LIVREM OG SELER

Utryghed får flere til at forsikre deres løn

Af | @IHoumark

Stadigt flere danskere får en forsikring mod løntab ved ledighed, viser nye tal. Det er den store utryghed på arbejdsmarkedet og stadigt mere forringede dagpenge, der får antallet af lønforsikrede til at stige.

Et stadigt stigende antal lønmodtagere køber sig til en redningskrans, hvis de skulle miste arbejdet og ryge på dagpenge. 

Et stadigt stigende antal lønmodtagere køber sig til en redningskrans, hvis de skulle miste arbejdet og ryge på dagpenge. 

Foto: Ole Christiansen/Scanpix

I løbet af 2013 fik 24.000 flere danskere en lønforsikring. Nu kan de så få mere end dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse. De 24.000 føjer sig til en stærkt opadgående kurve over danskere, som ved ledighed får suppleret dagpengene op.

Ifølge dugfriske tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension er det samlede antal danskere med en lønforsikring vokset med ikke mindre end 19 procent fra 2012 til 2013. Kigger man længere tilbage, er antallet steget støt år for år siden 2010.

Flere forsikrer deres løn
Kilde: Forsikring & Pension

Nu er der omkring 151.000 danskere, som ikke behøver at ligge søvnløse ved udsigten til ledighed. De lønforsikrede får nemlig ikke bare dagpengene på nu højst 17.658 kroner om måneden. De får derudover dækket op til 80 procent af forskellen mellem dagpengene og den tidligere løn.

Den markante stigning i lønforsikrede skyldes udelukkende, at flere fagforbund vælger at tegne en fælles lønforsikring for sine medlemmer. I løbet af 2013 har fagforbundene HK/Stat og Socialpædagogernes Landsforbund tegnet såkaldt kollektive forsikringer for titusindvis af medlemmer.

Væksten i antallet af lønforsikrede slutter næppe her. Flere forbund overvejer at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under alle deres medlemmer. Det fortæller Lise Agerley, som er kommunikationsdirektør i Alka Forsikring.

»Vi forhandler med tre-fire LO-forbund om at tegne kollektive lønforsikringer. Vi håber at få aftaler i hus med flere af dem med virkning fra 2015. Men vi er som sagt stadigvæk i forhandlinger,« siger Lise Agerley.

I en tid præget af stor job-usikkerhed vil forbundene gerne give deres medlemmer mere økonomisk tryghed. Lise Agerley, kommunikationsdirektør, Alka Forsikring

Priserne for en lønforsikring varierer meget, og de kollektive er de billigste for lønmodtagerne. Eksempelvis slipper medlemmer af HK/Kommunal med at betale 38 kroner hver måned, som de oven i købet får skattefradrag for.

Utryghed skaber vækst

Lise Agerley oplyser, at forbundenes appetit på lønforsikringer især bunder i utryghed på arbejdsmarkedet.

»I en tid præget af stor job-usikkerhed vil forbundene gerne give deres medlemmer mere økonomisk tryghed. Og så hører vi også, at det på arbejdspladserne er nemmere at tage afsked med en fyret kollega, hvis man ved, at den fyrede – i hvert fald den første tid – har mere end dagpengene at gøre godt med,« siger Lise Agerley.

Socialpædagogernes Landsforbund tegnede i efteråret 2013 en kollektiv lønforsikring, så nu er 29.000 medlemmer dækket mod løntab. Netop utryghed er en af grundene til, at forbundet har valgt at tegne en forsikring for alle medlemmer. Det oplyser forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen.

»Der har været en del kommunale besparelser og deraf følgende afskedigelsesrunder i de senere år, og det har skabt utryghed blandt vores medlemmer. Derfor giver de gerne de 40 kroner, som det koster dem om måneden at være lønforsikret,« siger Kaj Skov Frederiksen.

Dagpenge dækker kun halvt

Lysten til at lønforsikre sig hænger også sammen med, at brede grupper af lønmodtagere ikke får dækket en særlig stor del af deres løntab, hvis de havner på dagpenge. Det gælder eksempelvis for socialpædagogerne.

Dagpenge dækker langt fra løntab
Kilde: AK-Samvirke. Note: Procentdelen er beregnet ud fra medianlønnen for de enkelte fag.

»Ledige socialpædagoger får med dagpengene i gennemsnit kun dækket mellem 50 og 60 procent af deres løntab. Og for privatøkonomien er der altså meget stor forskel på, om du får dækket 50 procent eller som med en lønforsikring 80 procent,« siger Kaj Skov Frederiksen.

Generelt er det sådan for mange med en mellemindkomst, at de med dagpengene kun får dækket omkring halvdelen af den tabte løn. Eksempelvis får en elektriker i gennemsnit kun dækket cirka 54 procent af sit løntab, hvis han havner på dagpenge.

Dagpenge bliver endnu ringere

Væksten i antallet af lønforsikrede kan også tilskrives det faktum, at dagpengene er blevet mindre og mindre værd med tiden. Den faldende grad af løn-kompensation fremgår af et speciale fra Aalborg Universitet. Heri står, at i gennemsnit var kompensationen for løntab ved ledighed på 68 procent i 1990, mens den i 2009 var faldet til 55 procent.

Det er en trist udvikling, mener direktøren for AK-Samvirke, Verner Sand Kirk. Og han fortæller, at graden af løn-kompensation fortsætter med at falde.

AK-Samvirke har regnet på virkningerne af skattereformen fra 2012. Den medfører blandt andet, at skattefradraget for at være i beskæftigelse stiger løbende fra og med 2013 til og med 2022.

Når man hæver beskæftigelsesfradraget, skaber man større økonomisk forskel mellem at være i arbejde og være arbejdsløs på dagpenge.

»Vores beregninger viser, at som følge af den seneste skattereform vil man på dagpenge opleve, at graden af lønkompensation falder med ikke mindre end omkring fem procentpoint i løbet af de næste ni-ti år,« siger Verner Sand Kirk.

Lønforsikring gav 500 nye medlemmer

Set fra fagforeningernes side har kollektive lønforsikringer den fordel, at det kan få flere til at melde sig ind. Det har man mærket i Socialpædagogernes Landsforbund.

»Som følge af den kollektive lønforsikring er medlemmernes kontingent steget med 40 kroner om måneden. Og da vi indførte ordningen i efteråret 2013, var vi opmærksomme på, om stigningen i kontingentet ville få nogle til at melde sig ud,« siger Kaj Skov Frederiksen og fortsætter:

»Men al bekymring er gjort til skamme. Ingen har begrundet udmeldelse med kontingentstigningen, og vi havde i forbindelse med introduktionen af lønforsikringen en nettotilgang af medlemmer på omkring 500, hvilket er meget for et forbund af vores størrelse.«

3F siger nej tak

I fagforbundet HK/Danmark har sektorerne Kommunal og Stat tegnet kollektive lønforsikringer for deres medlemmer. I HK/Privat overvejer man det også, selv om det ifølge formand Simon Tøgern ikke er noget, medlemmerne efterspørger.

»Vi er blevet præsenteret for nogle tilbud, men ingen af dem har haft et rimeligt forhold mellem pris og dækning. De er for dyre og har for dårlig en dækning. Men vi er stadigvæk ved at undersøge mulighederne,« oplyser Simon Tøgern.

Vi vil kæmpe for at standse udhulingen af dagpengene i stedet for at acceptere en gradvis privatisering af arbejdsløshedsforsikring. Ulla Sørensen, hovedkasserer, fagforbundet 3F

I landets største fagforbund 3F har man også fået tilbud på lønforsikringer. Det fortæller hovedkasserer Ulla Sørensen.

»Vi har set på tilbud fra Alka Forsikring. Men vi må konstatere, at en kollektiv lønforsikring vil blive for dyr for vores medlemmer. Deres risiko for at blive ledige er for stor, og for mange af dem ville aldrig kunne trække på en kollektiv ordning,« siger Ulla Sørensen.

Hun oplyser, at 3F’s medlemmer via fagforbundet kan tegne en individuel lønforsikring, hvis de har behovet. Og så understreger hun, at 3F ikke har tænkt sig stiltiende at se til, mens dagpengesystemet udhules, og lønforsikringer spreder sig.

»Vi vil kæmpe for at standse udhulingen af dagpengene i stedet for at acceptere en gradvis privatisering af arbejdsløshedsforsikring. Det skal jo nødigt gå som med sundhedsforsikringer, der nu er blevet så udbredte, at vi har et A- og et B-hold inden for sundhed,« siger Ulla Sørensen.

I Kristelig Fagbevægelse tilbyder man alle interesserede, at de kan tegne en individuel lønforsikring. Det er der indtil nu 14.300, der har gjort. Det oplyser direktøren for Krifa Forsikring, Kurt Sørensen.

»Vi oplever en jævn tilgang af lønmodtagere, der tegner lønforsikringer. Men jeg tror, at hvis der kommer gang i et opsving, vil vi opleve en afmatning i interessen for lønforsikringer,« siger Kurt Sørensen.

Et nyt Sverige?

I Sverige er lønforsikringer langt mere udbredt. Hvor der i Danmark er omkring 151.000 lønforsikrede, er der alene nu over 1,8 millioner svenskere, der er dækket af en kollektiv lønforsikring. Det svarer til, at omkring hver tredje svenske lønmodtager er lønforsikret.

Den store udbredelse i Sverige hænger sammen med, at den borgerlige regering har forringet dagpengesystemet. Det forklarer Peter Rasmussen, som er kandidat i komparative velfærdsstudier fra Aalborg Universitet og University of Edinburgh. Han har skrevet speciale om private arbejdsløshedsforsikringer i Danmark og Sverige.

»I 2006 fik Sverige en borgerlig regering, der ret hurtigt forringede dagpengesystemet. Det fik et stort antal LO-forbund til at tegne kollektive lønforsikringer for at sikre medlemmerne økonomisk tryghed. Det har givet en næsten eksplosiv vækst i antallet af lønforsikrede svenskere,« forklarer Peter Rasmussen.

Han kan godt se for sig, at man også i Danmark vil få bred udbredelse af lønforsikringer. Men det er ikke givet.

»Jeg kan godt forestille mig, at især en række forbund under hovedorganisationerne FTF og AC vil tegne kollektive lønforsikringer, for de vil for en lav præmie kunne give medlemmerne lønforsikring,« siger Peter Rasmussen og fortsætter:

»Det er dog ikke givet, at vi får en stor stigning i kollektive lønforsikringer. Der findes jo andre måder at sikre medlemmerne på ved arbejdsløshed for eksempel ved i overenskomsterne at sikre fyrede bedre vilkår,« siger Peter Rasmussen.

Politisk skred i fagbevægelsen

Da man midt i nullerne havde en diskussion om øget brug af lønforsikringer i Danmark, anførte en del ledere blandt andre i fagbevægelsen, at lønforsikringer var usolidariske og ville gøre det mere legitimt for staten at forringe dagpengene.

Adspurgt, om den debat er helt væk, siger Peter Rasmussen:

»Der er helt klart sket et politisk skred siden da. I fagbevægelsen har man måske fundet ud af, at det langt fra er givet, at man i forhold til dagpenge får sin vilje igennem på det politiske plan – uanset regeringens farve. Derfor er fagbevægelsen nok blevet mere indstillet på, at man selv må tage affære for at sikre medlemmerne økonomisk tryghed ved arbejdsløshed.«