Valgfrihed bider sig fast i overenskomster

Af

Slagteriarbejderne er meget begejstrede for frit at kunne vælge mellem ferie, løn og pension. Derfor vil de have udbygget frit valgs-ordningen. Også HK/Privat stiller krav om frit valg.

Det er blot ti måneder siden, at Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) som det første LO-forbund fik forhandlet sig frem til en overenskomst, hvor medlemmerne frit kan vælge, hvordan en mindre del af overenskomst-resultatet skal udmøntes: Valget for den enkelte står mellem højere løn, ekstra pension eller flere fridage.

Erfaringerne er hidtil så positive, at bevarelse og udbygning af ordningen med frit valg vil være et hovedkrav for NNF-forhandlerne ved de kommende overenskomstforhandlinger med Dansk Industri. Når medlemmerne af NNF’s landbrugsgruppe prioriterer ønskerne til overenskomstfornyelsen, kommer mere frit valg ind på en andenplads, kun overgået af ønsket om mere tryghed i ansættelsen og foran en gammel traver som mere i løn.

Forbundssekretær John Sørensen, der er NNF’s topforhandler ved overenskomstforhandlingerne med Dansk Industri på slagteriområdet, siger:

»Frit valg er en klar succes, når der allerede efter kort tid er så mange medlemmer, der stiller krav om mere. Vores medlemmer har taget godt imod det, fordi det giver dem nogle muligheder for selv at vælge, hvad de vil prioritere.«

Dermed er NNF’s medlemmer på linje med resten af lønmodtagerne. En Gallup-måling for Ugebrevet A4 viser, at 84 procent af de danske lønmodtagere gerne vil have valgfrihed ind i overenskomsterne, mens blot hver tiende er modstander. Seks procent er i tvivl.

Frit valg på slagterierne er i første omgang kun en forsøgsordning, der løber frem til udgangen af 2004, men NNF satser allerede nu på at få gjort ordningen permanent. Samtidig vil John Sørensen gerne have udvidet ordningen, som i dag udgør cirka 2,7 procent af den samlede løn.

Målet er knap én procent mere. Hvis man – som de fleste slagteriarbejdere hidtil har gjort – vælger fridage, vil det i givet fald betyde, at de i stedet for seks kan få otte fridage oven i de normale fem ugers ferie.

HK på vej

Også Finansforbundet har fået gennemført en overenskomst med frit valg. Og alt tyder på, at NNF i LO-familien får følgeskab af HK/Privat. I den nystiftede HK-sektor – som blev etableret ved fusionen mellem de to hidtidige sektorer Service og Industri – har specielt service-siden gennem flere år puslet med tankerne om frit valg. Nu er overvejelserne så langt, at det er et af temaerne i de arbejdsgrupper, der i øjeblikket sidder og arbejder med den tekniske tilrettelæggelse af de kommende overenskomstforhandlinger. I arbejdsgrupperne sidder embedsmænd fra HK/Privat og de to arbejdsgiverorganisationer Dansk Handel & Service og HTS.

Carlo Søndergaard, sektionschef i HK/Privat, siger:

»Vores bestyrelse har besluttet, at vi prioriterer valgfrihed ved overenskomstforhandlingerne. Når vi laver undersøgelser eller holder møder med medlemmerne, viser det sig, at de er meget på linje med den positive holdning i NNF. Medlemmerne har forskellige ønsker og krav alt efter, hvor de er i deres liv. Og derfor er frit valg meget interessant for dem.«

Arbejdsgiverne har altså i første omgang accepteret at drøfte modeller for valgfrihed i de tekniske arbejdsgrupper, og selv om Carlo Søndergaard ikke vil stille ultimative krav, lægger han ikke skjul på, at han vil blive skuffet, hvis frit valg ikke sniger sig ind i de kommende overenskomster:

»Det vil klart være i modstrid med vores forventninger, hvis vi ikke opnår noget valgfrihed til medlemmerne.«

Han kalder frit valg det næste skridt inden for overenskomster, og han tror, at arbejdsgiverne kan blive tvunget til at tilbyde valgfriheden, hvis deres medlemsvirksomheder fortsat skal kunne klare sig i konkurrencen om at rekruttere medarbejdere. HK/Privat har nemlig allerede indgået enkelte frit valgs-overenskomster med virksomheder uden for arbejdsgivernes organisationer.

Ferie topper ønskelisten

NNF’s overenskomstmodpart Dansk Industri ønsker ikke at udtale sig om frit valg op til de kommende overenskomstforhandlinger, men ifølge NNF-forbundssekretær John Sørensen har arbejdsgiverne lokalt taget godt imod ordninger med frit valg. De var ganske vist lidt skeptiske, da de så, at flertallet af slagteriarbejderne ved det første valg valgte flere fridage, men det har ifølge John Sørensen ikke givet de store problemer på arbejdspladserne. Slagteriarbejderne har nemlig i vid udstrækning placeret deres fridage på tidspunkter, hvor der alligevel ikke var så meget at lave, og hvor de akkord-lønnede medarbejdere dermed heller ikke havde mulighed for at tjene så meget. Og det betyder, at virksomhedernes produktionstid ikke er gået ned.

citationstegnVi må konstatere, at frit valg er en klar succes, når der allerede efter kort tid er så mange medlemmer, der stiller krav om mere. Vores medlemmer har taget godt imod det, fordi det giver dem nogle muligheder for selv at vælge, hvad de vil prioritere. John Sørensen, forbundssekretær i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

Når man spørger lønmodtagerne generelt, er det også fridagene, de hælder mest til, hvis de havde en frit valgs-ordning. Mere end fire ud af ti lønmodtagere vil vælge flere fridage, mens tre ud af ti vil have højere løn. Kun 13 procent vil vælge mere i pensionsbidrag, og otte procent vil vælge uddannelse, viser Gallups undersøgelse. Der er samtidig en klar tendens til, at interessen for højere løn falder jo ældre, man er. Der er også en svag tendens til, at de yngste er mest interesserede i uddannelse. Derimod er det lige omvendt med feriedage og pension, som efterspørges mere med alderen.

Selv om NNF har drøftet, om for eksempel ekstra uddannelse også kan blive en valgmulighed på længere sigt, ønsker man ikke i denne omgang lade frit valg omfatte andre elementer end de hidtidige løn, fridage og pension. Derimod vil HK/Privat ikke afvise, at andre elementer kan komme i spil.

Det udbredte ønske om at vælge flere fridage passer umiddelbart dårligt ind i det generelle politiske ønske om at få flere hænder i sving og lokke flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og derfor kan det på længere sigt blive problematisk for samfundet, hvis ordningerne med frit valg breder sig til hele arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra Roskilde Universitetscenter tror dog, at flere fridage og mere valgfrihed også kan virke i den modsatte retning:

»Jo mere fleksible modeller man har, jo flere vil overveje at være på arbejdsmarkedet. Folk med små børn, der måske i dag arbejder på nedsat tid, kan for eksempel blive fristet til at gå på fuld tid, hvis de får mere fleksibilitet,« siger Steen Scheuer.

På samme måde peger han på, at øget fleksibilitet kan give flere seniorer mod på at tage et år eller to mere på arbejdsmarkedet.