Vælgerne bør kræve bedre jobcentre

Af Jan Birkemose, redaktør

Det kunne være sundt for den kommunale beskæftigelsesindsats, hvis vælgerne stillede krav til byrådspolitikerne i kommunevalgkampen.

LEDER Borgmestrene i et stort antal af de kommuner, der er hårdest ramt af ledigheden kan tilsyneladende ånde lettet op. Kombinationen af massefyringer og jobcentre, som kommunerne har overtaget med varierende succes, kunne ellers pege i retning af en heftig vælgerlussing ved det kommende kommunalvalg.

Men ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse af vælgernes fokus op til kommunalvalget samler der sig ikke den store interesse for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. Tværtimod er området faldet fra at have vælgernes næststørste interesse ved det seneste kommunalvalg i 2005 til en fjerdeplads ved dette valg. Et noget paradoksalt fald eftersom beskæftigelsespolitikken kun lå delvist under kommunerne ved det seneste valg, mens det i dag er kommunerne, der har hele ansvaret for de ledige.

Når vælgerne til trods for virkelig store problemer i jobcentrene alligevel mener, at ældrepleje, folkeskole og kollektiv transport er vigtigere sager, kan det kun skyldes, at det fortsat står rigtig slemt til på de klassiske kommunalvalgstemaer. Men for den vigtige beskæftigelsesindsats, der er helt afgørende for, hvordan ikke bare den enkelte borger men hele samfundet kommer igennem krisen, er det faktisk synd, hvis de kommende byrådsmedlemmer ikke tvinges ud i en valgkamp, hvor vælgerne stiller krav om en mere seriøs indsats i jobcentrene.

Indtil i dag har kommunalpolitikerne næsten ustraffet først overtaget jobcentrene og derefter vanrøgtet indsatsen i en sådan grad, at kun de allerfærreste ledige oplever, at de får hjælp til at komme videre i tilværelsen. Det har Ugebrevet A4 dokumenteret talrige gange.

I takt med at arbejdsløsheden er steget, er historierne om det ene meningsløse aktiveringsprojekt efter det andet piblet frem. I stedet for at tilbyde de ledige nye redskaber og kompetencer, der kan hjælpe dem videre, har kommunernes fremstrakte hånd været fuld af billige og ambitionsløse opbevaringsprojekter, hvis højeste mål har været at få de ledige til at overveje, om de var en ugle eller en ged, hvis de i øvrigt var et dyr.

Og årsagen til de mange mystiske projekter, der ikke tager udgangspunkt i det enkelte menneske, er naturligvis, at der er økonomi i det for kommunerne. Jo mere de ledige bliver aktiverede, jo mere refusion betaler staten. Og så vil det selvfølgeligt være ude af takt med kommunernes traditionelle kassetænkning at oprette dyre og seriøse aktiveringsforløb, når billige discountløsninger giver lige så stor refusion fra staten.

I det lys vil det være interessant og sundt for beskæftigelsespolitikken, hvis lokalpolitikerne i højere grad bliver konfronteret med de arbejdsløses krav i valgkampen. Et massivt fokus på jobcentrenes manglende rettidighed i de lovpligtige tilbud til de ledige kunne med lidt held tvinge kommunalpolitikerne til valgløfter om større visioner i beskæftigelsespolitikken, end der ses i dag.

De ansvarlige borgmestre og udvalgspolitikere vil utvivlsomt hævde, at jobcentrene er langt bedre end deres rygte. Nuvel, det er sikkert sandt, at der er ledige, der oplever en fyrstelig hjælp, men der er alt for megen dokumentation for, at flertallet går helt forgæves efter hjælp til, at man kan feje problemerne om bag valgurnerne.