Valgkamp skyder lønfest til hjørne

Af

Det forestående folketingsvalg har gjort det mindre sandsynligt, at de ansatte på landets plejehjem, sygehuse og folkeskoler vil få markante lønstigninger ved forårets overenskomstforhandlinger. Bliver de offentligt ansattes lønninger et tema i valgkampen, kan det dog udløse lønbonus, mener eksperter.

SKUFFELSE Med sin beslutning om at udskrive valg har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fuldstændig ændret det set-up, der indtil dagen før valgudskrivelsen lignede en perfekt affyringsrampe for massive lønstigninger til landets sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Dermed er chancerne for, at de kommende overenskomstforhandlinger resulterer i flere tusinde kroner mere i lønningsposen hver måned, også blevet væsentligt forringet.

Det vil blive en bitter pille at sluge for hundredtusindvis af offentligt ansatte. Således viste en undersøgelse gennemført af Ugebrevet A4 i begyndelsen af oktober, at både social- og sundhedspersonalet og landets sygeplejersker har sat næsen op efter månedlige lønstigninger på mellem 6.500 og 8.500 kroner om måneden. Men meget tyder altså på, at disse lønkrav aldrig bliver til andet end drømmerier.

Arbejdsmarkedsforsker og professor Jørgen Steen Madsen fortæller, at der umiddelbart efter et valg typisk er en større vilje til at foretage barske og upopulære politiske indgreb:

»De offentligt ansatte skal derfor ikke satse på, at politikerne vil give dem ekstra kroner i posen, hvis ikke de kan nå til enighed med de offentlige arbejdsgivere.«

Hurtigere på aftrækkeren

Formand for Fag og Arbejde (FOA) Dennis Kristensen er heller ikke bleg for at indrømme, at den seneste udvikling på den landspolitiske scene ikke ligefrem er til hans fordel.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det har betydning, at man lige har mødt vælgerne, og at der er potentielt er fire år, til man skal møde dem igen. Det vil med al sandsynlighed få regeringen til at trykke lidt hurtigere og hårdere på aftrækkeren,« siger han og fortsætter:

»Ikke alene vil man være mere villig til at gribe ind. Man vil også være villig til at gøre det mere firkantet, end hvis man skulle have mødt vælgerne kort tid senere,« siger han.

Indtil for blot to uger siden tegnede alt ellers rosenrødt for de offentligt ansatte. Politikerne kappedes om de offentligt ansattes gunst med store ord og vidtløftige gaver. Således var både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF inden for kort tid ude at love ekstra i lønningsposen til de offentligt ansatte.

Samtidig lurede folketingsvalget lige om hjørnet. Og derfor kunne de offentligt ansattes organisationer 10. oktober sætte sig til forhandlingsbordet med visheden om, at fik de ikke, hvad de kom efter – meget store lønstigninger – kunne de blot satse på et politisk indgreb. Såfremt forhandlingerne brød sammen, ville regeringen nemlig være tvunget til at indfri de offentligt ansattes tårnhøje forventninger, hvis de ville undgå læsterlige klø ved det kommende folketingsvalg.

Flere arbejdsmarkedsforskere spekulerede da også i, at statsministeren kunne blive tvunget til at udskrive valg, hvis han ikke ville rage uklar med de godt 850.000 offentligt ansatte forud for, at de skulle til stemmeurnerne. Hvorvidt Anders Fogh Rasmussen lyttede til arbejdsmarkedsforskernes råd er uvist. Imidlertid står det klart, at han kort tid senere udskrev valget, hvorved han vendte op og ned på det ellers så gunstige scenario for de offentligt ansatte.

Men er udskrivelsen af valget nu også ensbetydende med, at de offentligt ansatte helt skal skyde en hvid pind efter solide lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger?

Det afhænger af flere ting. For det første hvordan forhandlingsparterne reagere på, at der nu er udskrevet valg. Tager de ikke højde for, at et eventuelt politisk indgreb sandsynligvis vil være langt mindre gavmildt, end det ville have været for blot to uger siden, kan man i princippet køre videre, som om intet var hændt. Og skal man tro lønmodtager- og arbejdsgiverside, er det rent faktisk, hvad der vil ske.

Hvor blåøjede er arbejdsgiverne

Kommunernes Landsforenings (KL) chefforhandler, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (K), siger i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4:

»Vores forhandlinger kører uafhængigt af folketingsvalgkampen. Fra KL’s side har de to ting ikke noget med hinanden at gøre, og vi forholder os ikke til et muligt politisk indgreb. Tværtimod går vi efter at indgå en aftale, og det, tror vi på, kan lade sig gøre.«

Samme budskab lyder fra Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen, der er formand for forhandlingsfællesskabet KTO.

»Jeg tror, man skal være opmærksom på, at den store udfordring på det offentlige arbejdsmarked er rekruttering. Og den udfordring er lige stor uanset, om der har været valg eller ej. Det er pinedød nødvendigt, at vi får nogen til at ville være lærere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Derfor ligger der et pres på arbejdsgiverne og den til enhver tid siddende regering. Og det er langt, langt vigtigere, end om der er valg kort tid efter,« siger han og fortsætter:

»Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man på det offentlige arbejdsmarked oplever et konservativt regeringsindgreb, så vil det på ingen måde være fremmende for at løse rekrutteringssituationen.«

Spørgsmålet er imidlertid, om forhandlerne på begge sider af bordet er så blåøjede, som de her giver udtryk for. Arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen tvivler på det.

»Der er ingen tvivl om, at der er ændret ved styrkeforholdet. Det er blevet langt sværere for FOA og KTO at køre en meget aggressiv lønkamp. Så reelt står regeringen og arbejdsgiverne stærkere nu,« siger han.

FOA’s formand Dennis Kristensen indrømmer også, at arbejdsgiverne på nuværende tidspunkt har udlignet noget af det forspring, som lønmodtagerne tidligere havde:

»Det stiller nok arbejdsgiverne i en lidt bedre forhandlingssituation at vide, at regeringen nok ikke er helt så skræmte i forhold til at gribe ind. Så vi har nok tabt lidt terræn.«

Løn skal gøres til valgtema

Men er alt håb så ude? Nej, slet ikke. Endnu er der den mulighed, at de offentligt ansattes lønninger bliver inddraget i valgkampen, hvilket vil åbne op for en helt ny situation, som flere forskere påpeger over for Ugebrevet A4.

»Går der valgkamp i temaet, kan det have en løndrivende effekt. Det er ikke svært at forestille sig, at vi kan komme i en situation, hvor de politiske partier går i konkurrence om, hvor meget de vil give de offentligt ansatte i lønstigninger,« siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Der er da heller ingen tvivl om, at de offentligt ansattes organisationer gerne ser, at der i de kommende uger bliver diskuteret løn i ét væk i den sidste del af valgkampen.

I timerne efter, at Anders Fogh Rasmussen havde udskrevet valget, krævede Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow, at offentligt ansattes og særligt sygeplejerskernes løn blev valgets centrale tema. FOA’s formand Dennis Kristensen har også flere gange sagt, at han vil kæmpe en hård kamp for, at hans medlemmers løn bliver omdrejningspunktet for politikernes diskussioner.

Imidlertid må Dennis Kristensen og Connie Kruckow konstatere, at de offentligt ansattes løn indtil videre er blevet forbigået i noget nær tavshed af de valgfortravlede politikere. Det eneste parti, der for alvor har emnet højt på dagsorden, er SF, der har gjort det til en mærkesag at give de ansatte i ældreplejen et lønløft på 2.000 kroner om måneden.

En forklaring på løntemaets ringe bevågenhed kan være, at statsminister Anders Fogh Rasmussen har meldt ud, at de offentligt ansattes overenskomster ikke bør gøres til genstand for debat. Mere sandsynligt er det dog, at den rette anledning eller desperation ikke har været der endnu, som arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen siger:

»Indtil nu har partierne i det store og hele fulgt statsministeren opfordring om ikke at gøre overenskomstforhandlingerne til et valgtema. Spørgsmålet er, om det er noget, som kan holde i de næste dage. Når man nærmer sig valgdagen, og desperationen melder sig, er det ikke usandsynligt, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil gentage eller udvide de løfter om ekstra lønpuljer til offentligt ansatte, som de kom med forud for valget.«

Logikken er selvfølgelig, at hvis bare en brøkdel af de 850.000 offentligt ansatte flytter deres kryds som følge af løftet om højere løn, kan det få afgørende betydning for valgets udfald.

Socialdemokraterne skal dog passe på med helt ukritisk at blande sig i de offentligt ansattes lønforhold. Det vil nemlig betyde et opgør med den lovpriste danske tradition for, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der bestemmer lønninger og arbejdsforhold for de offentligt ansatte.

»Socialdemokraterne vil spille hasard med den danske aftalemodel, hvis de inddrager de offentliges lønninger i valgkampen. Derfor vil de også blive angrebet benhårdt. Men hvis de er pressede og mangler et par procentpoint, kan man selvfølgelig ikke afvise, at de kan finde på at spille det kort,« siger Flemming Ibsen.