Vælgerne vrager regeringen på velfærdsfronten

Af | @IHoumark

Politikerne skal først og fremmest bruge deres krudt på at skaffe bedre forhold til patienter, skole­elever og ældre. Vælgerne vil have velfærd øverst på dagsordenen i det nye folketingsår, ­vi-ser ny måling. Desværre for regeringen synes flertallet, at den er dårlig til at forbedre velfærden.

VELFÆRDSELSKERE Når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) holder sin åbningstale til Folketinget i morgen, tirsdag, vil han givetvis tale om finanskrise og mangel på arbejdskraft. Men det, vælgerne allerhelst vil høre om, er forslag til forbedringer af velfærden såsom kortere ventelister til operationer og renovering af nedslidte skoler.

De har dog næppe sat forventningerne højt. 59 procent af vælgerne mener nemlig, at regeringen er for dårlig til at forbedre den offentlige velfærd. Det fremgår af en måling foretaget af Zapera for Ugebrevet A4. Målingen viser også, at kun 14 procent af vælgerne synes, at regeringen gør det godt på velfærdsområdet.

Mistilliden til regeringens håndtering af velfærden er udbredt helt ind blandt regeringspartiernes egne vælgere. Eksempelvis er der ifølge A4’s måling lige så mange konservative vælgere, der mener, at regeringen gør det dårligt på velfærdsområdet, som der er konservative vælgere, der synes, regeringen gør det godt.

Den udbredte utilfredshed med regeringens velfærdspolitik kan ved næste folketingsvalg være med til at tippe balancen mellem de politiske blokke, så regeringspartierne og Dansk Folkeparti mister magten. Det vurderer valgforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

»Siden foråret 2007 har adskillige målinger vist, at på stort set alle politikområder har regeringen tabt terræn i forhold til vælgeropbakning. Det gælder eksempelvis velfærd og udlændinge­- politik. Spørgsmålet er nu, hvornår den voksende skepsis over for regeringen for alvor slår igennem i meningsmålingerne,« siger Kasper Møller Hansen.

A4’s måling bekræfter, at danskerne ikke kun synes, regeringen gør det dårligt i forhold til velfærd. Den får også hug af mange for sin integrations- og udlændingepolitik. Her siger 47 procent af vælgerne, at regeringen gør det dårligt, mens kun 17 procent synes, det går godt for Fogh og kompagni.

Kvalitetsreform er en boomerang

Befolkningens skepsis på velfærdsområdet hænger sammen med, at regeringen med sin kvalitetsreform selv har skruet forventningerne til velfærden op. Det mener lektor Michael Baggesen Klitgaard fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

»Ved at tale så meget om kvalitetsreform og nævne nogle store summer for investeringer har regeringen selv været med til at sætte bedre offentlig velfærd på dagsordenen. Når der så løbende kommer afsløringer af, at det halter med velfærden – eksempelvis som med de unge, der er døde på en institution her på Fyn – så får vælgerne en oplevelse af, at regeringen ikke gør det godt nok i forhold til velfærd,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Kvalitetsreformen, der blev indgået politisk forlig om i marts, vil være længe om at virke og er blevet skarpt kritiseret for at rumme alt for få ressourcer til at kunne give servicen til borgerne et markant løft. Dermed har regeringen næsten bedt om skuffede vælgere, mener valgforsker og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager

»Man kan jo ikke forlange af vælgerne, at de skal give regeringen kredit for en kvalitetsreform, der langt fra er rullet ud endnu,« siger Rune Stubager og fortsætter:

»Ønskerne til den offentlige velfærd og til, hvad der kan lade sig gøre, er næsten umættelige. Eksempelvis var flertallet af vælgerne indstillet på at give de strejkende omsorgsmedarbejdere i foråret meget store lønforhøjelser. Forhøjelser, som ville sprænge alle budgetter.«

Spørger man Socialdemokraterne om, hvorfor regeringen dumper på velfærd, så tøver partiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen ikke med svaret:

»Op til folketingsvalget i 2007 lovede regeringen, at borgerne ville få øget velfærd. Nu går det op for flere og flere, at det ikke sker. Toiletterne på skolerne er stadig møgbeskidte og nedslidte mange steder, og det halter stadig gevaldigt på hospitalerne. Virkeligheden er ved at indhente regeringen, og nu siger mange vælgere, at »det kan ikke passe, at vi i så rigt et samfund ikke har råd til basale ting«.«

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg afviser, at regeringen har et problem i forhold til håndtering af velfærden.

»Det vigtigste for regeringen er brugernes faktiske oplevelse af velfærden, og her er der stor tilfredshed. Eksempelvis har 90 procent af dem, der har gjort brug af et sygehus et positivt indtryk, og cirka 90 procent af forældrene til børn i daginstitutioner er tilfredse,« siger Inger Støjberg og henviser til en større undersøgelse.

Vil det sige, at regeringen ikke har et imageproblem i forhold til velfærd?

»Nej. Den skepsis, der måtte være i befolk­ningen, skyldes, at Socialdemokraterne ivrigt i flere år har fremstillet de offentlige velfærdsydelser i et dårligt lys. Den skræmmekampagne får lov at florere i medierne, og den påvirker åbenbart vælgerne.«

S vinder for lidt på velfærd

Den udbredte mistillid til regeringen som velfærdsvogter vil uden tvivl blive brugt af oppositionen i den kommende tid. Eller som Henrik Sass Larsen siger:

»Vi vil gang på gang gøre opmærksom på, at borgerne har et valg mellem via skattelettelser at få råd til en lille smule mere fest og farver i weekenden eller få bedre sygehuse og skoler. Eksempelvis viser vores forslag til finanslov, at en aflysning af skattelettelserne i 2009 kunne give penge til et kolossalt løft af hele sundhedsom­rådet.«

Op til kommunalvalget i november 2009 vil velfærdspolitik fylde rigtigt meget. Her vil regeringen igen få på puklen og denne gang også fra eget bagland, mener valgforskeren.

»Når valgkampen for alvor begynder næste år i kommunerne, vil velfærden sandsynligvis fylde rigtigt meget. Eksempelvis klamme skoletoiletter og problemer med ældreplejen kan blive store emner. Kommunalpolitikere fra den ene fløj til den anden vil sige, at de meget gerne vil højne velfærden, men at regeringen fører dem i så stramme, økonomiske tøjler, at de ikke kan,« siger Rune Stubager.

Ifølge A4’s måling mener 54 procent af vælgerne, at en socialdemokratisk ledet regering vil være den bedste til at løfte velfærden. Kun 24 procent mener, at en borgerlig regering vil være bedst. På den baggrund kan det undre, at Socialdemokraterne ikke får flere stemmer.

»Det er svært at forklare, hvorfor Socialdemokraterne ikke høster større fremgang på velfærdsdagsordenen. Mit bud er, at regeringen i mange tilfælde har været god til i medierne at fremstille sig selv i et gunstigt lys. Eksempelvis da regeringen i valgkampen i 2007 lovede at afsætte 50 milliarder kroner til byggeri og renovering i det offentlige, og det så senere viste sig at være en mindre stigningstakt på området end i perioden forud,« siger Rune ­Stubager.

Valgforsker Kasper Møller Hansen mener, at Socialdemokraterne selv bærer en del af skylden for, at partiet ikke høster stemmer på velfærd.

»Når partiet ikke formår at vinde mange flere vælgeres sympati, skyldes det måske, at det er meget i defensiven, og at det ikke virker, som om det er oppe i samme gear som regeringen, når det gælder om at præge mediernes dagsorden,« siger Kasper Møller Hansen.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen fortæller, at man efter det seneste folketingsvalg har indset i partiet, at det ikke er nok at gå rundt og sige velfærd frem for skattelettelser.

»Folk skifter ikke fra den ene politiske blok til den anden på baggrund af ét politikområde. Så selv om Socialdemokraterne står stærkt på velfærdsområdet, er det ikke nok. Vi skal i offensiven på flere områder og vise lederskab, eksempelvis som vi har gjort med det fælles udlændingeudspil med SF,« siger Henrik Sass Larsen.

Vælgernes dagsorden

En ordentlig offentlig velfærd ligger virkelig danskerne på sinde, fremgår det af A4’s måling. Hele 55 procent af vælgerne peger på et velfærdsløft som den vigtigste eller næstvigtigste af syv udfordringer for politikerne at kaste sig over. Betydeligt færre – 33 procent – mener, politikerne skal bruge deres energi på at håndtere den økonomiske tilbagegang, og langt færre – 19 procent – vil have beslutningstagerne til at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.

Topprioriteringen af velfærd er meget naturlig, mener lektor Michael Baggesen Klitgaard.

»Der er ikke noget at sige til, at når vælgerne betaler så meget i skat, så har de også en forventning om, at velfærdssystemet er generøst. Og velfærden har stor betydning for langt de fleste, for stort set alle kommer i berøring med systemet, eksempelvis fordi de har børn i skole eller plejekrævende forældre,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Krise kan styrke regeringen

Ser man på de enkelte partiers vælgere, ligger et velfærdsløft øverst på ønskesedlen hos dem, der vil stemme på Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti eller Dansk Folkeparti. De tre partier udgør et såkaldt velfærdspolitisk flertal i Folketinget. Men dette flertal vil næppe blive brugt fremover, vurderer Henrik Sass Larsen:

»Ganske vist taler Dansk Folkeparti om bedre velfærd, men samtidig lægger de gang på gang stemmer til regeringens politik og dens forringelser. Jeg tror ikke, de for alvor vil være med i et alternativt flertal på velfærdsområdet.«

Ifølge A4’s måling vurderer 27 procent af vælgerne, at regeringen er god til at håndtere økonomisk tilbagegang, mens 23 procent mener, den er dårlig til det. De resterende 50 procent synes hverken, regeringen er god eller dårlig til det – eller ved ikke, hvad de skal svare.

»Finanskrisen kan godt gå hen og blive en vindersag for regeringen. Hvis den får italesat krisen som noget ondt, der kommer til os udefra, så vil der være en tendens til, at vælgerne vil stå sammen med regeringen mod den »ydre fjende«,« siger Kasper Møller Hansen.

I forhold til vælgernes tillid er det interessant, at hver anden vælger mener, en borgerlig regering er bedst til at styre gennem økonomiske kriser, mens kun hver femte vælger mener, at en socialdemokratisk ledet regering er bedst.

På kort sigt kan VK-regeringen vinde vælgere på at styre gennem finanskrisen. Men hvis krisen udvikler sig til en stor og langvarig nedtur, kan det koste regeringspartierne stemmer. Det vurderer valgforsker Rune Stubager, som siger:

»Hvis der nu kommer en større økonomisk krise med stigende arbejdsløshed, bliver det et problem for regeringen. For vælgerne anser Socialdemokraterne som de bedste til at håndtere arbejdsløshed.«