Vækstplan vil give ringere kommunal service

Af | @MichaelBraemer

Regeringens vækstplan medfører besparelser i kommunerne. Næste år har kommunerne to milliarder mindre til service, og borgmestre forudser fyringer og serviceforringelser. Selv om nulvækst i den offentlige sektor er officiel Venstre-politik, ømmer også V-borgmestre sig ved udsigten til bidende økonomisk frost.

Foto: Foto: Thinkstock

EN KOLD TID Løftebrud af værste kaliber. En meningsløs overraskelse, man ikke havde brug for. Og et benspænd, som vil føre til negativ vækst i den kommunale økonomi, dårligere velfærdsydelser og fyringer.

Lige så stor begejstringen er i erhvervslivet for regeringens Vækstplan DK, lige så stor er harmen over planen i kommuner, som har udsigt til økonomiske frostgrader i perioden frem til 2020.

I regeringens 2020-plan fra sidste år var der fastsat en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent hvert år frem til 2020. Nu sættes væksten ned til 0,4 procent i 2014. Og den begrænsede vækst kommer kun regioner og stat til gode. Kommunernes økonomi beskæres nemlig samlet med to milliarder kroner i forhold til deres budget for i år.

Det vil få konsekvenser for kommunerne og deres velfærdsydelser, mener kommunalforsker Kurt Houlberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA.

»Rammen for kommunernes serviceudgifter bliver mindre. Samtidig har kommunerne igennem en årrække oplevet stigende sundhedsudgifter og vil formentlig også gøre det fremover. Og når der er udgiftsområder, der vokser, så vil der i sagens natur være andre områder, hvor der nu skal spares endnu mere,« siger han. 

Kommuner finansierer lavere skat

Thomas Adelskov, socialdemokratisk borgmester i Odsherred Kommune, tvivler stærkt på, at den nedsættelse af selskabsskatten, som har været ’det store nummer’ i vækstpakken, vil gøre den store forskel i forhold til den krise, Danmark befinder sig i. Og at sende regningen for skattenedsættelsen ud i kommunerne, mener han, er helt misforstået.

»Vi er i en hård økonomisk krise i Danmark og har også strammet balderne gevaldigt i kommunerne, hvor vi i forvejen kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Odsherred sidder vi og kigger efter 35 millioner kroner i næste års budget på grund af blandt andet faldende befolkningstal. Nu har vi så udsigt til at skulle finde fire-fem millioner kroner ekstra, fordi man vil finansiere selskabsskattelettelser med kommunale midler, og så stopper morskaben. Det giver ingen mening,« mener Thomas Adelskov.   

 

Hans borgmesterkollega i Lyngby-Taarbæk, Søren P. Rasmussen (V), deler frustrationen.

»Først gik S og SF til valg på en årlig vækst i det offentlige på 1,4 procent og blev valgt på det. Men rammen blev på 0,8, og det justerer vi ind og planlægger efter. Men så går der ikke ret lang tid, før man ændrer det igen. Det er en stop-and-go-politik, der gør det fuldstændig umuligt at planlægge,« mener han.

Socialdemokratisk splid

Thomas Adelskov er direkte uenig med sine partifæller i det regeringsbærende parti i begunstigelsen af det private erhvervsliv på bekostning af den offentlige økonomi.

Han mener, at det er umuligt at nå målet i Vækstplan DK om forbedret offentlig service og 10.000 flere job i den offentlige sektor i 2020.

I de senere år har de nemlig brugt langt færre penge, end de har haft lov til, af frygt for at blive straffet for overforbrug. Og den samme psykologiske mekanisme vil gøre sig gældende nu, hvor rammen sænkes mod nul, pointerer han.

»Når vi lander et stykke under budgettet, er det jo af frygt for at bruge for meget og blive straffet. Det er ikke sådan, at vi bare kan flå en masse penge ud af budgettet. Vi har allerede været gennem store sparerunder og skåret personalet med over 300 medarbejdere. Og jeg har svært ved at se, hvor vi kan finde de penge, vi nu kommer til at mangle, uden at det fører til serviceforringelser og yderligere fyringer,« siger han.

Fyringer på vej

Samme nedslående melding til regeringen kommer fra Lyngby-Taarbæk, hvor borgmester Søren P. Rasmussen ser den nuværende vækst på 0,8 procent som en nulvækst i lyset af det pres, kommunen er udsat for i form af både flere børn og et voksende antal plejekrævende ældre. Alt derunder er derfor lig med minusvækst i hans regnebog.

»Vi har kun én vej, og det er at spare. Men da 80 procent af vores udgifter er lønninger, kan det her ikke få andre konsekvenser, end at der er medarbejdere, som må afskediges. Når det sker, forsøger vi altid at undgå, at det fører til ringere service. Men når vi er oppe i de her beløbsstørrelser, så kan det ikke ske, uden det kan mærkes,« siger han.

Heller ikke i Helsingør Kommune er borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) i stand til at love hverken flere ansatte eller bedre service i årene frem mod 2020 med de vækstrammer, kommunerne bliver underkastet.

Ifølge Vækstplan DK forøges det offentlige forbrug gradvis fra 0,4 i 2014 til 0,75 i 2018 og vil ligge fast på det niveau frem til 2020. Men sammenlagt beskæres de offentlige forbrugsudgifter med 6,3 milliarder kroner i forhold til regeringens hidtidige 2020-plan.

»Vi har i forvejen holdt voldsomt tilbage for ikke at komme i en strafsituation, og med de rammer tror jeg, vi er nødt til fortsat at holde igen. Jeg håber, vi kan beholde det antal medarbejdere, vi har nu. Men jeg tvivler voldsomt meget på, at antallet kommer til at stige. Så skal der ske nogle ting, vi ikke kender til på nuværende tidspunkt,« siger Johannes Hecht-Nielsen.

Noget helt andet

Ingen af de to Venstre-borgmestre bliver mildere stemt af at blive mindet om, at deres partiformand, Lars Løkke Rasmussen, i november 2012 på partiets landsmøde gjorde nulvækst i den offentlige sektor til en erklæret politisk målsætning. Der er timingen til forskel, mener de.

»Jamen, jeg er fuldstændig enig i, at det offentlige skal gennem en transformation på rigtig mange områder, hvor vi skal diskutere, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Men det kræver tid og rum, hvis vi skal gøre det ordentligt. En langsigtet plan, hvor politikerne melder ud, at de i løbet af fem-ti år forventer sådan og sådan i procenter og beløb og så i en fælles kommunikation til borgerne afstemmer forventningerne til den offentlige service. Man kan ikke bare gøre det ved at love mere og levere mindre,« mener Søren P. Rasmussen fra Lyngby-Taarbæk.

Johannes Hecht-Nielsen fra Helsingør supplerer:

»For mig er det væsentligste vækst, og at samfundet som helhed får flere arbejdspladser. Der er nok også nogle job i denne vækstplan som følge af den øgede anlægsramme, vi får tildelt, og det er udmærket. Men samtidig har vi borgernes forventninger til offentlig service, som er højere end den, samfundet kan bidrage med. Det er en udfordring, og i forhold til den var vi kommet et skridt længere, hvis vi tidligere havde sat den dagsorden, vi sidder med i dag om begrænset vækst i den offentlige sektor.«

Smukke ord

I Vækstplan DK satser regeringen på at opretholde og endda forbedre det offentlige serviceniveau trods det lavere offentlige forbrug. Det skal ske ved hjælp af en intensiveret og ambitiøs moderniseringsindsats med blandt andet øget brug af digitalisering og velfærdsteknologi, bedre indkøb, offentlig-privat samarbejde og bedre ledelse. Værdien af den indsats udgør i planen 12 milliarder kroner.

’Vældig smukke ord’ siger Helsingør-borgmester Johannes Hecht-Nielsen og ord, han i princippet er enig i. Men problemet i regnestykket er ifølge ham for det første, at kommunerne allerede har gennemført mange af de ting, der skulle kompensere for de færre penge, kommunerne nu får til rådighed. For restens vedkommende støder forslagene på en politisk virkelighed, som han mener, at Christiansborg-politikerne er på behagelig afstand af.

»Mange er stadig modstandere af, at vi rører ved områder, der er tæt på borgerne. Det vil altid blive opfattet som forsøg på nedskæringer, hvis vi vil bruge færre penge på et område, der berører dem,« pointerer han.

Heller ikke de øvrige borgmestre mener, de kan hente meget mere på den konto.

»Vi har allerede gennemført en effektiviseringsplan hos os gennem de seneste tre år og henter 100 millioner kroner årligt på alt fra udbud til indkøb. Christiansborg-politikerne har en tendens til at overse, at vi er forskellige steder i vores udvikling som kommuner og skærer alle over én kam,« lyder kritikken fra Lyngby-Taarbæks borgmester.

Kollektiv sanktionspanik

Reduktionen af den kommunale serviceramme med to milliarder kroner falder på et tidspunkt, hvor kommunerne i forvejen er præget af det, som kommunalforsker Kurt Houlberg fra KORA kalder ’kollektiv sanktionspanik.’

Den består i, at alle kommuner handler, som om et eventuelt overforbrug fra deres side vil få straffen til at vælte ned over dem, hvor det faktisk er kommunernes samlede økonomi, der er under overvågning og udløser straf i tilfælde af overforbrug.  

»Hidtil har sanktionerne medvirket til den historisk enestående situation, at kommunerne budgetterer med mindre, end de må, og så oven i købet ender med at bruge mindre, end de har budgetteret med. Så oven i at den kommunale serviceramme sænkes med to milliarder kroner næste år, risikerer man, at kommunernes serviceudgifter reduceres yderligere,« siger Kurt Houlberg.

Voldsomme prioriteringer på vej

Professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet mener dog, at man med den nye budgetlov, der træder i kraft i forbindelse med den næste finanslov, får et styringsværktøj i forhold til den kommunale økonomi, som gør det muligt at nå meget tættere på de politiske mål, der bliver sat.

Men det udelukker ikke voldsomme diskussioner og prioriteringer i kommunerne i årene fremover på grund af de lavere vækstrater, understreger han.

»Der vil hele tiden være områder, hvor der sker en udvikling, som skaber behov for flere ressourcer – for eksempel sundhed.  Så må man til gengæld finde andre områder, der skal have færre ressourcer. Prioriteringen bliver selvfølgelig hårdere, når der ikke kan fyldes flere penge i den kommunale kasse,« mener Torben M. Andersen.

Det vil ikke blive lettere af, at borgernes forventninger til velfærdsydelser stiger. Det er meningsløst, når man fra politisk side opererer med et begreb som ’uændrede standarder’ for offentlig service, for kravene til standarderne ændrer sig, påpeger han.

»Hvis vi kunne have holdt uændrede standarder i forhold til, hvad vi havde i 1960, havde det været en billig omgang. Men det er netop en præmis i et velfærdssamfund som det danske, at de løsninger, som samfundet tilbyder, skal være på et tidssvarende niveau. Ikke noget andenrangs som i USA, hvor man skal supplere med tilkøbsydelser. Det forhold vil bidrage yderligere til en hård prioritering i den begrænsede kommunale økonomi,« forudser han.

Konkrete anvisninger efterlyses

Torben M. Andersen vil ikke afvise, at man kan komme langt med en effektivisering af den offentlige sektor. Men han savner i regeringens vækstplan en mere konkret anvisning af, hvordan man skal gennemføre den, og hvordan man følger op på den.

»Det er relativt let for politikerne at sige, at vi løfter effektiviteten med et givet antal milliarder. Men hvordan gør man det? Man kan ikke bare tage 12 milliarder ud af den kommunale økonomi og gå ud fra, at kvaliteten af velfærden stadig vil være den samme eller vil udvikle sig positivt. De har nogle måleproblemer, de må tage stilling til, hvis de vil sikre sig, at det faktisk sker. Ellers er det bare retorik,« siger han.

Selv om Vækstplan DK på grund af beskæringen af den offentlige beskæftigelse ikke er en jobpakke på den korte bane, ser chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Martin Madsen positivt på regeringens plan. For den bidrager til den danske konkurrenceevne og langsigtede vækst, mener han.

At den skulle opfylde Venstre-formandens hede drømme om nulvækst i den offentlige sektor, afviser han blankt.

»Man kan hurtigt få det til at lyde som om, man skærer til et lavere offentligt forbrug, men det er ikke det, der sker. Der er jo vækst i det offentlige forbrug frem til 2020, bare mindre. I 2020-planen fra sidste år opererede man med 20.000 flere offentligt ansatte i 2020, nu er det 10.000. Løkkes nulvækst over en længere årrække ville derimod give et minus i 2020 på 30.000 offentligt ansatte ifølge beregninger fra Finansministeriet – altså en forskel på 40.000,« påpeger han.

Må vi så få ro

I Kommunernes Landsforening (KL) erklærer formand Erik Nielsen, socialdemokratisk borgmester i Rødovre, sig enig i behovet for at forbedre erhvervslivets rammevilkår, så der kan komme gang i væksten og beskæftigelsen. Det har kommunerne bidraget til med stor ansvarlighed, konstaterer han og markerer samtidig, at det nu må være slut med indgreb i den kommunale økonomi.

»Kommunerne har siden 2009 bidraget markant til genopretningen af dansk økonomi. Vi har reduceret vores udgifter og vores personaleforbrug, og kommunernes andel af det offentlige forbrug er faldet. Derfor skal der nu være ro om kommunernes velfærdsydelser, og det har vi sikret. Hvis regeringen strammer yderligere de kommende år, må andre dele af den offentlige sektor holde for,« siger Erik Nielsen i en pressemeddelelse.