Valgkamp kan give offentligt ansatte medvind

Af | @IHoumark

Udsigten til et folketingsvalg i foråret giver de offentligt ansatte lidt medvind i forhandlingerne om nye overenskomster, vurderer forskere. Chefforhandlere beder inderligt til politikere om at lade være med at blande valgkamp ind i forhandlingerne.

VALG-OVERENSKOMST Kommunerne og staten stod med næsten alle de gode kort på hånden i spillet om det kommende forårs nye overenskomster for over 800.000 offentligt ansatte. Men så holdt statsministeren sin efterhånden famøse nytårstale om efterlønnen, og nu regner de fleste med, at der bliver valg til Folketinget i april eller maj. Udsigten til valg gør, at arbejdsgiverne i det offentlige må gå mindre hårdt til værks for ikke at provokere alle de offentligt ansatte vælgere.

Den vurdering kommer fra arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Regeringen, som er arbejdsgiver for de statsligt ansatte og lægger rammerne for kommunernes økonomi, ønsker ikke at ydmyge lønmodtagersiden under forhandlingerne. Det kunne få en del ellers borgerlige lønmodtagere til at stemme på partier fra rød blok,« siger Flemming Ibsen.

Både staten og kommunerne havde før valgrumlen særdeles stærke kort på hånden i forhandlingerne om overenskomsterne – OK-2011. Alle ved, at riget fattes penge, og dermed er arbejdsgiverne ikke under pres for lønstigninger. Samtidig er der en opfattelse af, at de offentligt ansatte fik rundhåndede overenskomster ved de forrige forhandlinger i 2008.

»Arbejdsgiverne føler, at det denne gang er deres tur til at få noget med hjem fra forhandlingsbordet. Det vil de stadig få, men folketingsvalget dæmper deres lyst til at gå meget hårdt til værks,« vurderer Flemming Ibsen.

Han mener, at Personalestyrelsen med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) som politisk chef, vil styre OK-2011 benhårdt. Ikke blot for de statsansatte, men også indirekte for de ansatte i kommunerne. Dermed kommer Claus Hjort Frederiksen og regeringen til at stå som hovedansvarlige for resultaterne. Og der er vel grænser for, hvor mange slagsmål regeringen vil have kørende ad gangen, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet.

»Det kan godt være, at regeringen med udmeldingen om afvikling af efterlønnen har lagt stilen om og vælger konfrontationer på alle fronter. Men jeg tror nu, at regeringen her i valg­året vil vælge sine konflikter med omhu, og derfor ønsker Claus Hjort Frederiksen ikke at gøre de offentligt ansatte alt for kede af det ved OK-2011,« siger Jørgen Steen Madsen.

Finansministeren er formodentlig ikke blind for, at fagbevægelsen kan finde på at bruge OK-2011 til at få medlemmer op af stolene. I øjeblikket kører LO-fagbevægelsen en storstilet kampagne imod afvikling af efterlønnen.

»Hvis resultaterne ved forhandlingsbordet bliver meget magre, kan fagbevægelsen bruge efterlønnen til at mobilisere medlemmerne. Fagbevægelsen kan gå ud og sige til de offentligt ansatte: ’I får en meget tynd overenskomst, og regeringen tryner kommunerne med nulvækst og besparelser, så nogle af jer skal fyres. Er det ikke på tide med en ny regering?’,« siger Flemming Ibsen.

Ingen politik, tak

Det er et stort ønske fra regeringen, at de offentligt ansatte begynder at arbejde flere timer og bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det mål vil – uanset larm fra valgtrommer – fortsat blive forfulgt konsekvent af arbejdsgiverne under OK-2011. Det oplyser borgmester Michael Ziegler (K), der er chefforhandler på vegne af Kommunernes Landsforening.

»Før forhandlingerne har vi udtaget nogle krav, og dem laver vi ikke om på, selv om der er et valg på vej. Jeg synes nu heller ikke, at vores krav er så voldsomme,« siger Michael Ziegler.

Hans modpart under OK-2011 er Anders Bondo Christensen, der er formand for KTO (de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab). Han ønsker ikke at bruge det kommende folketingsvalg som et redskab under forhandlingerne.

»Folketingsvalget skal ikke bruges som en løftestang for os på lønmodtagersiden. Vi oplevede ved de forrige forhandlinger i 2008 et skræmmende eksempel på, hvordan politisk indblanding kan forpeste et forhandlingsforløb. Under valgkampen i 2007 stillede både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne de offentligt ansatte ekstra milliarder kroner i udsigt. Det skabte nogle urealistiske forventninger, som var umulige at indfri under forhandlingerne,« siger Anders Bondo Christensen.

Michael Ziegler ønsker også, at folketingspolitikerne holder sig langt væk fra OK-2011, som på det kommunale område for alvor begynder på fredag 14. januar.

»Jeg frygter for, at fristelsen til at love de offentligt ansatte det ene eller det andet bliver for stor for nogle folketingspolitikere. Det har vi absolut ikke brug for. Vi har brug for ro, så vi kan følge køreplanen og blive færdige 18. februar,« siger Michael Ziegler.

Der er gået politik i OK-2011

Selv om chefforhandlerne ønsker, at politikerne på Christiansborg stikker piben ind, så er OK-2011 allerede blevet påvirket af landspolitik. Regeringens krav om at afvikle efterlønnen påvirker lønmodtagersiden, oplyser professor Flemming Ibsen og siger:

»Hvis efterlønnen afvikles, og man samtidig forkorter perioden for dagpenge, så fjerner man en del af det sociale sikkerhedsnet og forrykker hele balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet i flexicurity-modellen. Derfor vil lønmodtagerne stå endnu hårdere på seniorordninger og tryghedsaftaler (bedre vilkår ved fyringer, red.).«

Chefforhandler Anders Bondo Christensen fra KTO bekræfter, at efterlønsdebatten gør indtryk.

»Vi vil godt være mere fleksible med hensyn til arbejdstid, men det forudsætter, at vores medlemmer kan føle sig sikre på et ordentligt velfærds-sikkerhedsnet. Med andre ord: Hvis efterlønnen skal afvikles, må vi have andre former for goder i stedet,« siger Anders Bondo Christensen.

De offentligt ansatte kan godt glemme alt om at blande efterløn ind i OK-2011. Det fastslår Michael Ziegler og siger:

»Jeg er meget afvisende over for at inddrage efterlønnen i forhandlingerne. Vi skal ikke have sådan en ubekendt joker. Fakta er jo, at en eventuel reform af efterlønnen højst sandsynlig først vedtages efter et valg.«

På det statslige område er der gået politik i forhandlingerne. Claus Hjort Frederiksen har i flere medier slået fast, at soldater, fængsels- og politibetjente skal have en højere pensionsalder. I dag kræver overenskomsterne, at soldater går på pension som 60-årige, og den pligtige pensionsalder for politi- og fængselsbetjente er 63 år. Ministeren argumenterer med, at menneskerne i uniform også skal mærke den kommende mangel på arbejdskraft og generelle tendens til stigende levealder.

»En af de helt store knaster under OK-2011 er pensionsalderen for tjenestemænd inden for forsvar, politi og fængselsvæsen. Medlemmerne vil nødigt give sig på pensionsalderen. Samtidig er det dog sådan, at hvis ikke tjenestemændenes forhandlere får en aftale ved forhandlingsbordet, så risikerer de, at Folketinget lovgiver om højere pensionsalder,« forklarer Flemming Ibsen.