Vækstplan hjælper polske håndværkere

Af | @IHoumark

Med sin vækstplan sætter regeringen skub i byggeri og renoveringer. Det vil sende et ukendt antal job i hænderne på udenlandske håndværkere. Fagbevægelsen forsøger at sikre, at så mange nye job som muligt lander på danske hænder og presser på, for at boligselskaber og kommuner bliver aktive i kampen mod social dumping.

Foto: Foto: Jens Dresling/Polfoto

POLSK VÆKST Der er udsigt til, at endnu flere polske, tyske og andre udenlandske håndværkere kommer til Danmark. De kommer som følge af regeringens Vækstplan DK, som sætter skub i byggeriet. I forvejen har antallet af udenlandske håndværkere ifølge officielle tal været stærkt stigende gennem de senere år.

Regeringen vil genindføre fradraget for private boligejeres udgifter til håndværkere. Det skal nok give job til flere polakker. Det vurderer Jacob Maare, som ejer bureauet Workforce.dk, der forsyner danske byggepladser med polske håndværkere.

»Håndværkerfradraget bliver godt for os, for nu husejerne kan få fradrag for arbejdet, bliver det endnu billigere for danske husejere at bruge polske håndværkere,« siger Jacob Maare.

Han oplyser, at han ingen problemer har med at skaffe flere polske håndværkere:

»Vi har i forvejen meget at lave, og nu får vi med vækstpakken sikkert endnu mere at bestille. Vi har dog heldigvis et ubegrænset antal medarbejdere, for desto mere vi får at lave, desto flere henter vi herop fra Polen.«

Mangler håndværkere til renovering

Regeringen vil med Vækstplan DK frigive fire milliarder kroner til renovering af almene boliger. Også det vil give job til flere polakker, vurderer Jacob Maare.

»Selv om der er mange ledige danske håndværkere, så er der en del entreprenører, som ikke kan skaffe den arbejdskraft, de skal bruge til renoveringer. Så her bliver der sikkert også brug for flere polske håndværkere,« siger Jacob Maare.

Nye polske håndværkere, som i kølvandet på vækstpakken kommer til Danmark, bliver ikke ensomme. Der er nemlig kommet stadig flere udenlandske håndværkere hertil gennem de senere år, fremgår det af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database Jobindsats.dk.

I første kvartal 2011 var der således 7.700 udlændinge beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen, mens der i fjerde kvartal 2012 var 13.400. Om den reelle stigning er så stor – eller for den sags skyld større – vides dog ikke, da tallene skal tages med et stort gran salt. Blandt andet fordi et ukendt antal udlændinge ikke bliver registreret.

Fokus på klausuler

I fagbevægelsen forsikrer formanden for 3F’s Byggegruppe og fagbevægelsens Bygnings-Anlæg-Træ Kartel (BAT) Peter Hougård Nielsen, at fagforeningerne gør et stort stykke arbejde for, at jobbene fra vækstpakken kommer til at tilfalde danske håndværkere.

Han har fokus på, at de fire milliarder kroner til renovering af almene boliger bliver anvendt på en måde, så arbejdet bliver udført på vilkår, som danske håndværkere kan arbejde under.

»Fra 3F’s side kontakter vi mange boligselskaber og kommuner for at få dem til at opstille arbejdsklausuler, så byggerier og renoveringer foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Samtidig presser vi på for at få dem til at følge op på klausulerne. Det kniber nemlig med at få dem ført ud i livet,« siger Peter Hougård Nielsen.

Han henviser til en undersøgelse udført af Beskæftigelsesministeriet. Ifølge Fagbladet 3F viser undersøgelsen, at 57 kommuner kræver dansk løn hos de byggefirmaer, der skal arbejde på kommunale byggepladser. Men 49 kommuner af disse kommuner gør ikke noget for at sikre, at firmaerne også overholder kravet om dansk løn.

Der er imidlertid ikke behov for i klausuler at forlange danske løn- og arbejdsforhold, når boligselskaberne nu skal til at udføre renoveringer for fire milliarder kroner. Det mener direktør for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

»I stedet for klausuler tror vi meget mere på frivillige aftaler, hvor boligselskaber og kommuner som bygherrer aktivt følger op på, om arbejdsmiljøet er i orden. Nogle gange medfører klausuler bare, at bygherrer lægger ansvaret fra sig, når først byggeriet er gået i gang,« siger Lars Storr-Hansen.

Udlændinge er fleksible

Dansk Byggeri anslår, at alene håndværkerfradraget og pengene til renovering af almene boliger kommer til at kaste omkring 12.000 job af sig i år og næste år. Det kan man sammenholde med, at ni procent af de beskæftigede inden for bygge og anlæg i dag er udlændinge, viser Ugebrevet A4’s beregninger på baggrund af myndighedernes tal.

Om udlændingene så får ni procent af jobbene fra vækstpakken, er svært at spå om. Det oplyser ph.d-stipendiat og arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet.  Faktisk kan udlændingenes andel blive større.  

»Udlændingene inden for byggeriet er generelt fleksible og hurtige til at stille sig til rådighed. De er en slags arbejdskraftreserve, som ret hurtigt kan tages ind, når der som med Vækstplan DK skabes nye job på ret kort tid. Derfor kan udlændingenes andel af de ekstra job godt gå hen og blive mere end de ni procent,« vurderer Jens Arnholtz.

Danskere har gode chancer

Peter Hougård Nielsen fra 3F’s Byggegruppe tror og håber, at langt de fleste job fra vækstpakken vil gå til danske håndværkere. For tiden er der alene i 3F’s a-kasse over 7.000 arbejdsløse bygningsarbejdere.

»Nogle af de nye job fra Vækstplan DK vil givetvis gå til udlændinge, men jeg er overbevist om, at langt hovedparten vil gå til vores medlemmer. Der er rigtig mange ting, som peger i den retning,« siger Peter Hougård Nielsen.

Han peger blandt andet på, at myndighederne har skærpet indsatsen mod social dumping med flere kontrolaktioner og bøder. Lovkravene er også blevet styrket. For eksempel skal håndværkerbiler nu udenpå være forsynet med firmaets virksomhedsnummer, og ved byggepladser skal man kunne se navne på de firmaer, der arbejder der.

»Ud over at myndigheder og regeringen har fokus på at dæmme op for social dumping, så har 3F også gang i en ekstraordinær indsats til 10 millioner kroner, så det bliver sværere og sværere for udenlandske firmaer og deres danske samarbejdspartnere at snyde på vægten,« siger Peter Hougård Nielsen.

I Dansk Byggeri er vurderingen også, at de fleste job fra vækstpakken kommer til at gå til danske håndværkere.

»BoligJob-ordningen kommer især små og mellemstore byggevirksomheder til gode, og her er langt de fleste ansatte danskere. Samtidig er der tale om hvidt arbejde, fordi der stilles krav om fakturaer og opgivelse af virksomheds-numre. Det vil sige, at de udenlandske håndværkere, der arbejder sort, er ude af billedet,« siger direktør Lars Storr-Hansen.

Han føler sig også ret overbevist om, at udskiftning af vinduer og andre former for renovering af almene boliger vil blive udført fortrinsvis af danske håndværkere.

»Markedet for renovering af almene boliger er præget af en række mellemstore danske firmaer, der hovedsageligt beskæftiger danske håndværkere,« forklarer Lars Storr-Hansen.