Uventede udgifter og nye regler belaster også kommunale budgetter

Af

Kommunerne mener ikke, at de bærer hele ansvaret, for at budgetterne skrider. Stram styring og fordeling af bloktilskuddet får også en del af skylden.

HOVSA De økonomiske rammer i kommunerne kan være så stramme, at det er svært at overholde budgetterne. Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Martin Madsen mener, at overskridelserne blandt andet skyldes skattestop og stram styring af udgifterne.

 »Når de økonomiske rammer er nulvækst, kan det være svært at overholde dem. I privatøkonomien har man råd til stadigt mere, og så er det ubehageligt at acceptere, at børnehaven ikke har råd til en ekstra udflugt.«

Martin Madsen peger på, at kommunernes regnskaber også afhænger af ting, som de ikke altid har indflydelse på. Når regionerne har fokus på hurtigt at udskrive folk fra hospitalet, koster det i kommunerne, der modtager de svage patienter. Og når regeringen før nytår beslutter at ændre indsatsen for ledige med kort varsel, så sukker økonomiafdelingerne i kommunerne, fordi de allerede har lagt budget.

»Det er træls – for at sige det på jysk. Vi skal ændre budgetterne halvanden måned efter, at de er blevet vedtaget,« siger Mogens Kristensen, kommunaldirektør i Vesthimmerland.

Den nordjyske kommune kæmper med at få budgetterne til at hænge sammen. Flere kommuner i udkantsområderne mener, at hovedproblemet er, at de får for lidt penge i bloktilskud.

Godt nok følger der er samlet sum penge med, når kommunerne bliver pålagt opgaver fra Folketinget. Men når pengene skal fordeles, får den enkelte kommune ikke nødvendigvis dækket sine faktiske udgifter krone for krone, opgave for opgave.

Vesthimmerlands Kommune føler sig særligt ramt, fordi kommunen får færre indbyggere samlet set, mens flere kontanthjælpsmodtagere flytter til.

»Kommunen må spare hvert år, for vi har ikke indtægter nok til at klare løn- og prisfremskrivningen,« siger kommunaldirektør Mogens Kristensen.