FRYGT

Utrygge lønmodtagere sukker efter bedre dagpenge

Af | @GitteRedder

Siden 2002 er antallet af danskere, der er bange for at blive arbejdsløse, mere end fordoblet, viser ny undersøgelse. Bekymringen for at havne på dagpenge og ikke kunne klare sig bliver næppe mindre efter i dag, hvor dagpengekommissionen fremlægger sin længe ventede rapport, mener FOA-formand i Aarhus og arbejdsmarkedsforsker. AK-Samvirkes formand mener, at nye genoptjeningsregler vil gøre folk mere trygge.

Halvdelen af de ufaglærte på det private arbejdsmarked er bange for at blive arbejdsløse - langt flere end i 2002.

Halvdelen af de ufaglærte på det private arbejdsmarked er bange for at blive arbejdsløse - langt flere end i 2002. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

I dag er det præcis 479 dage siden, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nedsatte dagpengekommissionen.  I dag kommer så den store finale, når professor Nina Smith fremlægger kommissionens forslag til, hvordan fremtidens dagpengesystem skal se ud.

Da Mette Frederiksen den juni-dag i 2014 nedsatte kommissionen, fastslog hun, at dagpengesystemet er helt afgørende for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked med økonomisk sikkerhed for den enkelte.

Siden har Mette Frederiksen, der i dag er Socialdemokraternes formand, igen og igen sagt, at hendes parti vil arbejde for ’et bedre, et mere trygt og fleksibelt dagpengesystem. En mere retfærdig genoptjeningsperiode. Et system, hvor færre falder ud. Kort sagt: En bedre og stærkere håndsrækning til vores arbejdsløse’.

Den håndsrækning har både lønmodtagere og arbejdsløse i høj grad brug for, viser en ny undersøgelse fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Rengøringsassistenter, sosu’er, industriarbejdere og pædagoger er nemlig markant mere bange for at blive arbejdsløse i dag end tidligere, ligesom knap halvdelen af dem mener, at dagpengene er for lave og alt for svære at komme i nærheden af.

Danskernes frygt for arbejdsløshed er vokset markant Jeg er bange for at blive arbejdsløs. Andel, der har svaret helt eller delvis enig, i procent.
Kilde: Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, CARMA, i den såkaldte APL-undersøgelse (Arbejdsliv og Politik set i Lønmodtagerperspektiv). I alt har et repræsentativt udvalg af 7.057 personer i alderen 18 – 66 år på arbejdsmarkedet deltaget i undersøgelsen i 2014.

I 2002 erklærede 18 procent af lønmodtagerne, at de var bange for at blive arbejdsløse. I 2014 var det tal mere end fordoblet, så 37 procent af lønmodtagerne udtrykte frygt for at blive arbejdsløse.

Blandt havnearbejdere, sosu'er og håndværkere, der er medlemmer af LO-forbund, er det mere end fire ud af ti, der i dag udtrykker bekymring for at havne i arbejdsløshed.

Ved ikke hvad morgendagen bringer

Den bekymring og utryghed oplever man hver dag i FOA’s afdeling i Aarhus, fortæller formand Kirsten Normann Andersen. Stramme budgetter i kommunerne har betydet sparerunder og fyresedler, der har ramt sosu’er, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter.

»Tidligere har folk tænkt, at hvis de bare passede deres arbejde og opførte sig ordentligt, var de rimeligt sikret i deres job. Det holder ikke mere. Besparelser og afskedigelser har skabt stor utryghed, fordi man simpelt hen ikke ved, hvad morgendagen bringer,« siger Kirsten Normann Andersen.

De mange reformer har gjort folk fuldstændig frygtsomme, så de er bange for fremtiden på arbejdsmarkedet. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Hos sygeplejerskerne og socialrådgiverne i FTF-familien frygter hvert tredje medlem en fyreseddel. Og det er næsten en tredobling, for i 2002 var det kun 12 procent af de offentligt ansatte lærere og pædagoger, der var bekymrede for arbejdsløshed.

Blandt akademikerne og lederne bekymrer knap hver tredje sig for ledighed. Og selvom de højtuddannede dermed er knap så bange for arbejdsløshed som LO- og FTF-medlemmer, er det stadig en voldsom stigning fra 2003, hvor kun 16 procent af akademikerne udtrykte frygt for arbejdsløshed.

Reformer har gjort folk frygtsomme

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen, der står bag undersøgelsen, kalder det både markant og alvorligt, når frygten for arbejdsløshed stiger så meget, som den har gjort fra 2002 til i dag.

»Lønmodtagernes voksende utryghed handler om, at vi har været igennem en økonomisk krise, hvor der skete et kæmpe fald i beskæftigelsen. Men det handler i lige så høj grad om forringelserne fra dagpengereformen, kontanthjælpsreformen, førtidspensionsreformen, andre reformer og afskaffelsen af efterlønnen. De mange reformer har gjort folk fuldstændig frygtsomme, så de er bange for fremtiden på arbejdsmarkedet,« siger Henning Jørgensen.

Professoren fremhæver, at frygten ikke kun har taget rod hos slagteriarbejderne, der har været udfordret af outsourcing, men også hos offentligt ansatte, der tidligere har været trygge ved at have et job at stå op til i morgen.

Ufaglærte er mest bange for arbejdsløshed Jeg er bange for at blive arbejdsløs. Andel, der har svaret helt eller delvis enig, i procent.
Kilde: Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, CARMA, i den såkaldte APL-undersøgelse (Arbejdsliv og Politik set i Lønmodtagerperspektiv). I alt har et repræsentativt udvalg af 7.057 personer i alderen 18 – 66 år på arbejdsmarkedet deltaget i undersøgelsen i 2014.

»Fyresedlerne og prikkerunderne spredte sig i kølvandet på krisen også til den offentlige sektor, og i dag er det hver tredje sygeplejerske, pædagog eller lærer i kommunen, der hele tiden er bange for at ryge i næste sparerunde i kommunen, regionen eller staten. Det er nyt, at der er sådan en udtalt utryghed i det offentlige,« fastslår han.

Undersøgelsen viser også, at frygten for en fyreseddel er størst hos de ufaglærte i både den offentlige og private sektor, mens den er mindst hos ledende funktionærer.

»Så snart en kommune ikke kan få budgetterne til at hænge sammen, sparer de på park og anlæg, og så ryger de ufaglærte. Den offentlige sektors personalepolitik vender den tunge ende nedad, og det er ikke altid djøf’erne, der bliver afskediget først,« fastslår Henning Jørgensen.

Tilliden til dagpengesystem har lidt et knæk

Undersøgelsen viser også, at der er sket en alvorlig svækkelse af lønmodtagernes tillid til, at dagpengesystemet kan hjælpe dem tilstrækkeligt i tilfælde af ledighed. I 2002 var det ikke engang hver femte LO-medlem, der mente, at det offentlige sikrede en dårligt ved arbejdsløshed. I dag er det tre ud af ti LO-medlemmer – eller 11 procent flere – der mener, at det offentlige sikrer en dårligt eller meget dårligt ved arbejdsløshed.

Også flere pædagoger, ergoterapeuter og andre FTF-medlemmer synes, at man sikres dårligere som arbejdsløs i dag end tidligere. 22 procent af FTF’erne vender tommelfingeren nedad til det offentliges sikring ved ledighed.

Blandt alle lønmodtagere er det godt hver fjerde, eller 26 procent, der finder, at det offentlige sikrer dem for dårligt ved arbejdsløshed.

Dagpengekommissionens forslag vil overhovedet ikke bidrage til at øge trygheden. Tværtimod. Otte karensdage lyder umiddelbart af lidt, men det kan betyde en verden til forskel på folks privatbudget. Kirsten Normann Andersen, formand, FOA Aarhus

Dertil kommer, at næsten hver anden LO-medlem og hver tredje FTF-medlem mener, at det skal gøres nemmere at få dagpenge. Blandt de ledige, er det seks ud af ti, der mener at det skal være nemmere at få dagpenge.

Knap fire ud af ti lønmodtagere erklærer i undersøgelsen, at arbejdsløshedsdagpengene er for lave. Og blandt de arbejdsløse er det hver anden, der efterlyser en højere dagpengesats.

FOA-formanden i Aarhus, Kirsten Normann Andersen, kan sagtens nikke genkendende til tallene. Hun hører og ser sosu’er, pedeller og andre FOA-medlemmer blive mere og mere frustrerede over deres økonomiske sikkerhedsnet i forbindelse med arbejdsløshed.

»Når folk i dag bliver afskediget, har de ofte aldrig nogensinde prøvet at være arbejdsløse før. Og det vælter dem og deres privatliv. De færreste kan faktisk klare sig for dagpenge i dag, fordi springet mellem løn og dagpenge er så stor. Så folk er både bange for at blive prikket og føler sig dårligt sikret, hvis de bliver fyret,« siger hun.

Utrygheden vil fortsætte

Tallene viser ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, at der er brug for store forbedringer af det nuværende dagpengesystem, hvis lønmodtagernes tryghed og tillid til systemet skal genoprettes.

Hovedelementerne i dagpengekommissionens anbefalinger vil ifølge flere medier blandt andet være otte karensdage om året, hvor ledige ikke får dagpenge, lavere dimittendsatser og en lettere genoptjeningsret, så også vikararbejde og korttidsansættelser giver ret til dagpenge.  Samtidig vil det være muligt at være på dagpenge i op til tre år, fordi korte vikarjobs giver ret til nye dagpenge.

Henning Jørgensen vurderer, at lønmodtagernes utryghed vil være den samme i morgen som i dag.

Hver fjerde lønmodtager: Det offentlige forsikrer for dårligt mod ledighed Hvordan synes du, at det offentlige sikrer dig ved arbejdsløshed? Andel af svar i procent.
Kilde: Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, CARMA, i den såkaldte APL-undersøgelse (Arbejdsliv og Politik set i Lønmodtagerperspektiv). I alt har et repræsentativt udvalg af 7.057 personer i alderen 18 – 66 år på arbejdsmarkedet deltaget i undersøgelsen i 2014. Note: ’Ved ikke’ er ikke med i grafikken.

»Frygten for arbejdsløshed bliver ikke markant anderledes efter i dag, når dagpengekommissionen har spillet ud,« siger Henning Jørgensen.

Heller ikke FOA-formand Kirsten Normann Andersen tror på, at sosu'erne og pædagogmedhjælperne vil opleve en større grad af tryghed med den skitse til et nyt dagpengesystem, som kommissionen spiller ud med.

»Dagpengekommissionens forslag vil overhovedet ikke bidrage til at øge trygheden. Tværtimod. Otte karensdage lyder umiddelbart af lidt, men det kan betyde en verden til forskel på éns privatbudget, når vi taler om så ringe dagpengesatser. Jeg tror ikke på, at FOA-medlemmerne vil føle sig mere trygge med det, der er lagt op til,« fastslår hun.

Et lille skridt i den rigtige retning

Torben Poulsen, der udover at være formand for Dansk Metals A-kasse også er formand for AK-Samvirke, mener til gengæld, at dagpengekommissionens forslag er et lille skridt i den rigtige retning for at genskabe tryghed.

»Det bliver nemmere at genoptjene retten til dagpenge, og det er den rigtige vej at gå. Man skal ikke længere over en stor trappesten, der hedder 1924 timer eller noget andet højt. Fremover tæller alle timer i job, og det vil medvirke til, at folk på arbejdsmarkedet vil føle sig mere trygge end i dag,« mener Torben Poulsen.

Henning Jørgensen giver A-kassernes førstemand ret i, at den lettere genoptjening er et gode for lønmodtagerne. Men det opvejer ikke forringelserne fra reformen i 2010, pointerer han.

»Det er en lille gave til de løst tilknyttede på arbejdsmarkedet, at de lettere kan genoptjene retten til dagpenge. Men det er ikke nok til at restaurere systemet, som det var tidligere, hvor man genoptjente dagpengeretten med 26 ugers arbejde. Og det var det, som folk ville have,« anfører han.

Jeg er loren ved de karensdage. Om det så bliver to dage hver tredje måned eller mindre, vil indførelse af karensdage være en indirekte nedsættelse af kompensationsgraden. Torben Poulsen, formand, AK-Samvirke og Dansk Metals A-kasse

Heller ikke de øvrige forslag fra Kommissionen retter ifølge professoren op på forringelserne af dagpengesystemet.

»Karensdage og lavere dimittendsatser trækker i den modsatte retning og opvejer slet ikke den lettere genoptjening.  Jeg er ret sikker på, at utrygheden har samme tag i lønmodtagerne i morgen, som den havde i går,« fastslår arbejdsmarkedsforskeren.

Loren ved karensdage

Selvom Torben Poulsen fra Dansk Metals A-kasse tror, at dagpengekommissionens forslag vil rette lidt op på lønmodtagernes tryghed, lægger han ikke skjul på, at ideen med karensdage ikke er groet i hans have.

»Jeg er loren ved de karensdage. Om det så bliver to dage hver tredje måned eller mindre, vil indførelse af karensdage være en indirekte nedsættelse af kompensationsgraden. Ved at indføre karensdage kommer de, der har betalt til dagpengesystemet i rigtig mange år, til at betale igen ved en lavere kompensationsgrad. Det er en udhuling af dagpengesatsen, og for vores medlemmer betyder det en dårligere dækning,« siger han.

Torben Poulsen kalder det mærkværdigt, at politikerne igen lader de dagpengeforsikrede betale.

Hver anden LO-arbejder: Hæv dagpengene og gør det nemmere at få dem Hvad mener du om arbejdsløshedsdagpengene? Andel, der svarer ’helt enig’ eller ’delvis enig’, på nedenstående udsagn i procent.
Kilde: Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, CARMA, i den såkaldte APL-undersøgelse (Arbejdsliv og Politik set i Lønmodtagerperspektiv). I alt har et repræsentativt udvalg af 7.057 personer i alderen 18 – 66 år på arbejdsmarkedet deltaget i undersøgelsen i 2014.

»Nu sætter man igen de dagpengeforsikrede til at betale en del af regningen. Det hænger ikke sammen med et attraktivt og trygt dagpengesystem. Der er masser af finansieringsmuligheder, og hvis der er bare en smule anstændighed til, skal politikerne betale en del af regningen. Da dagpengereglerne blev ændret i 2010, sparede de minimum tre milliarder kroner. Så der er rigeligt at tage af,« siger han.

Også Kirsten Normann Andersen fra FOA mener, at politikerne må til lommerne. Hvis Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen vil skabe tryghed og give de ledige en håndsrækning, er der ifølge hende ingen vej uden om at finde flere hundrede millioner kroner.

»Ydelserne skal være til at leve af, og derfor skal der spyttes mere i kassen. Gør man ikke det, saver man det ene tryghedsben i den danske model over, og dermed undergraver vi den model, der sikrer vores velfungerende arbejdsmarked,« fastslår hun.

Fodrer hunden med sin egen hale

FOA-formanden afviser også enhver tanke om, at fagbevægelsen skulle gå med til tre eller fire karensdage.

»Vi skal under ingen omstændigheder have karensdage. I kommissoriet for dagpengekommissionen fremgik det at et nyt dagpengesystem ikke måtte koste flere penge. Men det er det samme som, at hunden skal fodres med sin egen hale. Det er simpelt hen for defensivt,« siger hun.

Også Henning Jørgensen fremfører, at en eventuel indførelse af karensdage reelt betyder, at de ledige kommer til at betale selv i den sidste ende.

Skræmmer unge væk

Også de unge kommer til at betale en høj pris for det nye dagpengesystem, anfører han. Og ryster på hovedet over, at fagbevægelsen er gået med til det.

»Ved at skære på understøttelsen til de nyuddannede, skræmmer du de unge væk. Det er noget af det dummeste, man kan indføre i en situation, hvor fagbevægelsen gerne vil rekruttere de unge. At sætte dimittend-satserne markant ned er at gøre i nælderne, hvis man vil have de unge til at organisere sig i fagforeningerne,« siger han.

Formanden for AK-Samvirke er heller ikke begejstret for at skære i de nyuddannedes dagpenge, men i betragtning af, at kommissoriet for dagpengekommissionen var, at et nyt dagpengesystem ikke måtte koste penge, kan han godt leve med det.

»Det er med blødende hjerte, at der skal skæres i dimittend-satserne.  Men hvis man lander på en dimittendsats på 78 procent, og en nyuddannet går fra SU på 5.900 kroner til dagpenge på 13.700 kroner, er det faktisk stadigvæk et attraktivt dagpengesystem,« mener han.

Torben Poulsen tror derfor ikke på, at de unge vil smække med døren til a-kasser og fagforeninger.