Valentins dag

Af

Job&Liv er udtryk for en tendens, som fagbevægelsen må tage alvorlig. De der tegner kontrakt med firmaet får også overenskomster, barselsfond og pension – blot på en fribillet. Det strider mod alle begreber om solidaritet.

Faglig business For en uge siden præsenterede HK’s tidligere informationschef Michael Valentin under stor opmærksomhed sin nye »fagforening« Job&Liv. Det skete med en stribe gammelkendte angreb på den etablerede fagbevægelse, hvis usminkede formål var at hverve utilfredse fagforeningsmedlemmer til hans nye rådgivningsfirma.

Michael Valentin er god til skabe opmærksomhed med sine provokerende og let forståelige budskaber. I to år har han rejst landet rundt med sit foredrag om den forstenede fagbevægelse, om Rockwool-laget, om penge, der spildes på nytteløse projekter og om det faglige demokratiets trange kår. I sidste uge mundede kritikken så ud i et forretningskoncept tilegnet de utilfredse medlemmer af fagforeningerne. Et initiativ som bør hilses velkomment alene af den grund, at det er med til at skærpe den interne forandringsproces og omkostningsbevidstheden i de faglige organisationer. Men også et initiativ, som i sit væsen er dybt problematisk og strider mod alle begreber om solidaritet.

citationstegnProblemet for en kollektiv organisation som fagbevægelsen er, at de der melder sig ud og ind hos Valentin, også får overenskomster. De får også pensionsopsparing, ret til uddannelse, feriegodtgørelse, barselsfond, løn under sygdom, et bedre arbejdsmiljø og barnets første sygedag.

Selvom Valentins nye forretning først og fremmest henvender sig til akademikere og kontraktansatte i den højere ende af uddannelsesskalaen, så er der ingen tvivl om, at han meget gerne vil have tag i de utilfredse medlemmer af de etablerede LO-fagforeninger. Det fremgår med al tydelighed af Job&Livs aggressive markedsføring. Om det vil lykkes bureauet at overbevise de højt-uddannede individualister om det geniale i at tegne forsikring hos Valentin er måske tvivlsomt. Til gengæld kan han have et vist held med at samle de utilfredse op i det omfang de ikke allerede er vandret til andre sammenslutninger uden for det etablerede system.

Men uanset hvor levedygtigt Valentins firma måtte være, så er initiativet udtryk for en tendens, som fagbevægelsen må tage alvorlig. De etablerede fagforeninger leverer ikke kun individuelle serviceydelser, men står over for den konstante udfordring at skulle overbevise lønmodtagere om værdien af sammenhold og fællesskab – alt imens alle strømninger i samfundet går i retning af større individualisme og øget vægt på den enkeltes egeninteresse.

Problemet for en kollektiv organisation som fagbevægelsen er, at de der melder sig ud og ind hos Valentin, også får overenskomster. De får også pensionsopsparing, ret til uddannelse, feriegodtgørelse, barselsfond, løn under sygdom, bedre arbejdsmiljø og barnets første sygedag.

Selv om man blot har en kontrakt med Valentin, så får man gavn af de aftaler, der indgås på den enkelte virksomhed og for hele arbejdsmarkedet, og man får varetaget sine interesser i Folketinget, i EU og i en stribe råd og udvalg på det danske arbejdsmarked. Med en Valentin-kontrakt får man også på fribillet gavn af det arbejde, som tillidsfolk udretter på danske arbejdspladser. Sådan er den danske model skruet sammen. Den hviler på et universelt princip om lige rettigheder, og bygger på alt andet end et forsikringsprincip.

Det er muligt, at Valentins dag frister nogen til en enkelt flirt med den smukke libertiner, Valentino. Men når dagen er omme, vil man forhåbentligt indse, at det ikke holder til et fast forhold.