V-borgmestre: Skattestoppet trænger til et eftersyn

Af

På trods af skattestop sættes kommuneskatterne efterhånden kun op – aldrig ned. To Venstre- borgmestre kritiserer skattestoppet, som de mener, er for rigidt og trænger til et eftersyn. Kommunernes Landsforening er enig. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) afviser – systemet virker fint, mener han.

SYSTEMSKIFTE Vi har skattestop i Danmark, og det betyder groft sagt, at skatten i hvert fald ikke må stige. Alligevel oplever danskerne i år, at kommuneskatten er steget i 19 danske kommuner, og ifølge to Venstre-borgmestre har regeringen efterhånden fået opbygget et skattesystem, som dybest set risikerer at reducere skattestoppet til et luftigt reklameslogan.

»Systemet trænger i høj grad til et eftersyn,« siger Rudersdals Venstre-borgmester, Erik Fabrin.

Eksempelvis er det ikke umiddelbart en god forretning for borgerne i Varde, at kommunen i år kræver ekstra 33 millioner kroner ind i kassen til gavn for ældre og børn.

Varde skal nemlig i samme ombæring betale en ’straf’ for at hæve skatten, så der alt i alt kun ender godt seks millioner kroner i kommunekassen. Vardes borgmester, Gylling Haahr (V), er frustreret:

»Der er et svært kommunaltinterkommunalt skattestop, som er svært at gennemskue. Jeg har ikke løsningen på det her, men vi er bare landet i et rigidt system, som virkelig skaber nogle problemer. Ganske alvorlige,« siger han.

Kommuneskatterne er steget jævnligt i Danmark siden 1980’erne, uden at nogen regering har fundet en nagelfast løsning på at holde skatterne i ro. På grund af pres på kommuneskatterne indførte VK-regeringen i 2008, det som i dag benævnes ’sanktionslovgivningen’, hvor kommunerne på kort sigt bliver straffet for at sætte skatten op.

Systemet fungerer således: Sætter X-kommune skatten op med en krone, får den én ekstra krone ind i skatteindtægt. Men da skatten ikke må stige i Danmark, skal X-kommune således betale 75 øre i strafafgift – kommunen får altså kun 25 øre i kassen ud af den krone, borgerne har betalt ekstra i kommuneskat. Landets øvrige kommuner skal tilsammen ’betale’ de 25 øre, som X-kommune efterlod i regning, da den jo kun skulle betale 75 procent i strafafgift. Kommunerne straffes altså kollektivt for enkelte kommuners forbudte skattestigninger.

Konkret betyder det, at København – uden at hæve skatten - får knap 6,4 millioner kroner mindre i bloktilskud, Gentofte ’straffes’ med 852.000 kroner, og Sønderborg får 936.000 færre kroner, fordi andre kommuner har hævet skatten. Beløbene fremgår af et notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af.

Frit lejde

De flinke kommuner får altså dele af regningen fra den frække X-kommune, der satte skatten op. Vel at mærke i det første år efter skatteforhøjelsen.

I det tredje år får de øvrige kommuner nemlig hele regningen på en krone, mens X-kommune paradoksalt nok helt slipper for straf. Det er denne mekanisme, der får Erik Fabrin til at påpege, at kommunernes ’skattestop-system’ ikke længere hænger sammen.

»På sigt sker der det, at alle sætter skatten op. Man er kommet til grænserne for skattestoppets formåen. Hvis kommunerne alligevel er dér, hvor de selv med en straf på 75 øre per krone bryder skattestoppet, så er det svært,« vurderer Erik Fabrin og understreger, at han samlet set ikke løber fra skattestoppet. Kun de uheldige sideeffekter.

»Derfor kan man godt stille det spørgsmål, om regeringen lige nu har fået skruet den skattesanktion tilstrækkeligt fornuftigt sammen. Jeg er grundlæggende imod den, fordi den slags ting kan man aldrig gøre, så det er retfærdigt. Det, man kan konstatere, er, at sanktionen virker ikke sådan, at den afholder kommuner fra at bryde solidariteten,« siger han.

Andre kommuner lever dog fint med systemet. De udnytter det nemlig bare til egen vinding.

Eksempelvis i Guldborgsund Kommune, hvor byrådet i efteråret hævede skatten med 0,7 procent, hvilket sikrede kommunekassen godt 61 ekstra millioner kroner. Prisen var et strafgebyr på 42 millioner til Guldborgsund, der således ender med 19 millioner reelle kroner i kommunekassen i år.

»Et af argumenterne for at hæve skatten var jo, at man ville få brug for pengene senere. Så man kunne ligeså godt få hævet den skat nu, og så måtte man se stort på den strafafgift. Så havde man jo også pengene i kassen, når det først slog fuldt igennem i år tre,« siger Guldborgsunds borgmester John Brædder, der repræsenterer borgerlisten, Nyt Guldborgsund.

»Jeg er ikke tilhænger af den straf, men omvendt hvis man fra toppen har dikteret skattestop, er der også nødt til at være nogle konsekvenser, hvis man alligevel hæver skatten. Det er jeg enig i,« siger han.

Vejle Kommune gjorde noget andet. Kommunen har benyttet den såkaldte ’frit lejde-bestemmelse’, der betyder, at hvis en kommune tidligere har sat skatten ned, kan den ’gratis’ hæve skatten tilbage til det oprindelige niveau uden at få en straf. I 2007 satte Vejle skatten ned med 11 millioner kroner, og i år blev skatten så hævet med 14 millioner kroner – altså næsten til ’det gamle niveau’.

Men for at undgå et skattesmæk krævede det, at Vejle – på helt legal vis – rykkede rundt på nogle poster, og efter en dialog med Indenrigsministeriet undgik kommunen at blive straffet for skattestigningen.

»Det var faktisk helt afgørende for os, at vi kunne undgå sanktioner,« siger Peter Karm, økonomidirektør i Vejle Kommune.

Skatte ryger kun op

Selv ikke de bedste systemer er vandtætte, og i Kommunernes Landsforening (KL) er man kritisk overfor det nuværende skattesystem. I et 19 sider langt notat fra marts i år skitserer KL’s bestyrelse statusen sådan her:

»Det nye ved den nuværende situation er to ting: For det første har regeringens skattestop og sanktionspolitik fået kommunaløkonomiske konsekvenser for de kommuner, der hæver skatten. For det andet sænker stort ingen kommuner skatten mere,« skriver KL i rapporten ’Økonomiske principper i kommunestyret’.

Vardes borgmester, Gylling Haahr, er da også frustreret over, at stort set ingen af landets øvrige kommuner efterhånden sætter skatten ned. Var det sket i tilstrækkelig grad, havde hans kommune nemlig kunnet sætte sin skat op uden kvababbelser. Gylling Haahr har hørt fra borgmesterkolleger, at nogle kommuner faktisk godt kunne have sat skatten ned. De turde bare ikke.

»For de ved ikke, om de så bliver straffet, hvis de skal sætte skatten op igen. Det er problemet. Det er det, der gør, at det er meget svært at diskutere skat i Danmark, når vi har fjernet den mobilitet, der er i skatten,« siger Vardeborgmesteren, der ikke vil udlevere navnene på de kommuner, som ikke har modet til skattenedsættelser.

Faktum er da også, at borgerne i Varde har haft svært ved at forstå, at kommuneskatten kan stige i en by, når der er skattestop:

»Jeg har brugt mange kræfter på at forklare, at vi blev født med for lav en skat efter kommunesammenlægningen i 2007. Det hænger vi på nu. Men alle borgere har en forståelse for, at der er behov for, at vi har en højere skat, end vi tidligere har haft. Vores serviceindeks ligger utroligt lavt på udvalgte områder, på ældreområdet og på undervisning og pasning af børn. Det kan folk godt forstå,« siger Gylling Haahr.

Rudersdals borgmester, Erik Fabrin, siger:

»Som i alle andre rigide systemer, er der ikke mulighed for, at der kan ske små løbende tilpasninger. Jeg er ubetinget tilhænger af skattestoppet, men man må jo på et eller andet tidspunkt gøre op med sig selv: Er skattestoppet nummer et, uanset hvad man måler det op imod? Og hvis skattestoppet har den konsekvens, at det kommunale selvstyre udhules eller afskaffes, bliver det da problematisk?« siger Erik Fabrin.

Minister holder fast

Men hvad kan man gøre? I 1999 forsøgte Nyrup-regeringen at gøre det attraktivt at sænke kommuneskatten ved at kompensere for indtægtstabet. Hvis en kommune satte skatten ned med en krone, fik kommunen 25 øre igen som kompensation for den manglende skatteindtægt. Samme procedure lavede Fogh-regeringen i 2003 overfor amterne, som fik 50 procents kompensation, hvis de satte skatten ned.

Ifølge KL kunne en kompensations-model være det, der løste problemet.

»Skattestoppet er alt for rigidt, og der er nødt til at komme en justering i forhold til kommunalreformen,« siger KL-formand Jan Trøjborg (S), som håber, at systemet kan ændres i forbindelse med en justering af udligningsreformen, som efter planen skal være færdig i foråret 2011.

Men regeringen ændrer ikke systemet. Det slår indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) fast:

»Egentlig skulle det vel ikke være nødvendigt med incitamenter til at sætte skatten ned til gavn for borgerne - hvis der er mulighed for det i den lokale kommunale økonomi. Hvis en kommune sætter skatten op, risikerer den at skulle aflevere hele 75 procent af forhøjelsen af den kommunale skatteudskrivning. Derfor må kommunens borgere forvente, at kommunen tænker sig rigtig godt om, før den hæver skatten,« siger han og minder om, at sanktionerne allerede har vist sig at have en effekt.

Da kommunerne sidste år udtrykte ønske om at ville hæve skatten med 2,1 milliarder kroner endte det – efter at regeringen mindede kommunerne om ’strafgebyrerne’ - med en minimal skattestigning på 270 millioner kroner. På grund af sanktionerne. Og dermed virker systemet, vurderer Bertel Haarder.

»Overskridelsen på de cirka 270 millioner kroner sidste år blev jo netop langt mindre, end det så ud til oprindeligt,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt man efterhånden kan tale om, at vi således har skattestop i Danmark, siger Vardes borgmester, Gylling Haahr:

»Det har vi da under ét – men i Varde har man ikke, nej. Systemet skal absolut laves om, det er ganske uholdbart, at der ikke er den fleksibilitet, at man kan køre skatten op eller ned. Det får vi at se til sommer, hvor der virkelig er nogle, der får behov for at sætte skatten op.«