Vælgerne har tabt troen på regeringens jobløfter

Af | @MichaelBraemer

Tilliden til, at Socialdemokraterne er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed, har ikke været lavere i 23 år. Så sent som ved valget i 2011 havde vælgerne en klar overbevisning om, at en S-ledet regering er bedst til at sænke ledigheden. Men den tillid er forsvundet som dug for solen, viser ny måling. Eksperter kalder tallene katastrofale for Socialdemokraterne, der traditionelt har levet højt på sin beskæftigelsespolitik.

Foto: Foto: Polfoto

1.maj Landet over vil socialdemokratiske talere i dag betone vigtigheden af at skabe job for at sikre fundamentet for fremtidens velfærd. Men vælgernes tro på, at en socialdemokratisk ledet regering kan få ledigheden ned, er styrtdykket siden folketingsvalget i 2011.

Faktisk har tilliden ikke været lavere, i de 23 år valgforskere har målt vælgernes tillid til, om socialdemokratisk ledede regeringer eller borgerlige regeringer er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed.

Ved valget mente over halvdelen af vælgerne, at en socialdemokratisk ledet regering ville være bedre end en borgerlig til at bekæmpe arbejdsløshed. Det mener kun godt hver fjerde i dag, viser en ny måling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Flere end hver tredje tror mere på en borgerlig regerings evne til at skabe arbejdspladser.

Tallene er katastrofale for især Socialdemokraterne, som traditionelt har haft beskæftigelse som en mærkesag og har levet højt på vælgernes tillid til, at de kunne skabe job, mener valgforskere.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet peger på, at vælgerne kun én gang tidligere har haft så lille tiltro til, at en regering med socialdemokrater i front ville være bedst til at skabe job. Det var i 2007, mens Anders Fogh Rasmussen stod i spidsen for en borgerlig regering på toppen af højkonjunkturen.

Måling gør ondt

»Denne måling gør rigtig, rigtig ondt. Ét er, at en borgerlig regering i en højkonjunktur får vælgerne til at sige, at ’den er da ikke så ringe’. Noget andet er, at socialdemokraterne under en lavkonjunktur ikke kan få vælgerne til at sige, at de trods alt er bedst til at skabe job,« siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer:

»Tallene afspejler stor skuffelse over den socialdemokratisk ledede regerings manglende evne til at gøre noget ved krisen i almindelighed og arbejdsløsheden i særdeleshed.«

Valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet er enig.

»Det ser rigtig skidt ud. Bekæmpelse af arbejdsløshed er et traditionelt socialdemokratisk område, men folk er blevet voldsomt skuffede. Der kan muligvis være et håb om at vinde tilliden tilbage, hvis konjunkturerne vender. Men det er vel ikke sandsynligt, at arbejdsløsheden forsvinder så hurtigt, som regeringen har brug for, hvis den vil have gode tal før næste valg,« påpeger han.

Kronjuveler

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, mener ligefrem, at der er risiko for en socialdemokratisk nedsmeltning som den, SF har været ude for, hvis SRSF-regeringen ikke begynder at leve op til deres valgløfter om at tage livtag med arbejdsløsheden.

»Det er Socialdemokraternes kronjuveler, de er ved at kaste over bord i regeringssamarbejdet,« siger han og påpeger, at regeringsgrundlaget gav løfter om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den har han imidlertid ikke set ført ud i livet.

»Det er åbenbart en regering i splid med sig selv. Og dét, vi ser nu, er vælgernes totale frustration over indsatsen på beskæftigelsesområdet,« fastslår Henning Jørgensen.

Vi kan ikke gøre mere

I midten af 90’erne, da Socialdemokraterne sad i regering sammen med Radikale, var nettoledigheden over dobbelt så stor som nu.

Alligevel var op mod halvdelen af vælgerne ikke i tvivl om, at det var en regering med socialdemokrater i spidsen, der var bedst til at få ledigheden ned. Fordi den ifølge Henning Jørgensen førte en politik, der gav vælgerne håb. Nu har vælgerne mistet håbet, og det kan også slukke håbet for Socialdemokraterne, mener han.

»Nu er de ikke bærere af håb for lønmodtagerne, men af skuffelse og frustration. Det socialdemokratiske projekt er i fare, hvis man opløser velfærdssamfundet, opgiver at gøre en aktiv indsats for folk og overlader det hele til markedsmekanismerne,« mener han.

Politisk ordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke udpeger selv jobskabelse til at være en af de to hovedprioriteter i det socialdemokratiske projekt. Den anden er velfærd. Alligevel gør den aktuelle måling ikke mere ondt på ham end alle de andre negative målinger, der har forfulgt hans parti og regering siden valget.

»Vi knokler hver dag for at sikre arbejdspladser og velfærd, og så må det være op til vælgerne at vurdere vores indsats. Indtil nu synes de åbenbart ikke, vi har gjort nok, siger Magnus Heunicke.

Han nævner den aktuelle vækstplan, som det seneste eksempel på en lang stribe af initiativer for at bekæmpe ledigheden.

»Men man kan ikke forestille sig en regering, der gør mere. Det er ikke muligt,« konstaterer den socialdemokratiske ordfører.

Resultaterne overses  

Magnus Heunicke mener, at resultaterne af regeringens anstrengelser bliver overset eller underkendt.   

»Arbejdspladserne fossede ud af landet, da Løkke (Lars Løkke Rasmussen, V-statsminister fra 2009 til 2011, red) var statsminister. Den blødning har vi stoppet, mens udviklingen er fortsat i andre lande. Det skyldes kickstarten og den lave rente – ellers var vi fortsat med at bløde,« siger han.

Kickstarten har ifølge Magnus Heunicke skabt 20.000 arbejdspladser og er grunden til, at vi nu har det højeste niveau for anlægsinvesteringer i 30 år.

»Samtidig har vi en rente, som ikke kan komme længere ned, og som i sig selv sikrer 40.000 arbejdspladser. Slap vi den økonomiske styring, ville renten hoppe op, og vi ville miste de 40.000 job,« mener han.  

Han kan glæde sig over, at de nyeste ledighedstal viser et svagt fald, så der nu er 154.900 ledige. Det svarer til 5,8 procent af arbejdsstyrken og er det laveste niveau siden december 2009.

Kendsgerningen er dog også, at ledigheden fortsat er på nogenlunde samme niveau, som da den socialdemokratisk ledede regeringen tog over efter VK-regeringen i 2011. Og det er ifølge Inger Støjberg (V), beskæftigelsesminister i VK-regeringen frem til regeringsskiftet i 2011, ikke godt nok, når man førte valgkamp på at fjerne arbejdsløsheden. Hun forstår godt vælgernes reaktion.

»Da S og SF i opposition fremlagde deres plan, Fair Løsning, forstod man, at de med et trylleslag ville løse alle de problemer vi havde med arbejdsløshed i forbindelse med den internationale krise. Og man forstod også, at når den borgerlige regering ikke skaffede fuld beskæftigelse igen, så var det ikke på grund af krisen, men på grund af ond vilje fra regeringens side. Og det var der åbenbart vælgere, der troede på og havde tillid til,« siger hun.  

Samme medicin

At vælgerne kun i begrænset omfang har fået større tillid til en borgerlig regering på beskæftigelsesområdet i takt med, at tilliden til regeringen er styrtdykket, kan Inger Støjberg også godt forstå.

Selvom andelen af vælgere, der peger på en socialdemokratisk ledet regering som bedst til beskæftigelse, er faldet fra 52 procent til 27 procent siden valget i 2011, er andelen med mest tiltro til en borgerlig regering nemlig kun vokset fra 32 til 35 procent. Den store tilvækst er sket i gruppen, der ikke ser nogen forskel i de to blokkes evner på området.  Det mener nu 38 procent. 

»Når regeringen har taget vores efterlønsreform til sig, selv om de tidligere kaldte det noget skidt, og går i gang med at gennemføre yderligere reformer, som vi også bakker op om, så forstår jeg godt, at vælgerne siger, der er en vis lighed. Så er det jo på sin vis også samme medicin, vi tilbyder,« siger hun.

Professor Jørgen Goul Andersen ser imidlertid en potentiel fare i, at den største gruppe blandt vælgerne ikke ser nogen forskel i de to blokkes evne til at håndtere arbejdsløsheden, og at denne ’tvivlergruppe’ nu er større end på noget tidspunkt siden 1990. Det er ifølge ham ikke noget sundhedstegn.

»Man kunne frygte, at vælgerne – lige som vi har set i det sydlige Europa – kan finde på at vende de traditionelle partier ryggen og gå til ekstremister. Den samlede tilslutning til Enhedslisten og Dansk Folkeparti er jo nu tæt på 30 procent. Og ikke for at sige noget om de to partier, men det er en kendsgerning, at de opleves som yderligtgående i forhold til dér, hvor folk normalt ligger holdningsmæssigt,« påpeger han.

Andre værktøjer forsømmes

I A-kassernes Samvirke mener direktør Verner Sand Kirk, at efterlønsreformen og forkortelsen af dagpengeperioden eftertrykkeligt har forstærket vælgernes skuffelse over, at regeringen ikke kan få ledigheden ned.

»Vælgernes holdning dannes ikke kun af det faktiske omfang af ledigheden, men også af, hvordan man vurderer konsekvensen af selv at blive ledig. Dagpengereformen gjorde det dobbelt så slemt at blive arbejdsløs. Og når regeringen samtidig italesætter stramninger med, at vi skal forberede os på dystre fremtidsudsigter, så er det dét, folk oplever og giver regeringen skylden for,« påpeger han.

Men dermed skyder regeringen også sig selv i foden, mener Verner Sand Kirk. For på den måde bidrager den yderligere til den ekstreme opsparing, som han ser som samfundets største problem, fordi den vedligeholder den høje ledighed.

»Alt hvad denne regering har gjort, har fået befolkningen til at spare mere op. Regeringen signalerer, at folk skal lægge mere til side, og det gør folk så. Men konsekvensen er, at efterspørgslen holdes nede og arbejdsløsheden oppe,« pointerer han.

Den er helt gal

Bekæmpelsen af ledigheden har altid været et væsentligt argument for at stemme på Socialdemokraterne. Men selv med uændret ledighed ville en socialdemokratisk ledet regering ifølge Verner Sand Kirk kunne holde skansen vælgermæssigt, hvis den satsede på andre værktøjer i den socialdemokratiske kasse. Det gør regeringen bare ikke, konstaterer han.

»Vælgerne afvejer, hvor gode de forskellige blokke er til de forskellige ting – fordelingspolitik, værdipolitik, velfærd og beskæftigelse. Og når man ikke performer på det ene – som her på beskæftigelse – siger al logik, at man skal performe ekstra på nogle andre. Men regeringen scorer lavt på alle områder, siger han og peger på et område, hvor regeringen kunne have markeret sig positivt:

»Man kunne have gjort noget ved udfaldsproblemet, altså de 30.000, der falder ud af dagpengesystemet som følge af dagpengereformen. Det er fuldstændig ufatteligt, at regeringen ikke lægger sig ned og siger: ’Det er rigtigt – den er helt gal’,« mener direktøren for A-kassernes Samvirke.