RASMUS NØRLEM:

Værsgo: 5 europæiske temaer til valgkampen | A4 Blog

Af

Når danskerne skal til stemmeurnerne den 18. juni, skal de ikke blot vælge et folketing og en dansk statsminister. De skal også vælge en politisk linje i forhold til det EU, der kommer til at definere udviklingen i det kriseramte Europa, skriver NOTAT-redaktør og A4-blogger Rasmus Nørlem Sørensen

Rasmus Nørlem Sørensen er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO og redaktør af EU-magasinet NOTAT. Han er hvert år medarrangør på omkring 40 offentlige arrangementer, der har til formål at skabe en nuanceret og saglig debat om EU, politik og Europa. Derudover graver han som redaktør i væsentlige politiske temaer som frihandelsaftalen med USA, eurokrisen, jobskabelse og arbejdsmarkedspolitik, lobbyisme og skattely.

EU påvirker den danske virkelighed og dansk politik i stadig stigende grad. Tør vi håbe på, at dette valg bliver det første, hvor EU-politiske temaer får opmærksomhed?

Erfaringen fra tidligere valg er, at EU fylder meget lidt i valgkampe til Folketinget. Der er dog sket en hel del i både EU og EU-debatten siden sidste valg blev afholdt i september 2011.

Det er helt afgørende, hvilken linje i EU-politikken en kommende regering vil lægge Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

Med Lissabontraktaten var der lagt op til, at Europa-Parlamentet skulle have større indflydelse, men med krisen som dagsordenssætter er det i realiteten stadig på Det Europæiske Råds topmøder, at de store beslutninger er blevet truffet. Fra finanspolitik til flygtninge og fra energiunion til bankregulering.

Derfor er det også helt afgørende, hvilken linje i EU-politikken en kommende regering vil lægge. Det kræver, at statsministerkandidaterne og de regeringsbærende partier spiller klart ud med holdninger til de store punkter på den politiske dagsorden i Europa.

Der er en meget lang række af problemer, der melder sig. Her har jeg udvalgt nogle af de vigtige temaer, der meget let kan blive glemt i valgkampens hede. De er allerede blevet glemt i DR's kandidattest og i de første udmeldinger om valgkampsprogram fra de politiske partier.

1. Frihandelsaftalen med USA

Hvad vil den kommende regering arbejde for i forhold til en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA?

Hvordan forholder partierne sig til tvistbilæggelsesmekanismen ISDS? Hvem skal have fordel af en aftale?

I Europa-Parlamentsvalgkampen var mange partier fra begge fløje meget kritiske over for ISDS. Men alt tyder på, at både Venstre og Socialdemokraterne går helhjertet ind for en aftale – og ikke vil afvise den endelige aftale uanset hvilken type ISDS-mekanisme den måtte indeholde.

Det bliver en kommende dansk regering og statsminister, der skal lægge pres på EU's forhandlere, hvis der er noget i frihandelsaftalen de er utilfredse med Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

Europa-Parlamentet har magten til at godkende eller forkaste den endelige aftale i sin helhed. Men det bliver en kommende dansk regering og statsminister, der skal lægge pres på EU's forhandlere, hvis der er noget i aftalen de er utilfredse med.

Her må partierne på banen med deres holdninger til ændring eller harmonisering af forbrugerrettigheder, miljøstandarder eller krav til arbejdsmarkedsvilkår. De må melde klart ud, hvilken magtfordeling mellem erhvervsliv og samfundshensyn de ønsker i en frihandelsaftale med USA.

2. Styr på bankerne

Mange vælgere sidder nok tilbage en fornemmelse af, at det var bankerne og finansverdenen, der gav os krisen. Men her har hverken rød blok eller blå blok givet et klart bud på, hvad deres analyse er.

Regeringen har indtil nu ikke villet tage stilling til, om Danmark skal gå med i den bankunion, der er under opbygning. En union der foreløbigt handler om, at der skal føres tilsyn med de største banker i EU – herunder potentielt også Danske Bank og Nordea.

Hvordan bør finanssektoren reguleres, så fremtidige kriser kan undgås? Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

Her står både Danmark og EU i et dilemma. Europas største banker og en række danske banker har et endnu mere usundt forhold mellem indlån og udlån end Lehmann Brothers, der krakkede i 2008 og udløste finanskrisen.

Hvordan bør finanssektoren reguleres, så fremtidige krise kan undgås? Hvordan sørger vi for, at reguleringen ikke bliver så skrap, at bankerne tøver med at låne penge ud til den vækst i det private erhvervsliv, som (næsten) alle partier efterspørger? Vil en kommende regering have Danmark med i Bankunionen?

3. Vejen ud af krisen

26 millioner mennesker i EU er arbejdsløse. Selvom der er små tegn på økonomisk vækst i mange lande, så er arbejdsløshedskurven langt fra knækket. Det går i bedste fald meget langsomt, i værste fald kan der gå mange år, før vi kommer ud af krisen.

I den nationale debat er der stor forskel på de røde partier og de blå. Offentlige investeringer eller nulvækst er omdrejningspunktet for debatten. Men måske skal få gang i økonomien på helt andre måder?

Men hvad vil de danske partier gøre for f.eks. at modvirke skattesnyd og bekæmpe skattely, hvor der kan findes enorme summer til statskasserne? EU-kommissionen har anslået at EU-landene hvert år går glip af 7.500 milliarder kroner i skat. Et enormt beløb, der svarer til 288.500 kr. for hver arbejdsløs europæer.

Hvad kan man gøre for at skabe vækst, ikke kun i Danmark, men også i de andre europæiske lande, hvor langt størstedelen af vores danske eksport går til?

4. Hvad bør EU's retspolitik være?

Senest i marts 2016 skal der være folkeafstemning om dansk tilslutning til Europol og om en ændring af retsforholdet. Debatten om retspolitikken skal nok komme, men der er en stor risiko for, at det først bliver efter valget. Dermed også efter danskerne har haft mulighed for at stemme på en retspolitisk kurs for Danmark.

Hvordan vil Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance arbejde med retspolitik og kriminalitetsbekæmpelse i EU? Hvad vil Alternativet overhovedet? Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

Hvad vil Lars Løkke Rasmussen med EU's retspolitik? Hvordan forestiller Helle Thorning Schmidt sig, at den danske regering kan få indflydelse på retspolitikken fremover?

Hvad vil de danske partier bag aftalen om folkeafstemningen kæmpe for? Hvordan vil Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance arbejde med retspolitik og kriminalitetsbekæmpelse i EU? Hvad vil Alternativet overhovedet?

5. Døden på Middelhavet

Flygtningeproblemet kalder på en europæisk løsning. Ingen dansk regering kan leve med at være medskyldig i tusindvis af druknede flygtninge i Middelhavet.

Men er besparelser på udviklingsbistanden blå bloks bedste bud på en løsning for de desperate mennesker? Hvorfor vil de røde partier og de Radikale ikke et tættere samarbejde om asylansøgere og flygtninge?

Presset på de italienske og græsker kyster er så stort, at landene ofte ikke registrerer de flygtende mennesker Rasmus Nørlem Sørensen, redaktør for EU-magasinet NOTAT

EU's Dublin-forordning, der på papiret skal fordele asylansøgere mellem medlemslandene, er i praksis sat ud af kraft. Presset på særligt de italienske og græsker kyster er så stort, at landene ofte ikke registrerer de flygtende mennesker, hvilket er forudsætningen for, at aftalen kan fungere.

Men hvis aftalen fungerede, ville effekten også blot være, at Italien og Grækenland ville stå med endnu flere illegale migranter og asylansøgere mellem hænderne.

Det føles rart at kunne sige, at EU skal gøre noget. Men hvad er det, EU kan og bør gøre? Hvad vil de danske partier kæmpe for, at EU gør?

Jeg ser frem til en valgkamp, hvor det europæiske aspekt af dansk politik også er med. Jeg ser frem til at høre partiernes svar på nogle af vores tids store udfordringer. Også dem, der ligger lidt uden for landets grænser.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.