Vælgersmæk til regeringens håndtering af økonomien

Af

Tilliden til regeringens økonomiske politik har lidt et fald uden sidestykke i nyere politisk historie, viser ny undersøgelse. Eksperter omtaler vælgerskredet som et jordskælv og betegner det som en dybt alvorlig situation, der har kostet tidligere regeringer magten.

TILBAGESLAG Det er ikke kun i deres joviale og folkelige fremtoning, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den tidligere socialdemokratiske regeringsleder Anker Jørgensen (S) minder om hinanden. Mere og mere tyder også på, at Lars Løkke Rasmussen ligesom sin forgænger vil blive indskrevet i den kollektive hukommelse, som en ualmindelig dårlig bestyrer af dansk økonomi.

Vælgernes negative syn på Lars Løkke Rasmussens håndtering af økonomien står tydeligst frem, når den sammenlignes med situationen under forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Hvor det i 2005 og 2007 var henholdsvis 65 og 71 procent af danskerne, der mente, at regeringen i de sidste tre år havde håndteret økonomien godt, så er det i dag blot 35 procent, der har den holdning. Det fremgår af en meningsmåling, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4.

Med til at understrege regeringens problemer er, at der ikke på noget tidspunkt i dette årtusinde har været så ubredt utilfredshed med håndteringen af økonomien. Selv i 2001, hvor Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister, it-boblen netop var punkteret med et hult drøn og ledigheden var på 145.000, var tilfredsheden med den førte økonomiske politik milevidt over, hvad den er i dag.

Ugebrevet A4’s måling får professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til at løfte øjenbrynene.

»Det er et jordskælv. Det er meget, meget sjældent at vi ser så store ændringer i vælgernes holdninger,« siger han med nærmest vantro i stemmen.

»I de her tal ser vi de første tydelige tegn på, at vælgerne giver regeringen skylden for krisen.«

Forbløffelsen deler professor ved Handelshøjskolen i København (CBS) Ove Kaj Pedersen, der er ekspert i politisk økonomi, fuldt og helt.

»Det er virkelig markante tal,« siger han.

»På ganske kort tid har regeringens økonomiske troværdighed lidt stor skade. Det er en meget alvorlig situation, der tidligere har ført til regeringsskifte,« siger han med henvisning til, at de økonomiske problemer blandt andet i 1970’erne havde stor betydning for magtfordelingen på Christiansborg.

Ove Kaj Pedersen tilføjer, at det dog er værd at have for øje, at tidligere undersøgelser af vælgernes tilfredshed med regeringens håndtering af økonomien - i modsætning til den aktuelle - er blevet gennemført som led i store valgundersøgelser, hvor der er stillet flere hundrede spørgsmål og flere tusinde respondenter har givet deres besyv med. I den aktuelle undersøgelse deltager 1.007 personer, som er standard for opinionsundersøgelser i Danmark.

Ledigheden tordner i vejret

Vælgernes syngende lussing til regeringens håndtering af økonomien udmærker sig ikke kun ved sin hårdhed. Den er også bemærkelsesværdig i lyset af de forventninger, som mange havde i finanskrisens spæde start. Dengang var den gængse holdning, at de hårdere økonomiske tider ville styrke regeringen. Ugebrevet A4 deltog også i forudsigelserne med en artikel, der med store, fede bogstaver udbasunerede, at »regeringen kan vinde på finanskrisen«.

Men sådan gik det ikke. Tværtimod, så viser det vejede gennemsnit af alle meningsmålinger, som netavisen Altinget hver måned laver, at regeringen er gået tilbage fra 36,2 procent af stemmerne i september 2008 til 34,7 procent af stemmerne i dag. Ikke noget stort skifte, men nok til at flere meningsmålinger på det seneste har givet Socialdemokraterne magten.

Når finanskrisen ikke har vist sig at være den ventede gevinst for regeringen, kan det skyldes flere ting. En vigtig faktor er dog med stor sandsynlighed, at den økonomiske nedtur har vist sig at blive væsentligt hårdere, end de fleste havde regnet med. Senest var Det Økonomiske Råd ude og smide sort maling på sine i forvejen særdeles mørke prognoser. Nu forventer rådet, at væksten i bruttonationalproduktet i år vil falde med knap fem procent og ledigheden stige til 170.000. I dag er ledigheden ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik på knap 113.500.

De dystre profetier fra de økonomiske vismænd blev fulgt op af en sjælden hård kritik af regeringens håndtering af den økonomiske og finansielle krise. Ifølge vismændene er regeringens plan for de offentlige investeringer, der skal sætte skub i økonomien, slet ikke systematisk og offensiv nok. De hårde ord kan meget vel have spillet på vælgernes dom over regeringen, mener professor Ove Kaj Pedersen.

»De økonomiske vismænd har gradvist skærpet deres kritik og fået mere og mere lydhørhed for den i medierne og befolkningen,« siger han og tilføjer:

»Der er ved at ske et skred i forståelsen af, hvem de skyldige er. Det dæmrer for befolkningen, at det ikke kun er udefrakommende faktorer, der er forklaringen på, at vi befinder os i en krise.«

I Ove Kaj Pedersens øjne er en af synderne, at regeringen har undladt at foretage de nødvendige reformer, der kan skabe en langsigtet stabilitet i dansk økonomi. Mest problematisk er det, at Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger fik så hård en medfart tidligere på sommeren. Her var der lagt op til ændringer i efterlønnen, dagpengene og førtidspensionen. Men det blev straks banket til jorden af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med den forklaring, at Danmark stod i en væsentlig anden situation end da kommissionen blev nedsat – og at der desuden ikke var opbakning til indgreb blandt Folketingets partier.

Danskerne mærker krisen

Når danskerne er mere kritiske overfor regeringens håndtering af økonomien, så handler det dog ikke kun om ekspertvurderinger og vidtløftige rapporter. Sikkert er det også, at mange danskere helt korrekt føler sig økonomisk mere trængte end tidligere.

Friværdier er forduftet, så hurtigt som de kom. Aktier har tabt værdi. Pensionsformuer er skrumpet. Og stadig flere føler usikkerhed omkring deres arbejdssituation. Alt sammen spiller det ind på synet på regeringens håndtering af økonomien.

»I det øjeblik danskerne ser en sammenhæng mellem, hvad eksperterne siger og deres dagligdag, så begynder det at tælle,« siger Ove Kaj Pedersen.

Professor i statskundskab Kasper Møller Hansen tilføjer, at det sandsynligvis også spiller ind, at krisen i disse dage undergår et hamskifte.

»I starten handlede det om renter og finansielle instrumenter, nu handler det om fyringer og nedskæringer. Det er meget mere dramatisk,« siger han.

Men selv om danskerne er blevet stadig mere kritiske overfor regeringens økonomiske politik, så har det ikke ændret afgørende ved, hvem danskerne helst tiltror roret i det økonomiske stormvejr, som Danmark netop befinder sig i.

Af de adspurgte i Ugebrevet A4’s undersøgelse er det 44 procent, der mener, at en borgerlig regering vil være bedst til at håndtere den økonomiske tilbagegang. 33 procent peger på en socialdemokratisk regering. Mens 23 procent svarer ’ved ikke’ eller ’hverken eller’.

Billedet gentager sig i spørgsmålet om, hvem der er bedst til at håndtere landets økonomiske problemer i almindelighed. Her svarer 43 procent ’en borgerlig regering’ og 36 procent ’en socialdemokratisk regering’. De resterende svarer enten ’ingen forskel’ eller ’ved ikke’.

Sammenligner man tallene med tidligere tiders målinger, træder regeringens problemer dog tydeligt frem. Siden valget i 2007 er der sket et fald på 12 procentpoint i andelen, der peger på en borgerlig regering og ikke mindre end en fordobling i antallet – fra 18 til 36 procent – der peger på en socialdemokratisk regering, som den bedste til at håndtere landets økonomiske problemer. Og det er i denne udvikling, at det interessante skal findes, mener professor Kasper Møller Hansen.

»Regeringens forspring er blevet indsnævret til et mulehår. Udviklingen skal ikke fortsætte i ret mange måneder før regeringen har mistet deres ejerskab over økonomien,« siger han.

Om det er lig med vælgerflugt, er en anden sag. Langt hovedparten af de vælgere, der har skiftet parti siden valget i 2007, mener eksempelvis ikke, at regeringens håndtering af finanskrisen har haft stor indflydelse på deres partiskifte. Det skal man dog ikke lægge for meget i, siger Kasper Møller Hansen:

»Vi ved fra valgforskningen, at rigtigt mange først beslutter sig for et partiskifte under valgkampen. Men det er ikke ensbetydende med, at alt der sker inden er uden betydning. Tværtimod, så skubber alle de små ting ved én. De hober sig op. Og når valget så er tæt på, så flytter man sit kryds.«

Ingen problemer her

Men kan oppositionen udnytte regeringens svagheder? Det er langtfra sikkert, mener professor og ekspert i politisk økonomi Ove Kaj Pedersen. Først og fremmest fordi oppositionen endnu ikke er kommet op med et tydeligt og markant alternativ til regeringens økonomiske politik.

»De har arbejdet sig i den retning, men ikke tilstrækkeligt og hurtigt nok til at score på regeringens økonomiske selvmål,« siger han.

Ikke overraskende er Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen dybt uenig. For det første har Socialdemokraterne været langt bedre til at erkende problemernes størrelse og deres ophav i dansk økonomi. For det andet peger partiet på, at det er offentlige investeringer og ikke det private forbrug, der skal kickstarte dansk økonomi. Og for det tredje ønsker Henrik Sass Larsen en langt hårdere regulering af den finansielle sektor, end regeringen ønsker.

»Der er himmelvid forskel på, hvordan vi og regeringen vil håndtere krisen,« slår han fast.

Sandsynligvis er det en holdning de deler i regeringspartierne, hvor man ikke just har ros til overs for oppositionens økonomiske politik eller deres fremturen under den økonomiske krise.

»Det er klart, at det er svært at balancere oppositionens beskyldninger og konstante ’det er regeringens skyld det hele’. Det kan ikke undgå at smitte af på vælgernes holdninger, også selv om den her krise primært er opstået på baggrund af internationale forhold,« siger de konservatives finansordfører Mike Legarth.

Han frygter imidlertid ikke, at vælgernes nuværende negative syn på regeringens økonomiske kompetencer vil få langsigtede konsekvenser.

»Som tiden går, vil det fremstå mere og mere klart og tydeligt, at de tiltag regeringen har gjort for at få gang i dansk økonomi virker. Og i takt hermed vil vi få flere og flere klap på skulderen,« siger han.

Venstres finansordfører Tina Nedergaard er tilsvarende optimistisk.

»Jeg er absolut ikke bange for at miste overhånden på den økonomiske front, særligt ikke når jeg ser alternativets politik,« siger hun.