Vælgerne er villige til besparelser – hvis de kommer fra eget parti

Af

Politikerne fra både blå og rød blok har en klar hjemmebanefordel, når de skal fremlægge selv upopulære forslag til besparelser på eksempelvis børnechecken og SU. Ny A4-undersøgelse viser, at vælgerne er op til tre gange så positive over for forslag, hvis det fremlægges af deres ’eget’ parti. Det er årsagen til, at upopulære reformer ikke ændres, siger eksperter.

HJEMMEBANEFORDEL Kun en tåbe frygter ikke vælgernes dom, lyder det på gangene på Christiansborg for tiden, hvor valgfeberen er så høj, at selv de mest koldblodige på tinge bliver smittet. Men faktisk har politikerne ikke meget at frygte, når vælgerne stiller op i kø til stemmeurnerne.

Tværtimod bør Helle, Villy og to gange Lars fremsætte selv forholdsvis upopulære forslag med oprejst pande, for vælgerne vil følge deres eget parti i tykt og tyndt – også når det kommer til hårde besparelser på en vælger-darling som børnecheck eller SU til studerende. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse af vælgernes dom over forskellige spareforslag, der er foretaget af You-Gov for Ugebrevet A4 i samarbejde med statskundskabsstuderende Ann-Marie Olsson fra Københavns Universitet.

I undersøgelsen bliver godt 3.000 danskerne bedt om at tage stilling til en række hypotetiske, politiske forslag. Rammen for undersøgelsen er, at staten skal spare penge, fordi dansk økonomi er i problemer. I eksperimentet står folkepensionen, de studerendes SU og børnechecken for skud. Og noget overraskende viser det sig, at vælgerne er villige til at acceptere selv rimeligt hårde besparelser på veletablerede velfærdsydelser – hvis bare forslagene kommer fra vælgernes eget parti.

Både Socialdemokraternes og Venstres vælgere er op til tre gange så positive over for besparelsesforslagene, hvis de kommer fra deres eget parti frem for modparten. Eksempelvis mener et flertal på 74 procent af Venstres vælgere, at det er god idé at reducere børnechecken med fem procent, hvis forslaget kommer fra Venstre. Kommer det identiske forslag derimod fra Socialdemokraterne, mener kun 52 procent af Venstres vælgere, det er en god idé.

Resultatet bekræfter og nuancerer tidligere forskningsresultater om vælgerne, siger lektor fra Aarhus Universitet Rune Slothuus, der for nyligt også har undersøgt danskernes partiloyalitet.

»Undersøgelserne viser, at når partierne går ud og argumenterer for et udspil eller en reform, så har afsenderen faktisk stor betydning for vælgernes holdning. Hvad der er særlig interessant ved denne undersøgelse er, at den også viser, at selv når partierne vil justere på kronjuvelerne i velfærdsstaten, er folk parate til at følge deres eget parti ret loyalt,« siger Rune Slothuus.

Det betyder, at selv forslag, der ikke er partipolitik, kan få medvind, alene fordi vælgerne tror, deres eget parti er afsender. Eksempelvis vækker et forslag om at fjerne børnechecken fra familier med en husstandsindkomst på mere end 850.000 kroner årligt begejstring hos både Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Cirka 85 procent går ind for forslaget, når det kommer fra deres eget parti. Men kun 54 procent af Venstres vælgere synes om forslaget, hvis det er Socialdemokraterne, der er afsender, mens 72 procent af S-vælgerne synes om ideen, når den præsenteres af Venstre.

Danskere nemme at regere

Ingen af partierne har i virkeligheden fremsat forslaget om at afskaffe børnechecken for rige danskere. Men undersøgelsen her indikerer, at der kunne skabes opbakning om flere økonomiske besparelser, der rammer specifikke grupper, frem for besparelser, der rammer bredt på alle borgeres skuldre. Og det er ikke så mærkeligt, forklarer professor Jørgen Goul Andersen, der er velfærds- og valgforsker ved Aarhus Universitet. Han siger:

»Det danske folk er et utroligt regerligt folk. Der findes næppe noget folk i Europa, hvor det er så nemt at få ubehagelige udspil igennem. Hvis det er muligt at argumentere for, at udspillet er nødvendigt, effektivt og afbalanceret, så er danskere meget langt hen ad vejen med. I andre lande ville det være meget naivt at tro, at man kan få alle folk med, hvis der er nogle forskellige interesser på spil. Men det er anderledes i Danmark,« vurderer Jørgen Goul Andersen og tilføjer:

»Det har altid været nemt at få danskerne til at sluge nogle store forandringer, når der er krisebevidsthed. Dog allerhelst, hvis forandringerne gør mere ondt på naboerne end én selv.«

Blandt de forslag, som det repræsentative udsnit af danskere i undersøgelsen er blevet præsenteret for, vækker flere begejstring hos et flertal af henholdsvis Socialdemokraternes og Venstres vælgere – når bare afsenderen er deres eget parti. Omvendt er flertallet helt væk, hvis det fremsættes af det modsatte parti. Det skyldes, at vælgerne bruger afsenderen som en slags varedeklaration for det politiske forslag, forklarer Asmus Leth Olsen, der er ph.d.-studerende på Statskundskab på Københavns Universitet.

»Når det er muligt at gennemføre selv relativt upopulære reformer, og når det er så sjældent, at de efterfølgende rulles tilbage, så skyldes det, at brede forlig har en større opbakning i befolkningen, fordi mange vælgere noterer, at deres parti har godkendt forslaget,« siger Asmus Leth Olsen.

Hvis vælgerne skulle granske alle de politiske forslag, der bringes i spil, skulle de bruge de fleste af deres vågne timer på at sætte sig ind i dem.

»Borgerne har også mange andre gode ting at bruge deres tid på. Derfor fungerer partiafsender som en umiddelbar markør, som vælgerne kan pejle efter, hvis de ikke umiddelbart ønsker at sætte sig ind i politikindholdet,« siger Asmus Leth Olsen og tilføjer:

»Det kan man begræde, hvis man har en skeptisk holdning om, at det er trist, at partiafsenderen betyder mere for vælgernes holdning end forslagets indhold. Men man kan også glædes over, at demokratiet virker sådan, at vælgerne har ret stor tillid til dem, de har valgt til at repræsentere sig i Folketinget. Afsenderen udgør en slags varedeklaration, og det er jo en sund måde for en travl vælger at sortere i mængden af informationer.«

Mens forskerne kender til afsender-effekten på vælgerne, vil det for politikerne komme som lidt af en overraskelse, vurderer politisk kommentator og ekstern lektor på Roskilde Universitet (RUC) Rasmus Jønsson.

»Når politikerne og strategerne på Christiansborg overvejer nye forslag, så hører man ofte begrundelsen for at lade det falde, at ’det vil vælgerne ikke være med til’. De seneste 10 år har man ført en politik, hvor man ikke har turdet udfordre vælgerne særlig meget. Man har givet dem det, de vil have,« fortæller Rasmus Jønsson.

Nu ser piben imidlertid ud til at have fået den stik modsatte lyd. Ifølge Rasmus Jønsson konkurrerer partilederne nærmest om at fremsætte besparelser og være økonomisk ansvarlige i disse dage.

»Det er ret interessant, at vi for første gang i mange år ser en valgkamp, hvor politikerne ikke kommer med valgløfter og gaver til vælgerne. De kommer i stedet med besparelser og reformer, der jo i virkeligheden rammer mange vælgere hårdt. Og når politikerne toner frem på tv, så er de nærmest stolte af, at de tilbyder reformer, der rammer vælgerne. Det er virkelig nye tider i dansk politik.«

Ikke ukritiske valgfår

Undersøgelsen indikerer, at vælgerne måske er klar til at fraskrive sig en valgkamp med gaver fra Christiansborg og tage imod de økonomiske besparelser. Men undersøgelsen viser imidlertid også, at nok følger danskerne deres parti, men loyaliteten har grænser. Folkepensionen er for eksempel ikke til diskussion.

Undersøgelsen viser nemlig, at selv om dobbelt så mange af S-vælgerne mener, at det er en god idé at reducere folkepensionen, hvis forslaget fremsættes af Socialdemokraterne frem for af Venstre, er det dog stadig under 20 procent af dem, der synes, der er god ræson i at pille ved folkepensionen. Det indikerer, at selv om flere vælgere accepterer nedskæringer i folkepensionen, hvis forslaget kommer fra egne rækker, så er der stadig lang vej til, at forslaget vil høste reel opbakning.

»Det rigtigt nye i undersøgelsen er, at den viser, at substansen betyder mere for vælgerne, end man troede. Hvis man ser på forslaget om folkepension, er det ikke sådan, at partierne har så meget grebet om vælgerne, at de bare slår hælene sammen og klapper i hænderne, når der fremsættes et forslag,« siger lektor Rune Slothuus og tilføjer:

»Det viser, at vælgernes værdier også ser ud til at komme i spil. Især i den amerikanske forskning er der en fornemmelse af, at vælgerne ikke gider interessere sig for politik, og de bare gør det nemme og følger deres parti uden at forholde sig til substans. Men det her tyder på, at vælgerne godt kan bruge mere grundlæggende værdier og opfattelser af retfærdighed, når de tager stilling. Det er faktisk smukt og optimistisk.«

Altså kort sagt: Politikere kan forvente en vis loyalitet fra deres vælgere. Men er deres forslag skudt helt ved siden af vælgernes grundopfattelse, må politikerne være klar til et nederlag.

»Hvis de store partier på begge fløje står bag, så er der næsten ingen reformer, befolkningen ikke vil tilslutte sig i Danmark. Men der er altid et stykke fra eksperiment til real life. Der kan altid komme en uventet nyhed eller en hændelse, der vælter det hele,« siger professor Jørgen Goul Andersen og nævner et eksempel:

»For nyligt så vi i en del meningsmålinger om atomkraft, at holdningen var ved at blive blødt op – særligt blandt de unge. Men så kom katastrofen i Japan, og nu er vi rent politisk sat 20 år tilbage. Et forslag om a-kraft i Danmark ville ingen gang have på jorden,« siger Jørgen Goul Andersen.