Uventede indtægter redder ikke velfærden

Af

Selv om uventede indtægter på flere milliarder kroner får statsfinanserne til at sprudle, må danskerne se langt efter øget velfærd. Tværtimod fastholder regeringen planlagte nedskæringer på SU og kontanthjælp. De uventede penge skal bruges til at nedbringe statens gæld, fastslår regeringen.

Foto: Foto: Colourbox.

ANTIKLIMAKS Det svarer til at vinde i lotto og stadig skulle vende og dreje hver en krone. Adskillige uventede milliarder i den danske statskasse mindsker ikke regeringens spareiver og bremser hverken reformplaner eller yderligere nedskæringer i den danske velfærd.

Det er udmeldingen fra flere regeringspolitikere. Udmeldingen kommer på trods af, at en uforudset lav rente på statsgælden i 2012, merindtægter fra pensionsskatter samt den seneste tids succes med at inddrive ekstra skattekroner fra store selskaber har sikret et overraskende økonomisk boost til den slunkne statskasse over det seneste år.

En af de påholdende politikere er Radikale Venstres skatteordfører, Nadeem Farooq.

»Det er vigtigt, at vi besinder os og bruger pengene på en klog måde, så der også på længere sigt er balance i den danske husholdningsøkonomi,« siger Nadeem Farooq.

Han bakkes op af Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, der understreger, at ekstra penge i kassen ikke er ensbetydende med, at staten bare kan aflyse de nedskæringer, som ventes at blive en del af SU-reformen og kontanthjælpsreformen.

»Vi kan ikke bare gå ud og bruge nogle penge, der kommer ind et enkelt år, for det er ikke garanteret, at de samme penge vil komme ind næste år,« siger Thomas Jensen.

Sand pengestrøm i 2012

Det er ellers ikke småpenge, staten har indkasseret i uventede indtægter over det seneste år. Samlet set løber merindtægterne op i et tocifret milliardbeløb til statskassen, som politikerne ikke havde regnet med. Senest har et gedigent skattesmæk til insulingiganten Novo Nordisk øget den statslige pengebeholdning med uventede 3,6 milliarder kroner.

Novo Nordisk er langtfra den eneste virksomhed, der har betalt for lidt i skat. I en intensiveret jagt på koncerners skattely og skatteunddragelse i interne handler har Skat alene i 2012 udsendt ekstraregninger for et samlet beløb på 21,2 milliarder kroner. Året før var ekstraregningerne på 6,2 milliarder kroner.

Ud over virksomheders tilbagebetalte skattegæld har statsfinanserne også nydt godt af en uforudset lav rente på den danske statsgæld i 2012. Ugebrevet A4 kunne tilbage i august afsløre, at den lave rente har sparet staten halvanden milliarder kroner i renteudgifter. Af uventede indtægter i endnu større skala kan også nævnes sidste års pensionsskat, der tilførte staten 43 milliarder kroner mod de forventede 12 milliarder kroner.

Cigarkasseprincip er yt

Men der er ikke en direkte sammenhæng mellem, hvor mange indtægter staten indkasserer over et år, og hvor mange penge der postes i forskellige velfærdsydelser. Det forklarer professor i økonomi ved Roskilde Universitet Hans Aage.

»Man har et totalt budget, og det skal finansieres på en eller anden måde, og så skal det bruges. Men de to beslutninger har i det fleste tilfælde ingenting med hinanden at gøre, og det bør de jo heller ikke have. Det er sjældent, at man bruger sådan et cigarkasseprincip,« siger Hans Aage.

Statslige merindtægter fra især pensionsskatter, virksomheders skattegæld samt olieindtægter fra Nordsøen svinger meget og er svære at forudsige for såvel økonomer som politikere. Derfor er den type indtægter ofte ikke medregnet i det offentlige budget forud for et kommende finansår.

Budgettet er lavet på baggrund af et politisk skøn for, hvor mange indtægter staten vil få i løbet af året, forklarer skatteordfører Thomas Jensen (S):

»Vi kan ikke vide, hvad vi vil få i kassen næste år og næste år igen. Når vi vedtager nogle love, så laver vi nogle estimater for, hvad vi forventer at få i kassen, og så bruger vi penge ud fra de estimater.«

Thomas Jensen lægger vægt på, at det kan være risikabelt at bruge uventede indtægter til velfærdsydelser, fordi der ofte er tale om engangsbeløb:

»Hvis vi begyndte at lave nogle varige udgiftsstigninger, ville vi lige pludselig stå med et hul i kassen,« siger den socialdemokratiske skatteordfører.

Som at vinde i lotto

Netop et hul i kassen kan på længere sigt koste dyrt på den danske velfærdskonto. Det mener overvismand og professor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

»Hvis man kører med underskud, skal man bare finde pengene på et andet tidspunkt.«

Overvismanden bakker dermed den socialdemokratiske skatteordfører op:

»Man kan ikke finansiere permanent velfærd med en engangsindtægt, og så er den egentlig ikke længere,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Velfærdsydelser udgør typisk tilbagevendende udgifter for staten, og derfor er der på baggrund af engangsindtægter fra for eksempel pensionsskatter eller en virksomheds skattegæld ikke råd til permanente velfærdsstigninger i det lange løb.

Professor Hans Aage fra Roskilde Universitet er enig med overvismanden:

»Det svarer jo til, at du vinder i lotto og straks går ned og køber et stort hus. Så er du sikker på at have en helt masse faste udgifter i al fremtid, som du ikke har en chance for at betale,« siger Hans Aage.

Forsigtighedsprincip sejrer

Både den radikale og den socialdemokratiske skatteordfører mener, at det er vigtigt at sørge for finansiel dækning, før der skrues op for eksisterende velfærdsydelser eller søsættes nye.

»Vi skal sørge for, at der er en balance mellem indtægter og udgifter, og derfor har vi et forsigtighedsprincip om, at vi ikke bruger penge, før vi ved, at vi har dem i kassen,« siger skatteordfører Thomas Jensen (S).

En statslig praksis, der indebar finansiering af permanente velfærdsydelser med midlertidige midler, ville således hurtigt komme i karambolage med regeringens udmeldinger om at føre en forsvarlig økonomisk politik. Den radikale skatteordfører stemmer i:

»Det er jo vigtigt, at vi har nogle sunde offentlige finanser, sådan at vi ikke skylder for mange penge,« siger Nadeem Farooq.

Han fremhæver, at det i stedet kan være en fordel at lade uventede indtægter gå til afvikling af den danske statsgæld.

Bonus fra rentebesparelse

Faktisk kan netop gældsafvikling gøre det muligt at veksle de uventede milliarder til velfærd. I hvert fald en del af dem. Ifølge overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kan en varig stigning i det offentlige budget nemlig finansieres med de penge, staten sparer på renteudgifter, når gælden nedbringes:

»Hvis der skal være en permanent stigning i serviceniveauet, så er det kun rentebesparelsen, man kan bruge,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Selvom de uventede indtægter ikke omsættes til konkrete velfærdsydelser nu og her, kan de på den måde alligevel have afgørende betydning for økonomien som helhed, så længe pengene går til at nedbringe den danske statsgæld hurtigere, så staten sparer renteudgifter.

»Hvis din gæld bliver tre milliarder kroner mindre, så sparer du jo renterne på tre milliarder, og det er sådan set hvert eneste år, du vil have den besparelse,« siger overvismanden.

Afvikling af statsgælden kan på den måde være vejen til øget velfærd på længere sigt. Besparelsen på renteudgifterne er, i modsætning til uventede engangsindtægter, en tilbagevendende gevinst for staten år efter år, og de penge kan bruges til at finansiere permanente velfærdsydelser.

Mindre gæld - større tryghed

Den radikale skatteordfører, Nadeem Farooq, mener, at det styrker dansk økonomi at bruge uventede engangsindtægter, som ikke kan indgå i det offentlige budget, til gældsafvikling frem for velfærdsydelser nu og her.

»Vi har haft meget store underskud på de offentlige finanser som følge af finanskrisen, og derfor er det utroligt vigtigt, at vi får nedbragt vores gæld. Jo mere gæld vi stifter, desto mere udfordret og sårbar er dansk økonomi,« siger Nadeem Farooq og fortsætter:

»Det er jo ikke fordi, de penge, der går til gældsafvikling, forsvinder. De betyder bare, at vi får mindre i underskud på de offentlige finanser. Det gør altså også, at vi har mere tryghed om vores velfærdssamfund. Hvis vi har et forgældet samfund, vil man være bange for, at sparekniven kan skære igennem når som helst. Så det handler også om tryghed.«