Vælgere dumper kommunalreformen

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Halvdelen af borgerne i de nye storkommuner mener, at kommunalreformen har været en decideret ulempe. Og færre end hver tiende dansker mener, at reformen, der trådte i kraft i 2007, har været til fordel for borgerne. Skuffelsen er særlig udtalt blandt de borgere, der kom med i en større sammenlagt kommune i forbindelse med reformen, viser ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4.

SERVICEFORRINGELSE Danskerne fælder en hård dom over kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007. Den stort anlagte reform reducerede 275 kommuner til 98 superkommuner og gav kommunerne en række nye opgaver fra de tidligere amter. Men reformen er gået ud over den service, kommunerne yder borgerne, mener 42 procent af vælgerne ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Kun ni procent mener, at kommunalreformen har været til fordel for borgerne i deres kommune, fremgår det af undersøgelsen, som er foretaget blandt 2.560 vælgere som optakt til kommunalvalget 17. november.

Undersøgelsen levner ingen tvivl om, at det er sammenlægninger af kommuner og størrelsen af de nye enheder, der især har kastet grus i de kommunale systemer. Utilfredsheden med kommunalreformen er væsentlig større blandt borgere i kommuner, der er blevet sammenlagt, end blandt borgerne i de kommuner, der har fået lov til at fortsætte uændrede.

Hver anden borger i sammenlagte kommuner mener, at kommunalreformen har været til ulempe for borgerne. Den holdning deles af færre end hver tredje i ikke-sammenlagte kommuner.

Spørger man borgerne, hvordan de har oplevet kvaliteten af deres kommunes service de seneste fire år på fire kerne-velfærdsområder – folkeskole, ældrepleje, daginstitutioner og sociale tilbud og service i forhold til udsatte grupper - er mønstret det samme: Borgerne i de sammenlagte kommuner er mest utilfredse.

For eksempel mener 39 procent af vælgerne i sammenlagte kommuner, men kun 28 procent af vælgerne i ikke-sammenlagte kommuner, at ældreplejen er blevet dårligere eller meget dårligere i deres kommune de seneste fire år. 38 procent af vælgerne i de sammenlagte kommuner, men kun 30 procent af borgerne i ikke-sammenlagte kommuner mener, at det er gået tilbage for folkeskolen.

Systemet frem for borgeren

For Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, er tallene et klokkeklart signal om, at kommunalreformen er forfejlet og ikke lever op til de mål, regeringen opstillede ved at tale om »mennesket først« og om kommunerne som borgernes indgang til den offentlige sektor.

»Vi har fået en offentlig sektor, som er rykket væk fra borgerne, og som gør, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en systembetragtning i stedet for at sætte borgerne i centrum,« siger han.

Ifølge Roger Buch var det forudsigeligt, at kommunalreformen i en undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening tidligere på året fik et positivt skudsmål. Det var nemlig borgmestre og kommunaldirektører, der var blevet spurgt. Men til syvende og sidst er det borgerne, der skal vurdere reformen, mener kommunalforskeren.

»Borgeren tager jo ikke fejl. Det kan godt være, at borgmestre vil sige, at de fagligt er blevet bedre på visse, specielle områder, men det oplever borgerne jo ikke, for det er ikke synligt. De hæfter sig ved, at der er lukket 150 biblioteker og 40-50 skoler i Danmark de seneste fire år, for det er til at få øje på. Og gamle fru Hansen i udkanten af en storkommune kan da ikke bruge det til noget, at hovedbiblioteket er blevet bedre, hvis hun er vant til et rigtigt bibliotek, men nu må klare sig med en bogbus et par gange om ugen,« siger Roger Buch.

Også professor og kommunalforsker Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, finder tallene alarmerende.

»Det er ikke en god nyhed for kommunerne og for Folketinget. Og det skal man have gjort noget ved. Fra min stol som forsker er det vigtigt at pointere, at det politiske system ikke i længden kan være tilfreds med, at borgerne vender tommelfingeren nedad. Om det er uretmæssigt eller ej, er sådan set ligegyldigt, for hvis borgerne bliver ved med at vende tommelfingeren nedad ret længe, så er det ikke så godt,« siger han.

Utilfredsheden med kommunalreformen er i udpræget grad et provinsielt fænomen. I Region Hovedstaden er det under en tredjedel af borgerne, der mener, at kommunalreformen er gået ud over borgerne. Skuffelsen i landets øvrige fire regioner spænder mellem en andel af borgerne på henholdsvis 44 og 49 procent, der har oplevet reformen som en ulempe.

Det er da også borgerne i Region Hovedstaden, der slap mest uberørte gennem kommunalreformen, som beskedent reducerede antallet af kommuner fra 40 til 29. Helt anderledes voldsomt gik det for sig i Region Syddanmark, hvor 78 kommuner blev til 22 i forbindelse med reformen. 47 procent af regionens borgere har oplevet forløbet som en ulempe.

En drøj omgang

I Region Syddanmark sidder borgmester i Aabenraa Kommune Tove Larsen (S) i spidsen for, hvad der tidligere var fem kommuner. Og det har trukket tænder ud at få fem forskellige systemer til at spille samme melodi, og hun forstår godt, hvis nogle borgere undervejs er blevet utilfredse med den kommunale service.

»Kommunalreformen er forfejlet. Man har ikke nået det resultat, man ønskede, fordi man ikke erkendte de udgifter, der var forbundet med at gennemføre reformen. De politiske udmeldinger gik på stordriftsfordele og rationaliseringer, men vores oplevelser har været indkøringsvanskeligheder og stordriftsulemper. Det har ramt os hårdt, for vi var fem fattige kommuner, og det bliver ikke til én rig,« siger hun.

Aabenraa har i dag 60.000 indbyggere, hvor indbyggertallet i de kommuner, som indgår i den nye storkommune, lå på mellem 7.000 og 21.000 før reformen. Alt i den nye kommune har skullet harmoniseres. Ikke til det højeste niveau blandt de tidligere kommuner, for det har der ikke været råd til, men til et gennemsnit. Det har uundgåeligt ført til forringelser for mange.

Når kommunen for eksempel har samlet fysioterapeuterne fra de tidligere kommuner i et center med mulighed for genoptræning i hold, så har det måske nok været et fagligt løft, men også en fordyrende foranstaltning med store kørselsudgifter i den vidtstrakte kommune. De mange kommunale ledere, der kunne spares væk, er ansat på funktionærvilkår med lange opsigelsesvarsler, så de tynger stadig i det kommunale regnskab.

»Vi skulle have haft ekstra penge i fire år, som så kunne trappes ned igen. Vi skulle have haft fred og ro til at gennemføre reformen. Jeg synes, jeg begynder at se lys nu, men hold op, hvor har det været en drøj omgang,« sukker borgmesteren.

Afstanden til den enkelte borger er blevet stor, erkender hun, og samtidig er landspolitikerne gode til at nære borgernes utilfredshed med konstante udmeldinger om, at »det må kommunerne gøre bedre«, påpeger hun.

Kommunerne er for store

I Hovedstadsregionen sidder Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl (tidligere konservativ, nu uden for parti) da også og priser sig lykkelig over at være sluppet for en kommune­sammenlægning, der ville have gjort hans kommune med 25.000 indbyggere til en uhåndterlig størrelse.

»En undersøgelse foretaget af Indenrigsministeriet i slutningen af 1990’erne fastslog, at kommuner mellem 17.000 og 35.000 indbyggere blev kørt mest effektivt. Så har vi selvfølgelig fået nye opgaver i forbindelse med reformen, men vi taler om 15 procent opgaveforøgelse svarende til 20 ekstra medarbejdere for vores vedkommende, så det er ikke noget, der flytter noget afgørende. Den utilfredshed, der kommer til udtryk i undersøgelsen, handler om, at stordriftsulemperne overskygger fordelene, når kommunerne bliver for store. Og det er de blevet,« siger han.

Kommunalforsker Roger Buch er enig. Den kommission, der var nedsat for at komme med anbefalinger forud for kommunalreformen, pegede på en ideel størrelse på 35.000 indbyggere. Gennemsnittet i de nye kommuner blev 55.000.

»Vi er gået fra at have en gruppe af for små kommuner til at have mange, der er for store. Mange regnede med stordriftsfordel – i stedet har de høstet stordriftsulemper. Mange troede, at man nu sparede embedsfolk, men der skete det modsatte: Vi har ansat flere administratorer,« påpeger Roger Buch.

Fra et borgersynspunkt bliver det derfor kun værre de kommende ti år, mener kommunalforskeren, der forventer, at intern centralisering i de nye storkommuner bliver et nøgleord i kommunalpolitik de næste ti år. Færre og større skoler, færre og større biblioteker, ældrecentre, rådhuse og så videre.

Et giftigt hul

Professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet hæfter sig ved, at det ikke kun er i de sammenlagte kommuner, at utilfredsheden med den kommunale service er stor. Han advarer derfor mod at give kommunalreformen skylden for noget, der skyldes andre forhold i den kommunale verden.

»Efter min vurdering er der i øjeblikket et giftigt hul mellem borgernes forventninger til kommunen og dét, som kommunen har råd til at levere. Der er sådan set en hel masse penge i den kommunale sektor, men hvis forventningerne er højere, hjælper det jo ikke. Så om man skal putte flere penge i og imødekomme forventningerne eller sænke forventningerne ned til det antal kroner, man har – det er en politisk diskussion,« siger han.

Borgmester i Aalborg Henning G. Jørgensen (S) genkender billedet af urealistisk forventningsfulde borgere. I en række år med økonomisk fremgang har folk undret sig over misforholdet mellem, hvad de selv har været i stand til at gøre privat og så dét, der er sket – eller rettere: ikke sket – i skolen, børnehaven og på plejehjemmet.

Men borgerne er dobbeltmoralske og selv skyld i misforholdet, mener den socialdemokratiske borgmester, der først og fremmest giver regeringens skattestop og detailstyring skylden for de dårlige tal i undersøgelsen.

»Man stemmer på sådan én som mig ved kommunalvalg, for jeg kan få skidtet til at køre, tænker de. Men når der så er Folketingsvalg, stemmer de efter, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Og man kan altså ikke trylle som politiker.«