Vælgerne er parate til at file på velfærden

Af

Fremtidens velfærd skal finansieres gennem reformer, mener danskerne, som i en ny Gallupundersøgelse erklærer sig villige til at hæve efterlønsalderen med to år og beskære børnecheck og hjemmehjælp til de velhavende. Medierne og politikerne undervurderer befolkningens evne til at forstå de store spørgsmål i samfundsdebatten, advarer en professor i kommunikation.

06Flertallet af politikerne på Christiansborg gør alverdens krumspring for at undgå den besværlige diskussion om prioriteringer i velfærdssamfundet. Befolkningen er derimod parat til at føre sparekniven for at skabe det økonomiske råderum til en fremtid med flere ældre. 56 procent af befolkningen vil om nødvendigt hæve efterlønsalderen med to år, 76 procent mener, at rige pensionister skal forberede sig på at betale en del af deres hjemmehjælp, og hele 82 procent vil have indført en ordning, så velhavende børnefamilier får en beskåret børnecheck.

Imidlertid er der ikke opbakning til reformer af velfærdssamfundets hjertekammer såsom udgifterne til overførselsindkomsterne, den gratis lægehjælp og uddannelsesstøtten.
Det viser en ny undersøgelse om danskernes syn på velfærdsprioriteringer, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. 

»Den danske befolkning vil gerne ændre i velfærdssamfundets randområder. Men der er ikke tilslutning til at bryde med de grundlæggende principper i det danske samfund,« siger Roger Buch, der er lektor ved Syddansk Universitet.

Han mener, at resultaterne er et vink med en vognstang til landets »tunge« politikere om at komme på banen i prioriteringsdebatten.

»Der er et billede af, at det kun er ungdomspolitikerne, der går op i at finde finansiering til fremtidens velfærd. Men det er en problemstilling, befolkningen er optaget af,« siger Roger Buch.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

  • 47 procent mener, at sikring af velfærden, når der bliver flere ældre, er den største samfundsøkonomiske udfordring.
  • Dansk Folkepartis vælgere er mest bekymret for udgifterne til flygtninge og indvandrere. 
  • At alder er en ny politisk skillelinie i spørgsmål som SU og efterløn, mens den politiske højre-venstre akse stadig dominerer synet på overførselsindkomster og ulandsbistanden.  
Fokus er flyttet

For blot 10-15 år siden var arbejdsløshed og betalingsbalance de samfundsøkonomiske problemer, der holdt politikere og økonomer vågne om natten. Og det var temaer, der afgjorde partiernes skæbne ved folketingsvalg. Sådan er det ikke i dag. Den stigende ledighed vækker bekymring i befolkningen og placerer arbejdsløsheden som den klart næststørste udfordring for samfundsøkonomien. Men befolkningen har blikket stift rettet mod et mere grundlæggende problem. 47 procent mener, at sikringen af velfærden, når der bliver flere ældre, er den største udfordring de kommende år.

»Tallet er overraskende højt, for diskussionen om den ændrede befolkningssammensætning og finansieringen af fremtidens velfærd er ikke på den aktuelle politiske dagsorden. Det er snarere et spørgsmål, der ligger som en lidt teknokratisk baggrundsstøj i den offentlige debat,« siger Roger Buch.

Undersøgelsen viser, at især de unge erhvervsaktive har fanget problemstillingen. 55 procent af danskerne mellem 30 og 39 år peger på den demografiske udvikling som den største udfordring. Det tilsvarende tal for personer mellem 60 og 69 år er 36 procent.

»Der er en meget logisk tendens til, at unge er mere optaget af fremtiden end de lidt ældre, der også nødigt ser sig selv som et problem. Samtidig slår den demografisk udvikling for alvor igennem, når de, der i dag er omkring 50 år, skal på pension,« siger Roger Buch.

De ældre er til gengæld væsentligt mere optaget af udgifterne til flygtninge og indvandrere end de unge. Blandt danskere over 60 år peger 23 procent på den udgiftspost som den mest truende, mens kun 12 procent af befolkningen under 50 år mener, at flygtninge og indvandrere er den største økonomiske udfordring.

Den kloge befolkning

Christian Kock, retorikprofessor ved Københavns Universitet og ekspert i politisk kommunikation, siger, at undersøgelsen tydeligt demonstrerer, at befolkningen konsekvent bliver undervurderet af medier og politikere.

»Politikerne opfører sig, som om prioriteringer er en hellig ko. Og koen er særlig hellig, når det gælder om at begrænse udskrivningerne til de ældre,« siger han.

Undersøgelsens resultater er ifølge Kock interessante, fordi de går imod det dominerende mediebillede. 

»Medierne har en idé om, at befolkningen ikke kan forstå, hvad den demografiske udvikling betyder for samfundet, fordi det handler om tal. Men almindelige mennesker er optaget af det overordnede billede og er ikke bange for statistiker, hvis de blot bliver forklaret ordentligt,« siger han.

Kocks analyse af tallene er, at der er et stort rum for politikerne til at tage en velfærdsdebat. Faktisk er de presset til at handle:     

»Hverken regeringen eller Socialdemokraterne kan lurepasse i en diskussion, som knap halvdelen af befolkningen anser for den største samfundsøkonomiske udfordring.« 

Nye politiske brudflader

Et forslag, der ofte bringes ind i debatten, er, at efterlønnen skal ændres – og lige så ofte bliver det skudt ned af politikerne. Men befolkningen er derimod med: 56 procent mener, at efterlønsalderen om nødvendigt skal hæves med to år. Særligt de unge, de veluddannede og de borgerlige er parate til et opgør med efterlønnen. Derimod er der skepsis hos venstrefløjen og Dansk Folkeparti, mens S-vælgerne er delte.

I modsætning til efterlønsspørgsmålet, der i nogen grad deler befolkningen, er der bred tilslutning til at indtægtsgraduere børnechecken og pensionisternes hjemmehjælp. Særskilt interessant er det, at danskere over 60 år er den gruppe, som giver den største opbakning til, at rige pensionister selv betaler broderparten af deres hjemmehjælp, mens støtten til forslaget er lavest blandt personer under 30 år. 

Undersøgelsen afdækker således et mønster af danskernes vilje til at prioritere, der flere steder går på kryds og tværs af den klassiske højre-venstre akse. Og et af fremtidens politiske kampfællesskaber hedder alder. Næsten halvdelen af vælgerne over 60 år er med på, at studerende efter tre år skal leve af lån, ikke af SU. Blandt vælgerne som helhed falder ideen imidlertid med et brag, og især de unge vender tommelfingeren massivt nedad.

Også holdningerne til efterlønnen er præget af alder. Forslaget om at hæve aldersgrænsen møder stor modstand hos de 50-59-årige, der er tæt på efterlønsalderen. Også blandt de 40-49-årige og de 60-69-årige er der skepsis, mens de yngre og de helt gamle er ganske anderledes parate til reformer af efterlønnen.

Andre spørgsmål følger imidlertid det klassiske skel mellem højre og venstre. Forslaget om, at overførselsindkomsterne skal reguleres lidt langsommere end i dag, opfattes helt tydeligt som god gammeldags fordelingskamp. Det mønstrer et lille flertal blandt de borgerlige, men møder modstand fra over to tredjedele af socialdemokrater og venstrefløjs-vælgere.

Det samme er tilfældet med forslaget om at beskære ulandsbistanden. Det støttes af flertallet hos de borgerlige. Derimod forkastes det massivt af midten og venstrefløjen, selv om en mindre gruppe socialdemokrater ryster lidt på hånden.

Ifølge Roger Buch, der er ekspert i danskernes politiske holdninger, afdækker undersøgelsen, at danskerne er parate til at slibe nogle kanter af velfærden. Han hæfter sig ved, at befolkningen har forstået den politiske dagsorden om fremtidens problemer, og at det giver et politisk spillerum for partierne til at foretage mere dybtgående reformer. Spørgsmålet er nu, om de nuværende toppolitikere vil gribe bolden.

»Den kyniske sandhed er, at hverken Anders Fogh Rasmussen eller Mogens Lykketoft vil være i magtens centrum om 10-15 år, når udgifterne til de ældre for alvor vokser,« siger Roger Buch.

»Rolig nu«

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, er med sine blot 33 år til gengæld en politiker, der med stor sandsynlighed stadig vil have sin daglige gang på Christiansborg om 10-15 år.

»Det er et vigtigt signal, at befolkningen ser på den ændrede demografi som et væsentligt samfundsøkonomisk problem. Men jeg vil gerne advare mod den tendens, hvor der bliver skabt en panikagtig stemning om, at vi står med problemet lige nu og her. Det er ikke tilfældet,« siger han.

Grundlæggende er Jens Rohde tryg ved, at regeringens økonomiske plan, den såkaldte 2010-plan, vil skabe det økonomiske rådeum, der skal til for at finansiere velfærden i fremtiden.

Og i det hele taget er Venstre-ordføreren træt af forslagene om store velfærdsreformer – hvad enten de kommer fra Kommunernes Landsforening eller den konservative regeringspartner:

»Vi spilder vores tid på store forkromede ideer og flotte taler, når ændringer i virkeligheden ligger i de mange små reformer. Jeg giver ikke meget for selvfede studiekredse, hvor man eksempelvis foreslår at ændre reguleringen af overførselsindkomsterne, når den politiske sandhed er, at regeringen er bundet af politisk forlig. Og hvor realistisk er det, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil ændre efterlønnen? Det er for billigt,« siger han. 
Derudover protesterer han mod opfattelsen af, at regeringen ikke er villig til at prioritere i velfærdsydelserne, fordi den vil tækkes vælgerne. Regeringens finanslove har sparet kraftigt på flere områder – for eksempel ulandsbistand, miljø og råd og nævn:

»Skattestoppet er den største reform i Danmark i de sidste mange år. Tidligere fik det offentlige forbrug lov til at vokse langt kraftigere – ikke kun under Nyrup, men også under de borgerlige regeringer i 1980’erne. Nu er politikere i kommuner og på Christiansborg hvert eneste år tvunget til at vælge benhårdt mellem udgifterne. Jeg tror, at skattestoppet stille og roligt flytter holdninger i befolkningen.«