Usympatiske chefer piner medarbejderne

Af | @JanBirkemose

Der er dobbelt så mange usympatiske chefer i transportbranchen som på resten af arbejdsmarkedet. Det fremgår af ny undersøgelse af lønmodtagernes syn på deres chefer. Selv om 4 ud af 10 mener, at deres chef trænger til et kursus i ledelse, er hovedparten dog tilfreds med chefen.

SLAVEPISKER Hvis man har chefambitioner og har den holdning, at god ledelse handler om kæft, trit og retning, er det en god idé at søge ind i transportbranchen. Her er der i hvert fald størst chance for at møde ligesindede på chefgangene.

Det fremgår af en ny undersøgelse blandt 3.101 lønmodtagere, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. I undersøgelsen skiller lastbilchauffører, buschauffører og andre medarbejdere i transportbranchen sig ud som dem, der har det suverænt mest anstrengte forhold til deres nærmeste chef.

Hver femte i transportbranchen mener, at den nærmeste chef er direkte usympatisk, og lidt mere end halvdelen mener, at deres chef trænger til et kursus i ledelse. På resten af arbejdsmarkedet ser forholdet mellem de ansatte og ledelsen mere positivt ud. Her er det kun 1 ud af 10, der mener, at chefen er usympatisk.

I 3F, der organiserer de ansatte i transportbranchen, kommer det ikke bag på gruppeformand Jan Villadsen, at der er usympatiske chefer i branchen. Men han er overrasket over, at så mange af hans medlemmer er tæt på dem i hverdagen.

»Når vi er ude blandt medlemmerne, er det sjældent, vi hører ros om cheferne. Men det ryster mig lidt, at det er hver femte, der lider under dem. Jeg tror, det hænger sammen med, at man på transportområdet er påfaldende dårlige til at inddrage medarbejderne i arbejdstilrettelæggelse og beslutninger. Der er rigtig meget, der foregår ved envejskommunikation og lodrette ordrer,« siger Jan Villadsen.

I Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik afviser afdelingschef André Rouvillain ikke, at tonen i branchen fra tid til anden kan være lidt hård.

»Der er da ingen tvivl om, at transportbranchen er en branche, hvor en skovl er en skovl, og en spade er en spade. Men til gengæld så er det også en branche, hvor man kan grine sammen igen 30 sekunder efter, at tingene er sagt,« siger André Rouvillain.

Han mener dog også, at cheferne i transportbranchen ofte går glip af positive sociale point, fordi de måske kun er i kontakt med medarbejderne på landevejen, når der rent faktisk skal gives en ordre.

»Når man ikke går op og ned ad hinanden, har man ikke den uforpligtende smalltalk, som kan være med til at danne et andet billede af chefen. Selv en chef kan være sympatisk, hvis man hører om hans skovtur med konen og børnene.«

Det er dog næppe kun beretninger fra chefens weekend, der får størstedelen af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet til at uddele roser til deres nærmeste chefer. Ifølge undersøgelsen mener hele 7 ud af 10, at deres nærmeste chef er kompetent til sit job. To ud af tre er meget tilfredse med deres chef.

Blandt de nødvendige chefkompetencer, som ofte kan drive medarbejderne til vanvid, hvis de ikke mestres, er billedet dog lidt mere nuanceret:

  • 35 procent mener, at deres nærmeste chef slet ikke eller kun i ringe grad er god til at løse konflikter.
  • 26 procent føler, at deres nærmeste chef kontrollerer dem.
  • 14 procent mener, at deres chef notorisk løber fra de aftaler, de har indgået.

Tillid er alfa og omega

Ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Institut på Aalborg Sygehus Pia Ryom er positivt overrasket over, at det store flertal er så tilfreds med deres chefer. Ikke mindst medarbejdernes holdning om, at cheferne i det store og hele er kompetente, glæder hende. Hun henviser til nye undersøgelser fra Canada, der netop har påvist, at noget af det mest stressfremkaldende er, hvis man oplever, at ens chef er inkompetent.

»Derfor er det glædeligt, at det generelt står godt til på det danske arbejdsmarked. Det betyder meget, at man har tillid til chefen, og at man tror på, han har overblikket og kan sørge for, at arbejdspladsen fungerer,« siger Pia Ryom og fortsætter:

»Det er meget vigtigt for de fleste, at deres arbejdsplads bliver drevet optimalt. Og hvis man har en oplevelse af, at lederen ikke er klog, kommer man også tvivl om, hvorvidt virksomheden kan overleve. Dermed går det ud over ens tryghed.«

Jeannet Bonnichsen, der er psykolog og direktør ved Center for Stress, der blandt andet hjælper arbejdspladser med at styrke det psykiske arbejdsmiljø, mener også, at synet på chefens kompetencer spiller en stor rolle for medarbejdernes trivsel.

»Det giver tryghed, at man ikke hele tiden skal stille spørgsmål til de beslutninger og udmeldinger, der kommer. Hvis man føler, at man kan stole på sin leder og have tillid til ham, så har man en virkelig god buffer mod stress. En god relation til ledelsen er et godt fundament for et godt psykisk arbejdsklima,« siger Jeannet Bonnichsen.

Både hun og Pia Ryom hæfter sig dog også ved, at undersøgelsen ikke giver en gennemsnitsvurdering af de danske chefer, men derimod viser, at de fleste er gode, og at en mindre gruppe er dårlige. Det faktum understreges måske bedst ved, at 4 ud af 10 lønmodtagere trods de gode skudsmål til cheferne mener, at deres nærmeste chef ville have udbytte af et kursus i ledelse.

»Der er ingen tvivl om, at det er en god idé, hvis flere ledere gik på kurser. De bliver bedre ledere af det,« siger Pia Ryom.

Og hun bakkes op af gruppeformand Jan Villadsen fra 3F.

»Det er mit klare indtryk, at specielt mellemledere i transportbranchen mangler uddannelse. Det ligger i uddannelserne, at man lærer at inddrage medarbejderne – eller i det mindste lader, som om man gør det. Når de ikke er uddannet, bliver de hurtigere på aftrækkeren og slår udelukkende på, at det er dem, der er chefer,« siger Jan Villadsen.

Frygt er nedbrydende

En af de negative oplevelser, som en stor gruppe lønmodtagere – nemlig hver tredje – har med deres nærmeste chef, er, at de føler, chefen favoriserer nogle medarbejdere frem for andre.

Ifølge Jeannet Bonnichsen er det problematisk at føle, at andre end en selv bliver favoriseret.

»Når man som medarbejder oplever favorisering af andre, får man svært ved at føle, at man bliver taget alvorligt, at man bliver lyttet til, taget med på råd, og at man får de sjove og udfordrende opgaver. Det betyder meget for ens selvfølelse og på længere sigt også ens loyalitet over for arbejdspladsen,« siger Jeannet Bonnichsen.

Den største trussel mod medarbejdernes loyalitet over for arbejdspladsen er dog der, hvor medarbejderne finder chefen direkte usympatisk. På hele arbejdsmarkedet gælder det for hver 10. lønmodtager, og ifølge Jeannet Bonnichsen går det ikke bare ud over medarbejderen, men også virksomhedens bundlinje.

»Når nogen synes, at nogen er usympatisk, vil der typisk også være noget disrespekt bag. Det kan betyde selvledelse, og at man overtager cheffunktionen, at der er mere sladder i krogene, og at medarbejdere ikke accepterer det, der bliver sagt, og gør tingene på deres egen måde. Uanset hvordan det kommer til udtryk, betyder det helt sikkert nedsat produktivitet og innovation, hvis medarbejderne synes, at chefen er usympatisk,« siger Jeannet Bonnichsen og tilføjer, at det også kan betyde frygt for chefen.

Netop frygt for chefen kan være ekstremt nedbrydende for medarbejderne, siger Pia Ryom, der gennem sit arbejde på Arbejdsmedicinsk Institut på Aalborg Sygehus er stødt på talrige patienter, der er blevet nedbrudt af deres chef.

»Når de forklarer, hvorfor chefen er usympatisk, er det tit noget med kæft, trit og retning. Risikoen med sådan en ridefogedstil er, at medarbejderne bliver bange og bruger enorm megen energi på at aflæse stemningen,« siger Pia Ryom.

Hun kender til eksempler på ansatte, der prøver at se, hvad vej chefens mundvige hænger, inden de tør gå ind og sige, at der har været et problem i produktionen.

»Det er jo ikke rimeligt. Det rammer ikke bare stressniveauet, men også selvværdet. Det er meget alvorligt.«

Folk gider ikke usympatiske chefer

Sidste år udgav forfatter og erhvervskonsulent Sanne Udsen bogen »Psykopater i jakkesæt«. Ifølge den er der en overrepræsentation af psykopater blandt chefer. Måske omkring 10 procent, bliver det anslået i bogen. Men om det er de samme personer, som lønmodtagerne i A4’s nye undersøgelse nu betegner som usympatiske, tvivler Sanne Udsen på.

»Nej, det behøver ikke at være de samme chefer. Tværtimod vil mange af psykopaterne ofte blive oplevet som meget charmerende og sympatiske,« siger hun og fortsætter:

»Der er masser af folk, som bare er jævnt hen usympatiske, uden at de på nogen måder er psykopater. Heldigvis da. De fleste mennesker har en drøm om en chef, man kan se lidt op til. Og det kan man jo ikke, hvis han er psykopat eller usympatisk. Psykopater er selvfølgelig de værste. Men de andre er også slemme.«

Sanne Udsen påpeger, at mens man ikke kan rette en psykopat op, er der gode muligheder for at lære en usympatisk chef at opføre sig ordentligt.

Ifølge eksperterne er virksomhederne i dag tvunget til at tage det alvorligt, hvis de har usympatiske og måske psykopatiske chefer ansat. For medarbejderne vil simpelthen ikke finde sig i det. Og i en situation med mangel på arbejdskraft, er det et nødvendigt fokuspunkt.

»Hvis man vil have arbejdskraft, er det fuldstændig afgørende, at lederne fremstår sympatiske. Ellers går arbejdskraften bare videre til nabovirksomheden. Folk gider ikke arbejde for neandertalere længere,« siger Pia Ryom.

Den konklusion er André Rouvillain fra Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik også nået frem til.

»Umiddelbart er usympatiske chefer ikke det, der står øverst på vores dagsorden. Men det er da rigtigt, at der måske kan være en sammenhæng med mangel på arbejdskraft. Så i det lys kan undersøgelsen måske være en anledning til at kigge nærmere på problemet,« siger André Rouvillain.