Valgkamp kaster skygger over folketingsåret

Af

Selv om folketingsvalget for nuværende er aflyst, vil valgkampen fortsætte med ufortrøden styrke og sætte sit præg på partiernes ord og gerninger. På det indholdsmæssige plan vil kun en ny Muhammed-krise kunne fjerne fokus fra velfærdsdagsordenen. Det vurderer flere eks-perter over for Ugebrevet A4.

VALGKAMP Da Anders Fogh Rasmussen (V) i midten af september foretog sin såkaldt »målrettede ministerrokade« og blandt andet gjorde den tidligere socialdemokrat Karen Jespersen (V) til socialminister, blev det vidt og bredt udlagt som statsministerens forsøg på at kvæle de hidsige valgrygter.

Var det statsministerens intentioner, må konklusionen være, at det mislykkedes. Godt nok domineres avisernes forsider ikke længere af mere eller mindre præcise forudsigelser om valgets udskrivelse, men for de politiske partier vil det kommende folketingsår være præget af den underliggende valgkamp. Og det vil mærkes i alt, hvad der sker på Christiansborg. Det vurderer flere eksperter over for Ugebrevet A4.

»Vi befinder os midt i en valgkamp. Det vil præge alt, hvad der siges, gøres og kan forliges om i det kommende folketingsår,« siger professor Ove Kaj Pedersen fra Handelshøjskolen i København.

Et synspunkt, der også nyder opbakning på Fyn, hvorfra professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard siger:

»Egentlig er der jo temmelig lang tid til, at der skal være et valg, men i og med at det allerede har været så meget oppe at vende, så vil al politik komme til at foregå i skyggen af det valgtaktiske.«

Han tilføjer, at Ny Alliances indtog på den politiske scene også har gjort det mere nødvendigt for regeringen at gøre sig taktiske overvejelser om flertalsmulighederne efter et valg.

»Ny Alliance har skabt usikkerhed om det parlamentariske landskab. Tidligere vidste man – når der ses bort fra de radikales slingrekurs – hvem der ville pege på hvem. Og for regeringen stod det i hvert fald helt tydeligt, hvad der var den sikre koalition,« siger han.

Fra tid til anden er det blevet udlagt, som om et folketingsår i valgkampens skygge vil være skadeligt for demokratiet og de politiske beslutninger. Når valgkampen kører, kan politikerne ikke enes om andet end at være uenige. Den logik er ifølge eksperterne imidlertid forkert. I det store og hele vil lovgiverne få vedtaget præcis lige så mange love, som de gør i et helt almindeligt folketingsår.

»Det er absolut ikke sådan, at butikken Danmark lukker,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Partiernes kalkule er ifølge professoren, at så længe de fremlagte love hverken kan bruges til at profilere sit eget parti eller miskreditere andre partier, så vil lovgivningsprocessen køre som smurt, og man vil få vedtaget de almindelige cirka 80 procent af de fremsatte lovforslag med brede flertal.

Professor Ove Kaj Pedersen supplerer:

»Det er ikke en fastfrosset, politisk periode, vi går ind i. Det er tværtimod en periode med mulighed for »everyday politics« og samtidig valgkamp.«

Helt upåvirket vil lovgivningsprocessen dog ikke være af, at politikerne over en kam har blikket rettet mod valget.

Professor i velfærdsstatsforskning ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen nævner, at det næppe er muligt at foretage en efterlønsreform som den, der blev besluttet med et bredt flertal i foråret 2006:

»Der kommer helt sikkert ingen lovforslag eller beslutninger, der vil irritere alt for mange.«

Netop det faktum begræder professor Asbjørn Sonne Nørgaard.

»Jeg er meget ked af at være tilskuer til den her overbudspolitik, som i øjeblikket kendetegner dansk politik. Det nuværende klima giver mig nogle meget ubehagelige flashback til 1985, hvor vi også bevilgede hinanden lønstigninger på ni procent, hvorefter vi kort tid senere blev tvunget ud i en kartoffelkur og en skattereform,« siger han og tilføjer:

»På en måde er det faktisk værre end i 1980’erne. I dag vil politikerne hele tiden gardere sig mod at tabe velfærdspoint, og det gør politikernes bud endnu vildere og mere vidtløftige.«

Ok-forhandlinger kan skabe problemer

Et af de områder, hvor politikerne kæmper for at overgå hinanden og med garanti vil fortsætte med at gøre det i det kommende folketingsår, er på de offentligt ansattes arbejdsvilkår.

Selv om overenskomstforhandlingerne for de 525.000 ansatte i kommuner og regioner endnu ikke er blevet indledt – og selv om de politiske partier traditionelt ikke har den fjerneste indflydelse på de offentligt ansattes lønninger – så har både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti allerede været ude at love ekstra kroner i lønningsposen.

Ifølge Dansk Folkeparti skal der tilfalde landets plejepersonale ekstra fem milliarder kroner. Det samme beløb vil Socialdemokraterne afsætte, men partiet vil fordele pengene bredt blandt alle offentligt ansatte.

Professor Ove Kaj Pedersen mener i lighed med mange af sine kolleger, at de forestående overenskomstforhandlinger har potentialet til at fremprovokere et valg.

Situationen er, at de offentligt ansatte i øjeblikket har så store forventninger til et lønløft, at det kan blive umuligt at indfri kravene. Det kan føre til strejker, konflikt og i sidste ende et regeringsindgreb.

»Men det vil aldrig være i regeringens interesse at lade overenskomstforhandlingerne fremprovokere et valg. For så vil regeringen stå med et valg, hvor der er en konfrontation mellem dem og nogle andre – højst sandsynligt de offentligt ansatte,« siger han.

Tilsyneladende har regeringen også lugtet lunten. Flere ministre har mere eller mindre vellykket været ude at kaste vand på det rødglødende forventningshav, som er blevet skabt hos de offentligt ansatte.

Ikke desto mindre mener professor Christoffer Green-Pedersen, at regeringen kan få meget svært ved at komme igennem de forestående forhandlinger uden ridser i lakken.

»Overenskomstforhandlingerne ville holde mig søvnløs, hvis jeg var statsminister. Der er man virkelig blevet malet op i et hjørne,« siger han.

Kommunale skatter lurer

Et andet emne, der kan komme til at volde regeringen problemer i det kommende folketingsår, er den forestående kamp om kommunernes skatteforhøjelser.

Tidligt i sommer indgik regeringen en aftale med kommunerne om, at de samlet måtte hæve skatterne med maksimalt 750 millioner kroner. På nuværende tidspunkt ser det imidlertid ud til, at aftalen vil blive overskredet med 1,25 milliarder kroner.

»Nu er det lidt svært at vide, om det bare er teatertorden fra kommunernes side, eller om de virkelig har intentioner om at sprænge skattestoppet. Men netop fordi valgkampen allerede er i gang, så kunne man godt forvente, at der er nogle socialdemokratiske borgmestre, der vil være obsternasige over for regeringen,« siger Ove Kaj Pedersen.

Finansminister Thor Pedersen (V) har indtil videre spillet hårdt ud over for kommunerne og varslet, at regeringen vil trække de for meget indkrævede skatter i kommunernes bloktilskud krone for krone. Vælger Thor Pedersen også den løsning, når kommunernes budgetter formelt set skal vedtages 15. oktober, er det ikke svært at forestille sig, hvordan borgmestrene vil give regeringen skylden for enhver serviceforringelse.

Regeringen kan dog også vælge at sige mere eller mindre velvilligt god for overskridelserne, hvilket slet ikke er nogen usandsynlig strategi, mener professor Ove Kaj Pedersen.

»Hele regeringens strategi har været at købe sig til stemmerne i de brede middelklasselag. Det er simpelthen ekseptionelt, hvad der bliver brugt af ressourcer på den mission,« siger han.

Fri os for afstemninger

Også på den udenrigspolitiske front byder det kommende folketingsår på markante begivenheder, som landets 179 folkevalgte kommer til at forholde sig mere eller mindre direkte til.

I oktober forventes lederne fra de 27 EU-lande at nå til enighed om en ny EU-traktat. Når det er sket, skal Justitsministeriet herhjemme i gang med at foretage en paragraf 20-undersøgelse, der skal fastslå, om Danmark afgiver suverænitet til EU. Er det tilfældet, skal traktaten til folkeafstemning.

Men selv hvis Danmark ikke afgiver suverænitet, kan Folketinget beslutte, at der skal afholdes folkeafstemning, hvilket blandt andet SF og Dansk Folkeparti allerede har gjort sig til fortalere for.

Flere eksperter vurderer imidlertid, at både Venstre og Socialdemokraterne vil kæmpe en hård kamp for at undgå en folkeafstemning. Af den simple grund, at partiernes vælgere er meget delte i deres syn på EU.

»Dertil kommer, at der i EU er en stigende interesse for at minimere betydningen og antallet af folkeafstemninger, fordi det har bragt de to gange nej i Holland og Frankrig, og fordi selve tilstedeværelsen og muligheden præger EU-politikken meget dybt,« siger Ove Kaj Pedersen.

Ud over EU mener Ove Kaj Pedersen også, at de danske soldaters farvel til Irak og goddag til et af de mest blodige områder i Afghanistan kan blive et emne, som folketingspolitikerne vil komme til at debattere heftigt.

Det tvivler Christoffer Green-Pedersen imidlertid på:

»Der er langt mindre kontroversielt at være tilstede i Afghanistan end i Irak. Hvilket nok også er en af grundene til, at statsministeren trak sig ud af netop Irak. Men selvfølgelig, hvis danske soldater bliver dræbt i større antal, vil det føre til en heftig debat.«

Begrædeligt ser det ikke ud til at være komplet usandsynligt. Torsdag i sidste uge blev to danske soldater dræbt.

Forhåbentlig bliver den kommende tid ikke lige så blodig. Og så vil vælgerne og mediernes interesse for den udenrigspolitiske dagsorden igen tage bagsædet, mener Christoffer Green-Pedersen:

»Med mindre der kommer en Muhammed-krise, så er det velfærdsemner, der bliver dominerende. I den forstand vil det kommende folketingsår være noget nær en tro kopi af det forgangne.«

Fra forskerside er der dog ikke megen tro på, at regeringens kvalitetsreform – der ellers har intenst fokus på velfærd – får en særlig central betydning. Dertil har den simpelthen for lidt vælgertække, mener Asbjørn Sonne Nørgaard:

»Kvalitetsreformen er alt for upræcis og ufokuseret. Det er alt, hvad du kan hive fra alverdens lærebøger om, hvordan du forbedrer den offentlige service. Det stritter, så det virkelig gør noget, og derfor bliver det heller aldrig en rigtig sællert.«