Valgkamp koster partierne op mod 100 millioner kroner

Af Lene Alrø Stoktoft
Rasmus Juul

Den kommende valgkamp tegner til at blive den dyreste nogensinde. Oppositionen håber, at små donationer fra borgerne kan bringe oppositionens budgetter på højde med regeringspartiernes. Forsker tvivler på strategien.

STØTTE På SF’s hjemmeside kan man i øjeblikket se partileder Villy Søvndal i en video tage afstand fra det faktum, at bankerne, Mærsk og tobaksindustrien poster millioner af kroner i de borgerlige partiers valgkampe. Som modtræk vil SF rejse penge på helt andre måder. Ligesom Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Enhedslisten forsøger partiet at skrabe penge i kassen til den kommende valgkamp ved at lade almindelige mennesker donere helt ned til 10 kroner i en sms-besked.

Budgetterne til de danske valgkampe er gennem årene vokset støt. En rundringning til samtlige folketingspartier, som Ugebrevet A4 har foretaget, viser, at partierne til det kommende folketingsvalg sammenlagt vil poste op mod 100 millioner i valgkampen. Alle partier med undtagelse af Venstre og Konservative, der ikke ønskede at svare, oplyser til A4, at de vil overgå valgbudgettet fra den seneste valgkamp i 2007. Socialdemokraterne og SF vil ikke sige et præcist beløb, men slår fast, at de vil bruge flere penge end sidst. Hvis Venstre og Konservative bruger samme beløb som i 2007, og de resterende partier bruger, hvad de har oplyst, ender det samlede regnestykke altså på mindst 90 millioner kroner og sandsynligvis op mod 100 millioner.

At budgetterne igen vokser, overrasker ikke Karina Kosiara-Pedersen, der forsker i valgkampagner på Københavns Universitet. Ifølge hende er der tre overordnede forklaringer.

»For det første er der gået fire år siden sidste valg, så partierne har haft lang tid at spare op i. For det andet er der i dag mange flere kanaler at føre valgkamp på, for eksempel internettet og de sociale medier. Derfor er udgiften til avisannoncer ikke længere den eneste. For det tredje er der denne gang meget mere på spil for partierne, og begge fløje med virksomheder og fagforeninger er ekstra opmærksomme på valgkampen. Positionerne er langt vigtigere nu, end de var i for eksempel 2005,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun mener, budgetterne ville være eksploderet endnu mere, hvis det var tilladt for politikere at reklamere på tv.

Christian Elmelund-Præstekær, der forsker i valgkampagner og politisk kommunikation på Syddansk Universitet, mener til gengæld ikke, at de voksende budgetter kan forklares med, at der er mere på spil for partierne.

»Det er svært at finde en valgkamp, hvor der ikke er meget på spil. Der er altid meget på spil i et valg. Partiorganisationerne bruger sikkert argumentet for at mobilisere ungdomsorganisationerne og græsrødderne og for at få mest mulig støtte,« siger han.

Ifølge Christian Elmelund-Præstekær vil budgetterne sandsynligvis blive ved at stige, så længe partierne kan finde nye kilder til pengene. Sådan en ny kilde er for eksempel indsamlinger via sms, hvor også helt små beløb fra almindelige mennesker bydes velkommen. Den form for indsamling havde den amerikanske præsident Barack Obama stor succes med i sin valgkamp. Og det er den succes, oppositionspartierne håber, de kan gentage.

Tidligt ude

SF’s kampagne topper listen over mulighederne for at støtte: Man kan støtte økonomisk med en sms eller et månedligt bidrag, men også virtuel opbakning på det sociale netværk Facebook modtages med kyshånd.

»Vi håber at kunne indsamle mellem én og to millioner fra både vores almindelige medlemmer og sympatisører,« siger Jens Andersen, der er sekretariatsleder i SF.

Hos Dansk Folkeparti overvejer man også forskellige muligheder, men her er man lidt mere skeptisk over for de nye tiltag.

»Det har store administrationsomkostninger at indføre nye indsamlingsmetoder, så derfor skal man gøre sig sine overvejelser. Det er muligt at sætte penge ind på vores bankkonto og via girokort, men vi arbejder dog også med nogle nye tiltag. Det vil træde mere frem, når valget rykker tættere på,« siger organisatorisk næstformand i Dansk Folkeparti Carl Christian Ebbesen.

Valgfonde og indsamlinger til valgkampene er ikke noget nyt fænomen, men det er første gang, partierne er så tidligt ude. Det nye er også, at det er gjort lettere at give selv helt små beløb. Hos oppositionspartierne er strategien klar: Mange bække små skal gøre en stor å. Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby fortæller, at partiet allerede nu har oprettet sms-tjenester til støtte for partiets valgkampagne.

»Det er let, og alle kan være med, fordi det også er tilladt at give meget små beløb. På den måde håber vi at kunne samle ekstra penge ind fra medlemmer og sympatisører,« siger han.

Indtil videre er der rullet en million kroner ind i partiets valgfond, men Lars Midtiby håber at kunne samle endnu mere ind. Ifølge ham er Socialdemokraterne inspireret af præsident Obamas kampagne om de små beløbs værdi.

»Vi kan lære meget af Obamas kampagne, men også af danske græsrodsorganisationer i forhold til, hvordan man rejser penge til et projekt,« siger han.

Også hos Enhedslisten har de nye metoder båret frugt. Partiets kampagne ’1 krone om dagen’ er også inspireret af Obamas kampagner i USA. Som kampagnens navn afslører, har Enhedslisten gjort det muligt at støtte med helt ned til en, to, tre eller fem kroner om dagen frem til valget. Samlet set håber partiet at kunne samle 900.000 kroner ind i valgfonden, inden valget udskrives.

»Indsamlingen har givet langt bedre resultater allerede nu, end vi havde forventet. Vi føler os betydeligt bedre rustet, end vi har gjort de andre år,« siger økonomiansvarlig hos Enhedslisten, Patrick Kristiansen.

Penge er lig med stemmer

Udover at skaffe penge til kampagnerne håber partierne også, at en økonomisk støtte kan føre til en stemme. Ifølge Kasper Møller Hansen, der forsker i valgkampagners betydning for borgerne på Københavns Universitet, er forventningen naturlig.

»Hvis man har støttet et parti økonomisk, vil man også være mere tilbøjelig til at stemme på partiet. Den økonomiske støtte skaber en nærmere tilknytning til partiet,« siger han.

På den måde kan partierne være heldige at mobilisere nogle mennesker, der ellers ikke ønsker at være medlem af partiet. Disse sympatisører kan føre valgkamp over for deres venner og bekendte, og det kan blive vigtigt, mener Kasper Møller Hansen:

»De overbeviste skal tale til næste led af vælgere. Eksperimenter inden for forskningen viser nemlig, at den personlige kontakt er meget vigtig i forhold til at skaffe nye vælgere,« siger han.

Indtil videre har Venstre og Konservative ikke fulgt trop på de nye indsamlingsmetoder. Ifølge Christian Elmelund-Præstekær skyldes det ikke nødvendigvis, at metoderne er ’den lille mands strategi’.

»Højrefløjen har i højere grad kunnet trække på enkeltdonationer fra erhvervslivet, men man skal have med, at oppositionspartierne også får indirekte støtte. Det sker for eksempel igennem 3F’s Skævt-kampagne. Højrefløjen har flere penge, som de kontrollerer helt selv. Men hvis man tæller det hele sammen, så bliver billedet faktisk mere eller mindre ligevægtigt,« siger han.

Hos Konservative har man endnu ikke benyttet sig af sms-indsamlingerne med de små beløb. Partisekretær Martin Dahl vil dog ikke afvise, at partiet på et tidspunkt vil gøre det:

»Det er en teknologi, vi kender til, og det kan være, vi vil benytte os af metoden, når valget er skudt i gang.« 

Tvivler på strategien

At danske partier tager de amerikanske erfaringer fra seneste præsidentvalg til sig, kan ikke undre nogen. Det lykkedes nemlig Obama at samle så mange penge ind, at demokraternes valgkampsbudget i sidste ende langt oversteg republikanernes. Præsidentvalget i USA blev starten på en folkelig bevægelse under ordet forandring, og forandring, et andet Danmark, er netop, hvad oppositionen herhjemme har slået sig op på. Men ifølge ekspert i amerikanske valgkampe Derek Beach fra Aarhus Universitet, skal man passe på med at overføre de amerikanske erfaringer til en dansk sammenhæng.

»I Danmark får partierne mange penge fra staten, mens hovedparten af pengene i amerikanske valgkampe kommer fra kampagnebidrag. Derfor skal partierne passe på med ikke at lave en fejlslutning fra et individorienteret samfund som det amerikanske til et statsstyret som det danske,« siger han.

Han påpeger også, at amerikanerne har en markant anderledes kultur i forhold til politisk engagement end danskerne. På den baggrund har han svært ved at forestille sig, at partierne i Danmark kan samle de helt store beløb ind fra mennesker, som ikke i forvejen ville støtte partierne.

»I USA er det mere eller mindre en borgerpligt at være politisk engageret, og her er det ganske almindelige mennesker, der melder sig som frivillige til kampagnerne. I den kultur er det naturligt at give et bidrag. I Danmark er partivalg meget mere fast. Man stemmer nemlig efter faktorer som socialklasse, indkomst og erhverv. Derfor er vælgerne også sværere at flytte end i USA,« siger han.

Penge afgør ikke valget

Tallene taler deres tydelige sprog. Venstre og Konservative har både i 2005 og 2007 brugt langt flere penge på valgkampen end venstrefløjen: I 2007 brugte de to regeringspartier op mod 50 millioner, mens Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de radikale sammenlagt brugte i omegnen af 30 millioner. Men ifølge eksperterne er der ingen grund til panik blandt oppositionspartierne. Historisk set har regeringsmagten altid skiftet hænder, og det taler imod, at penge er alt i en valgkamp.

Ifølge Christian Elmelund-Præstekær er der ingen direkte sammenhæng mellem kroner og stemmer. Han henviser til, at Konservative på det seneste har oplevet tilbagegang trods store annoncer i dagbladene, der taler for en afskaffelse af efterlønnen, mens mindre velhavende partier som SF og DF er gået frem. Pengene i sig selv har ikke nogen betydning. De skal omsættes til en kampagne på en fornuftig måde, hvis det skal virke.

»Nedenunder alle budgetterne handler det om politik. Det er spørgsmål som efterløn, der afgør vores folketingsvalg,« siger Christian Elmelund-Præstekær og tilføjer:

»Kampagner er ikke nogen mirakelkur. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om Obama vandt præsidentvalget på grund af eller på trods af kampagnen.«

Christian Elmelund-Præstekær mener, at kampagner kan spille en større rolle i forhold til de enkelte kandidater i et parti.

»Omkring halvdelen af vælgerne stemmer personligt, og derfor handler det om at få fat i de personlige stemmer. Nogle kandidater er bedre til at bruge hele paletten af muligheder for at få opmærksomhed, og i de tilfælde vil jeg forvente, at de klarer sig bedre end de mere tilbageholdende kandidater,« siger han.

Ifølge ham er det blevet ekstra vigtigt for kandidaterne at kunne henvende sig til en bredere skare af vælgere efter kommunalreformen i 2007, hvor valgkredsene blev større.

Selv om Dansk Folkeparti melder ud, at de i 2011 også vil bruge flere penge på valget, så er partiet ikke bekymret over venstrefløjens indsamlingsmetoder. Ifølge DF’s organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, er det nemlig ikke pengene, der afgør valget.

»Det er vigtigt, at vi har Pia Kjærsgaard. Pengene er kun med til at skabe fundamentet. Jeg gør mig ikke illusioner om, at man kan købe sig til en valgsejr,« siger han.