Vælgerne stiller krav til virksomhederne

Af

Der er ingen folkelig opbakning til den hårde integrationslinie, som regeringen har flirtet med, viser ny Gallup-undersøgelse. Men befolkningen vil gerne stille sociale krav til virksomheder, der arbejder for det offentlige. »Det er en myte, at danskerne er specielt fremmedfjendske,« siger valgforsker.

Drop al snak om lav løn og lav bistandshjælp som mirakelkur. Brug derimod penge på bedre tilskudsordninger til virksomheder, der beskæftiger nydanskere, og lad stat og kommuner indføre sociale klausuler. Og få for alt i verden gjort noget ved nydanskernes manglende danskkundskaber.

Sådan lyder i korthed vælgernes opskrift på at få flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Det fremgår af en analyse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. 988 personer over 18 år blev interviewet om deres holdninger til integration i marts 2002.

Jørgen Goul Andersen, der er professor på Ålborg Universitet og førende ekspert i vælgerholdninger, siger:

»Der er godt nok en stigende accept af lønforskelle, men mindstelønnen har altid været hellig, og det er den stadig. Folk er meget opmærksomme på, at der ikke opstår en ny stor gruppe fattige i det danske samfund. Mindstelønnen ses som en del af medborgerskabet og den grundlæggende sociale tryghed.«

Ikke andenrangsborgere

Mindstelønnen er i dag på omkring 85 kroner i timen – lidt varieret fra område til område. Og den løn er for høj til, at det kan betale sig at ansætte indvandrere og flygtninge med få kvalifikationer, påpeger flere økonomer.

Det radikale Venstre og ministre i VK-regeringen har tidligere givet dem ret. Men på det seneste har regeringen dæmpet retorikken. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har understreget, at der ikke bliver grebet ind i overenskomsternes regler om mindsteløn.

Det er givetvis klogt. Gallup-undersøgelsen viser, at kun ni procent af vælgerne støtter en lavere mindsteløn, mens hele 74 procent er modstandere af ideen. Blandt VK´s egne vælgere er 69 procent imod.

Regeringen har også trukket sidste måneds forslag om en særlig lav »startløn« tilbage. I dag siger den, at den blot vil skaffe flere nydanskere ind på arbejdsmarkedet ved at udnytte den overenskomstmæssige mindsteløn.

Gallup-analysen viser da også, at regeringen har et meget begrænset manøvrerum i debatten om job til nydanskerne. Et flertal af vælgerne er imod en særlig lav startløn. Og de er endnu mere massivt imod, at flygtninge får lavere kontanthjælp end andre, sådan som regeringen stadig foreslår.

Modstanden imod lavere kontanthjælp er overvældende i midten og til venstre, men også blandt VK-vælgerne er flertallet imod.

Jørgen Goul Andersen peger på, at der for 8-10 år siden var en vis accept af særlige regler for flygtninge og indvandrere. Men det ændrede sig noget gennem 1990’erne:

»Flertallet mener, at der kommer for mange udlændinge til Danmark. Men mange lægger også vægt på, at de, der er her, bliver behandlet ordentligt. Folk har vænnet sig til, at indvandrere og flygtninge er en del af hverdagen. Resultatet af forskellige undersøgelser er dog meget varierende, og det tyder på, at mange er ambivalente i netop dette spørgsmål,« siger Jørgen Goul Andersen.

Se vælgerne holdning til regeringens forslag i grafik.

Sociale krav til virksomheder

Mens vælgerne er imod forslag om lavere løn og sociale ydelser, er der større opbakning til to andre veje frem – nemlig at stille krav til virksomhederne og frem for alt at mindske deres omkostninger via tilskud fra det offentlige.

Et stort flertal vil have bedre tilskudsmuligheder til virksomheder, som ansætter nydanskere. Arbejderne er godt nok skeptiske over for flere tilskudsjob, men forslaget bæres hjem i kraft af et massivt flertal blandt funktionærer og folk uden for arbejdsmarkedet.

Mange vælgere støtter også sociale klausuler, hvor stat og kommune stiller krav om, at private underleverandører gør en særlig indsats for nye og gamle danskere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Forslaget har især bred opbakning blandt vælgerne til venstre for midten, men bliver også mødt med en vis sympati hos mange borgerlige.

Derimod er vælgerne imod egentlige kvoter, hvor alle virksomheder skal ansætte fem procent medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk.

»Vælgerne er normalt imod kvoter, også omkring ligestilling mellem kønnene. Og de er tilbageholdende med at pålægge virksomhederne store sociale forpligtelser, fordi det i dansk tradition ses som statens ansvar. Men sociale krav ved udlicitering er noget andet, fordi virksomhederne skal yde noget til gengæld for en offentlig ordre,« siger Jørgen Goul Andersen.

Se holdningerne til andre forslag i grafisk form.

Kan for lidt dansk

Gallup har også spurgt, hvorfor nydanskerne har så svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Et mindretal på 17 procent peger på kulturforskelle – at indvandrere og flygtninge har andre værdier og en anden kultur. Dette synspunkt står især stærkt blandt de vælgere, der stemmer på Dansk Folkeparti. Her peger næsten halvdelen på kulturforskellene. Det samme gør en fjerdedel af arbejderne, der er langt mere optaget af kulturforskellene end funktionærerne.

På den modsatte fløj mener 25 procent, at »gammeldanskernes« fordomme er den vigtigste hindring. Denne forklaring står især stærkt blandt folk, der stemmer på venstrefløjen og midterpartierne.

Den store gruppe i befolkningen fremhæver imidlertid de praktiske forhold. 42 procent mener, at indvandrere og flygtninge er for dårlige til dansk, mens fem procent anser deres uddannelse for at være for dårlig. Disse »praktiske« forklaringer står især stærkt blandt vælgere, der stemmer på de store gamle partier – Socialdemokratiet, Venstre og Konservative.

Se i grafik hvad vælgerne anser for forhindringer.

Professor Jørgen Goul Andersen mener, at den til tider polariserede offentlige debat om udlændinge let kan forlede til et forkert billede af befolkningens nuancerede – og ambivalente – holdning:

»Det er en myte, at danskerne er specielt fremmedfjendske. Der er en mindre gruppe, som fodrer Dansk Folkeparti – og i den anden ende af spektret nogle med frelste meninger. Den brede midte har meget sammensatte holdninger. De er skeptiske på nogle områder, men kan også se positive sider ved de nye danskere,« siger Jørgen Goul Andersen.

Se hele undersøgelsen (.pdf fil / 50 KB.)