HED DRØM

Vælgerne: Dansk Folkeparti hastigt på vej mod midten af dansk politik

Af

Dansk Folkeparti har sagt det igen og igen: Vi er et midterparti. Stor undersøgelse viser nu, at de også har overbevist danskerne. Kristian Thulesen Dahl glæder sig og vil bruge positionen til alliancer over midten.

Det parti, som de andre retter ind efter. Dansk Folkeparti har sejret på udlændingepolitikken og trukket alle andre mod højre. Men på velfærdspolitik ligger DF i vælgerne opfattelse længere til venstre en de radikale.

Det parti, som de andre retter ind efter. Dansk Folkeparti har sejret på udlændingepolitikken og trukket alle andre mod højre. Men på velfærdspolitik ligger DF i vælgerne opfattelse længere til venstre en de radikale.

Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard

En af Dansk Folkepartis hedeste drømme er ved at gå i opfyldelse. De danske vælgere opfatter i stigende grad Kristian Thulesen Dahl og hans tropper som et midterparti.

Det viser den nyeste udgave af Valgundersøgelsen, der udgives mandag. Siden 1994 har man efter hvert folketingsvalg spurgt vælgerne, hvordan de placerer de danske partier på en skala fra venstre til højre. Efter mere end et årti på den yderste højrefløj, har opfattelsen af Danske Folkeparti taget »et ordentligt sving mod venstre«, forklarer Rune Stubager, der er professor i Statskundskab på Aarhus Universitet og står bag undersøgelsen.

Det her viser, at danskerne har overhalet kommentatorer og meningsdannerne. Ktistian Thulsen Dahl

Det har været så stort, at de nu opfattes som værende tættere på midten end både de Konservative og Liberal Alliance. Svinget skyldes særligt Dansk Folkepartis økonomiske politik, og ser man isoleret på det område, opfatter vælgerne Dansk Folkeparti som det parti, der ligger tættest på midten. 

»Dansk Folkeparti er et midterparti« har i en årrække været et mantra, der er blevet gentaget af partiet selv. Formand Kristian Thulesen Dahl glæder sig over, at vælgerne nu også stemmer i:

»Jeg tænker, det er rigtig godt. Når man skal placere partierne, har man gjort det ud fra en gammel rygmarvrefleks uden at reflektere. Det her viser, at danskerne har overhalet kommentatorer og meningsdannerne, og så kan man håbe, at virkeligheden også snart indfinder sig hos nogle af dem,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Danske Folkeparti vandrer mod midten
Danske Folkeparti vandrer mod midten

Sådan har vælgerne for hvert folketingsvalg vurderet partiernes placering på en højre/venstre-skala. Kilde: Valgundersøgelsen, 1994-2015

Note fra publikationen: Baseret på spørgsmålet ”I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere dig selv og de enkelte partier på denne skala?”. 0 indikerer den mest venstreorienterede placering, og 10 den mest højreorienterede. Spørgsmålet er stillet i 1979, 1981, 1984, 1987/1988, 1990, 1994, 1998, 2001, 2005, 2007, 2011, 2015.

Han er klar til at arbejde over midten og mener, at Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokraterne burde kunne blive enige om det meste. Som et ægte midterparti afviser han ikke, at Dansk Folkeparti i fremtiden vil kunne gå på tværs af blokkene og ende i regering med Socialdemokraterne. Men der kommer til at gå noget tid:

»Jeg ser det ikke som en mulighed ved det næste valg. Om det kommer på et senere tidspunkt, er et helt andet spørgsmål. For mig at se, så indebærer det et meget tæt samarbejde, der vil kræve en længere periode at bygge op. Og dér er vi ikke ved næste valg«, forklarer partiformanden, der dog oplever en meget bedre dialog med Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen end med hendes forgænger Helle Thorning-Schmidt

Det er over 10 år siden, Pia Kjærsgaard første gang sagde, at Dansk Folkeparti var et midterparti. Det skabte en reaktion som var forventelig og aggressiv. Troels Mylenberg, chefredaktør Jysk Fynske Medier

Fjendebilleder

En af de politiske kommentatorer, Troels Mylenberg der er chefredaktør for Jysk Fynske Medier, mener, at Dansk Folkepartis nye rolle er resultatet af en lang rejse:

»Det har været en strategi fra Dansk Folkeparti i mange år. Det er over 10 år siden, Pia Kjærsgaard første gang sagde, at Dansk Folkeparti var et midterparti. Det skabte en reaktion som var forventelig og aggressiv. For de andre partier var det nemmere at have dem placeret som hørenationale og næsten ekstremister, fordi man kunne holde dem ude«, forklarer Troels Mylenberg og understreger, at modstanden ikke kun kom fra venstrefløjen:

»Anders Fogh Rasmussen tog et opgør med Dansk Folkeparti fra folketinget talerstol inden valget i 2001. De var næsten oppe at slås, og han forsøgte også at placere dem som nogle meget højreorienterede nationalt orienterede ekstremister. Så blev han valgt som statsminister, og der gik en måneds tid, så havde de et meget tæt samarbejde. Dansk Folkeparti blev af den vej lukket ind i magtens varme og ind i den rejse mod midten af dansk politik«.

Dem, der i virkeligheden bør være placeret på midten, er dem, der vil bevare det bestående. Dem der vil lave om på det, de må blive placeret på fløjene. Kristian Thulesen Dahl

Et opgør med skalaen

Opdelingen af politik i højre og venstre har været kritiseret, fordi den endimensionelt fokuserer på økonomisk politik. Dansk Folkeparti har selv afvist opdelingen i annoncer og debatindlæg. De mener, at »lærerens lineal-streg« er meningsløs.

Kristian Thulesen Dahl mener, at man i stedet bør se midten som dem, der er samfundsbevarende, og fløjene som dem, der ønsker forandringer. Han placerer derfor Dansk Folkepari i midten, mens den ene fløj er dem, der vil ændre velfærdsstaten og økonomien, og den anden fløj er værdipolitisk og handler om udlændingeområdet. Derfor vil partier som Liberal Alliance, der vil sænke skatten og mindske den offentlige sektor blive placeret til højre, mens partier som de Radikale, der vil åbne Danmark op for udlændinge, bliver placeret til venstre. 

»Dem, der i virkeligheden bør være placeret på midten, er dem, der vil bevare det bestående. Dem der vil lave om på det, de må blive placeret på fløjene,« forklarer Kristian Thulesen Dahl.

Dokumentation Sådan ligger Dansk Folkeparti på den politiske skala I det fulde notat om Valgundersøgelsen på side 22-23 ses det, hvordan DF ligger tættest på venstrefløjen, når det kommer til økonomisk politik, mens udlændingepolitikken trækker partiet mod højre.

På trods af nyfortolkninger og modstand er den originale højre/venstre-skala bestået som det grundlæggende princip for, hvordan partierne ordnes, og hvilke alliancer, de indgår i. 

Rune Stubager gætter på, at Dansk Folkepartis modstand bunder i, at de ikke selv synes om at få mærkatet "højrefløj". Ifølge professoren gav skalaen dog mere mening for 30 år siden, da partierne hovedsageligt placerede sig efter økonomi. 

Spørger man Troels Mylenberg, er der mere end skalaen, der gør, at vi i dag må betragte Dansk Folkeparti som et midterparti:

Højre/venstre-skalaen

Opdelingen af politik i venstre-højre går helt tilbage til den franske revolution i 1789, hvor medlemmerne af nationalforsamlingen delte lokalet i mellem sig. De revolutionære sad til venstre, kongens støtter til højre.

I Danmark ses opdelingen for alvor i firepartisystemet i begyndelsen af 1900-tallet og har sine rødder i fordelingspolitikken. Partierne til venstre ønskede øget lighed, mens højrepartierne gik ind for frihed og bevarelsen af de højere klassers privilegier.

 

I gennem tiderne har skalaen dog været omdiskuteret, fordi den er endimensionel og fokuserer på økonomisk politik i en tid, hvor værdipolitik spiller en større og større rolle. 

UDVID

»De er måske ikke i midten af koordinatsystemet, men de er dem hvorom alting drejer sig. De er det centrale parti som alle andre partier forholder sig til. Det gælder både de røde og de blå, der enten tager afstand eller tager ved lære. Den strategi fra de andre partier manifesterer, at det er Dansk Folkeparti som alle ved, hvor er. Det er en fantastisk gave for dem, at de har evnet at blive et parti, som de andre placerer sig i forhold til. Det gør det til en hel reel snak at kalde Dansk Folkeparti et midterparti«, forklarer Troels Mylenberg.

De har markeret sig inden for værdipolitikken med den klareste højreposition, men samtidig med en økonomisk politik mere til venstre. Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

Økonomien trækker mere mod midten

I Valgundersøgelsen bliver vælgerne også spurgt, hvordan de placerer partierne på skalaen, når det handler om, hvor stor den offentlige sektor skal være. Det svarer til at spørge dem til netop den økonomiske dimension: 

»For de fleste partier er der sammenhæng mellem den økonomiske dimension og placeringen på en overordnet højre/venstre-skala. Dansk Folkeparti er et eksempel på en klar afvigelse. Det er ikke tilfældigt, da de har markeret sig inden for værdipolitikken med den klareste højreposition, men samtidig med en økonomisk politik mere til venstre«, forklarer Rune Stubager, der mener at Dansk Folkeparti sprænger skalaen.

Når vælgerne skal placere Dansk Folkeparti i forhold til den offentlige sektor, lander partiet som det, der ligger tættest på midten.

Det er netop markeringen på det økonomiske område, der er den væsentligste faktor i ændringen af, hvordan vælgerne opfatter Dansk Folkeparti.

»Det er et udtryk for, at deres bevægelse, som vi ser på størrelsen af den offentlig sektor, er blevet registreret og vejer ind i svarene på den samlede højre/venstre-vurdering«, siger Rune Stubager, der også mener, det er en af årsagerne til partiets succes ved det seneste folketingsvalg:

»Dansk Folkeparti sikrede sig en god del af deres fremgang på den økonomiske dimension. De har bredt vælgerapellen ud uden for dem, der er optaget af udlændingeområdet. Om opfattelsen af Dansk Folkeparti holder ved, kan have betydning for, om de kan holde fast i den vælgerskare,« forklarer Rune Stubager.

Jeg mener, at jeg har noget at have det i, når jeg siger, vi kan løse en masse udfordringer sammen. Kristian Thulsen Dahl

Holder det?

Den analyse bakkes op af Troels Mylenberg. Han mener succesen i høj grad kan tilskrives partiets formand Kristian Thulesen Dahl, der har et godt blik for økonomi og velfærdspolitik. Det har givet partiet nye strenge at spille på i forhold til den tidligere formand Pia Kjærsgaard, der var en ren værdikriger. 

Ifølge kommentatoren håber de andre partier, at det går op for vælgerne, at Dansk Folkepartis økonomiske planer ikke er holdbare, men der har Kristian Thulesen Dahl læst vælgerne bedre:

»De andre har en våd drøm om, at en dag vil vælgerne vågne og sige, at Dansk Folkeparti var et fatamorgana. De gør regning totalt uden vært. Det, som Dansk Folkeparti har bevist, er, at det er ikke alt der hænger sammen, og sådan er det heller ikke for de fleste mennesker inden i hovedet.«

De andre rykker sig mod DF

Mens både den overordnede opfattelse af Dansk Folkeparti, og den økonomiske dimension er svunget til venstre, holder Dansk Folkeparti deres position i værdipolitikken.

I Valgundersøgelsen er vælgerne også blevet spurgt, hvordan de placerer partierne, når det kommer til, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod. På dette område har Dansk Folkeparti holdt sin position på den yderste højrefløj med en væsentlig afstand til de borgerlige partier. Siden 2011 har alle partier dog taget et sving mod højre, særligt Socialdemokraterne og de borgerlige partier. 

Overordnet mener Troels Mylenberg, at det i høj grad er de andre partier, der har været med til skabe Dansk Folkepartis succes med at blive et midterparti:

»Jeg tror faktisk, at når man reflekterer over det her mange år fra nu, vil det ikke være Dansk Folkeparti, der selv gjorde det her. Det har været de andre partiers reaktion eller manglende reaktion, der har haft størst betydning.«

Dansk Folkepartis nuværende placering skal måske findes endnu længere mod midten, end Valgundersøgelsen viser. Svarene i undersøgelsen er samlet i perioden efter folketingsvalget og frem til oktober 2015. Rune Stubager vurderer, at 90 procent af svarene var indsamlet, før flygtninge begyndte at vandre op ad de danske motorveje. Derfor siger graferne meget lidt om, hvordan flygtningekrisen har påvirket partiernes de øvrige partiers placering, når det handler om flygtningspolitik.

Dansk Folkeparti Classic

Ifølge Troels Mylenberg har flygtningekrisen manifesteret en ny normaltilstand i dansk politik, hvor næsten alle partier er enige om en linje, han kalder »Dansk Folkeparti Classic«:

»Den nye normale på midten i dansk politik er, at der ikke er særlig mange stemmer, der taler for den bløde humanisme, men der er indtruffet en lidt hårdere realisme«, uddyber Troels Mylenberg.

Kristian Thulesen Dahl oplever, at Socialdemokraterne »gør alt hvad de kan for at markere, at de er enige med os«, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at der skal passes på Danmark:

»Jeg mener, at jeg har noget at have det i, når jeg siger, vi kan løse en masse udfordringer sammen«, understreger Kristian Thulesen Dahl. 

Ifølge Troels Mylenberg er Dansk Folkeparti ude i en svær balanceakt:

»Hvor meget kan de holde til i forhold til at støtte en borgerlig regering, men være mere og mere enig med Socialdemokraterne? De er i den prekære situation, at de er blevet et velfærdsparti. Hårde besparelser på velfærd og på den offentlige sektor kan blive problematisk, hvis man skal stå inde for det.«

Om Dansk Folkeparti kan stå distancen finder vi med høj sandsynlighed ud af i efteråret. Her skal der indgås et skatteforlig, og Dansk Folkeparti påstår, at de først vil stemme for skattelettelser, når det er muligt at afvise asylansøgere ved grænsen. Et budskab, der rummer både den økonomiske position og værdimæssige position, partiet ønsker at indtage:

»Der er lagt op til et rivegilde og udfaldet kan være afgørende for, om opfattelsen af Dansk Folkeparti går den ene eller den anden vej«, siger Rune Stubager.