Vælger danskerne hængekøjen eller guleroden?

Af

Skattekommissionen mener i tråd med landets førende økonomer, at en skattelettelse vil få danskerne til at arbejde mere. Men når danskerne bliver spurgt, er de ikke enige. Medlem af Skattekommissionen efterlyser nye undersøgelser af danskernes reaktion på skattelettelser.

SKAT Hvor lang tid vil du arbejde, hvis skatten bliver sat ned? Vil du give den en ekstra skalle med tanke på, at du får lov til at beholde en større andel af dine surt tjente kroner? Eller vil du tværtimod glæde dig over, at du ikke længere behøver at tilbringe helt så mange timer i kollegernes nærvær for at få råd til rødvin og lørdagsslik?

Skattekommissionen var ikke i tvivl om danskernes svar på spørgsmålene, da den for to uger siden fremlagde sine anbefalinger til en skattereform. Foran noget nær den samlede danske presse konkluderede Skattekommissionens formand, den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch, at de foreslåede skattelettelser samlet set vil få danskerne til at arbejde mere.

Helt præcist forventer Skattekommissionen, at deres forslag til en reform af det danske skattesystem – som blandt andet indebærer at afskaffe mellemskatten og hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat – vil få danskerne til at arbejde så meget mere, at det svarer til 24.000 ekstra fuldtidsbeskæftigede.

At Skattekommissionen er så sikker på, at arbejdsudbuddet vil øges, hvis skatten sænkes, står i kontrast til meldingerne fra danskerne i de fleste undersøgelser af emnet. Som en af de førende eksperter i danskernes skattemæssige adfærd, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, siger:

»Spørger man folk selv, ser det ud til, at nettoeffekten af en skattelettelse er meget lille. Mange har ingen mulighed for at øge deres arbejdsmængde, og for en stor gruppe er det slet ikke til diskussion.«

SOSU’er vil ikke arbejde mere

Den konklusion har opbakning i mange af de nyeste meningsmålinger. I slutningen af januar spurgte fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) eksempelvis deres medlemmer, om de vil arbejde mere, hvis skatten bliver lavere. Blot fire procent svarede, at de vil arbejde mere. Mere end det dobbelte – ni procent – svarede, at de vil arbejde færre timer. Mens det store flertal – 73 procent – svarede, at de ikke vil ændre deres arbejdstid.

Svarene fra FOA’s medlemmer er særligt interessante. Mange af medlemmerne er nemlig de selvsamme offentligt ansatte kvinder, som ifølge Skattekommissionens formand Carsten Koch skal danne fortroppen i den øgede arbejdsindsats.

Også uden for de offentligt ansattes rækker er lysten til at øge arbejdstiden begrænset. To uger før FOA’s måling spurgte analysebureauet Gallup et repræsentativt udsnit af danskerne, om de vil arbejde mere, hvis skatten blev sænket. Her sagde otte procent, at de vil øge deres arbejdstid. Fire procent svarede, at de vil arbejde mindre. Mens det store flertal – 69 procent – ligesom i FOA’s undersøgelse svarede, at de ikke ville ændre deres arbejdstid.

Der er dog også undersøgelser, som peger mere i den anden retning. I en Megafon-undersøgelse for Politiken kort før jul, svarede 27 procent, at de vil arbejde mere med lavere skat, mens kun to procent ville drosle arbejdet ned.

Men en ting er undersøgelser, noget andet er virkeligheden. Derfor forsøgte professor Jørgen Goul Andersen tilbage i 2003 til 2005 at gennemføre en slags naturligt eksperiment for Ugebrevet Mandag Morgen. Et repræsentativt udsnit af danskere blev her spurgt, om de havde tænkt sig at ændre deres arbejdsmængde, når skatten blev sænket i 2004. Knap fire procent svarede, at de ville arbejde mere. Det store flertal på 90 procent af de adspurgte svarede, at de ikke ville ændre deres arbejdsmængde.

De samme personer blev så i slutningen af 2004 spurgt, hvad de rent faktisk havde gjort med deres arbejdsmængde efter skattesænkningen. Blot to procent havde øget deres arbejdsmængde. 93 procent havde ikke foretaget nogen ændringer.

Økonomer holder fast

Til trods for at mange undersøgelser peger i retning af, at danskerne ikke vil arbejde mere, så fastholder næsten det samlede korps af danske økonomer i lighed med Skattekommissionen, at skattelettelser vil føre til et øget arbejdsudbud i en eller anden form.

Den borgerlige tænketank CEPOS er nået frem til, at man med en skattelettelse på 50 milliarder kroner – i form af en sænkelse af marginalskatten til 40 procent – vil øge arbejdsudbuddet med 40.000-50.000 personer.

Skatteministeriet har i deres omdiskuterede rapport om skatternes økonomiske virkning – også kaldet Støv-rapporten – nåede frem til, at en skattelettelse på fem milliarder kroner i bedste fald vil kunne øge arbejdsudbuddet med knap 16.000 personer.

Og Det Økonomiske Råd har i deres rapport fra efteråret 2008 regnet sig frem til, at en skattelettelse på 1,25 milliarder kroner vil få 2.000 personer ekstra til at tilbyde deres arbejdskraft.

Selv Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har indikeret, at en sænkning af skatter vil føre til et større arbejdsudbud. Det skete, da Ritzau i januar i et forsøg på at få trukket fronterne op i skattedebatten bad CEPOS, AErådet og Danske Bank om at give hver deres bud på, hvor meget skatterne skal sænkes med for at øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer, som er målet med skattereformen.

Billigst var det – overraskende nok – ifølge AErådet, som mente, at man kunne nøjes med en skattelettelse på 12 milliarder kroner – i form af at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. CEPOS mente, at det ville koste 16 milliarder kroner. Mens Danske Bank var topscoreren med sit bud på 20 milliarder kroner.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der tidligere har været formand for Det Økonomiske Råd, mener også, at uenighederne blandt økonomer er yderst begrænsede på netop dette punkt.

»Der er en rimelig overensstemmelse om dette spørgsmål – meget af det, der fremstår som uenighed er knyttet til blandingsforholdet mellem gulerods- og hængekøjeeffekten,« siger han.

Samme holdning har professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der var medlem af Skattekommissionen.

»Alle er enige om, at skattelettelser øger arbejdsudbuddet. Det er alene den præcise størrelse, der er diskussion om,« siger han.

Meningsmålinger er værdiløse

Når økonomerne fastholder, at skattelettelser vil føre til øget arbejdsudbud, så hænger det blandt andet sammen med, at de ikke tillægger de mange meningsmålinger den store værdi.

»Man kan ikke udlede særlig meget om effekten af en konkret skattepakke på baggrund af meningsmålingerne. Dertil er undersøgelserne alt for upræcise,« siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen.

Men hvis meningsmålingerne ikke er løsningen, hvad er så? Til dato er den bedste og mest udførlige undersøgelse ifølge økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen en undersøgelse af 2.500 danskeres arbejds- og indkomstforhold fra 1996, som både Det Økonomiske Råd, Skatteministeriet og senest Skattekommissionen bygger sine konklusioner på.

Netop den undersøgelse er imidlertid ofte blevet kritiseret for at være alt for gammel og upræcis. Senest har en af forfatterne – Ebbe Krogh Graversen, der i dag er forskningsleder hos Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet – sagt, at han nok ville lave undersøgelsen en gang til for at se, om det »vi fandt ud af den gang, stadig holder stik.«

Både Peter Birch Sørensen og Torben M. Andersen så også gerne, at der blev foretaget yderligere undersøgelser.

Egentlig havde Skattekommissionen også gerne gennemført en ny og grundig undersøgelse, inden de kom med deres anbefalinger, men det var der ikke mulighed for, fortæller professor i økonomi og medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen.

»Skal det være rigtig videnskabeligt, så tager det flere år at foretage den slags undersøgelser. Det har der ikke været tid til. Men det ville da være rart, hvis der var flere og nyere undersøgelser,« siger han og fortsætter:

»Det er et helt fundamentalt problem, at ordentlige data på det her område er svære at få fat på.«

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen er det også en af årsagerne til, at Skattekommissionen har været så konservativ i sit skøn over det øgede arbejdsudbud. Det anslås til at være på 24.000 fuldtidsbeskæftigede, hvis alle forslagene fra Skattekommissionen realiseres.

»Vi har ikke nogen grund til at risikere at blive beskyldt for at være alt for optimistiske. Så selv om vi måske inderst inde mener, at skattelettelser får større betydning for arbejdsudbuddet, så har vi valgt at gå forsigtigt frem. Vi vil ikke beskyldes for skønmaleri,« siger Bo Sandemann Rasmussen.