Vælgerne slagtede Uffe Elbæk på et døgn

Af | @GitteRedder
Anne Marie Boesen

I løbet af få dage kan en minister tabe alt på gulvet. Unik undersøgelse viser, at det kun tog vælgerne et døgn at kassere forhenværende kulturminister Uffe Elbæk mens den såkaldte cirkussag kørte. Medierne dækkede sagen intensivt, men ifølge eksperter er det ikke kun medierne, der blæste sagen op – også oppositionen spiller en rolle.

Foto: Foto: Mik Eskestad

LYNDOM Hvis en toppolitiker kommer i fedtefadet, bliver han eller hun omgående fældet af vælgerne. På mindre end et døgn reagerer vælgerne og er klar til at sende en minister ud i kulden.

Så effektivt foregik det, da nu tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) for en uge siden havnede i et politisk stormvejr.

For første gang nogensinde er vælgerne blevet spurgt om deres holdning til en skandaleramt toppolitiker før, under og efter, at politikeren er på forsiden. Og undersøgelsen viser, at vælgerne er skånselsløse og lynhurtige, når de fælder dom over toppolitikerne.

Fredag morgen den 30. november, mens alt endnu åndede fred og ro i Kulturministeriet, igangsatte Analyse Danmark en undersøgelse for Ugebrevet A4, hvor danskerne blev bedt om at give årskarakterer til samtlige ministre. Før DR og BT om aftenen bragte historien om cirkussagen, havde 675 danskere nået at uddele deres karakter efter 7-trinsskalaen, hvor 12 er top og -3 bund. Uffe Elbæk fik 2,85 og lå derfor pænt over dumpegrænsen på 02.

Helt anderledes ser det ud allerede dagen efter, hvor nyheden om, at kulturministeren har placeret fem arrangementer til en værdi af mere end 180.000 kroner på Akademiet for Utæmmet Kreativitet, AFUK, hvor hans mand er ansat.

Karaktererne falder, og 31 procent af vælgerne giver øretæver til ministeren i form af 00 og -3. Vælgernes gennemsnitskarakter ligger nu på 2,19.

Søndag får Uffe Elbæk yderligere tærsk af vælgere og falder til en karakter på kun 1,57.

Og om mandagen bedømmer vælgerne ham kun til en karakter på 1,11.

Tirsdag 4. december, samme dag som Uffe Elbæk skal forklare sig i et åbent samråd i Folketingets kulturudvalg, giver 41 procent af vælgerne ministeren -3 eller 00. Da dagen er omme er Uffe Elbæk landet på en samlet gennemsnitskarakter helt nede på 1,03.

Minut for minut

Valgforsker og professor på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen kalder det opsigtsvækkende, at vælgerne reagerer så hurtigt og så kritisk på oplysninger om en politiker.

»Vælgerne reagerer nærmest minut for minut. Det er utroligt så hurtigt, at sagen bliver kendt og slår igennem. Vælgernes reaktion er meget hård og kommer meget prompte,« siger han. 

Det er første gang, at en vælgerundersøgelse af den her karakter gennemføres samtidig med, at en politisk skandale dækkes i samtlige medier, påpeger Kasper Møller Hansen, der har studeret vælgernes reaktioner dag for dag.  Og han hæfter sig ved, at de øvrige ministre ligger meget stabilt på karakterskalaen gennem hele perioden, hvor undersøgelsen gennemføres. Kun Uffe Elbæk oplever et frit fald.

 »Sammenligner man udfaldene fra de andre ministre, er der meget få udsving. Men for Uffe Elbæk kan vi se, at en minister i løbet af fire dage kan tabe alt på gulvet i forhold til vælgerne. Der er ikke megen betænkningstid hos vælgerne, når de får oplysninger omkring en politiker. Så falder straffen, og vælgerne er enormt kritiske,« siger han og anfører, at både vælgerne fra rød og blå blok straffer Uffe Elbæk med dårlige karakterer.

Uffe Elbæk fortæller i dag, at undersøgelsens resultater svarer godt til hans egne oplevelser i løbet af de fem dage.

»Det overrasker mig jo ikke, at folk reagerer på et så massivt mediepres i den sag og dermed på mig. Til gengæld har jeg fået tilsvarende rigtig mange positive reaktioner efterfølgende, så det går fra den ene yderlighed til den anden. På den måde tegner det nok et meget godt billede af, hvor hurtigt vælgerne reagerer, når de hører om ting af den her karakter, som dækkes på den måde af medierne,« siger Uffe Elbæk.

Ifølge Kasper Møller Hansen viser undersøgelsen også, at vælgerne meget hurtigt får viden om en politisk sag gennem medierne. Da cirkussagen eksploderer, sætter samtlige dagblade, netmedier, radio- og tvstationer fuld skrue på dækningen. Alene i weekenden 1. og 2. december er der langt over 600 artikler og indslag om cirkussagen, og omfanget af mediedækningen kulminerer onsdag 5. december med 942 artikler og indslag.  

»I betragtning af, at mange danskere ikke interesserer sig for politik og heller ikke altid følger med i hver eneste nyhedsudsendelse, så reagerer gennemsnitsvælgeren her, og det er udtryk for, hvor langt sådan en politisk skandale når ud til vælgerne på utrolig kort tid,« siger han.

Oppositionen kører showet

Også professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet Erik Albæk kalder det interessant, at vælgerne så lynhurtigt reagerer på mediernes massive dækning af en sag.

»Men det er ikke sådan, at medierne bare bestemmer vælgernes opfattelse af en politiker. Tallene viser jo, at vælgerne med en karakter om fredagen på 2,8 i forvejen har en grundlæggende negativ holdning til Uffe Elbæk. Så kommer der yderligere en effekt af, at medierne sætter fokus på en problematisk sag. Men han falder ikke fra en karakter på syv til under to i løbet af få dage. Han falder fra godt to til en,« fastslår Erik Albæk.

Både Erik Albæk og Kasper Møller Hansen mener, at det vil være forkert at fremstille det som om, at vælgerne bliver trukket rundt i manegen af medierne. Ud fra gængse nyhedskriterier er der en god historie om nepotisme og middage på skatteborgernes regning, fremhæver de.

»Det er ikke medierne, der fælder Uffe Elbæk. Medierne har nok en indflydelse, men det er dæleme lige så meget oppositionens politikere, der bruger sagen til at presse regeringen. Medierne kører det i samspil med nogle politikere, der har en interesse i, at det show kører,« siger Erik Albæk.     

Kasper Møller Hansen mener, at pressen med fordel kan studere A4-undersøgelsen for at få dokumentation for, hvor hurtigt en sag spreder sig og rodfæstes i befolkningen.

»Der går jo nærmest ikke 24 timer, før det her er slået igennem, og det betyder også, at medierne skal være klar over, at det de gør også har en meget stor betydning for, hvordan vælgerne opfatter tingene og reagerer,« siger Kasper Møller Hansen.

Også Uffe Elbæk mener, at forløbet og ikke mindst dokumentationen af vælgernes hurtige finger på aftrækkeren, bør nærstuderes af medierne.

»Det her rejser selvfølgelig en mere principiel diskussion omkring, hvad det er for en mediekultur vi ønsker os, og hvad er det for en politisk kultur vi ønsker, samt hvad det betyder, at medierne har så stor en indflydelse på folks vurdering af, hvad der er op og ned i en given sag. For mig at se er det en meget væsentlig diskussion,« siger Uffe Elbæk.

Åbent samråd er benzin på bålet

Begge professorer mener, at det åbne samråd i Folketingets kulturudvalg er med til at puste til sagen.  Som Erik Albæk understreger, kan medierne ikke køre historier i stribevis, hvis der ikke er nogle, der har interesse i at fodre journalisterne. Og det er samrådet et skoleeksempel på, bedyrer han.

»Når Venstre stiller med seks personer i et samråd for at grille ministeren, bliver det selvfølgelig registreret hos medierne. Men er det mediernes skyld, oppositionens skyld eller Uffe Elbæks egen skyld, at sagen udvikler sig? Det er i hvert fald ikke rent og skært mediedrevet, for godt nok får folk deres informationer via medierne, men journalisterne refererer, hvad andre politiske aktører mener,« siger Erik Albæk.

Også Kasper Møller Hansen mener, at kravet om offentlighed og transparens i Folketingets arbejde betyder noget for, hvordan sagen udvikler sig.

 »Samrådet i Kulturudvalget, hvor ministeren skal forklare alt ting i fuld offentlighed, mens journalister og kamerafolk er til stede, bliver benzin på bålet,« siger han.

I åbne samråd vil oppositionenspolitikere gerne profilere sig - både over for pressen og egne vælgere, og derfor er de ikke altid konstruktive i demokratiets tjeneste, anfører Kasper Møller Hansen og tilføjer, at siden Folketinget i 2009 begyndte at tv-transmittere samrådene er der flere eksempler på, at samrådene bliver seancer til ære for publikum mere end et politisk debatforum inden for fire vægge.

Som eksempel nævner valgforskeren daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der under et samråd i februar 2011 om sagen om de statsløse palæstinensere efter næsten to timer lænede sig frem og sagde: ’Nu slukker jeg for mikrofonen, og jeg tænder den ikke igen.’

»I et åbent samråd er der risiko for, at man ikke går efter bolden men efter manden. I sagen om Elbæk kommer der en meget hård kritik af ministerens dømmekraft, og udvalgets medlemmer kan komme direkte ud til presse og vælgere via tv og nettet. Det betyder, at man som politiker også taler til vælgerne og ikke kun til hinanden i udvalget, og det gør så, at det bliver blæst endnu mere op,« mener han.

Kasper Møller Hansen er overbevist om, at havde samrådet været et lukket møde uden pressens tilstedeværelse, ville det ikke have trukket ud i timevis og man var kommet hurtigere til bunds i tingene.

»I samrådet er det nærmest en domfældelse, der foregår i det offentlige rum. Det bliver et krydsforhør for åbent tæppe, ligesom senatshøringer i USA, og det påvirker vælgerne« siger han og henviser til, at A4-undersøgelsen viser, at flere giver Elbæk dumpekarakter efter samrådet.  

Lene og Uffe i samme båd  

Uffe Elbæks politiske skæbne kan på nogle strækninger sammenlignes med forhenværende udenrigsminister Lene Espersens og forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs. Vælgerne har også sendt dem på en rutsjetur ned ad karakterskalaen på grund af fadæser, der har været stor offentlighed og åbne samråd om.

»Vælgerne er bedre til at straffe ministrene end til at belønne dem, og det er et langt sejt træk at komme tilbage og få gode karakterer. Det er svært at ride stormen af, og hvis Uffe Elbæk ikke frivilligt var trådt tilbage, kunne det sandsynligvis sagtens tage ham flere år at indhente, hvad han tabte på fire dage. Selvom Lene Espersen sagde undskyld mange gange, havde hun svært ved at ryste aflysningen af det arktiske møde af sig og komme oven på igen,« siger Kasper Møller Hansen.

Uffe Elbæk erkender, at det vil tage lang tid at genopbygge tilliden mellem vælgerne og ham. Men han afviser, at det var årsagen til, at han trak sig som minister. Tværtimod var hans beslutning styret af politiske og private motiver.

»Mine overvejelser var, at den her sag støjede så meget, at den tog fokus fra regeringens lancering af folkeskolereformen, og det kunne jeg slet ikke have med mig selv. På den måde er jeg meget holdspiller, og det var ikke til at vide, hvordan sagen ville fortsætte, hvis jeg ikke havde valgt at trække mig,« siger Elbæk og understreger, at sagens også havde private omkostninger.

»Jeg kunne ikke se på, at min mand blev trukket igennem en offentlig eksponering, som han aldrig har bedt om.«

Netop fordi vælgerne reagerer på den korte bane og husker på den lange bane, skal medierne være meget reflekterede i deres dækning af politiske skandaler, mener SDU-professor Erik Albæk.

»Medierne skal sørge for at være fair. Men når medierne har rollen som vagthund er de selvfølgelig også nødt til at tage de kritiske briller på og høre begge parter, og det vil næsten uvægerligt komme til at være negativt over for den politiker, der er i søgelyset,« siger han.