Vælgerne er imod lavere kontanthjælp

Af | @IHoumark

Politikerne må ikke skære i kontanthjælpen, men det er en god idé at stramme kravene til kontanthjælpsmodtagerne. Det mener store flertal af danskerne i en ny måling forud for det næste store politiske reformslag om kontanthjælpen. Målingen gør ikke indtryk på Venstre, der vil sænke ydelserne til de unge. Regeringen er tavs om sine planer.

Foto: Foto: Sisse Dupont, Polfoto.

Kontanthjælpsreform Danskerne er klar til at stramme kravene til kontanthjælpsmodtagerne. Men der skal ikke pilles ved størrelsen på kontanthjælpen. Sådan lyder de to håndfaste konklusioner i en ny meningsmåling blandt danskerne forud for et af Folketingets næste store politiske slag – en kontanthjælpsreform.

Mens regeringen har lukket alle skotter ned og nægter at afsløre detaljer i det kommende udspil, der forventes at blive forhandlet umiddelbart efter nytår, har oppositionen længe markedsført forslag, der især handler om at reducere ydelserne.

Men ifølge undersøgelsen, der er gennemført blandt 1.091 danskere af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, er et flertal på 53 procent af befolkningen lodret imod et centralt forslag fra Venstre og Konservative om at hæve aldersgrænsen for den nedsatte kontanthjælp, der i dag gives til kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

I dag modtager en ung kontanthjælpsmodtager på 24 år højst 6.660 kroner i kontanthjælp, mens en 25-årig får mindst 10.335 kroner om måneden. Ifølge Venstre og Konservative bør aldersgrænsen for den nedsatte kontanthjælp hæves til 30 år.

Men det er kun 31 procent af danskerne enige i. Og selv blandt Venstres og Konservatives egne vælgere er der kun opbakning til forslaget fra 42 procent af vælgerne. Kun blandt vælgere, der ville stemme på Liberal Alliance, hvis der var valg i morgen, er der flertal for ideen om at ligestille alle unge under 30 år.

Julegave eller ikke julegave?

Den folkelige modstand får dog ikke Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, til at genoverveje forslaget.

»Vil du have en julegave, eller vil du ikke have en julegave? Når man spørger befolkningen om, hvorvidt der skal tages goder fra nogle, så kan man næsten altid være sikker på at få et nej. Man glemmer, at der her handler om at motivere unge til at få sig et job eller en uddannelse,« siger hun og fortsætter:

»Det er ikke for at straffe unge, at vi vil sænke ydelserne til dem. Det er for at motivere dem til at afsøge andre muligheder som job eller uddannelse. Ingen unge er tjent med at gå arbejdsløse og være langtidsparkeret på kontanthjælp,« siger Ulla Tørnæs.

I Enhedslisten er man glade for, at flertallet af danskernes afviser at pille ved hjælpen til de unge. Det fremfører partiets socialordfører, Finn Sørensen.

»Vi skal gå den helt anden vej og fjerne den lave ydelse, som unge under 25 år får nu. Folk glemmer, at kontanthjælpen til unge i dag nærmest er på niveau med lommepenge. Det er meget svært at klare sig for 6.660 kroner om måneden, når man både skal betale husleje, mad, transport, tøj og øvrige udgifter,« siger Finn Sørensen.

Flertallets afvisning af at røre ved den kontante hjælp til unge kommer bag på ledende økonom i tænketanken Kraka, Jonas Zielke Schaarup.

»Det er overraskende for mig, at flertallet af danskere er så meget imod at skære i kontanthjælpen,« siger Jonas Zielke Schaarup og henviser til den ophidsede debat i kølvandet på sagerne om Dovne Robert og Carina, samt udmeldingerne fra formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post om, at regeringen godt kan overveje at skære i satserne for arbejdsmarkedsparate unge ledige.

»Men debatten har tilsyneladende ikke bundfaldet sig hos danskerne,« konstaterer Jonas Zielke Schaarup.

Tavs regering

Ifølge regeringens lovkatalog skal resultaterne af de kommende forhandlinger om en kontanthjælpsreform fremsættes i Folketinget til marts. Men hvor meget eller lidt regeringen vil røre ved kontanterne til unge arbejdsløse, vil ingen fra regeringen i dag udtale sig om.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) røber dog, at der skal ske et eller andet for at få flere unge ledige til at tage en uddannelse.

»Ni ud af ti unge på kontanthjælp har ikke nogen erhvervs-kompetencegivende uddannelse. Det er for lidt, og det skal vi lave om på. Unge, der er klar til en uddannelse, skal helst helt uden om kontanthjælpssystemet, mens andre, mere sårbare unge, skal have en ekstra hånd og en mere målrettet indsats, så de kan blive klar til at tage en uddannelse,« fremgår det af en skriftlig kommentar fra Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Spørger man de to øvrige partier i regeringen er talelysten endnu lavere.

»Jeg har ikke nogle kommentarer, fordi man i regeringen drøfter, hvad regeringens udspil skal være,« siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen fra SF.

Og fra den radikale arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq lyder det:

»Vi ønsker overordnet, at flere danskere herunder især unge bliver inkluderet på arbejdsmarkedet. Så er der alle mulige gisninger om, hvilke værktøjer der skal tages i brug for at fremme det mål. De gisninger vil jeg ikke deltage i.«

Fredensborg går foran

Uanset hvad Folketingets kommende forhandlinger munder ud i, kan tankerne om at omfatte de 25-29-årige af den særlige lave kontanthjælp snart blive indført af bagdøren i nordsjællandske Fredensborg Kommune.

Et enigt byråd har besluttet, at de vil ansøge om at få lov til at anvende kommunens status som frikommune til at indføre en såkaldt motivationsydelse til unge mellem 25 og 29 år.

Godkendes forsøget vil unge i Fredensborg mellem 25 og 29 år få stort set det samme i kontanthjælp, som hvis de var på SU (Statens Uddannelsesstøtte). I de første ni måneder vil beløbet være 6.600 kroner og derefter præcis det samme som SU for udeboende: 5.662 kroner.

Den såkaldte motivationsydelse vil blive brugt over for unge, som ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen. Undtaget fra forsøget er unge med hjemmeboende børn og unge med store problemer for eksempel psykisk eller fysisk.  

Om forsøget siger direktør for Borgerservice, Job og Velfærd i Fredensborg, Morten Knudsen:

»Vi vil meget gerne motivere unge til at tage en uddannelse frem for at være på offentlig forsørgelse. Der skal ikke være nogen økonomisk fordel ved at være på kontanthjælp frem for at være i gang med en uddannelse.«

I Fredensborg bruger man allerede muligheden for at kræve at unge, som er under 25 år og uden uddannelse ud over folkeskolen, skal søge ind på en uddannelse.

»Signalet i at sige til unge, at der ikke er noget vundet økonomisk ved at være på kontanthjælp, og at de skal i gang med en uddannelse, tror jeg, har en vis effekt. Det motiverer dem simpelthen til at komme ind i kampen,« siger Morten Knudsen.

Økonomisk pisk virker

Ulla Tørnæs fra Venstre mener også, at motivationseffekten er et meget væsentligt argument for at sænke kontanthjælpen for de 25- til 29-årige:

»Vi kan se ud af tallene for unge på kontanthjælp under 25 år, at det har en effekt, at de får en kontanthjælp, som er lavere end for andre,« siger Ulla Tørnæs.

Tænketanken Kraka har lavet en analyse, som viser, at det virker at presse de unge kontanthjælpsmodtagere på pengepungen.

»Vores beregninger tyder på, at især de højere ydelser for unge mellem 25 og 29 år er med til at forlænge den periode, som de går ledige i,« siger Jonas Zielke Schaarup.

Analysen fra Kraka viser, at unge uden børn mellem 25 og 29 år på kontanthjælp i gennemsnit går ledig fem uger længere end unge uden børn mellem 20 og 24 år på kontanthjælp.

Finn Sørensen fra Enhedslisten vil ikke afvise, at det kan fremme søgning af job eller uddannelse, at unge får en lav kontanthjælp.

»Det kan selvfølgelig stimulere nogle unge, at de får meget lidt i kontanthjælp. Men der er tale om, at man forringer hjælpen for en meget stor gruppe af i forvejen motiverede unge for blot at få nogle få til at komme op af sofaen. Man taler om at hjælpe unge, men i virkeligheden straffer man dem,« mener Finn Sørensen.

Konservative vil barbere alle

Mens Venstre endnu var med i de nu afsluttede forhandlinger om finansloven for næste år stillede partiet krav om, at der skulle skæres markant i kontanthjælpen. Partiet ønskede en besparelse på kontanthjælpen på tre milliarder kroner.

Konservative er parat til at gå endnu længere end Venstre. Partiet ønsker en generel barbering af kontanthjælpen for alle. Partiet foreslår i sit udspil til en reform på området, at modtagere af kontanthjælp på 30 år og ældre får nedsat deres hjælp med cirka 10 procent.

Men Konservative er ude af takt med et flertal i befolkningen. I Ugebrevet A4’s undersøgelse er kun hver fjerde vælger enig i det konservative forslag. Og selv blandt partiets egne vælgere er færre end hver tredje enig i at sætte kontanthjælpen ned med 10 procent.

Blandt alle vælgere mener 37 procent, at kontanthjælpen har en passende størrelse nu, og 14 procent går ligefrem ind for, at kontanthjælpen skal sættes op med mindst fem procent.

Samlevende i farezonen

Et område i kontanthjælpsreglerne, hvor oppositionen og regeringen måske kan blive enige, er i spørgsmålet om at ligestille samlevende par med gifte par.

I dag bliver arbejdsløse modregnet i deres kontanthjælp, hvis de er gift og ægtefællen har en indkomst over et vist niveau. Det betyder, at man som gift ikke kan få kontanthjælp, hvis ægtefællen tjener lidt over det dobbelte af satsen for fuld kontanthjælp. Man får eksempelvis ikke en krone i kontanthjælp, hvis man ikke har hjemmeboende børn og ægtefællen i et fuldtidsjob tjener mere end cirka 23.000 kroner.

Reglen om modregning vil Venstre og Konservative have udvidet til også at gælde samlevende. Konservative anslår, at det vil kunne spare det offentlige for omkring en halv milliard kroner.

Modregning er politisk sprængfarligt lige nu, fordi en udvidelse af reglen kan ramme en hel del af de arbejdsløse, der står til at miste deres dagpenge fra årsskiftet. Som det er nu, vil samlevende uden dagpenge ikke blive ramt af modregnings-reglen.

»Det er på høje tid, at reglerne for modregning bliver moderniseret til de samlivsformer, der er i dag,« siger Ulla Tørnæs fra Venstre.

Spørger man danskerne, så er der et flertal for at omfatte samlevende af reglerne for modregning. 56 procent siger ja til at modregne samlevende, mens 36 procent er imod, viser Ugebrevet A4’s undersøgelse.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil ikke kommentere på reglerne for modregning. Hun har dog tidligere til Altinget.dk udtalt:

»Det vil være fint at kigge på, om vi har en tidssvarende forståelse af samlivsformer i den måde, vi fører politik på. En del af vores lovgivning lægger meget vægt på ægteskabet, men sådan som vores samfund har udviklet sig, er det meget almindeligt at leve sammen på en anden måde end ved at være gift.«

Radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq er ikke mere konkret end ministeren. Han siger til Ugebrevet A4:

»Jeg er meget på linje med Mette Frederiksen i spørgsmålet om samlevende. Men vi må tage en åben og fordomsfri diskussion om det.«

Stil flere krav

Mens vælgerne i det store og hele er modstandere af at skære i kontanthjælpen, er der solid opbakning til at stramme kravene til kontanthjælpsmodtagerne.

Det gælder for eksempel reglen om, at jobcentrene kan stille krav til unge under 25 år om at de skal gå i gang med en uddannelse inden for en bestemt periode. Den regel ser et massivt flertal på tre ud af fire danskere gerne bliver udvidet til alle modtagere af kontanthjælp under 30 år.

De unge og for den sags skyld alle modtagere af kontanthjælp skal heller ikke have lov at være på offentlig forsørgelse uden at lave noget, hvis det står til danskerne. Hele vejen fra Enhedslistens vælgere til Dansk Folkepartis vælgere er der flertal for aktivering fra dag 1. I alt mener 68 procent af danskerne, at modtagere af kontanthjælp skal aktiveres fra første dag, uanset hvad deres alder er. Kun 23 procent er imod den tankegang.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig konkret om aktivering af unge på kontanthjælp. Hun har dog ved flere lejligheder fremhævet den såkaldte Aalborg-model, hvor langt hovedparten af unge bliver aktiveret, lige så snart de beder om kontanthjælp.

I Venstres udspil til finanslov for 2013 er der ingen tvivl om, hvad der skal gøres i forhold til aktivering. Her står direkte: »Alle ledige, der kan, skal i aktivering straks efter, de søger om kontanthjælp.«

Finn Sørensen fra Enhedslisten tror dog ikke på hurtig aktivering af kontanthjælpsmodtagere nu.

»Hvis man begynder at straks-aktivere alle kontanthjælpsmodtagere, sådan som systemet er nu, vil det være et kæmpe spild af penge. Aktiveringen er generelt alt for dårlig. Der skal langt bedre tilbud om uddannelse og job til, hvis man skal kaste sig ud i straks-aktivering,« siger Finn Sørensen.