkendt deres skader, fordi de havner i en skuffe med diagnoser, som ikke står på listen over erhvervssygdomme. Marlene Gjedde, advokat for FOA

Mobning afvist som gyldig årsag til depression

Bedømmelsen af, hvad der kan give psykiske arbejdsskader er så stram, at kun posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og depression som følge af krig står på listen over anerkendte erhvervssygdomme.

Samtidig skal man have været udsat for traumatiske begivenheder, der er »exceptionelt truende eller af katastrofeagtig natur.« Så selv om PTSD og depression efter krig står på listen, har veteraner også fået afslag på erstatning, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at krigsoplevelser ikke har været farlige nok.

Psykiske sygdomme kan også forelægges erhvervssygdomsudvalget, der kigger på de enkelte sager, hvis de er principielle. Men det er meget vanskeligt at få en anerkendelse.

Sidste år afviste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskning, der viste en sammenhæng mellem mobning på arbejdspladsen og øget risiko for depression og søvnforstyrrelse.

Begrundelsen var, at man ikke entydigt kunne konkludere »i hvilket omfang udsættelse for mobning skal forekomme for at kunne føre til en depression,« lød det i Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til folketinget.

Professor Åse Marie Hansen fra Institut for Folkevidenskab fra Københavns Universitet var en af forskerne bag undersøgelsen. Hun mener, at det er beviseligt på flere punkter, at mobning og depression hænger sammen.

»Der er en klar sammenhæng mellem folks egen rapportering af mobning og diagnosticeret depression,« siger Åse Marie Hansen og peger dog på, at depression kan have flere årsager.

I studiet havde man derfor ikke medtaget dem, som havde depression i forvejen:

»Så vi tror lidt mere på resultatet,« siger professoren, som har svært ved at se, hvad der mangler af viden for at dokumentere en sammenhæng.

Psyken er sværere at måle

Generelt stilles der højere krav om dokumentation for arbejdsskader på det psykiske end det fysiske område, mener Reiner Rugulies, professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han nævner som eksempel, at der er klar statistisk sammenhæng mellem udsættelse for asbest og risikoen for lungekræft. På samme måde er der også klar statistisk sammenhæng mellem udsættelse for mobning og risikoen for depression.

»I begge tilfælde vil man aldrig med sikkerhed vide, om det virkeligt var udsættelsen af asbest, der førte til lungekræft, eller om det virkeligt var mobning som førte til depression,« siger han og tror, der er to grunde til, at man alligevel anerkender asbest som årsag til arbejdsskade, men sjældent mobning.

 »For det første ved vi mere om, hvordan asbest går ind i kroppen og skader helbredet, end vi ved om mobning. Samtidig er det lettere at påvise, at der var asbest på jobbet end at påvise mobning,« forklarer professoren, som mener at bevisførelsen generelt er mere vanskelig på det psykiske område.

Forskning skal blåstemple psykiske arbejdsskader

Fagbevægelsen presser på for mere forskning om psykiske arbejdsskader, så de ikke afvises per automatik.

»Der skal sættes forskning i gang. Vi kan se, at folk ikke får anerkendt deres skader, fordi de havner i en skuffe med diagnoser, som ikke står på listen over erhvervssygdomme,« siger Marlene Gjedde advokat for FOA.

Hun mener samtidig, der er behov for en ændring, så det ikke alene er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der afgør om sager skal vurderes i udvalget for erhvervssygdomme. En restriktiv praksis betyder nemlig, at AES kun sender få sager til videre til udvalget for erhvervssygdomme.

AES oplyser, at man holder øje med den nyeste forskning. Om sager bliver anerkendt eller afvist fremover vil fortsat afhænge af, hvilken viden der findes om årsagssammenhænge.

FOA anbefaler, at medlemmer bliver ved med at anmelde de psykiske arbejdsskader og ikke lader sig slå ud af de mange afslag. Anmeldelserne betyder, at man kan se, hvor arbejdsmiljøet halter – og så forsøge at gøre det bedre.

»Man får gjort det synligt, at der er mange belastninger på jobbet, der gør folk syge. Det bliver tydeligt, at der er behov for at anerkende flere diagnoser som erhvervssygdomme,« mener Marlene Gjedde.