Vælgerne ønsker grøn skattereform

Flertallet af danskerne mener, at der er behov for en skattereform. Og de er parate til at betale mere for at forurene mod til gengæld at betale mindre i indkomstskat, viser ny undersøgelse. Debatten om skat tager til.

GRØN SKAT Landets førende økonomer, internationale organisationer som OECD og nogle politikere har sagt det længe: Der er behov for en reform, der sænker skatten på arbejde. Og med Ny Alliances indtog på den politiske scene er der for alvor fyret op under debatten om en større omlægning af skattesystemet. Nu viser en ny undersøgelse oven i købet, at danskerne er med på, at skatten ændres.

Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt et repræsentativt udsnit af vælgere, og 7 ud af 10 mener, at skattesystemet bør reformeres. Der er også opbakning til, at et bærende element i reformen skal være nedsat skat på arbejde.

For at sænke skatten på arbejde er det ifølge et flertal – 54 procent – i orden at hæve skatten på andre områder. Ud af flere muligheder, blandt andet højere boligskat og skat på kapitalgevinster, er den mest foretrukne: Skat på miljøbelastning.

Holdningen til miljøafgifter er blevet markant mere positiv den senere tid, siger valgforsker og professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

»Vi kan se på alle indikatorer inden for meningsmåling, at danskernes miljøbevidsthed og offervilje igen er kommet op på samme højde, som den var i 1980’erne, hvor Danmark på verdensplan var i front i forhold til miljøbevidsthed og -indsatser,« siger Jørgen Goul Andersen.

En af landets førende forskere inden for energiøkonomi, konstitueret direktør for Institut for Miljøvurdering Anders Larsen siger om A4’s tal:

»I 2001 var jeg med til at lave en undersøgelse, som viste, at danskerne og de danske virksomheder generelt var meget kritiske over for en grøn skattereform. A4’s tal er derfor meget overraskende for mig. De indikerer, at der er ved at ske et skred i danskernes holdninger på det her område, og at vejen ligger mere åben for en grøn skattereform,« siger Anders Larsen.

I 2001 var danskerne ifølge Jørgen Goul Andersen stærkt påvirket af forskeren Bjørn Lomborgs spørgsmålstegn ved klimaforandringerne, og mange havde nok en mæthed i forhold til grønne afgifter. De var steget op gennem 1990’erne, mens miljøministeren hed Svend Auken (S).

I dag er befolkningen igen blevet mere lun på miljøbeskatning. Det fremgår også af udviklingen i vælgernes syn på grønne benzinafgifter. I 2001 mente omkring hver syvende, at benzinafgifterne burde sættes i vejret. Nu deles den holdning af hver tredje ifølge A4’s undersøgelse.

Grønt lys til grøn reform

Vælgernes ønske om en grøn skattereform er værd at gå videre med, vurderer flere eksperter. Forskningsprofessor ved Danmarks Miljøundersøgelser Mikael Skou Andersen siger:

»Det er en rigtig god idé med en grøn skattereform. Der er flere undersøgelser og rapporter, der dokumenterer, at det vil have udmærkede samfundsøkonomiske effekter, hvis man faser en reform ind gradvis – eksempelvis over en femårig periode. Alle aktørerne i økonomien skal have tid til at omstille sig, så der ikke kommer nogen chokeffekter.«

Ifølge A4’s undersøgelse mener 57 procent af vælgerne, at det vil være en god idé at gennemføre en skattereform, der vil medføre en hårdere beskatning af miljøbelastende adfærd og en lavere beskatning af arbejde. Energiøkonom Anders Larsen taler også for flytning af skattebyrden og siger:

»Fagligt set mener jeg, at en grøn skattereform er en god idé. For det første, fordi vi ved at hæve miljøskatterne kan påvirke adfærden blandt virksomhederne og husholdningerne, hvilket kan bidrage til at mindske vores miljøproblemer. For det andet, fordi en sænkelse af personskatten kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor vi har en stor mangel på arbejdskraft.«

Ifølge Anders Larsen kan grønne skatter godt i en vis udstrækning betale for, at indkomstskatten sættes ned.

»Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget man vil sænke skatten på arbejde. Men hvis vi taler om målrettede skattelettelser af for eksempel topskatten, så vil miljøafgifter kunne finansiere en pæn del af sådan en lettelse. Med til det regnestykke hører dog også, at nogle hævder, at skattelettelser i toppen er stort set selvfinansierende på grund af det øgede arbejdsudbud, der vil følge med en skattelettelse,« siger Anders Larsen.

Energiafgifter er hot

Lige for tiden er grønne afgifter et varmt emne, idet regeringen forhandler med oppositionen om en ny energipolitik. I morgen tirsdag sætter Folketingets energiordførere sig til forhandlingsbordet med finansminister Thor Pedersen (V), skatteminister Kristian Jensen (V) samt transport- og energiminister Flemming Hansen (K). Kristian Jensen vil ikke på forhånd udelukke, at øgede miljøskatter på brugen af olie, benzin eller kul kan blive et resultat af energiforhandlingerne, der ventes afsluttet i løbet af sommeren.

Politikerne behøver ikke være bekymrede for, at vælgerne vil reagere voldsomt, hvis politikerne strammer skatteskruen i forhold til folks forbrug af fossilt brændstof. Ifølge A4’s undersøgelse er der ret stor betalingsvilje, når det drejer sig om at flytte el-produktion fra kulfyrede kraftværker til eksempelvis vindmøller. Næsten 6 ud af 10 – 58 procent – er villige til at betale mere i årlig miljøafgift for deres strøm, hvis pengene går til at nedsætte miljøbelastningen for eksempel ved at investere i vedvarende energi. Næsten hver anden er parat til at betale op til 500 kroner mere om året til en sådan miljøafgift.

Professor Jørgen Goul Andersen siger:

»Folk vil generelt gerne betale for at bidrage til et bedre miljø. Men det hører med til billedet, at i det øjeblik, man konkretiserer regningen, så falder en del fra.«

Sammenligner man de grønne afgifter med den samlede produktion af varer og tjenesteydelser (bruttonationalproduktet – BNP), så ligger Danmark internationalt set højt. Miljøskatter i forhold til BNP steg jævnt op gennem 1990’erne for efter VK-regeringens tiltrædelse i 2001 at stabilisere sig omkring 4,6 procent. Med denne målestok var danskerne de mest miljøbeskattede i 2004 blandt alle de velstillede lande i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

»De andre lande er kommet lidt mere med på den her front, men jeg vil stadig vurdere, at Danmark ligger i top med sine grønne afgifter,« siger Anders Larsen.

Flertallet af vælgere har imidlertid ikke noget imod, at miljøskatterne er høje i Danmark sammenlignet med andre lande. Ifølge A4’s undersøgelse synes hver anden – 51 procent – at det er i orden, at Danmark har højere skatter på miljøbelastende adfærd end andre EU-lande. 41 procent er imod dansk førerskab i miljøbeskatning.

Politikere træder vande

Blandt nogle politikere er der velvilje over for øget miljøbeskatning. Socialdemokraternes skatteordfører John Dyrby Paulsen siger:

»Der skal være et grønt element i en skattereform. Præcis hvordan det skal skrues sammen, må vi se nærmere på.«

Ny Alliance og Det Radikale Venstre er også parate til at kigge nærmere på øget miljøbeskatning. De radikales politiske leder Marianne Jelved oplyser, at partiet inden for et par måneder fremsætter et forslag til en grøn skattereform og siger:

»Vi vil gerne lave en skattereform, som skal ændre folks adfærd. Det gælder i forhold til arbejde, hvor vi gerne vil have skatten ned, så folk får lyst til at arbejde mere. Derudover er vi nødt til at se på, hvad vi fra dansk side kan gøre for at mindske klimaforværringerne.«

Men som det fremgår af interviewet på side 19 i ugebrevet, så ser skatteminister Kristian Jensen (V) ikke noget behov for en skattereform, og han vil være meget varsom med at skrue op for grønne skatter.

En række forhold gør, at politikerne generelt ikke ligefrem er varme fortalere for at øge de grønne afgifter. Der er blandt andet et ønske om ikke at mindske dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Men det argument bør ifølge forskningsprofessor Mikael Skou Andersen ikke veje så tungt.

»Vi har været med i et fælles europæisk projekt, hvor vi har undersøgt de grønne skatteomlægninger, der har været i en række europæiske lande. Her bliver der snakket meget om hensynet til konkurrenceevnen, men de bekymringer kan man godt indsnævre lidt. Og det viser sig, at man godt kan gå lidt videre med beskatning af erhvervene, end man gør i dag, uden at det har dramatiske, konkurrencemæssige effekter,« siger Mikael Skou Andersen.

Medlem af Europa-Parlamentet, medstifter af Ny Alliance og tidligere skatteordfører for Det Radikale Venstre Anders Samuelsen ønsker en skattereform. Men den skal tage en lang række hensyn.

»En skattereform skal være grøn, socialt afbalanceret, fremme konkurrenceevnen, give mulighed for at udvikle den offentlige velfærd og være fremmende for at løse vores demografiske problem (med flere ældre, red.),« siger Anders Samuelsen.

Den største bekymring blandt politikerne i forhold til grønne afgifter er, at de skal ramme skævt socialt. Marianne Jelved siger om Det Radikale Venstres arbejde med et bud på en skattereform:

»Arbejdet tager tid, for vi er nødt til at sikre os, at ændrede afgifter og skatter ikke vender den tunge nedad. Eksempelvis bruger familier af samme størrelse nogenlunde den samme mængde vand. Så hvis man sætter vandafgiften op, så vil lavindkomstfamilien blive ramt uforholdsmæssig meget sammenlignet med højindkomstfamilien.«

John Dyrby Paulsen siger om Socialdemokraternes udgangspunkt for miljøbeskatning:

»Det ligger os på sinde, at det samlede skattetryk ikke må stige, og at fordelingsprofilen skal være i orden, så vi ikke rammer de svageste.«

Politikerne behøver dog ifølge Mikael Skou Andersen ikke være så bekymrede for at ramme de svageste.

»Det, at nogle grønne afgifter vender den tunge ende nedad, er ikke det samme, som at det gælder for alle. Og samlet set er det faktisk sådan, at momsen er værre end de grønne afgifter,« siger Mikael Skou Andersen, og fortsætter:

»Man kan skrue en grøn skattereform sammen, så den får den fordelingsmæssige virkning, som man vil have. Det gjorde man i Sverige, hvor man skiftede næsten 30 milliarder kroner af statens indtægter fra indkomstskat til energi- og miljøskat. Samtidig gav man nogle kompensationer til børnefamilier og pensionister, så reformen fik den omfordeling, som man gerne ville have.«