Valgløfte får ikke langtidsledige ud af køen

Af | @IHoumark

Regeringen vil give tusindvis af ledige, der snart mister deres dagpenge, ret til et job med løntilskud. Men selv om de langtidsledige har penge med fra det offentlige, så havner de sandsynligvis bagerst i køen hos arbejdsgiverne, viser ny A4-undersøgelse. Tiltaget får nok ringe effekt, spår professor.

Foto: Foto: Thinckstock

OP AD BAKKE. Tusindvis af ledige risikerer at miste deres dagpenge næste år. Men før det sker, vil regeringen give de langtidsledige ret til et job med løntilskud. »Et håndfast tiltag« kalder regeringen sit tilbud. Ifølge en A4-undersøgelse kan det dog blive småt med håndfaste resultater for de arbejdsløse. Fagforbundet 3F mener sågar, at tilbuddet er »tæt på at være en narresut til de ledige.«

Regeringens tilbud består i, at ledige får ret – men ikke pligt - til et job med løntilskud et halvt år, før de mister deres dagpenge. På det tidspunkt har folk været ledige i halvandet år. Hvis den langtidsledige skal gøre sig håb om, at jobbet med tilskud fører til fast arbejde, så viser flere undersøgelser, at løntilskudsjobbet skal være i det private erhvervsliv. På den baggrund har analysefirmaet Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 undersøgt virksomheders indstilling til at ansætte ledige med et løntilskud.

Undersøgelsen blandt 656 produktionsvirksomheder viser, at netop de langtidsledige står dårligt i de arbejdsløses benhårde konkurrence om at slippe inden for firmaernes døre. Næsten tre ud af fire chefer i undersøgelsen oplyser, at de i løntilskudsjob vil foretrække at ansætte ledige, der har gået i kortere tid frem for langtidsledige.

Blandt de arbejdsgivere, der har erfaring med at have ledige ansat med løntilskud, er direktør Helle Böwadt fra firmaet HB-Medical i Hvidovre ved København.

»Som udgangspunkt vil jeg antage, at en person, som har gået ledig i et halvt år, vil være mere effektiv, end en person som ikke har været i arbejde i halvandet år,« siger Helle Böwadt.

Hun oplyser, at hun årligt får seks til otte henvendelser om at ansætte ledige med løntilskud. Hun har dermed en del ledige at vælge imellem, når hun som nu har én ansat med løntilskud.

Jobcenter kan ikke hekse

Ifølge undersøgelsen er der ellers ret åbne døre over for de ledige, som kan komme med et tilskud på op til næsten 69 kroner i timen. Hver tredje virksomhed i undersøgelsen har folk ansat med løntilskud nu, og hver anden af virksomhederne oplyser, at de i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ er indstillet på at ansætte ledige med løntilskud inden for det næste år. En tilsvarende andel (hver anden) er indstillet på at ansætte ledige, der har været arbejdsløse i halvandet år – altså dem, der snart mister deres dagpenge.

Der er dog forskel på, hvad arbejdsgiverne siger i en undersøgelse, og hvad de gør i virkeligheden. Den oplevelse har Anne Haarløv, som er jobcenterchef i Roskilde. Hun erfarer, at det er svært for jobcentrene at få virksomhederne til tage ind med løntilskud.

»Der er krise i erhvervslivet, hvor de færreste har brug for ekstra personale. Og i jobcentrene kan vi ikke hekse. Arbejdsgiverne er ikke vilde med løntilskudsjob, for de skal ansætte de ledige, som bliver omfattet af alle mulige regler,« fortæller Anne Haarløv.

Hos Venstre, der står bag løftet til de ledige, erkender arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, at mange arbejdsgivere vil holde dørene lukkede for de langtidsledige. Alligevel er hun sikker på, at nogle af de langtidsledige vil få et job med løntilskud.

»Det bliver ikke nemt at skaffe private løntilskudsjob til de langtidsledige, for arbejdsgiverne vil helst have de nyledige. Men det vil helt sikkert kunne lade sig gøre i nogle tilfælde. Især når regeringens initiativer til vækst, som for eksempel BoligJob-planen, begynder at øge efterspørgslen på arbejdskraft,« siger Ulla Tørnæs.

Frit valg gavner ikke langtidsledige

Med den nuværende høje ledighed vil arbejdsløse med ret til løntilskudsjob ikke i stort omfang få job i det private men derimod snarere i det offentlige. Det spår Flemming Ibsen, som er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

»Arbejdsgiverne har rigeligt med ansøgere at vælge imellem, og derfor vil de givetvis tage de kortvarigt ledige, som de vil anse for at være de mest produktive og attraktive at få ind i virksomheden. Så vil der kun være det offentlige tilbage til at tage de langtidsledige,« siger Flemming Ibsen.

For de ledige vil løntilskud i det offentlige som hovedregel være udsigtsløst i forhold til at få job.

»Budgetterne i kommunerne er så skrabede, at kun ganske få af de ledige med løntilskud vil få arbejde i det offentlige efterfølgende,« siger Flemming Ibsen.

I 2010 var syv ud ti med løntilskud ansat hos det offentlige – især i kommunerne. Resultaterne med løntilskudsjob i det offentlige er imidlertid nedslående for de ledige og samfundet. Faktisk konkluderer professorerne Michael Svarer og Michael Rosholm fra Aarhus Universitet i en rapport fra i år, at arbejdsløse har tendens til at gå ledige i endnu længere tid, hvis de er i et offentligt løntilskudsjob. Årsagen er, at mens de ledige arbejder i det offentlige, så søger de færre job, og når der så ikke er nogen job efterfølgende, så er de lige vidt.

Havner i karrusel

Hos fagbevægelsen gør det næstformand i LO, Lizette Risgaard, vred, at tusindvis af ledige står til at miste deres dagpenge, mens det eneste tilbud fra regeringen realistisk set handler om et udsigtsløst løntilskudsjob i det offentlige.

»Det her kan meget vel blive den karrusel, vi allerede kender så godt fra kommunerne, hvor den ene i løntilskud afløser den anden, og hvor der nærmest er tale om opbevaring af de ledige. Når det halve år i løntilskud er gået, er de ikke kommet et skridt nærmere et job,« siger Lizette Risgaard og fortsætter:

»Det nytter ikke noget på den her måde at forsøge at lappe på et system, som i den grad råber på, at der bliver en langt mere målrettet indsats til den enkelte blandt andet med uddannelse.«

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler man bekymringen for, at langtidsledige kan havne i løntilskud i det offentlige. DA’s arbejdsmarkedspolitiske chef, Henrik Bach Mortensen, siger:

»Jeg kan godt være nervøs ved, om man i tilstrækkelig grad vil være i stand til at sikre, at der kommer en positiv effekt af flere løntilskudsjob i det offentlige. Jeg frygter, at der bare bliver tale om, at man opnormerer personalet i børnehaver, skoler og på biblioteker. Og vi har absolut ikke brug for flere offentlige ansatte.«

Tæt på at være en narresut

Retten til et løntilskudsjob er møntet på de ledige, der som følge af regeringens dagpengereform står til at miste deres dagpenge fra 1. juli næste år og derefter. Hvor mange, der vil få ret til et løntilskudsjob, vides ikke. Regeringen har ganske vist fået udarbejdet et skøn, men på grund af valgkampen må Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke offentliggøre det.

Man kan dog med rimelighed antage, at flere tusinde ledige kan troppe op i deres jobcenter i december og sige, at de har krav på et løntilskudsjob fra og med 1. januar, 2012. Ifølge et nyt notat udarbejdet af LO på baggrund af den nuværende arbejdsløshed står op mod 20.000 ledige nemlig til at ryge ud af dagpengesystemet et halvt år senere, 1. juli 2012. 

I fagforbundet 3F slås mange medlemmer med langtidsledighed og en risiko for næste år at havne på kontanthjælp eller ende med at stå helt uden offentlig forsørgelse. Forbundssekretær i 3F, Per Christensen, mener, at regeringens tilbud om løntilskudsjob er »tæt på at være en narresut til de ledige.«

»Så længe der er krise, er det meget få ledige, som får arbejde på almindelige vilkår efter et job med løntilskud. Så regeringens forslag er en meget ringe eller ingen hjælp til de mennesker, som er ved at ryge ud over kanten,« siger Per Christensen og fortsætter:

»Man står med et massivt problem med tusindvis af mennesker, som er på vej ned i den sociale massegrav. Men det her forslag tyder ikke på, at man for alvor er indstillet på at gøre noget ved det.«

Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) forsvarer gerne regeringens tilbud.

»Med vores tiltag giver vi de ledige en ekstra mulighed. Og når der kommer mere gang i væksten, så er bare det at have fodfæste på en arbejdsplads og være vant til at gå på arbejde noget, som øger chancen for at få ordinært arbejde,« siger Ulla Tørnæs. 

Henrik Bach Mortensen fra DA er ikke videre begejstret for regeringens tilbud til de langtidsledige.  

»Vi konstaterer, at regeringen med her forslag vil sætte massivt ind i forhold til dem, der er ved at ryge ud af dagpengesystemet. Endda mere massivt end vi vil anbefale. Når man giver de ledige en individuel rettighed, så er det ikke givet, at de gør det, som hurtigst muligt bringer dem i job,« siger Henrik Bach Mortensen.