Værdipolitikken er tilbage

Af

Regeringens stramninger på udlændingeområdet har bragt værdipolitikken tilbage på den politiske dagsorden. En analyse af 15 års meningsmålinger viser også, at værdipolitiske emner som rets- og udlændingepolitik aldrig glemmes helt af vælgerne, mener valgforsker.

BEKYMRINGER Indtil for en uge siden pegede talrige analyser på, at økonomi og fordelingspolitik kom til at dominere de politiske debatter frem mod det næste valg. Men med regeringens stramninger på udlændingeområdet ser værdipolitikken ud til at være vendt tilbage til den politiske dagsorden med et brag.

I vælgernes hoveder har værdipolitikken da heller aldrig været glemt. Tværtimod, så viser 15 års meningsmålinger, at værdipolitiske emner som lov og orden, flygtninge og indvandrere og miljøet igen og igen springer op og med stor effekt bliver de helt centrale emner for vælgerne, mener valgforsker. Tilmed viser en spritny meningsmåling fra Catinét, at vold og kriminalitet - der knytter sig til et klassisk værdipolitisk spørgsmål om lov og orden - er det emne, der lige i øjeblikket bekymrer flest danskere. 58 procent af de adspurgte svarer således, at de er enten meget eller en del bekymrede for vold og kriminalitet. Ingen af de mange andre emner, der indgår i Catinéts måling tiltrækker sig den samme grad af bekymring.

Valgforsker og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Lars Hovbakke Sørensen er heller ikke et sekund i tvivl om, at værdipolitikken lever i bedste velgående trods den megen snak om blodrøde statsfinanser, konvergensprogrammer og arbejdsløshed.

»Selv om der er i de seneste mange måneder har været et nærmest ensidigt fokus på økonomi og finanspolitik, så er der absolut ikke nogen faldende interesse for værdipolitikken hos vælgerne. Lov og orden, udlændingepolitik, folkeskolen og miljøet bliver ved med at optage folk rigtig meget,« siger han og tilføjer:

»Selve forestillingen om, at den megen snak om økonomi skulle få værdipolitikken til at glide i baggrunden er helt forkert. Man kan sagtens forestille sig, at økonomisk hårde tider eksempelvis kan være med til at skærpe holdningerne til flygtninge og indvandrere.«

Danskerne er mindre bekymrede

Helt upåvirkede er danskerne dog ikke af den økonomiske krise. Eksempelvis er andelen af danskere, der er meget bekymrede for arbejdsløshed steget fra 6 procent i juni 2007 til 24 procent i Catinéts nyest måling – det svarer til en firedobling. Til gengæld er det blot 11 procent af danskerne, der frygter prisstigninger. Flere økonomiske eksperter har ellers været ude og advare om, at den lempelige finans- og pengepolitik, der er blevet ført for at afbøde virkningerne af den økonomiske og finansielle krise kunne føre til inflation.

Frygten for skattetrykket er også på et historisk lavt niveau. Blot 10 procent af danskerne er i dag meget bekymrede for skattetrykket. Tilbage i december 2000 var det 37,5 procent, der døjede med den bekymring. Her spiller det nok også ind, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans partifæller gentagne gange i de seneste uger har slået fast, at skattestoppet er urokkeligt, hvad end der måtte ske med økonomien.

Valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen mener, at regeringen generelt må klappe sig selv på skulderen over, at danskerne på stort set alle områder er blevet mindre og mindre bekymrede siden regeringsskiftet i 2001.

»Det indikerer, at regeringen har fat i den lange ende,« siger han.

Imidlertid har det ikke afspejlet sig særligt tydeligt i mange af de meningsmålinger, der er blevet gennemført i det seneste halve år. Blandt andet viste en meningsmåling foretaget af Catinét for Ritzau i sidste uge, at Statsministeriet trods SF’s seneste tilbagegang stod til at skifte ejermand. Flere politiske iagttagere mener da også, at det er i det lys, at sidste uges stramninger på udlændingeområdet skal ses. Når den megen snak om økonomi ikke har gjort noget godt for regeringen, så må man prøve en anden strategi.

Valgforsker og ekstern lektor Lars Hovbakke Sørensen mener, at det er rigtigt set.

»Det her udspil vil gavne regeringen, fordi det imødekommer mange vælgeres ønske om at diskutere de værdipolitiske emner. Det er meget lettere og mere konkret at forholde sig til de luftige begreber og tal fra økonomiens verden, som de politiske partier på det seneste har slynget i hovedet på hinanden,« siger han og tilføjer:

»Den meget ensidige satsning på den økonomiske politik, som nogle politikere har givet udtryk for på det seneste, holder simpelthen ikke i forhold til, hvor meget de værdipolitiske emner til stadighed fylder i vælgernes hoveder.«

Vælgerne er lette at mobilisere

De seneste tal fra Catinét indikerer ellers ikke, at danskerne skulle være særligt optagede af udlændingespørgsmålet lige i øjeblikket. Blot 16 procent angiver, at de er meget bekymrede, hvilket er tæt på at være et historisk lavpunkt for danskernes bekymring på den front. I mange år har bekymringen for emnet fluktueret mellem 20 og 30 procent.

Det springende punkt er imidlertid, at udlændingespørgsmålet nærmest fra den ene dag til den anden kan gå hen og blive det vigtigste emne. I Catinéts undersøgelse er der da også flere eksempler på meget voldsomme spring i vælgernes bekymring for flygtning og indvandrere. Det så man eksempelvis fra juni til september 1989, fra september til december 1992 og igen fra juni til september 2003.

Som valgforsker Johannes Andersen siger:

»De værdipolitiske emner har altid været meget lette at mobilisere vælgerne på. Medierne ved, at det er populært stof. Og politikerne ved, at de kan italesætte det igen og igen.«

Historien viser da også, at selv i økonomiske krisetider er værdipolitikken afgørende for, hvordan vælgerne sætter deres kryds, mener Lars Hovbakke Sørensen. Som eksempel nævner han jordskredsvalgt i 1973, der fandt sted under den økonomiske krise i starten af 1970’erne. Ved valget fik alle de gamle partier, der i tiden frem mod valget primært havde talt om økonomiske problemer en kæmpe vælgerlussing. Til gengæld kom Fremskridtpartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i Folketinget ved at sætte fokus på henholdsvis »skrankepaver« og »papirnusseri« i den offentlige sektor, kundskaber i folkeskolen og abortlovgivningen.

Lars Hovbakke Sørensen fortæller, at det samme fænomen kan findes mange steder i udlandet i øjeblikket. Det gælder i Storbritannien og i Holland, hvor valgene er lige om hjørnet, og i Norge og Tyskland, hvor der også ses en tendens til sammenhæng mellem markante værdipolitiske markeringer og fremgang i meningsmålingerne.

Hvem vinder på værdipolitikken?

Det store og vigtige spørgsmål er selvfølgelig, hvem der vinder herhjemme, hvis værdipolitikken i de kommende måneder sparker den økonomiske krise til hjørne og overtager politikernes og vælgernes dagsorden. Skal historien bruges som rettesnor, er der ikke tvivl om, at oppositionen står foran nogle hårde måneder. Talrige analyser har således peget på, at det i høj grad er værdipolitikken – og særligt flygtninge- og indvandrerspørgsmålet – der har været drivkraften bag, at mange vælgere i perioden fra 1990 til 2005 har forladt Socialdemokraterne.

Valgforsker Lars Hovbakke Sørensen er heller ikke et sekund i tvivl om, at oppositionen vil få problemer, hvis værdipolitikken igen bliver centrum for de politiske diskussioner på Christiansborg og i de danske stuer.

»Uenigheden i og imellem partierne på venstrefløjen har ikke fyldt så meget, så længe det hele har handlet om økonomi og arbejdsløshed. Men når de værdipolitiske diskussioner bluser op igen, så vil det bryde ud i lys lue,« siger Lars Hovbakke Sørensen, der netop derfor mener, at de kommende måneder i høj grad bliver en kamp om at definere, hvad der skal diskuteres.

Skal det være økonomi, arbejdsløshed og offentlige nedskæringer eller udlændinge og lov og orden?

»Uanset hvad, så tror jeg dog ikke på, at vi kommer udenom at diskutere de værdipolitiske emner. Dertil fylder de alt for meget i vælgernes bevidsthed,« siger han.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen har ikke meget til overs for de spekulative dommedagsprofetier om, hvordan hans parti vil få problemer, hvis vi igen skal til at diskutere værdipolitik.

»Skal jeg debattere med de politiske kommentatorers forudsigelser, så kunne jeg ikke lave andet. Blev de stillet til ansvar for alt det vrøvl, som de lukker ud, så ville de for længe siden have fået mundkurv på,« siger han.

Ikke desto mindre henviser Henrik Sass Larsen til, at Socialdemokraterne i en lang årrække har haft fokus på flygtninge og indvandrere. Og at partiet har kæmpet sig frem til en position, hvor det ifølge nogle meningsmålinger anses som værende bedst til at løse integrationsproblemerne i Danmark.

»Jeg tror også, at vælgernes partivalg er mere kompliceret end som så. Der er mange ting, der spiller ind, det er ikke kun baseret på en enkelt sag eller emne,« siger Henrik Sass Larsen

Når det er sagt, så mener han dog ikke, at der bør herske tvivl om, at økonomien skal være omdrejningspunktet for den politiske debat i tiden frem mod det næste folketingsvalg, der seneste skal afholdes i november 2011.

»Skal vi sætte kursen mod arme tider eller skal vi, som vi foreslår, til at rette op på velfærden. Det kommer der et stort opgør omkring. Det afgørende bliver, hvem der har den mest troværdige økonomiske politik,« siger han, men tilføjer så hurtigt.

»Afskrive værdipolitiken helt kan jeg selvfølgelig ikke. En tegningesag, en massevoldtægt, hvor der er udlændinge involveret, eller noget helt tredje kan vælte alt andet af vælgernes dagsorden fra den ene dag til den anden.«

Trods gentagne opkald og mails er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører Peter Christensen.