V-borgmestre tror ikke på Hjorts spareplan

Af | @IHoumark

Det er urealistisk at skære markant i antallet af ansatte i det offentlige, som toppen af Venstre lægger op til. Det mener syv Venstre-borgmestre, som dermed går i rette med Venstres chefstrateg, Claus Hjort Frederiksen. De vil gerne sænke skatterne, men det skal ske i respekt for, at man er tæt på smertegrænsen for beskæringer i personalet.

Foto: Illustration: Joachim Adrian, Polfoto

BAGLANDET Venstres borgmestre har stor sympati for partiets nye offensiv, der skal sikre markant lavere skatter. Men hvis der skal spares så meget, som partiets ideologiske frontløber Claus Hjort Frederiksen lægger op til, er det en umulighed.

Det er den klare melding fra borgmestrene i nogle af landets største kommuner med Venstre-ledelse, efter Claus Hjort Frederiksen har annonceret et mål om at sænke det danske skattetryk til svensk niveau.  

Ifølge beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos vil det medføre besparelser i det offentlige på i alt 65 milliarder kroner. Finder man hele denne besparelse ved at skære i personalet, vil det betyde omkring 130.000 færre ansatte i det offentlige. Det svarer til 17 procent af de ansatte i den offentlige sektor.

Men det bliver ikke i kommunerne, at der kan reduceres med så mange medarbejdere, lyder den stort set samstemmende reaktion fra Venstre-borgmestrene.

Johnny Søtrup, som er borgmester i landets største Venstre-kommune, Esbjerg, kan ikke se, hvordan man over en årrække skal kunne barbere personalet ned med op til 17 procent.

»I Esbjerg har vi været gennem sparerunder de senere år, og næste år skal vi også reducere i antallet af medarbejdere. Så set med de lokale briller kan vi ikke gå ud og reducere med 17 procent i personalet. Meget af potentialet for besparelser i kommunerne, har vi ædt os ind på. Dermed ikke være sagt, at vi ikke yderligere kan bidrage. Men 17 procent vil jeg ikke sige ja til,« siger Johnny Søtrup.  

Kommunalt bagland bør høres

Venstre-borgmester Thomas Banke fra Fredericia kan heller ikke se forslaget fra partitoppen blive til virkelighed.

»Vi har sagt farvel til hver femte administrative medarbejder i de tre år, jeg har været borgmester. Det svarer til en besparelse på 20 procent. Jeg kan ikke se, hvordan vi skulle kunne spare yderligere 17 procent af de administrative medarbejdere væk,« siger Thomas Banke.

Han sender ydermere et kraftigt signal til toppen af Venstre lige før partiets landsmøde i Herning i weekenden:

»Før man begynder at slynge besparelser i den størrelsesorden ud, er det meget vigtigt, at man konsulterer det kommunale bagland,« siger Thomas Banke.

Færre opgaver, tak

Hvis toppen af Venstre vil have kommunerne til at gennemføre massive besparelser for at finde rum til skattelettelser, må regering og folketing fjerne opgaver og bureaukratisk bøvl fra kommunerne. Det er holdningen blandt de syv Venstre-borgmestre, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Vi kan ikke reducere medarbejderstaben med 17 procent, uden at der samtidig bliver skåret opgaver væk, som vi så ikke længere skal løse i kommunerne,« siger Martin Damm, Venstre-borgmester i Kalundborg.

Den holdning deles af Venstre-borgmester i Helsingør Johannes Hecht-Nielsen.

»Man kan ikke bare skære personalet ned med 17 procent. De borger-rettede områder som folkeskolen og hjemmeplejen kan ikke skæres så meget. Der skal jo eksempelvis være mindst én skolelærer i en klasse. Man er nødt til at finde opgaver, som kommunerne ikke længere skal løse. Hvis det ikke sker, vil det aldrig kunne lade sig gøre med så stor en personalebesparelse, som der lægges op til,« siger Johannes Hecht-Nielsen.

Måske over ti år

Hvis man skal skære 65 milliarder kroner af de offentlige budgetter, som Claus Hjort Frederiksen lægger op til, betyder det en beskæring på seks procent af alle offentlige udgifter. På et spørgsmål om, hvorvidt der kan spares seks procent på driftsbudgettet i Rudersdal Kommune, svarer den nye borgmester, Jens Ive:

»Hvis du tager det over en tiårig periode, ja. Men ikke en kortere periode end det. Det tror jeg ikke på,« siger han og slår fast, at danske lønninger principielt bør stige mindre end hos vores nabolande, ligesom skatterne også skal længere ned end i dag.

Skives borgmester, Flemming Eskildsen, mener, at reallønnen skal sænkes, og at skattetrykket bør sænkes. Han afviser dog blankt at finde besparelser på Skive Kommunes budget i størrelsesordenen seks procent.

»Det er et nej. Seks procent? Jeg har hørt om en kommune, der et år skulle skære fire procent, og der skal jeg da lige love for, at det gav dønninger. At forestille sig, at vi – som har et skolevæsen, der er det tredje billigste i Danmark, og som ikke på nogen måde flotter os – skulle kunne spare så meget, det tror jeg ikke på. Det skal løses på en anden måde i givet fald,« siger Flemming Eskildsen.

Hvor er fedtet i dag?

Skive Kommune er dog allerede i sparemode, især på det administrative område, hvor der allerede er skåret de seneste år. Derfor har Flemming Eskildsen svært ved at få øje på åbenlyst fedt, som bare venter på at blive skåret væk.

»På vores administration har vi allerede skåret 17 procent - men over syv til otte år. Det med at forestille sig, at en pædagog kan have dobbelt så mange børn i en børnehave, eller at en lærer skal have flere timer i klassen, det er jo en svær øvelse at komme ind i, og der kan man slet ikke bruge de størrelser der,« siger han og peger på, at der jo også er lovgivning, som kræver, at kommunerne opretholder et vist serviceniveau.

Flemming Eskildsen oplyser dog, at Skive Kommune har seriøse forhåbninger om, at ældre bliver mere selvhjulpne, hvilket vil spare udgifter til pleje. Øget brug af teknologi vil være det, der sikrer flere besparelser, vurderer han.

Øget digitalisering nævnes af flere Venstre-borgmestre som det, der skal sikre besparelser i de kommende år.

KL-bestyrelse vil falde ned af stolene

Thomas Banke, Fredericia, vurderer helt overordnet, at kommunerne vil få et chok, hvis Hjort-planen føres ud i livet:

»Hvis man i dag siger til KL (Kommunernes Landsforening, red.), at man skal spare seks procent af udgifterne inden for en kort årrække, vil KL’s bestyrelse i første omgang falde ned af stolene. Derefter vil man stille krav om, at kommunerne i langt højere grad skal slippe for lovkrav og reguleringer. KL vil forlange frihed for kommunerne i deres måde at løfte opgaverne på,« vurderer han.

Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, er den af de seks V-borgmestre, der tydeligst angiver, at han er presset lige nu.

Faktisk skal Helsingør Kommune være heldig, hvis byrådet kan nøjes med kun at spare seks procent på driften i 2014, vurderer han.

»Der skal findes andre besparelser, og jeg er ikke engang sikker på, at seks procent er nok. Det er for eksempel stadig galt, at hver tredje af vores børn får specialundervisning. Og det er stadig galt, at mange af enkeltgrupperne behandles for ens, hvor de måske godt kunne behandles mere individuelt. Der er en lang række områder, hvor der kunne spares. Det tror jeg, vi bliver nødt til,« siger han.

Johannes Hecht-Nielsen afviser at være konkret, fordi han dermed vil foregribe et udredningsarbejde, der skal munde ud i et sparekatalog, som kommunen forventer bliver offentliggjort til foråret.

Varde kommer Hjort i møde

Varde-borgmester Gylling Haahr er den, der umiddelbart lyder mest indstillet på at komme Claus Hjort Frederiksen i møde. Det har bare en pris:

»Vi kan godt spare endnu mere. Men det kræver, at landspolitikerne også er med til at fortælle befolkningen, at det er nødvendigt med en hestekur og et fald i serviceniveauet. Hidtil er det os i kommunerne, der har måttet stå alene med sparerunder og være ’de grimme’,« siger han og maler perspektivet op i dystre farver:

»Hvis vi skal spare her i Varde, bliver det de ubehagelige ting, vi skal tage fat på. Det bliver struktur-omlægninger, som for eksempel lukning af skoler eller daginstitutioner. Og så bliver det noget med at køre en grønthøster hen over alle udgifter.«

Svært i virkeligheden

Men er det overhovedet muligt at spare så meget i den offentlige velfærd, som Claus Hjort foreslår?

Ifølge tidligere overvismand, Torben M. Andersen, bliver resultatet i hvert fald meget anderledes end i dag:

»Hvis man skal skære de offentlige udgifter med 65 milliarder kroner, er vi ude i nogle meget markante besparelser. Det vil kræve, at man prioriterer grundigt, og der vil blive nogle områder med et lavere serviceniveau. Samtidig skal man gøre sig klart, at det offentlige er så beskæftigelses-intensiv, at man næsten ikke kan undgå nedskæring i personalet,« vurderer han.

Torben M. Andersen advarer også om, at sammenligningen mellem Danmark og Sverige i forhold til skatteniveauet kan være lidt skæv.

»Når man bruger Sverige som referencepunkt, skal man sig gøre klart, at det er en indsats over mange år, der gør, at svenskerne i dag har et lavere skattetryk end det danske. Man skal helt tilbage til begyndelsen af 1990’erne for at se nogle store krisenedskæringer i Sverige. Indsatsen siden da har bestået i blandt andet skattereformer, ændringer af pensionssystemer og en hård styring af de offentlige udgifter,« siger Torben M. Andersen. 

Hjort afviser beregninger

Historiens hovedperson, Claus Hjort Frederiksen, holder fast i sine principielle betragtninger om, at skatten bør sættes ned.

»Vi er verdens højest beskattede land, og Sverige er det næsthøjeste beskattede land, og det er selvfølgelig logisk at stræbe hen imod,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Men alle beregninger om konsekvenserne, som det vil føre til i Danmark, vil han ikke forholde sig til.

»Jeg vil slet ikke beholde mig til de beregninger, som der er lavet, for jeg har ikke udtalt mig om de 65 milliarder. De, der har lavet de beregninger, må svare for sig. Det jeg har udtalt mig om er, at vi ikke kan fortsætte med at lade skatter og afgifter stige i det her land. Vi er nødt til at sænke skatter og afgifter, og vi er nødt til at gennemføre overenskomster, hvor lønstigningstakten er lavere end de lande, vi konkurrerer med. Jeg har ikke sagt, at lønnen skal sættes ned. Jeg har bare sagt, at den skal stige mindre end vore nabolande,« siger Claus Hjort Frederiksen.