Utilfredsheden med aktivering stiger

Af | @IHoumark

Stadig flere arbejdsløse bander aktivering langt væk. Nu synes hver anden ledig, at han ingenting får ud af at blive aktiveret, viser undersøgelse. Kommunerne fristes til discount-aktivering, vurderer ekspert. LO’s næstformand mener, at kommunerne og regeringen smider penge ud ad vinduet til ingen verdens nytte.

INAKTIVERING De seneste år har budt på talrige historier om meningsløs aktivering, hvor arbejdsløse er sat til at bygge med legoklodser eller spilde tid på andre måder. Trods kritikken er aktiveringen tilsyneladende ikke blevet bedre, fremgår det af ny undersøgelse. En stigende andel af de ledige oplever, at aktiveringen hverken bringer dem nærmere et job eller giver dem nye kvalifikationer.

Når man spørger arbejdsløse, der har været aktiveret med eksempelvis jobsøgningskurser eller virksomhedspraktik, siger mere end hver anden (55 procent), at aktiveringen ingen forskel har gjort i forhold til at komme i arbejde igen. For et år siden var den tilsvarende andel 46 procent. Stigningen i jobløs aktivering fremgår af en ny undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

At det går den forkerte vej med aktivering bekræfter Peder Bæk, medstifter af bevægelsen ’Behandl os ordentligt, selvom vi er arbejdsløse’.

»Det bliver kun værre med aktiveringen. Vi hører fra flere og flere, der er utilfredse. Folk kan ofte hverken få de kurser eller den virksomhedspraktik, som de ønsker. Og for en del virker aktiveringen meningsløs. For eksempel for ældre ledige som er på vej på efterløn,« fastslår Peder Bæk.

LO’s næstformand Lizette Risgaard er vred over, at der ikke bliver gjort langt mere for at forbedre aktiveringen.

»Vi ved og har hørt så meget om dårlig aktivering, at det er en skandale, når kommunerne og regeringen ikke opper sig på det her område. Som det er nu, lader de hånt om mange arbejdsløse og smider penge ud ad vinduet til ingen verdens nytte. Der skal være kvalitet i aktiveringen,« siger Lizette Risgaard.

Mindst 61.000 ledige er i aktivering lige nu, hvor de for eksempel fejer efterårets løv sammen eller lærer dansk. Når flere af de aktiverede i dag sammenlignet med for et år siden ikke en gang kan skimte et job, kan en af forklaringerne være dårlig aktivering. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker på Aarhus Universitet, professor Michael Svarer.

»Kommunernes jobcentre bruger i stigende grad billig aktivering. For eksempel jobsøgningskurser, som de godt ved ikke har den store effekt i forhold til at få folk i arbejde,« understreger Michael Svarer.

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse oplever de fleste ledige ikke jobsøgningskurser som særlig udbytterige. Af de, der har været i aktivering hos et jobfirma, der typisk kører jobsøgningskurser, er kun 30 procent tilfredse. Til sammenligning mener 67 procent af dem, der har været i aktivering i en privat virksomhed, at aktiveringen samlet set har været god.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig over, at flertallet af de aktiverede i virksomheder er tilfredse. Men ellers vil hun ikke lade politikken styre af de lediges frustrationer.

»Jeg vil gerne understrege, at vi skal vurdere den aktive indsats på, hvad der bringer de ledige i job - og ikke vurdere indsatsen på baggrund af tilfredshedsundersøgelser,« skriver Inger Støjberg til Ugebrevet A4.

Hun er for tiden i gang med at få udført et »aktiveringstjek«.

»I løbet af efteråret vil jeg så vurdere, om der er brug for flere initiativer for at sikre, at den aktive indsats er tilstrækkelig gearet til at hjælpe ledige i job,« skriver ministeren.

En del jobsøgningskurser foregår på den måde, at de ledige skal bruge et bestemt antal timer ved en computer med at søge job, skrive ansøgninger og CV’er. Undervisning er der ikke meget af. Ifølge en undersøgelse udført af Analyse Danmark for LO oplyser syv ud af ti af dem, der har været på et jobsøgningskursus, at der kun var undervisning 30 procent eller mindre af tiden. Det er simpelthen ikke godt nok, mener Lizette Risgaard fra LO.

»Det er klart, at folk ikke får noget ud af at gå på kursus, når der ikke undervises. Det er spild af alles tid,« mener Lizette Risgaard.

Fra Skive i Nordvestjylland beretter Peder Bæk fra ’Behandl os ordentligt’, at det eneste krav til ledige i aktivering stort set er, at de møder op i kommunens Jobhus.

»Når man kommer i Jobhuset, skal man lige registrere sit fremmøde med sygesikringskortet, og så kan man ellers næsten gøre, hvad man vil. De fleste kigger lidt efter job på computerne i huset, ryger en smøg og så smutter de hjem igen. Det fører ikke til noget,« siger Peder Bæk.

Klædes ikke bedre på

Hvis aktiveringen ikke fører til et job, kan der i det mindste være nogle nye kvalifikationer at skrive på CV’et. Men kun hver tredje (36 procent) oplever ifølge A4’s undersøgelse, at aktiveringen har givet dem nye kvalifikationer. Ved en tilsvarende undersøgelse for et år siden var tallet 39 procent. Peder Bæk mener, at samfundet forspilder chancen for at bruge aktivering til at ruste de mange ledige til fremtidens arbejdsmarked.

»Mange får ikke opfyldt deres ønsker om uddannelse. Når arbejdsløse på jobcentret beder om for eksempel at få lov til at tage et stort kørekort, får de at vide, at der i forvejen er for mange chauffører, eller at der ikke lige er penge til det,« siger Peder Bæk.

Uddannelse er ellers en populær form for aktivering. Faktisk erklærer 58 procent af de ledige, der har været i uddannelse, at de er tilfredse med aktiveringen. Det skal sammenholdes med, at kun 40 procent af alle aktiverede – uanset aktiveringsform – er tilfredse med forløbet.

Uddannelse efterlyses

Står det til LO skal langt flere bruge tiden som ledig til at blive klogere. Derfor har hovedorganisationen for nylig fremlagt en buket af forslag. Blandt andet at arbejdsløse skal have ret til mere end de nuværende, højst seks ugers selvvalgt uddannelse, og at arbejdsløse fra lukningstruede brancher skal have ret til tre års uddannelse.

»Ledige skal have ret til fra første dag at få afklaret, hvilke nye kompetencer de kan have gavn af og derefter bruge aktivering til uddannelse. Uddannelse kan godt syne dyrt for de offentlige kasser på kort sigt, men jeg er sikker på, at det på langt sigt er en givtig investering,« siger Lizette Risgaard fra LO.

Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er ikke sikker på, at der er behov for generelt at bruge aktivering mere til uddannelse.

»Det er svært at vurdere, hvor meget eller hvor lidt uddannelse de ledige skal have. Vores ønske er, at jobcentrene får en tættere dialog med virksomhederne, så opkvalificering får fokus på netop det, virksomhederne efterspørger,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Når ledige sendes på nytteløse kurser eller bare skal møde op et bestemt sted for at være aktiverede, sker det ofte af hensyn til kommune-kassen.

»Kommunerne har et økonomisk incitament til at aktivere ledige,« konstaterer professor Michael Svarer.

Incitamentet til de økonomisk træng­-te kommuner består i, at de generelt får flere penge fra staten, når ledige er aktiveret, end når de ikke er. For eksempel skal en kommune kun betale 35 procent af ydelsen til en kontanthjælpsmodtager, hvis han er i aktivering. Hvis han derimod ikke er i aktivering, skal kommunen betale 65 procent af kontanthjælpen.

Fakta er, at hvis kommunen aktiverer ledige meget billigt - eksempelvis ved at stuve dem ind i et computerlokale i et par uger – kan det faktisk være en overskudsforretning. Refusionen fra staten kan nemlig være større end udgiften til aktivering.

Det er helt hen i skoven, påpeger Lizette Risgaard fra LO og efterlyser en ny økonomimodel, hvor den lediges behov og resultaterne af aktiveringen kommer i centrum frem for kommunens pengekasse.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg fortæller, at en ekstern evaluering af hele refusionssystemet er lige på trapperne. På den baggrund vil hun overveje justeringer. Større ændringer bliver der næppe tale om.

»Refusionssystemet er skruet sådan sammen, at det kan betale sig for jobcentrene at gøre en aktiv indsats. For den aktive indsats er en forudsætning for, at flere kommer hurtigere tilbage i job,« skriver Inger Støjberg og fortsætter:

»Samtidig har alle landets kommuner et incitament til at få borgerne i job. Kommer en ledig i job, sparer kommunen at betale forsørgelse samtidig med, at der kommer flere skattekroner ind.«

Dansk Arbejdsgiverforening er skeptisk over for at ændre for meget på finansieringen.

»Vi vil godt diskutere finansieringen af kommunernes indsats i forhold til aktivering. Men fordi kommunerne i nogle tilfælde over-aktiverer, skal vi ikke ændre på det grundlæggende princip om, at kommunerne tilskyndes til at aktivere de ledige. Forhistorien er jo, at kommunerne i mange år lod alt for mange ledige gå passive hen,« siger Jørgen Bang-Petersen.