Værnepligten splitter befolkningen

Af

Danskerne er delte i holdningen til afskaffelse af værnepligten. De unge er for, de gamle imod. Ekspert advarer de store midterpartier mod at gøre værnepligten til et centralt politisk emne.

UENIGHED Danskerne deler sig i to næsten lige store lejre i deres syn på værnepligten. 46 procent er tilhængere af, at den bliver afskaffet. 44 procent er imod. Det viser en meningsmåling, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.198 repræsentativt udvalgte danskere.

Flest modstandere af værnepligten findes blandt de 18–29-årige. I denne gruppe svarer 52 procent ja til, at den skal afskaffes. 39 procent er imod. Den stik modsatte holdning har de 60-70-årige, hvor 55 procent er imod en afskaffelse, mens 34 procent er for. Faktisk er der en helt klar sammenhæng mellem alder og holdning til værnepligten. Jo ældre du bliver, desto mere positiv er du over for værnepligten.

Professor ved Handelshøjskolen i København Lars Bo Kaspersen, der forsker i krig som socialt fænomen, mener, at den udbredte forskel på de unges og de gamles holdning til værnepligten skyldes forskellige syn på den enkeltes pligt til at yde en indsats for staten.

»I den ældre generation er det en meget rodfæstet holdning, at hvis staten kalder på os, så træder vi til. Den holdning deler den yngre generation ikke til fulde. De unge kobler ikke deres egen mulighed for at nyde godt af statens beskyttelse med deres pligt til at yde en indsats,« siger Lars Bo Kaspersen.

Det skal dog ikke ses som et udtryk for, at de unge er mere egocentriske, understreger Lars Bo Kaspersen. Problemet er snarere, at pligten til at forsvare sit land er en meget abstrakt problemstilling, som de unge heller ikke knytter til værnepligten.

Politikerne er også delte

Den delte holdning til værnepligten findes også internt i de politiske partier. Ifølge Socialdemokraternes forsvarsordfører Poul Andersen er mange i den socialdemokratiske folketingsgruppe tilhængere af at afskaffe værnepligten. Selv er han imod.

»Min frygt er, at hvis du afskaffer værnepligten, så vil det gå ud over den folkelige forståelse for forsvarets nødvendighed. Desuden er værnepligten nødvendig for at skabe en god rekrutteringsbase. Uden værnepligten kunne man frygte, at forsvaret bliver et sted, hvor man henvender sig, hvis man ikke kan finde arbejde andre steder,« siger Poul Andersen.

Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo er grundlæggende enig.

»Skal vi have et forsvar, der er accepteret af befolkningen, er det afgørende, at hver eneste dansker har tilknytning til forsvaret, hvilket værnepligten er medvirkende til,« siger han.

Professor Lars Bo Kaspersen advarer da også de to store partier imod at gå i brechen for en afskaffelse af værnepligten – selv om det måske kunne virke tillokkende, hvis man alene kigger på Ugebrevet A4’s måling.

»Det kan meget hurtigt blive en mere tricky diskussion end som så,« siger han og fortsætter:

»Værnepligten er et af de mest fundamentale kendetegn ved en stat. Derfor kan en diskussion om afskaffelsen af værnepligten lynhurtigt udvikle sig en debat om, hvad det vil sige at være dansk. Og for de store midterpartier kan det hurtigt blive et meget problematisk emne, som de kan risikere at tabe mange vælgere på,« siger han.