BØRNEKULTUR

Vækst og velfærd - det er da ikke en opgave for børn!

Af

Interview: Skal børnekulturen opdrage de mindste til at blive dygtige medarbejdere, der kan skabe vækst og velfærd? Ifølge Mads Geertsen, også kendt som Onkel Reje, skal ungerne først og fremmest have fantasi og ballade. Det er med til at stimulere en vigtig form for mental vækst, siger han.

Onkel Reje er pinligt politisk ukorrekt. 

Onkel Reje er pinligt politisk ukorrekt.  Foto: DR

»I dag er der rigtig mange aktører, som gør hvad de kan for at passe børn ind til arbejdsmarkedet og få proppet ting ind i skallen på dem, som nærmest skal kunne bruges 1:1 senere hen, til opretholdelse af vækst og velfærd. Sommetider på bekostning af fantasien. Og netop fantasi og ballade er med til at stimulere en vigtig form for mental vækst – åbne en verden til sjove perspektiver og anderledes muligheder.«

Ordene kommer fra Mads Geertsen, manden, som mange danske børn kender som Onkel Reje fra DR's børnekanal Ramasjang.

Hans figur er den stereotype onkel-karakter, som de fleste af os på et tidspunkt har mødt ham – spøgefuld, storrygende og pinlig politisk ukorrekt. Altid klar på en røverhistorie og en prut, hvis man trækker ham i fingeren.

Det, vi som voksne måske betragter som omvendte og anderledes måder at se verden på, ligger tættere på børns forståelse af virkeligheden Mads Geertsen

Og som sådan eksponent for en tendens i børnekulturen, hvor den opbyggelige opdragelse og dannelse skubbes til side til fordel for en mindre regelret og forudsigelige fiktionsverden.

Professor Beth Junker har overfor Ugebrevet A4 beskrevet tendensen sådan her:

»Vi er gået fra et blik på børn og unges møde med kultur, som er pædagogisk – som skulle udvikle dem og få dem til at forstå – til et blik på det, hvor kulturen skal berige børnenes egne udtryksformer, deres egne kreative udfoldelser og deres egen afsøgen af identitet,« siger Beth Juncker.

»Man har lidt efter lidt fundet ud af, at kunst og kultur har betydning i sig selv. Det er på mange måder en demokratisk arena, hvor vi får mulighed for at møde følelser og værdier, som er centrale for os, samtidig med at det spiller en stor rolle for vores livsglæde. Det er i mødet med kunsten og kulturen, at vi griner og græder og støder på andre dimensioner af tilværelsen, og på den måde er det afgørende for vores identitet,« siger hun.

Ballade og uregerlighed

Ifølge sin ophavsmand og alterego, Mads Geertsen, er Onkel Reje mere end velkommen på fjernsynsskærmen. Alkohol-afklædt og i børnehøjde, vel at mærke.

»Onkel Reje er en vigtig figur, fordi han er en katalysator for en masse ballade og uregerlighed, som i den grad savnes i børnenes univers i dag. Han er en opfordring til at bruge sin fantasi og driften mod eventyr – udfordre grænser og ikke lade sig nøje med den første og bedste forklaring på, hvorfor tingene er som de er,« forklarer Mads Geertsen, der siden 2012 har lagt både idé og krop til den populære tv-karakter.

Med Onkel Reje som fakkelbærer plæderer Mads Geertsen for den del af børnekulturen, der styrer godt og grundigt uden om ’rigtigt og forkert’.

»Det, vi som voksne måske betragter som omvendte og anderledes måder at se verden på, ligger tættere på børns forståelse af virkeligheden. De har nemt ved at tænke abstrakt og skørt og vrøvlet. Ligesom Onkel Reje. I hans verden handler det ikke om at koncentrere sig om at tænke logisk eller gå en bestemt vej med nogle døde informationer. Man skal ikke bare passe ind – man kan få tingene til at passe i sig selv,« lyder Mads Geertsens forklaring.

Selvom entreprenørtanken er meget moderne i dag, er den blevet det på sådan en business school-trendy måde, som ikke tager hensyn til, at alle kan skabe noget Mads Geertsen

Så er der serveret

Med sine 45 år er Mads Geertsen barn af en tid, hvor konceptet børnekultur endnu havde en begrænset rækkevidde. Han sad ikke klinet til tv-skærmen og fik underholdningen serveret, tværtimod. Fantasi-motoren skulle smøres andetsteds og blev det blandt andet i farens værksted, hvor huler, spøgelsestog og saftevandsdiskoteker med papkassebands fik liv. Et ifølge Mads Geertsen ikke uvæsentligt udgangspunkt for hans evne til at arbejde kreativt i dag. Og et aspekt af børnetilværelsen, der med tiden har ændret klang.

»Den præmis, der handler om, at man selv skal yde noget for at få tingene til at ske, er sjælden i børnenes verden i dag. Vi vil så gerne have, at de har det sjovt, og tilbyder dem en masse aktiviteter, men det hele er tit lavet klar på forhånd. Selvom entreprenørtanken er meget moderne i dag, er den blevet det på sådan en business school-trendy måde, som ikke tager hensyn til, at alle kan skabe noget,« forklarer Mads Geertsen og tilføjer:

»Børnekulturen skal være med til at give børnene et sprog, lukke verden op og nære troen på, at man godt selv kan tage stilling til og løse tingene.«

Som når Onkel Reje for eksempel går i gang med noget rigtig tosset.

»Typisk sker der det lige inden, at han spørger ud mod seerne: ’Skal vi ikke gøre det?’ Og dermed bliver balladen ikke kun på Onkel Rejes regning, men også på seernes. Der foregår en leg med den indforståethed. En leg, som i sidste ende skal animere til, at man selv tager stilling til det, der finder sted,« lyder det fra Mads Geertsen.

Man kan ikke lave grin med Putin, så børnene forstår det. Mads Geertsen

Samfundssatire i børnehøjde

Den direkte inddragelse af publikum er et greb, Mads Geertsen husker sit eget sælsomme førstegangsmøde med. Dengang Thomas Winding og Poul Nesgaard fra den anden side af fjersynsskærmen, i børneprogrammet ’Op på ørerne vi er kørende’, invitererede med indenfor i en verden (bogstaveligt talt) vendt på hovedet. I autentiske 70’er-tableauer, hvor det meste kunne ske.

Når den fysiske scene for Onkel Rejes udskejelser i dag bliver sat, er det med de to kulturkoryfæers nærmest teaterlignende opstillinger in mente.

»I Onkel Reje vil vi gerne tale om verden – ikke det indre i mennesket, men den verden, der omgiver os,« forklarer Mads Geertsen.

»Her kan opbygningen af tableauerne være en god indgang til at sige: ’det handler om det her’, og vise børnene en bid af samfundet på en sjov måde.«

Det gælder om at aktivere hjernen og ikke kun hjertet – sætte gang i overvejelser og ikke bare lade sig lulle ind i følelser. Rigtig gerne med satiren som brændstof.

»I børnenes verden er samfundet meget lille – de kender Dronning Margrethe og Gud og julemanden og deres far og mor og onkel og tante. Man kan ikke lave grin med Putin, så børnene forstår det. Men så kan man for eksempel lave sjov med, hvad man egentlig kan spise, og om man kan flyve, hvis man tager en ballon i hånden, der er stor nok,« siger Mads Geertsen.

Ja, og eventuelt navngive en af børneuniversets figurer Putin, så også de velbevandrede voksne kan le med.

Grine af verden sammen

Ifølge Mads Geertsen er der nemlig ikke noget federe end at kunne grine af verden sammen, på tværs af generationer og forskelligheder. Når børnekulturen antænder oplevelser af den art, udfylder den for alvor en vigtig plads.

»Jeg synes, den fineste form for børneunderholdning er den, hvor man ikke isolerer børn og siger, at det skal være udelukkende for dem, men hvor alle i princippet kan være med. Man har en tendens til at segmentere – os og dem, unge og gamle, de kloge og mindre klog. Også inden for kulturen. Man glemmer, at den verden, børnene går rundt i, er fyldt med voksenlag, og at det ikke er fremmed for børn, at verden rummer de lag. Selvom der er en masse af det, vi voksne snakker om, børnene ikke forstår en brik af, kan deres møde med det give anledning til spørgsmål, refleksion og ikke mindst en følelse af fællesskab. Og det er vigtigt,« slutter han.