Vælgerne straffer fortsat Løkke for GGGI

Af

Trods en finanslov med regeringen i 11. time frastøder Lars Løkke Rasmussen (V) stadig dobbelt så mange vælgere, som han tiltrækker. Målinger før og efter finanslovsaftalen viser, at vælgernes syn på Løkke som statsministerkandidat er uændret. Danskerne har gennemskuet, at Løkke ikke fik ret meget ud af finansloven, mener ekspert.

Foto: Foto: Francis Dean, Polfoto

FASTFROSSET Venstre har stoppet blødningen i meningsmålingerne, og derfor forventede mange, at finanslovsaftalen med regeringen var det, der efter måneders stormvejr, genskabte Lars Løkke Rasmussens (V) troværdighed som toppolitiker.

Men Løkke skubber stadig næsten dobbelt så mange vælgere væk, som han tiltrækker – hvilket han også gjorde før finanslovsaftalen.

Det viser to målinger, Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, henholdsvis før og efter, at Venstre indgik finanslovsaftale med regeringen den 26. november.

Både før og efter finansloven angiver tre ud af ti vælgere, at Lars Løkke Rasmussen får dem til at have mindre lyst til at stemme på et parti, der peger på ham som statsminister. Tilsvarende mener kun hver sjette vælger, at Løkke gør det mere attraktivt at stemme blåt.

Selv om Løkke løfter sig få procentpoint efter aftalen om finansloven er bevægelserne dog så små, at de er inden for den statistiske usikkerhed.

Valgekspert og professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, er overrasket over, at vælgernes syn på Lars Løkke er uændret.

»Vælgerne har ikke reageret på finansloven, som man kunne forvente. Der ligger den store GGGI-sag nok i baghovedet på mange vælgere stadigvæk, og der skal nok gå noget tid, før Løkke har rystet den af sig,« siger Kasper Møller Hansen.

Lektor Rune Stubager, Aarhus Universitet, konkluderer også, at GGGI-sagen klæber sig til vælgernes billede af Lars Løkke Rasmussen.

»Finansloven var ikke en gamechanger. Hvis man havde forestillet sig, at nu ville GGGI-sagen forsvinde som dug for solen, har man forregnet sig ret kraftigt,« siger han og oversætter vælgernes forbehold for Lars Løkke sådan her:

»Finansloven rykkede ikke politikken særligt meget til højre. Dermed var det måske ikke så meget, Løkke fik ud af det. Og i hvert fald ikke nok til at udviske det billede, der er tegnet af ham forinden,« vurderer Rune Stubager.

Målingerne er foretaget efter kommunalvalget, der som bekendt endte hæderligt for Venstre, men også ugen før Morten Bødskov (S) forlod justitsministerposten og SF’s formand, Anette Vilhelmsen, fik en næse af Folketinget.

Blå stadig forbeholdne

Men selvom vælgernes generelle syn på Lars Løkke Rasmussen som statsministerkandidat er fastfrosset, er der dog små positive bevægelser i borgerlige vælgeres holdning til Løkke efter finanslovsaftalen.

Hver sjette blå vælger angiver i dag, at Løkke som statsministerkandidat påvirker deres lyst til at stemme blåt i en negativ retning. Før finanslovsaftalen var det hver femte blå vælger, der havde det syn på Løkke.

Generelt er der ikke den store begejstring at hente hos de blå vælgere. Og især ikke blandt de konservative stemmer eller Dansk Folkeparti. 25 procent af de konservative vælgere og hele 38 procent af DF’s vælgere er utilfredse eller meget utilfredse med den blå statsministerkandidat.

Blandt Løkkes egne vælgere i Venstre, er det dog kun fem procent, der deler det meget negative syn på Løkke.

Danskerne husker GGGI                                   

Skal man vinde valg i Danmark, må man kunne trække vælgere over midten, fra den ene blok til den anden. Men tilsyneladende har finanslovsaftalen haft den modsatte effekt for svingvælgernes syn på Lars Løkke.

Kigger man alene på de potentielle blå vælgere, der i dag stemmer rødt, og som ikke kategorisk afviser at stemme blåt, er der sket et markant negativt skred for Lars Løkke Rasmussen.

I slutningen af november mente 30 procent af de vælgere, der i dag stemmer rødt, at deres lyst til at stemme blåt påvirkes negativt af, at Lars Løkke Rasmussen er statsministerkandidat. I dag er denne gruppe vokset til 43 procent.

Røde vælgere, der under ingen omstændigheder kunne drømme om at vandre over til de blå partier, er sorteret fra på dette spørgsmål.

Særligt radikale vælgere, som ellers ofte er enige i de borgerliges syn på økonomi, er blevet negative overfor Lars Løkke Rasmussen.

Radikale bliver i rød lejr

51 procent af de, som vil stemme radikalt i dag, angiver, at Løkkes position som de borgerliges statsministerkandidat skubber dem væk fra at stemme blåt. Før finanslovsaftalen var det kun 32 procent af de radikale vælgere, som havde det sådan.

Ifølge samfundsforsker professor Johannes Andersen, Aalborg Universitet, er der en simpel årsag på de uvenlige radikale:

»Radikale kan ikke lide Venstre. De pisser indenfor samme område. For Radikale er Venstre noget plat noget. Og for Venstre er Radikale alt for fine. Det er en lang historie, som de bekræfter endnu engang,« vurderer Johannes Andersen.

Han ser dog målingen som et tegn på, at Lars Løkke Rasmussen har nået bunden i vælgernes øjne.

»Nu er han langsomt, men sikkert ved at bevæge sig op igen. Han har en svag opadgående kurve, på vej til at konsolidere sig i blå blok. Men mere er der heller ikke i tallene foreløbig,« siger Johannes Andersen.

Når finansloven ikke er blevet det store hit i vælgernes øjne, skyldes det først og fremmest, at vælgerne ikke kan gennemskue, hvorfor Løkke indgik aftalen med finansminister Bjarne Corydon (S) og Margrethe Vestager den tirsdag i Finansministeriet, vurderer Johannes Andersen.

»Drillede Venstre finansministeren eller svækkede de Enhedslisten? Det kan der være mange vurderinger af. Men vælgerne har ikke helt gennemskuet det,« siger Johannes Andersen.

Hvem udfordrer Løkke?

Under GGGI-sagen blev der spekuleret i, hvem i Venstre, der ville kunne afløse Lars Løkke, hvis han blev tvunget til at gå. Især næstformand Kristian Jensen blev ofte nævnt.

Spekulationerne afhang tilsyneladende af, om Løkke eller en anden ville kunne samle blå bloks vælgere bag sig i tilstrækkelig grad. Selvom undersøgelsen klart viser, at de blå vælgere ikke er udelt begejstrede for Løkke som deres favorit-statsminister, er der dog reelt ingen alternativ kandidat i de blå vælgeres øjne.

Derfor peger 43 procent af alle blå vælgere på Lars Løkke Rasmussen som deres foretrukne statsministerkandidat.

Rune Stubager siger:

»Løkke er klart den, der ligger forrest, men han er også formand for det største parti. Og det giver i sig selv noget. Men opbakning fra 43 procent er ikke prangende,« siger han.

Løkkes førsteplads understreges af, at kun fire procent peger på Kristian Jensen, mens to procent af alle borgerlige vælgere vil have Søren Pind.

Største trussel er faktisk Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som får opbakning fra 22 procent af de blå vælgere – selv blandt Venstres vælgere peger syv procent på Thulesen Dahl.

Bevægeligt mål

Ifølge Kasper Møller Hansen har de seneste to års mange politiske sager skabt en generel politikerlede i befolkningen.

Trods dette vil vælgerne dog tilgive toppolitikerne, inden vi om et års tid nærmer os et Folketingsvalg, vurderer han.

Når Venstre trods alt har stabiliseret sig i meningsmålingerne, mens formanden stadig synes mærket af GGGI-sagen, skyldes det arten af spørgsmål, man præsenterer vælgerne for.

»Personlighedsmålinger er et bevægeligt mål. Vælgerne reagerer skarpt på den ene og den anden sag,« siger Kasper Møller Hansen.

»Derimod lægger vælgerne mere i det kryds, de sætter ved et valg, hvor der også er noget politik og noget ideologi, der gør sig gældende, og derfor ser vi meget mere stabilitet end i de her troværdighedsmålinger,« siger han.

Stadig sårbar

Tilsyneladende er Løkke ikke tilgivet endnu, vurderer Kasper Møller Hansen.

»De her målinger er gode til at finde ud af, hvor pilen peger henad. Mens partimålingerne viser, den mere stabile tendens, der er,« siger han.

Rune Stubager er enig i, at finanslovsaftalen fik fokus på Løkkes politiske evner, mens en måling om hans person genopfrisker Lars Løkkes karaktertræk hos vælgerne.

Faktisk ser Rune Stubager især to overskrifter på de to år, der er gået siden seneste Folketingsvalg: Regeringens løftebrud – og Løkkes GGGI-sag.

Tre ting kan ifølge Rune Stubager forklare, hvorfor vælgerne ikke tilgiver Løkke med det samme.

»Venstre vil vende hver en krone i den offentlige økonomi. Det gjaldt så bare ikke formanden, når han rejste på 1. klasse,« siger Rune Stubager, der også peger på, at V’s forsøg på at iscenesætte Lars Løkke som hverdagsdansker, en hverdagsekspert, er slået fejl.

»Det var ’Gucci-Helle’ imod ’Lille Lars’. Men så kom det frem, at Løkke fløj på 1. klasse og ikke kunne huske, om han havde betalt 27.000 kroner for en flybillet,« siger Rune Stubager.

Derudover peger en del på, at Venstres strategi med at tale nulvækst i den offentlige sektor ikke behager danskerne. Summen af disse forhold kan forklare, hvorfor vælgerne reagerer famlende for tiden.

V: Naturligt

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, havde ikke forestillet sig, at Lars Løkke Rasmussen ville være fri af GGGI-balladen allerede nu:

»Det vil være unaturligt, hvis ikke der var en reaktion efter, at der i over en måned var fokus på alt andet end Venstres politik,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun afviser, at Venstre lavede finanslovsaftale med regeringen af taktiske årsager.

»Vi har fra starten sagt, at vi ville lave finanslov, hvis regeringen var klar. Det var langt bedre for Danmark end de ulykker, regeringen var ved at lave med Enhedslisten,« fastholder hun.

I forhold til den forskel, der er mellem Venstres generelle meningsmålinger, og vælgernes syn på Løkke som statsministerkandidat, siger Ellen Trane Nørby kort:

»Der er kun en meningsmåling, der tæller, og det er valgresultatet.«