Vælgerne vil trække Danmark til venstre

Af

7 ud af 10 danskere ønsker, at regeringen slår ind på en mere venstreorienteret politik. Det viser en ny undersøgelse af danskernes orientering på den økonomiske venstre-højre skala. Undersøgelsen understreger, at regeringen ikke har haft succes med at tilfredsstille de velfærdshungrende danskere, mener valgforsker.

UMÆTTELIG Både venner og fjender har beskyldt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at have forladt sit liberalistiske værdigrundlag og praktisere rendyrket socialdemokratisme. Er det tilfældet, er det imidlertid gået hen over hovedet på store dele af den danske befolkning. Eller også ønsker vælgerne bare, at regeringen lægger endnu større afstand til de liberalistiske tanker.

En ting står i hvert fald fast: Et stort flertal af danskerne så gerne, at der blev ført en endnu mere venstreorienteret politik i Danmark, end tilfældet er i dag. Det er ifølge førende valgforskere konklusionen på en ny undersøgelse gennemført af Epinion Capacent for Ugebrevet A4.

A4’s undersøgelse tager udgangspunkt i de såkaldte valgundersøgelser, som siden 1979 er blevet gennemført efter hvert eneste folketingsvalg, og som indeholder fire spørgsmål om holdningen til indtægtsudjævning, statens kontrol med erhvervslivet, skat og sociale reformer. Tilsammen udgør de fire spørgsmål fundamentet for beregningerne af vælgernes placering på den økonomiske venstre-højre skala.

Indplacerer man danskerne på skalaen, viser det sig, at 71 procent kan betegnes som »venstreorienterede« og 29 procent som »højreorienterede«. Resultaterne af A4’s undersøgelse understreger således, at det ønske om en mere venstreorienteret politik, der blev påvist i en tilsvarende undersøgelse gennemført af Ugebrevet A4 sidste år, for alvor har bidt sig fast i hjernebarken hos vælgerne.

»Sidste gang undersøgelsen blev foretaget, var en af indvendingerne mod resultaterne, at man ikke kunne tillægge en enkelt måling større betydning. Derfor er det vigtigt, at denne undersøgelse bekræfter, at vælgernes holdninger ligger ret fast,« siger professor emeritus Ole Borre fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der har været med til at udvikle den økonomiske venstre-højre skala.

Han tilføjer dog, at han vil være varsom med at beskrive de seneste målinger fra 2005, 2006 og 2007 som et venstresving i opinionen sammenlignet med målingen fra 2001.

»Det ser snarere ud, som om at vælgerne ved 2001-valget ønskede en regering, der holdt mere igen på de offentlige udgifter. Det fik de så også, og nu ønsker de en regering, som giver mere til velfærd. Hvor SR-regeringen i 2001 lå til venstre for opinionen, er det omvendte altså tilfældet med den nuværende regering,« siger Ole Borre.

Forskningsadjunkt og valgforsker Rune Stub-ager fra Aarhus Universitet slår som noget af det første også fast, at danskernes orientering på den økonomiske venstre-højre skala primært skal ses som et udtryk for, hvilken vej de vil trække samfundet:

»Og det er tydeligvis til venstre.«

En skarp venstredrejning er tilmed et udbredt ønske på tværs af de politiske skel.

Størst er ønsket forventeligt blandt SF’s vælgere. Her er det samtlige 100 procent af de adspurgte, der vil trække samfundet mod venstre. Blandt Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis vælgere ser henholdsvis 90 og 71 procent af vælgere gerne en mere venstreorienteret politik.

Mere overraskende er det imidlertid, at selv Venstres vælgere kan mønstre et flertal på 52 procent, der gerne ser en mere venstreorienteret politik. Det står i kontrast til målingen fra 2006, hvor der var en overvægt – 54 procent – af højreorienterede Venstre-vælgere.

Eneste parti, hvor flertallet stadig argumenterer for en mere højreorienteret politik, er de konservative. Men også for partileder Bendt Bendtsen (K) gælder det, at der er stadig færre af hans vælgere, der ønsker at trække samfundet til højre.

Er Fogh en ulv i fåreklæder?

At der i dag er så markant en overvægt af danskerne, der ønsker en endnu mere venstreorienteret politik, er bemærkelsesværdigt.

Til trods for, at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti netop har besluttet at gennemføre en skatteomlægning, der vil fjerne mellemskatten fra 2008, så er det overordnede billede efter seks år med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, at regeringen både retorisk og

realpolitisk gør alt for at lægge afstand til sin liberalistiske fortid.

Så hvordan kan det være, at befolkningen ønsker endnu mere af samme skuffe? Er danskerne umættelige på ligheds- og velfærdsfronten, eller er det bare ikke gået op for vælgerne, at Venstre fører en god gammeldags socialdemokratisk politik?

Professor Ole Borre hælder mest til den sidste forklaring. Han henviser til, at man i de seneste mange valgundersøgelser har bedt danskerne om at indplacere partierne på en venstre-højre skala. Det bemærkelsesværdige er i den forbindelse, at vælgernes opfattelse af Venstre ikke har ændret sig siden 2001.

»Alle taler om, at Venstre er gået ind mod midten. Og det er da også det, jeg kan iagttage, når jeg ser på deres seneste reformtiltag. Men det er tilsyneladende gået hen over hovedet på vælgerne,« siger han.

Ifølge Ole Borre kan det også hænge sammen med, at vælgerne – berettiget eller uberettiget – mistænker Venstre for at have en skjult dagsorden.

En måling, som Ugebrevet A4 fik gennemført i juni 2007, støtter den konklusion. Af de 1.536 danskere, der deltog i målingen, svarede 53 procent, at de ikke troede på, at Anders Fogh Rasmussen har lagt afstand til sin bog »Fra socialstat til minimalstat«, hvor han argumenterer for en mindre offentlig sektor, lavere sociale ydelser og mere privat initiativ.

Forskningsadjunkt Rune Stubager tror imidlertid ikke meget på, at mistroen til statsministerens intentioner er forklaringen på det udbredte ønske om at påvirke regeringen til at føre en mere venstreorienteret politik.

»Grundlæggende synes der bare at være et udbredt ønske om endnu mere velfærd og lighed,« slår han fast.