Valget er en gadekamp

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder
Anne Marie Boesen

Folketingskandidater på jagt efter stemmer bruger især gågader og torve til at møde vælgerne, og de lokale aviser til at få gennemslag, viser A4-kortlægning af kandidaternes valgkampsmetoder. Men Facebook har for alvor gjort sit indtog blandt kandidaterne, idet 85 procent aktivt bruger Facebook til at score stemmer. Godt at bruge flere platforme i en valgkamp, vurderer forsker.

Foto: Foto: Marie Hald, Scanpix

STEMMEFISKERI. Selv om detailhandlen - til finansministerens store ærgelse - nærmest er gået i stå, er det ikke desto mindre i forbrugstemplerne, at de håbefulde folketingskandidater forsøger at skaffe sig de nødvendige stemmer til at komme i Folketinget. En omfattende rundspørge blandt folketingskandidater, foretaget af Ugebrevet A4, viser nemlig, at ni ud af ti kandidater til det kommende folketingsvalg indtager gågader og torve for at dele blomster, brochurer eller bolsjer ud til danskerne den kommende tid.

Men også lokalaviser og Facebook bliver brugt flittigt af ambitiøse politikere, der drømmer om en plads i Folketinget. Næsten ni ud af ti – 87 procent – af kandidaterne forventer at optræde i artikler eller debatindlæg i deres lokalavis, mens næsten lige så mange – 85 procent – bruger Facebook til at komme ud med budskaber om deres kampagne.

Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført blandt folketingskandidater fra samtlige partier. Undersøgelsen udsendt blandt i alt 766 kandidater, hvoraf 407 har besvaret rundspørgen, hvilket giver en svarprocent på 53.

Mest hittende valgkampsmetode er altså god gammeldags nærkontakt med vælgerne på det lokale torv eller gågade. Derudover har mere end seks ud af ti folketingskandidater ifølge A4-undersøgelsen planer om at føre valgkamp foran storcentre og indkøbscentre.

Udover shoppingcentrene vil kandidaterne også forsøge at gafle stemmer på gymnasier og erhvervsskoler. Syv ud af ti folketingskandidater har planer om at deltage i duelmøder på gymnasier i løbet af de næste uger, og næsten seks ud af ti folketingskandidater erklærer, at de vil besøge en erhvervsskole undervejs i valgkampen.

Online på torvet

Valgforsker på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at det er alfa og omega for mange folketingskandidater, at de netop kombinerer moderne sociale medier med mere traditionelle valgkampsaktiviteter som for eksempel at dele pjecer ud på det lokale torv.

»I dag er det vigtigt for hovedparten af kandidaterne at være online og bruge sociale medier som Facebook og Twitter. Via Facebook kan kandidaten reklamere for, at vælgerne kan møde ham på en bestemt gade de næste timer. Dermed signalerer han også, at han er moderne, og det giver et godt image. At få de nye medier og måder at møde vælgerne online til at spille sammen med de traditionelle vælgermøder kan skabe en ny dynamik omkring valgkampen for den enkelte kandidat,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Ifølge Ugebrevet A4s undersøgelse har Twitter ikke for alvor holdt sit indtog blandt kandidaterne. Ikke engang hver femte – 19 procent – bruger Twitter. Og der er desuden store partiforskelle. Blandt de radikale caffe-latte kandidater bruger hver anden Twitter til at shanghaje vælgere, mens det blandt Venstres kandidater kun er tre ud af ti.

Især socialdemokratiske, SFs og Konservative kandidater sværger til Facebook. Blandt de tre partier er det mere end ni ud af ti kandidater, der aktivt bruger deres Facebook-profil til at føre valgkamp blandt vennerne.

Til gengæld er tre ud af ti kandidater hos Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne ikke på Facebook.

Uden filter på gågaden

Det er til gengæld folketingskandidat for Venstre Jakob Ellemann-Jensen, og han har godt 800 venner, som han løbende opdaterer om sin valgkamp. Men det er ikke det vigtigste for ham. Det er det direkte møde med vælgerne.

Udover et valgmøde på Syddansk Universitet har han allerede brugt mange timer på gågaden i Odense. Det er første gang Jakob Ellemann-Jensen stiller op til Folketinget, og han oplever det som nemt og ukompliceret at dele pjecer ud, når fynboerne er ude at shoppe.

»Min valgkamp får hele armen på gågaden i Odense. Der er en direkte kontakt og ikke noget filter på, og det passer mig fint. Jeg deler materialer ud og folk er generelt venlige og imødekommende. Nogle stopper også op og er uenige, og så får man en god diskussion eller også spørger de om noget konkret og siger bagefter, at de godt kunne overveje at stemme på mig,« siger Jakob Ellemann-Jensen, der også har et par gymnasiebesøg lagt ind i sin travle kalender.

Ane Halsboe-Larsen, socialdemokratisk kandidat i Brønderslev-kredsen, møder også gerne vælgerne dér, hvor de køber ind. Og hendes oplevelse er, at folk er glade for at få lejlighed til at diskutere politik og ikke bare blive talt til. For at få mest muligt ud af den politiske dialog med vælgerne foretrækker hun dog at stemme dørklokker.

»Når man ringer på i folks hjem, er der mere ro omkring situationen og tid til at stå og snakke. Plus at folk er trygge på deres eget territorium. På den måde får man som kandidat meget med fra mødet med vælgeren,« siger hun.

Men Ane Halsboe-Larsens valgaktiviteter er også til en vis grad styret af, hvad der er muligt. Hun ville gerne have nogle flere virksomhedsbesøg i valgkalenderen. Gerne i ledtog med en politisk modstander, hvis det kunne åbne dørene hos virksomheder, der er bange for en ensidig påvirkning af deres ansatte.

»Når gågaden fylder så meget, er det jo også, fordi at den styrer man selv, mens det ikke er så let at komme ind på en privat virksomhed,« påpeger den socialdemokratiske kandidat.

Levende ansigt på valgplakaten

Valgforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen vurderer imidlertid, at det er fornuftigt af kandidaterne at prioritere åbne pladser med mange potentielle vælgere og så gymnasier og erhvervsskoler med mange førstegangsvælgere.

»Det er vigtigt for kandidaterne at møde potentielle vælgere, og det har altid været deres foretrukne sted at møde dem i gågader, på torve og storcentre. Et offentligt sted hvor de ikke risikerer at trænge sig på, og hvor de ikke konfronterer dem, der absolut ikke vil stemme på dem. De uddeler deres pjecer og falder i snak med dem, de måske kan overbevise. Det er en mulighed for at gå i dialog med de interesserede og promovere partiet, og så bliver sat et levende ansigt på plakaten « påpeger hun.

At stemme dørklokker er at gå skridtet videre og er, ifølge Karina Kosiara-Pedersen, mere grænseoverskridende og ressourcekrævende for en del kandidater. Derfor gør de det ikke.

Én af de kandidater, der slet ikke bruger tid på at stemme dørklokker, er Venstre-kandidaten Jakob Ellemann-Jensen bruger.

»Efter min smag er det for anmassende at stemme dørklokker. Jeg tropper ikke uanmeldt op hjemme hos folk på privatadressen, og det er også derfor jeg ikke kommer på plejehjem og ældrecentre,« forklarer han.

Dermed er han som kandidaterne flest. Kun 17 procent af kandidaterne kører ifølge A4-undersøgelsen kampagneaktiviteter målrettet ældre på plejehjem og ældrecentre.

Derimod vil syv ud af ti kandidater i løbet af de næste uger bruge tid på at deltage i et arrangement på et gymnasium, og det giver, ifølge valgforskeren, god mening. 

»Hvis en folketingskandidat kaprer en ung stemme nu kan det være, at de har vedkommendes stemme de næste tyve år,« konstaterer hun.

Ifølge amerikanske studier virker det, når kandidaterne stemmer dørklokker, og selvom der ikke findes dansk forskning om hverken dørklokker eller valgmøder på torvet, så vurderer Karina Kosiara-Pedersen, at effekten af det direkte møde med vælgerne er der.

»Hvis det virker at stemme dørklokker, kan det nok også godt virke at møde folk på torvet og være i dialog. Men amerikanske studier viser også, at det har mindre betydning, hvis det er en hjælper, der stemmer dørklokkerne, end hvis det er kandidaten selv. Vælgerne vil se hovedpersonen selv,« understreger hun.

Ikke alle æg i en kurv

Professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har undersøgt virkningen af de kampagneredskaber, der blev brugt ved kommunalvalget i 2009, og mener, der kan drages mange paralleller til den nuværende valgkamp forud for folketingsvalget 15. september.

Også i hans undersøgelse var det de traditionelle kampagneredskaber, der dominerede kandidaternes valgkamp. Og der var den samme andel på 90 procent, der deltog i gadearrangementer som den mest anvendte valgkampsaktivitet.

»Vores konklusion var, at det gælder om at sprede sine aktiviteter så meget som muligt og på så mange platforme som muligt: Lidt gågade, lidt læserbreve og lidt Facebook. Det er dumt at lægge alle æg i én kurv,« mener Kasper Møller Hansen.

Men der er imidlertid stor forskel på, hvordan de forskellige kampagneredskaber virker, viste undersøgelsen af den kommunale valgkamp. Valgplakaterne viste sig at have en stor effekt især ved at kunne tiltrække personlige stemmer inden for den samme liste. Når man optræder ved vælgermøder øger det også andelen af personlige stemmer, men igen kommer de hovedsageligt fra samme liste. Det samme gør sig gældende for de sociale medier Facebook og Twitter samt for optræden i lokalradio og TV.

Derimod er antallet af frivillige med til at øge andelen af personlige stemmer fra hele vælgerkredsen.

»Vi fandt ikke nogen effekt af at gå fra dør til dør og stemme dørklokker. Det er sikkert rigtigt, når kandidaterne fortæller om, at folk er høflige og venlige og udtrykker tilfredshed med at få lejlighed til at diskutere politik. Men vurderet ud fra vores tal er det ikke sikkert, at det får flyttet stemmer,« siger han. 

Ingen ambitioner om TV-avisen

28-årige S-kandidat Ane Halsboe-Larsen er udmærket klar over, at hendes lokale kampagne i Brønderslev-kredsen ikke alene afgør om hendes parti kommer i regering eller ej, og at hendes aktiviteter måske kun i begrænset omfang tiltrækker nye stemmer fra andre partier. Alle meningsmålinger – gode som dårlige - har givet Socialdemokraterne seks mandater i Nordjylland, så det drejer sig om at få vælgerne til at vælge hende frem for én af partifællerne på listen.

»Jeg tror, at den lokale synlighed, som jeg opnår ved det personlige møde på torvet og ved folks døre betyder, at vælgerne vil stemme på netop mig som ny kandidat fordi de oplever, at jeg er den lokale kandidat, og at jeg interesserer mig for dem,« siger hun.

Ane Halsboe-Larsen bruger også flittigt Facebook og Twitter i sin valgkamp og mener selv, at hun nyder rimelig opmærksomhed fra de regionale mediers side. Til gengæld har hun ingen ambitioner om at komme i de landsdækkende medier.

»Alle vil selvfølgelig gerne i TV-avisen’s 21-udgave, men jeg tror sagtens, at man kan føre en valgkamp med succes uden at komme i nationale medier,« siger hun. 

Den debuterende folketingskandidat er ligesom flertallet af kandidater realistiske omkring deres chance for at blive topnyhed i de landsdækkende medier.  Kun 17 procent af alle kandidater forventer at komme på landsdækkende tv under valgkampen, mens kun knap hver tredje forventer at få plads i spalterne på de landsdækkende aviser.

Kandidaterne ved udmærket, at det er toppolitikere som Lars Løkke Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgaard (DF), der trænger igennem på landsplan.