SYSTEMDANMARK

Utilfredsheden med det offentlige vokser

Af | @MarieHeinPlum

Det offentlige er fanget i en malstrøm af utilfredshed og mistillid. Over de seneste fire år er næsten hver anden dansker blevet mere utilfreds med det offentlige, viser ny undersøgelse. De føler, at tillid er erstattet af kontrol, og menneskelige relationer er erstattet af upersonlige systemer.

Afstanden mellem det offentlige og borgerne vokser, og tilliden er på retur, viser ny undersøgelse. 

Afstanden mellem det offentlige og borgerne vokser, og tilliden er på retur, viser ny undersøgelse. 

Foto: Ulrik Jantzen/Scanpix

Mere effektivisering, mere kontrol og mindre tid til menneskelig kontakt. Sådan oplever store dele af befolkningen udviklingen i vores samfund i dag. Og det giver sig direkte udslag i en stigende utilfredshed med de offentlige institutioner.

En ny undersøgelse, foretaget af Epinion for tænketanken CURA, viser, at næsten hver anden, 45 procent, har fået et dårligere forhold til offentlige myndigheder i løbet af de seneste fire år.

Dårligere forhold til det offentligeSpørgsmål: Hvordan mener du, at danskernes forhold til disse grupper har udviklet sig over de seneste fire år?
Kilde: Epinion for tænketanken CURA Undersøgelsen er gennemført i perioden fra 13.-28. januar 2015 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på i alt 1.105 personer over 18 år. På grund af afrundede tal kan summen afvige fra 100 procent.

Samtidig angiver henholdsvis 34 og 37 procent, at de har fået et dårligere forhold til service- og sundhedsfunktionerne, der dækker alt fra skoler, børneinstitutioner og plejehjem til hospitaler og anden sundhedspleje.

Direktør for tænketanken CURA Karen Lumholt ser tallene som udtryk for, at borgerne er ved at miste tilliden til et system, der sætter økonomi før mennesket.

»Der hersker en økonomisk målsætning, hvor det handler om at skabe besparelser. Det ser jo så pænt ud på papiret. Problemet er bare, at når der spares på mennesker og tiden til det personlige møde, så føler folk sig som et nummer i rækken. Så mister de loyaliteten og troen på systemet,« siger Karen Lumholt.

Den negative udvikling er et resultat af flere års fokus på besparelser i den offentlige sektor. Det mener forskningschef ved Danmarks Journalist- og Mediehøjskole Roger Buch, som har forsket særligt i kommunalreformens betydning.

På et tidspunkt begyndte man at miste tilliden til de personer, der havde den personlige kontakt med borgerne. En relation kan nemlig ikke måles. Den er usynlig. Karen Lumholt, direktør, Tænketanken CURA

Han fortæller, hvordan sammenlægninger af sygehuse og dagsinstitutioner, lukninger af skoler og biblioteker og 25.000 færre ansatte i den offentlige sektor har medført, at vi i dag står i en tillidskrise.

»Selvom kommunerne bruger lige så mange penge som tidligere, så er de omfordelt på en måde, der giver massive serviceforringelser i samfundet,« siger han.

Den dårligere service kan betyde, at borgere i stigende grad føler sig ladt i stikken og afskåret fra systemet. Det kan virke ødelæggende for selve grundlaget for vores velfærdssamfund, mener lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop.

»Hvis systemet bliver umenneskeligt, så mister både borgerne og de offentligt ansatte respekten for det. Og hvis man mister respekten, så gider man heller ikke hjælpe med at holde systemet kørende. Det kan få hele velfærdssystemet til at skride,« vurderer han.

Kontrollen har taget overhånd

Ifølge undersøgelsen mener 71 procent, at der er for meget system og for lidt respekt over for mennesker. De føler, at kontrollen har taget overhånd, og at der er for lidt tillid til den enkelte. Det gør, at de føler sig uværdigt behandlet i social- og sundhedssystemet.

For meget kontrol - for lidt tillidSpørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Kilde: Epinion for tænketanken CURA Undersøgelsen er gennemført i perioden fra 13.-28. januar 2015 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på i alt 1.105 personer over 18 år.

Følelsen af for meget kontrol skyldes, at menneskers adfærd bliver registreret over alt, mener Karen Lumholt. De offentligt ansattes funktion er blevet at dokumentere deres egen arbejdsindsats og borgernes gøren, så man kan holde øje med dem oppefra.

»På et tidspunkt begyndte man at miste tilliden til de personer, der havde den personlige kontakt med borgerne. En relation kan nemlig ikke måles. Den er usynlig. Derfor begyndte planlæggerne at udstikke retningslinjer og tjeklister oppefra. Det fjernede den faglige frihed fra de personer, der faktisk har forstand på mennesker og er det vigtigste led mellem borger og systemet,« siger Karen Lumholt.

Systemer med indbygget mistillid

Udviklingen er drevet igennem ved hjælp af ledelsesformen new public management, fortæller lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Rasmus Willig.

I de her styringsredskaber er der en indbygget mistillid, hvor man holder øje med de ansatte, fordi man ikke tror, at de gør deres arbejde godt nok. Rasmus Willig, lektor, Roskilde Universitet

Han har forsket i de nye kontrolmekanismer, som, han mener, rummer en iboende kritik af de offentligt ansatte. Ved at centralisere ansvaret i det offentlige system og føre mere kontrol med frontpersonalets arbejde i de offentlige institutioner har man forsøgt at effektivisere og ensrette deres arbejde.

»I dag skal alt fra læger, pædagoger, politimænd og socialrådgivere benchmarke og akkreditere alt, de laver, i et så stort omfang, at de drukner i arbejdet. Og i de her styringsredskaber er der en indbygget mistillid, hvor man holder øje med de ansatte, fordi man ikke tror, at de gør deres arbejde godt nok,« siger Rasmus Willig.

Han mener, at der er sket et demokratisk skred i den måde, vi forholder os til hinanden på.

»Hvor det tidligere var borgerne, der skulle stille kritiske spørgsmål til staten, er det nu kommuner, regioner og stat, der stiller kritiske spørgsmål til borgerne.«

Bettina Post: Flere bliver tabt i systemet

Et af de steder, hvor new public management har sat sine spor, er hos socialrådgiverne. Både i kraft af effektiviseringen af beskæftigelsesindsatsen og med kommunalreformen, som vendte det hele på hovedet.

Da økonomerne gjorde deres indtog, blev hovedopgaven at finde lovhjemmel til at give flest muligt afslag for at spare penge frem for at begrunde støtte til de borgere, der søgte hjælp. Bettina Post, chefkonsulent, Institut for Socialt Arbejde

Det mener chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde Bettina Post. Hun er tidligere formand for Socialrådgiverforeningen og har fulgt udviklingen på nært hold.

»Man blev mere optaget af systemet, og hvem der betaler hvad. Da økonomerne gjorde deres indtog, blev hovedopgaven at finde lovhjemmel til at give flest muligt afslag for at spare penge frem for at begrunde støtte til de borgere, der søgte hjælp,« siger hun.

Ifølge Bettina Post er det grunden til, at borgerne i dag har så lave forventninger til det offentlige system. Og denne tendens blev forværret af finanskrisen i 2008, der krævede yderligere besparelser i det offentlige system.

Det oplevede socialrådgiverne ved, at hvor de tidligere fulgte de samme klienter over lang tid og lærte dem godt at kende, skulle de opsplitte indsatsen, så én borger nu kan have mange sagsbehandlere. Det har resulteret i, at flere bliver tabt i systemet, mener Bettina Post.

»Når noget bliver alles ansvar, bliver det samtidig ingens. Det opsplittede system betyder, at folk snarere end at få hjælp til at komme videre oplever, at de slås imod et magtfuldt system. Det gør borgere frustrerede og vrede, og i sidste ende mister de troen på systemet.«

Trussel mod velfærden

Tallene i undersøgelsen peger på, at borgere savner mere personlig kontakt med det offentlige.

Velfærden er truet af systemetSpørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Kilde: Epinion for tænketanken CURA Undersøgelsen er gennemført i perioden fra 13.-28. januar 2015 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på i alt 1.105 personer over 18 år.

Over halvdelen mener, at velfærden er truet af upersonlige systemer, som afskærmer borgerne fra de offentligt ansatte. Samtidig mener 84 procent, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt. Karen Lumholt forklarer tallene med, at centraliseringen af vores offentlige system er sket på bekostning af menneskelige relationer.

»Når man sparer på omsorgen, så forringer man samtidig velfærden. Tilfredshed opnås netop gennem menneskelige relationer, for det er her, vi bliver set på som mennesker,« siger hun.

Besparelser skaber mistillid

Det faldende antal ansatte i de offentlige institutioner er noget, som særligt børnefamilier er mærket af, mener formanden for forældrenes landsforening, FOLA, Dorthe Boe Danbjørg.

Hun henviser til, at der er blevet sparet 4.000 pædagoger væk i dagsinstitutionerne. Det er på trods af, at eksperter hele tiden fortæller, hvor vigtig voksenkontakt er for barnet.

»Forældre føler sig nedprioriteret, fordi der hele tiden bliver sparet på børneområdet. Selvom regeringen snakker om, at børnenes vilkår er det vigtigste, så bruger kommunerne pengene på noget andet. Det skaber mistillid. For handler det overhovedet om barnet, eller handler det om vækst?«

Dorthe Boe Danbjørg mener, besparelserne medfører mindre tid til at snakke med forældrene og tage sig af det enkelte barn. Det betyder, at forældresamarbejdet er blevet dårligere.

»Selvom de fleste forældre er tilfredse med pædagogerne, så påvirker det selvfølgelig forholdet, når alle er pressede. Pædagogerne skal stå på mål for ting, de slet ikke har indflydelse på,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Offentligt ansatte får stress

Mødet med utilfredse borgere i de offentlige institutioner har medført, at flere og flere offentligt ansatte bliver ramt af stress og langtidssygemeldt. De er fanget mellem et ønske om at hjælpe den enkelte og kravet om mere og mere dokumentation, mener lektor Hans Henrik Knoop fra Aarhus Universitet.

Hvis de offentligt ansatte føler, at der ikke er tillid til dem, skaber det en atmosfære af afmægtighed, og det spreder sig til de borgere, de har kontakt med. Hans Henrik Knoop, lektor, Aarhus Universitet

Han vurderer, at det påvirker de ansattes arbejdsglæde, når de oplever besparelser og nye retningslinjer, som øger oplevelsen af afmægtighed.

»Det, man kalder professionelt råderum, er utrolig vigtigt for at føle stolthed og tage ansvar for sit arbejde. Så hvis de offentligt ansatte føler, at der ikke er tillid til dem, skaber det en atmosfære af afmægtighed, og det spreder sig til de borgere, de har kontakt med,« siger han.

På vej mod Sydeuropa?

Karen Lumholt frygter konsekvenserne af den voksende utilfredshed. Hun er bange for, at mistilliden mellem system og borgere kan virke ødelæggende for den sammenhængskraft, som Danmark ellers er kendetegnet ved.

»Hvis borgerne begynder at vælge de offentlige services fra og i stedet gå til private læger, skoler og rådgivere, så mister samfundet den sammenhængskraft, som er så central i et velfærdssamfund. Det vil give en befolkning, der er opdelt i A- og B-hold, hvor de svageste må tage til takke med et dårligt fungerende offentligt system,« mener Karen Lumholt.

Resultatet vil være en voksende ulighed mellem borgerne – ligesom i flere syd- og østeuropæiske lande, hvor der er langt mellem rig og fattig.

Når folk bliver utilfredse med det offentlige, så vælger flere det fra. Derfor mister det offentlige system penge, som igen forringer servicen. Roger Buch, forskningschef, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Og hvis flere og flere vælger det offentlige fra og opsøger private alternativer, kan det have en selvforstærkende nedadgående effekt, understreger forskningschef Roger Buch.

»Når folk bliver utilfredse med det offentlige, så vælger flere det fra. Derfor mister det offentlige system penge, som igen forringer servicen,« siger han.

Denne udvikling ses tydeligst i yderområderne i Danmark. Mange flytter til storbyerne, fordi de offentlige institutioner lukker. Det gør, at flere og flere udkantsområder dør ud. Men de, der har få ressourcer, bliver tilbage. Derfor viser undersøgelsen også, at borgere i yderområderne er de mest utilfredse.

Udsigten til, at den negative kurve skal vende, og borgerne igen få tillid til systemet, ligger fjernt ude i fremtiden, mener Roger Buch.

«Hvis krisen slutter, så vil kommunerne få bedre økonomi og det hele se lysere ud. Men alt tyder på, at Europa står over for 15-20 år med lavvækst. Så der er lange udsigter til noget bedre.«