Værdikampens kviksand

Af

Både Socialdemokraterne og Venstre har grund til at være på vagt i værdikampen. S-vælgerne har et skrøbeligt fællesskab omkring værdier. Og V-vælgernes stærke værdifællesskab kan virke afskrækkende over for potentielle vælgere. En ny og skelsættende Gallupteknik kortlægger følelserne bag danskernes værdier.

Ved Folketingets åbning i sidste uge blæste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til endnu en runde angreb i værdikampen. Statsministeren og hans parti Venstre lægger luft til jagten på »de røde« og vil igen have fyldt den politiske dagsorden med emner om større personligt ansvarlighed og konsekvens over for slaphed. Disse emner bakker det store flertal i befolkningen op om, ved Anders Fogh. Men han kan ikke være sikker på, at hans skarpe retorik og markerede holdninger i sidste ende flytter stemmer. Omvendt skal socialdemokraterne være varsomme i værdidebatten, for partiet er klædt dårligt på til moderne værdipolitik. 

Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Analysen er baseret på vælgernes følelser og ikke som tidligere undersøgelser på holdninger til konkrete spørgsmål. En metode, der kaldes semiometrie.

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er:

  • At Venstre er godt rustet til at føre moderne værdipolitik. Partiets vælgere udgør et stærkt fællesskab omkring værdier.
  • At Venstre-vælgernes værdier er præget af traditioner og maskuline dyder.
  • At der ikke er nogen åbenlyse udviklingspotentialer for Venstres politiske strateger.
  • At Socialdemokraterne står med et svagt udgangspunkt i værdipolitikken, fordi partiets vælgere ikke har et værdifællesskab.
  • At socialdemokratiske vælgeres kerneværdier er præget af et feminint univers. 
  • At afstanden mellem Dansk Folkepartis vælgere og Socialdemokraternes vælgere er uoverstigelig. 

»Venstre er et moderne, værdibaseret parti meget tæt på sine vælgeres følelser.

Socialdemokratiet er den overfrakke, man tager på, når der er mørke skyer i horisonten. Hvis socialdemokraterne vil føre værdipolitik, skal partiet træffe nogle svære strategiske beslutninger« siger sociologen Henrik Dahl, der har analyseret undersøgelsen for Ugebrevet A4. 

Valget i 2001 var det første valg i danmarkshistorien, der blev vundet på såkaldte ny-politiske emner. Tidligere har danskerne stemt efter, hvem de troede kunne skabe størst økonomisk lighed og vækst i samfundet. I 2001 var emner som udlændinge og kriminalitet helt udslagsgivende for, hvor vælgerne satte deres kryds.

»Selv om voldskriminaliteten er dalet i samfundet, er det et emne, der optager mange vælgere. Det skyldes, at kriminalitet rent følelsesmæssigt fylder meget i folks hverdag. Derimod er de store spørgsmål om samfundsøkonomien gledet ud af den del af den offentlige debat, befolkningen deltager i. De ny-politiske dagsordner er båret af værdier om, hvordan konkrete problemer skal løses, snarere end af konkrete løsninger på abstrakte og teknokratiske spørgsmål,« siger Henrik Dahl, der nævner Dansk Folkeparti som det reneste værdiparti i Danmark, fordi det taler 100 procent til vælgernes følelser.

Nye frontlinjer – ny viden

Forudsætningen for at få succes på den ny-politiske kampplads er, at partierne kan kommunikere klare værdier til befolkningen. Det er en opgave, der bliver sværere i takt med, at danskerne bliver stadigt mere forskellige i deres uddannelse, forbrugsvaner, kulturelle adfærd og så videre.

Op gennem 1990’erne har partierne forsøgt at inddrage flere holdninger til ny-politiske spørgsmål, når den politiske strategi er blevet lagt. Såkaldte livsstilsanalyser. Men de analyser har været for svære at bruge i praksis og har derfor ikke fået de store konsekvenser. Den nye analysemetode semiometrie er derimod langt lettere at gå til og vil i løbet af kort tid blive en del af partistrategernes arsenal.   

Ved at spørge 3.100 danskere over 18 år om deres umiddelbare følelsesmæssige reaktion på 210 ord og begreber, på en skala fra »meget negativ« til »meget positiv«, har Gallup med stor præcision kortlagt vælgernes værdiverden. Ordene og begreberne er nøje udvalgt, så de dækker den menneskelige psykes modsatrettede drivkræfter og behov, instinkter og samvittighed.

Ordene er fordelt på to akser, fornøjelse kontra pligt og fællesskab kontra uafhængighed, der er helt centrale i psykologien. De enkelte ord og begreber står i nær forbindelse til hinanden.

Eksempelvis knytter nøgenhed, at forføre og kvindelighed an til den del af den menneskelige psyke, der handler om begær. Ord og begreber som angst, tomhed og at forråde udspringer af den kritiske sans.

»Semiometrie har den analytiske styrke, at det skaber et fast univers, hvor vi kan sammenligne ord og begreber, der ligger bag de enkelte vælgergruppers værdier,« siger Henrik Dahl.

Socialdemokraterne er det parti, der har sværest ved at orientere sig i ny-politikken. Og det er der en god grund til. Partiets vælgere er nemlig delt op i forskellige værdifællesskaber. Den stærkeste opdeling er baseret på alder. Partiets vælgere kan ifølge Henrik Dahl deles i fire aldersgrupper med egne værdier.

  • De 18 til 29-årige kombinerer de bløde værdier med private ambitioner og tro på egne evner i et intenst værdiunivers. Ord som sejr, helt, lidenskabelig og viljestærk bliver forbundet med noget positivt.
  • Blandt de 30 til 39-årige vælgere slår de feminine værdier hårdt igennem. Drømme, begær og gratis er plusord, hvorimod et ord som ambition står svagt. Det er en gruppe uden de store værdimæssige kanter, og det er den gruppe, der kommer tættest på partiets samlede vælgerprofiler.
  • Hos de lidt ældre mellem 40 og 49 år sker der et dramatisk skift mod mere maskuline værdier. Det er et univers, der er præget af mistro og tvivl, men også et værdimæssigt blodfattigt univers. Ord som tomhed, angst og alderdom står stærkt. Sejr og en helt er derimod ord og begreber, der ikke har den store klangbund i gruppen.
  • Værdiprofilen for socialdemokrater mellem 50 og 59 år er den klassiske arbejders traditionelle maskuline dyder, hvor pligt og ret er normen. Der er stærke og intense værdier med mange kanter. Ord og begreber som at arbejde, rød, industri og hæderlighed står markant. Derimod er et ord som gratis ikke et udpræget plusord for dem.  

Den opdeling kan Jens Christiansen genkende i sit arbejde som socialdemokratisk partisekretær.

»Når vi får et nyt kvindeligt medlem på 35 år, kommer hun typisk kun til ét møde i partiet: Det første. Afstanden mellem, hvad hun forbinder med politik, og det, hun møder i partiorganisationen, er enorm,« siger han og understreger, at problemet ikke skyldes ond vilje eller modstand mod nye medlemmer, men forskellige udgangspunkter.

Simple fællesnævnere

Ifølge Henrik Dahl står Socialdemokraterne i den situation, at partiet ikke kan tale til alle sine vælgere på samme tid, fordi værdierne er så forskellige:

»Socialdemokraterne rummer vælgere, der er dybt forankret i industrisamfundet, samtidig med, at dets mange unge vælgere er verdensborgere med et andet forhold til fællesskabet. Problemet opstår, fordi partiet i sin iver efter at spænde over hele skalaen har svært ved at komme med og kommunikere troværdige værdier.«

Et eksempel er valgkampen i 1998, hvor partiet i den første uge blandt andet bragte annoncer med sofistikerede henvisninger til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens cykelhjelm.

Annoncer, der på ironisk vis henvendte sig til de unge veluddannede vælgere. Det var absolut ikke en succes og i desperation trak partiet kampagnen tilbage og kastede sig i stedet over klassiske fordelingspolitiske emner såsom lejeværdi og Uffe Ellemann Jensens skattegevinst.

Hvis socialdemokraterne var en virksomhed, ville Henrik Dahl råde dem til at skille sig af med de mest krævende kunder – de kunder hvor besværet ikke svarer til indtjeningen. Og det er netop, hvad socialdemokraterne er ved at gøre.

»Det er vores analyse, at de vælgere, der gik til Dansk Folkeparti, ikke kommer igen. Deres vrede var så stor, at de fjerner sig mere og mere fra socialdemokratiet. Vores største vælgerpotentiale ligger hos de mange kvinder, der stemte på Venstre i 2001, fordi de var trætte af, at vi kan formulere politik, men ikke værdier,« siger Jens Christiansen.

Undersøgelsen bekræfter, at partiet overvejende skal satse på at hente nye stemmer hos vælgere, der efterspørger blødere værdier. 

Jens Christiansen lægger samtidig op til, at Socialdemokraterne fremover skal blive bedre til at henvende sig til partiets vælgerkorps på en måde, der giver plads til forskelligheden. Dog med en række konkrete og simple fællesnævnere. Den strategi tvivler Henrik Dahl dog på:

»Det kan meget nemt skabe et sløret og utroværdigt billede,« siger han.

Det problem har Venstre ikke med sine vælgere. Venstre var ved valget i 2001 det største parti i Danmark, men alligevel har partiets vælgere et stærkt værdifællesskab – faktisk det stærkeste i den forstand, at Venstres vælgere har flest ord og begreber, som de forholder sig mere positivt til end befolkningen generelt.

Hvor de socialdemokratiske vælgere er spredt ud på alle felter, er Venstres vælgere altså koncentreret i samme værdifelter. Det er felter, hvor begreberne og ordene knytter an til et aggressivt, materialistisk og traditionelt værdiunivers. Eksempelvis er ord som fædreland, industri og et gevær mere positivt vurderet hos venstrevælgerne end i den øvrige befolkning. Derimod bliver der ikke givet meget for runde ord og begreber som vand, månen og blød.

Udviklingen i venstrevælgernes aldersgrupper har karakter af en proces, hvor værdierne hos de unge går fra at være mere vovede og drømmende til med alderen at blive stadigt mere håndfaste og hårde. Udviklingen er ikke dramatisk, men snarere udtryk for en modningsproces.
Værdifællesskabet gør det muligt for Venstre at kommunikere direkte med partiets mange vælgere, og det skaber indtrykket af et parti i tæt kontakt med befolkningen.

Venstres chefstrateg op gennem 1990’erne, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, kan ikke genkende billedet af, at partiets vælgere har særligt hårde og maskuline værdier. Men for ham er det et glædeligt faktum, at partiet bygger på et stærkt værdifællesskab:

»I slutningen af 1980’erne tog vi en række opgør med de af vores vælgere, der var skeptiske over for udviklingen fra landparti til moderne folkeparti. Men det lykkedes os undervejs at få skabt en fælles forståelse af forandringens nødvendighed, uden at vi skilte vælgere fra. Partiet og vælgerne voksede så at sige sammen.«

V ved vejs ende?

Værdikampen, som Fogh har udlagt den, handler om større ansvar og konsekvens og – med et af statsministerens ynglingsudtryk – om mindre slaphed. Det er budskaber, der går rent ind hos Venstres egne vælgere, og flere af statsministerens konkrete forslag vinder også stor tilslutning hos socialdemokraterne. Men de underliggende værdier er derimod ikke så attraktive uden for statsministerens parti og parlamentariske grundlag.   

»Partiets værdifællesskab er i så høj grad blottet for bløde værdier, at det appellerer meget lidt til den store del af vælgerkorpset, der har et mindre aggressivt og materialistisk univers. Hvis værdikampen bliver et langt, surt opstød over slendrian, kan Venstre hurtigt komme til at fremstå som et umoderne og bagudskuende parti,« påpeger Henrik Dahl. 

Det kan med andre ord blive svært at få nye kunder i butikken – ikke mindst dem, der kommer fra den anden side af den politiske midte – uden at komme i konflikt med partiets gamle kunder.

»Vi er ganske klar over, at vi har sværest ved at tiltrække og fastholde kvinder over 35 år. Men vi kan ikke tilrettelægge vores politik, så vi rammer netop den gruppe. Sådan er det. Omvendt sagde alle også, at vi i Venstre havde nået vores naturlige grænse, da vi i 1990 fik 16 procent af stemmerne og da vi i 1994 fik 23 procent. Ved valget i 2001 fik vi 31 procent af stemmerne,« siger Claus Hjort Frederiksen.