INTERVIEW

Troels Lund træt af skåltaler: Kom nu i gang med at ansætte det grå guld

Af Iver Houmark Andersen

Der bliver holdt for mange festtaler om det grå guld, mens der er en anden barsk virkelighed for arbejdsløse seniorer. Det mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og lover ny indsats for seniorer. Kontanthjælps-modtagerne er også blevet svigtet af systemet, mener Venstre-ministeren.

»Jeg har selv haft familiemedlemmer, som gerne vil blive længere tid på arbejdsmarkedet, men hvor der ikke nødvendigvis hang masser af job på træerne. Arbejdsgiverne var bekymrede for seniorernes alder, og om det nu bare var et år eller to, de ville have jobbet,« siger Troels Lund Poulsen.

»Jeg har selv haft familiemedlemmer, som gerne vil blive længere tid på arbejdsmarkedet, men hvor der ikke nødvendigvis hang masser af job på træerne. Arbejdsgiverne var bekymrede for seniorernes alder, og om det nu bare var et år eller to, de ville have jobbet,« siger Troels Lund Poulsen.

Foto: Sophia Juliane Lydolph, Scanpix

I skåltalerne får de ældre på arbejdsmarkedet god plads.

Det bliver fremhævet, at det for samfundets skyld og velfærdsstatens overlevelse er uhyre vigtigt, at flere ældre bliver ved med at arbejde langt op i årene. Regeringen har endda planer om at hæve pensionsalderen.

Men værdien af det grå guld styrtdykker, når talen er slut, og seniorerne skal finde et job. De har ofte alt for svært ved at få job og bliver ladt for meget i stikken. 

Det giver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtryk for i et interview med Ugebrevet A4. Han vil have en langt mere aktiv politik over for seniorerne.

Langt fra ord til handling

»Mange af dem, jeg kender, taler om, hvor vigtigt det er, at folk får mulighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men jeg ved også, at i de festtaler, som der bliver holdt om seniorer, der er der langt fra det, man siger, til det man så gør,« siger Troels Lund Poulsen.

Den 41-årige topminister hører i sit privatliv om vanskelighederne for de gråhårede. 

»Jeg har selv haft familiemedlemmer, som gerne vil blive længere tid på arbejdsmarkedet, men hvor der ikke nødvendigvis hang masser af job på træerne.«

»Arbejdsgiverne var bekymrede for seniorernes alder, og om det nu bare var et år eller to, de ville have jobbet.«

Man må ikke gøre det mere besværligt at være senior.

Troels Lund Poulsen stiller i udsigt, at seniorerne vil få nogle nye tilbud og muligheder fra regeringen. 

»Hvis man gerne vil have, at folk bliver på arbejdsmarkedet, så skal der en mere aktiv seniorpolitik til. Man må ikke gøre det mere besværligt at være senior.«

Inden 1. juli regner regeringen med at komme med et udspil til, hvordan man kan få folk til at gå senere på pension. Formodentlig vil VLAK-regeringen forsøge at få pensionsalderen hævet. Men i samme åndedrag skal der gøres noget for de ældre på arbejdsmarkedet, mener ministeren.

»I min verden er det afgørende, at der kommer en politisk markering af, at vi prioriterer seniorerne. Og også gennem nogle incitamenter søger at fastholde dem længere tid på arbejdsmarkedet.«

Hvad der konkret skal gøres, for at få ældre til at knokle på i længere tid, vil ministeren dog ikke afsløre.

»Hvad der kommer til at ske i forhold til senior-området, vil jeg ikke botanisere i her i dag.«

Artiklen fortsætter efter kommentaren fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Troels Lund Poulsen kunne have hentet gode råd i en seniorpolitisk tænketank, som SR-regeringen nedsatte. Men den mulighed har han ikke, for da Venstre dannede regering i 2015, afskaffede partiet som noget af det første en seniorpolitisk tænketank.

Seniorjob fredet?

På det seneste har Kommunernes Landsforening og herfra borgmester Michael Ziegler (K) argumenteret for, at ordningen med seniorjob skal nedlægges. Det er en ordning, hvor arbejdsløse seniorer kan forlange af kommunen at få et job, når de har mistet deres dagpenge.

Adspurgt om han freder seniorjob, siger Troels Lund Poulsen:

 »Jeg noterer mig det, som Michael Ziegler siger. Og det er ikke sådan, at jeg bare siger, at han løber en åben dør ind. Det mener jeg bestemt ikke.«

Oversat fra politiker-dansk til et mere jordnært sprog: Kommunerne kan glemme alt om, at seniorjobordningen forsvinder. I hvert fald i den nærmeste fremtid. 

Da V-regeringen i 2016 spillede ud med sin 2025-plan, var der nogle bud på, hvordan nedslidte og invaliderede ældre kunne få bedre hjælp end nu. Der var dog kritik af, at håndsrækningen til de nedslidte og syge seniorer var for ringe. 

Ældre skal afhjælpe flaskehalse

Troels Lund har en oplevelse af, at de ældre på arbejdsmarkedet er blevet overset. Og at de kan være med til at forhindre, at der opstår udbredt mangel på arbejdskraft. De såkaldte flaskehalse.

»Lige om lidt tror jeg, vi kommer til at opleve en kæmpe stor diskussion om mangel på arbejdskraft. Det understreger behovet for - at alle dem, der kan og har lyst til at blive i job - dem skal vi gøre noget mere aktivt for.«

At få flere ældre på jobbet kan modvirke, at opsvinget i Danmark kører i grøften.

»Det er en måde at undgå potentielt kommende flaskehalse, som kan ramme vores samfund med stor kraft. Ofte er vi jo for sent på den med at løse flaskehals-udfordringer, som opstår. Som regel overhaler virkeligheden tallene.« 

216.000 underskrifter gør indtryk 

I dag, fredag, skal Troels Lund Poulsen i Folketinget redegøre for regeringens planer for en højere pensionsalder. Det sker efter ønske fra SF på baggrund af fagforbundet 3F's indsamling af underskrifter mod højere pensionsalder. En indsamling som lige nu har rundet 216.000 underskrifter. 

»Selvfølgelig gør de 216.000 underskrifter indtryk, og man vil kunne se i vores kommende udspil, at vi har reflekteret over danskernes bekymringer. Blandt andet for hvad der skal ske med nedslidte.«

- Men Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet virker på forhånd meget afvisende over for planerne om højere pensionsalder?

»Ja, jeg har noteret mig, at mange mener, at vi ikke vil komme nogle vegne. Men jeg føler mig ret sikker på, at DF og S vil komme til forhandlingsbordet.«

»Der er nok mange, der har glemt, at da man i 2006 lavede en velfærdsreform med store ændringer af tilbagetræknings-alderen, da virkede den parlamentariske situation også låst forud for forhandlingerne.« 

Mennesker er blevet efterladt, fordi man ikke har interesseret sig for dem. Det er en trist, trist, trist situation.

Det er ikke kun seniorernes plads på arbejdsmarkedet, der optager ministeren. For Troels Lund Poulsen er det lige så afgørende, at langt flere kontanthjælpsmodtagere bliver en del af  ’det arbejdende fællesskab’, som han udtrykker det.

Han kalder det en ’falliterklæring’ og et ’svigt’, at tusinder af mennesker i årevis er parkeret på samfundets sidelinje i stedet for at være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Årtiers fejlslagen politik

»Dybest set sidder vi her med årtiers fejlslagen social- og arbejdsmarkedspolitik. Mennesker er blevet efterladt, fordi man ikke har interesseret sig for dem. Det er en trist, trist, trist situation og et svigt fra samfundets side.«

Han mener, at de nuværende økonomisk gode tider for virksomhederne skal bruges til at få flere kontanthjælpsmodtagere i job. Ikke mindst de over 30.000 kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet til at være jobparate.

»Vi er i en situation, hvor der kommer rigtig mange folk fra andre EU-lande, som udfører ufaglært arbejde, til trods for at vi har en reserve blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere,« siger Troels Lund Poulsen. 

Der er i hvert fald nogle kommuner, hvor der er plads til stor forbedring.

I sin første tid som beskæftigelsesminister har han besøgt kommuner, hvor det med en målrettet indsats er lykkedes at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i job og gøre dem selvforsørgende. Han nævner Silkeborg, Hjørring og Aabenraa som eksempler på kommuner, som andre burde tage ved lære af. 

Som Ugebrevet A4 tidligere har fortalt, har de tre kommuner valgt at investere store millionbeløb i indsatsen for de ledige. Med ekstra sagsbehandlere på jobcentret, mere tid til hver enkelt borger og individuelle tilbud er det lykkedes at få flere i arbejde.

»Den håndholdte indsats virker,« fastslår Troels Lund Poulsen.

Mens han glæder sig over de kommuner, der har valgt at investere i de ledige og levere positive resultater, ærgrer han sig over, at andre endnu ikke er kommet i gang.

»Der er i hvert fald nogle kommuner, hvor der er plads til stor forbedring,« siger han.

Opgør med bureaukratisk bøvl

Ud over opsangen til nogle kommuner bebuder Troels Lund Poulsen et opgør med mylderet af regler, der i dag præger beskæftigelses-politikken og ind imellem tynger kommunernes arbejde. Oveni skal en refusionsreform med kontant belønning til kommuner, der får flest ledige i job, speede den lokale indsats op.

Helt central i den kommende indsats bliver også gennemgangen af 30.000 sager om kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet i over fem år.

Det er altså ikke nogen straf at arbejde.

Spørger man ministeren, om der er behov for en ny kultur i Danmark, når det gælder holdningen til at arbejde, taler han hellere om ’ret og pligt’. I øvrigt lige som en af sine forgængere i ministerstolen, socialdemokraten Mette Frederiksen.

Se ministeren tale om ret og pligt

»Jeg synes, at man i højere grad skal tilbage til diskussionen om ret og pligt. At alle, der kan arbejde, skal have muligheden for det.«

»Det er altså ikke nogen straf at arbejde. Det er godt for det danske samfund, godt for den enkelte og godt for ens familie. Det er med til at skabe rollemodeller, at mor og far står op hver morgen og passer deres arbejde.« 

Langt de fleste vil gerne bidrage, tilføjer han, men fra systemets side har man accepteret, at borgerne i stedet blot har siddet passivt på overførsler:

»Man har ikke interesseret sig for menneskene bag. Det er ikke mindst et svigt fra mange kommuners side,« siger Troels Lund Poulsen og nævner København:

»Her er tusindvis af mennesker på kontanthjælp. Mange har måske slet ikke hørt fra kommunen i flere år. Det er et svigt, som man ikke kan lægge de ledige til last. De er afhængige af, at der er et velfærdssamfund, der prøver at tage hånd om dem. Det er ikke sket.«