Vælgernes valgkamp foregår stadig på tv

Af | @JanBirkemose

Trods massiv satsning på internettet bliver valget ikke afgjort i cyberspace. Derimod viser en stor vælgerundersøgelse, at det politiske liv fortsat trives bedst hjemme foran tv-skærmen.

KAMPAGNE Et utal af nye elektroniske tiltag har sat sit præg på valgkampen. Vælgerne har kunnet stille spørgsmål til politikerne via billedbeskederne mms på mobiltelefonen, politikere med op mod 40 års parlamentarisk erfaring mænger sig med deres børnebørn på internetsitet Facebook, og YouTube er blevet et lige så almindeligt ord som valgplakat, meningsmåling og spærregrænse. Men bag eksplosionen af teknologiske tilbud har vælgerne i det store og hele levet et liv, som var det en valgkamp i de gode, gamle dage. De har snakket lidt politik med ægtefællen og kollegerne, og hovedparten af de politiske påvirkninger er kommet ud gennem tv-skærmen og ikke computerskærmen eller mobildisplayet.

Det fremgår af en rundspørge blandt 1.040 vælgere, der er gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Kun 16 procent af vælgerne peger på internettet som det medie, der påvirker dem mest, og over halvdelen har slet ikke brugt internettet under valgkampen. Derimod mener det helt store flertal, at de har fået deres vigtigste input fra partilederrunder i tv, skriftlig materiale fra politikerne og udtalelser fra politikerne.

I det lys mener valgekspert Johannes Andersen fra Aalborg Universitet godt, at man kan betegne valgkampen som en god, gammeldags valgkamp, der set ud fra vælgernes adfærd kan sammenlignes med en hvilken som helst valgkamp de seneste 30 år.

»I sin substans kan man godt sige, at der ikke er sket den store udvikling. Selvfølgelig har indholdet og tematiseringen af indholdet flyttet sig noget. Men det, som påvirker, og dem, man snakker politik med, er stadig de samme,« siger Johannes Andersen.

Debat flytter ikke holdninger

Ifølge undersøgelsen har 6 ud af 10 vælgere diskuteret politik og valgkamp enten dagligt eller flere gange dagligt i løbet af den tre uger lange valgkamp. De foretrukne samtalepartnere er ægtefæller og kolleger, mens venner, familie og især politiske kandidater lander langt nede på vælgernes politiske netværk.

Paradokset er, at dem, der bliver snakket mest politik med, også er dem, som vælgerne udpeger til at have den mindste indflydelse på, hvad de vil stemme. Blandt andet mener kun seks procent, at deres ægtefælle har størst politisk indflydelse på dem, og kun en procent mener, at de får deres vigtigste input fra kollegerne.

Med andre ord debatterer størstedelen af vælgerne politik med mennesker, som ikke har en chance for at påvirke deres holdninger.

»Så går de der og har lidt småskænderier kørende. Eller også er de så enige og kender hinanden så godt, at der ikke rigtig kommer nye synspunkter frem,« siger Johannes Andersen, som samtidig henviser til, at 53 procent i undersøgelsen siger, at der overhovedet ikke er nogen, der kan påvirke dem politisk.

»Det understreger, at langt de fleste taler politik uden interesse for at stemme på andet end det, de plejer,« siger han.

Også lektor i politisk kommunikation Orla Vigsø fra Örebro Universitet i Sverige mener, at undersøgelsen understreger, at langt de fleste vælgere snakker politik uden for alvor af lade sig udfordre.

»Majoriteten taler jo meget politik i løbet af valgkampen, men de gør det altså med folk, som de ikke vil lade sig overbevise af. Det må danne basis for nogle solide diskussioner,« siger Orla Vigsø.

Intet gennembrud i cyberspace

Orla Vigsø finder det interessant, at valgkampen tilsyneladende ikke har givet internettet det gennembrud, der har været lagt op til. Blandt andet har flere af partierne satset hårdt på en bred vifte af elektroniske tilbud til vælgerne.

»Hvis der er noget, der virkelig har boomet i det her valg, så er det antallet af kandidater med Facebook-profiler og aktiviteter på My Space. Men når mere end halvdelen af vælgerne siger, at de slet ikke har været på internettet, må man sige, at det store internet-gennembrud er aflyst for denne gang,« siger Orla Vigsø.

16 procent i undersøgelsen oplyser dog, at de har fundet deres vigtigste politiske input på nettet. Men det imponerer ikke Orla Vigsø.

»Når nogle partier har mange internetbrugere, så er det først og fremmest deres egne vælgere. Jeg tror, at internettet er godt til at forstærke tilhørsforholdet til partiet hos dem, som allerede vil stemme på partiet, men som måske er lidt i tvivl,« siger han.

Et af de partier, der satset hårdt på internettet i valgkampen, er de konservative. Blandt de konservative vælgere har andelen, der har brugt internettet, da også været lidt højere end blandt vælgerne generelt. Derfor fortryder partiets pressechef Frank Korsholm ikke satsningen.

»Man kan slet ikke tale om spildte kræfter. Vi skal være på alle medieplatforme for at få vores budskaber ud. Internettet er et supplement til alt det andet, og vi har ingen som helst forventninger om, at vi nogen sinde skal kunne få alle vores vælgere igennem internettet,« siger Frank Korsholm.

Nettet har en fremtid

Både han og Orla Vigsø er enige om, at internettet især henvender sig til de yngre vælgere, og at det derfor i kommende valgkampe kan komme til at fylde mere. Orla Vigsø mener dog, at partierne også skal arbejde videre med mediet, så det bliver en attraktion i sig selv at surfe rundt mellem partiernes sider. Som et vellykket eksempel nævner han Enhedslistens video med den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic, der på videoen scorer mål på samlebånd for det svenske fodboldlandshold.

»Zlatan-videoen er et fantastisk eksempel på det, der skal til. Den er sjov, og pointen er, så folk kan fatte det. Den giver helt sikkert opmærksomhed hos de unge og hos grupper, som ikke normalt ville surfe hen på Enhedslistens site,« siger Orla Vigsø om videoen, der allerede for en uge siden var blevet vist flere end 25.000 gange.

Også Johannes Andersen er skeptisk over for internettets betydning i denne valgkamp.

»Lige nu er internettet kun formidler af noget, der allerede er foregået et andet sted. Internettet er et relativt dårligt medie til at påvirke de usikre. Men det er godt til at orientere sig og til at fastholde de sikre vælgere,« siger Johannes Andersen.

For ham bekræfter undersøgelsen, at tv-mediet stadig er det ubetinget vigtigste medie i valgkampen.

»Det er der, dramaet udspiller sig, og for tvivlerne vil det også være foran skærmen, at de i de sidste dage finder ud af, hvordan de skal stemme,« siger han.

Han får opbakning fra Orla Vigsø:

»Mediemæssigt er denne valgkamp helt traditionel. Når 9 ud af 10 siger, at udtalelser fra politikerne påvirker dem mest, og tre ud fire peger på partilederrunder i tv, så står tv fortsat fuldstændig utruet som det stærkeste politiske medie. På den måde kan man godt sige, at vælgerne oplever valget en som en god, gammeldags valgkamp.«