USA’s fagforeninger frygter republikanernes hævn

Af

Amerikas fagforeninger har doneret over en milliard kroner til demokratiske kandidater op til sidste uges midtvejsvalg. Nu frygter fagforeningerne, at den nye republikanske magtelite i Washington vil hævne sig gennem politiske angreb på lønmodtagernes rettigheder.

TILBAGEBETALING Amerikanerne afsagde i tirsdags deres dom ved midtvejsvalget i USA, og demokraterne fik bøllebank. Det konservative republikanske parti har sejret, og i hovedstaden Washington DC vil højrefløjen fra 1. januar sætte sig på magten gennem sit komfortable flertal i Repræsentanternes Hus, mens demokraterne lige akkurat bevarer flertallet i Kongressens andet kammer, Senatet.

Magtskiftet huer langt fra den amerikanske fagbevægelse, der over en bred kam har postet betydelige summer i demokraternes valgkampagne. Alt i alt har fagforeningerne doneret mindst 200 millioner dollar – over en milliard kroner – først og fremmest til lokale demokratiske kandidater og kampagner. Det præcise tal kendes ikke, fordi AFL-CIO, USA’s svar på LO, ikke oplyser sit kampagnebidrag.

Den svimlende sum placerer fagbevægelsen uden for konkurrence, når det gælder finansieringen af republikanernes politiske modstandere. Derfor er det ikke overraskende, at der er dybe panderynker hele vejen rundt i den organiserede fagbevægelse. Den har nemlig god grund til at frygte de kommende to års gengældelsesangreb.

»Republikanerne vil med stor sandsynlighed forfølge en version af Samuel Gompers berømte diktum om, at en af fagforeningernes opgaver er at besejre deres fjender og få deres venner valgt. Så for dem vil det med andre ord hedde: Beløn vennerne og straf fjenderne,« siger fagforeningshistoriker Joseph McCartin fra Georgetown University til New York Times.

Samuel Gomper var manden, der stiftede den første amerikanske fagbevægelse, AFL, og han regnes som bevægelsens fader.

Joseph McCartins vurdering deles af Gerald McEntee, den internationale præsident for AFSCME – American Federation of State, County and Municipal Employees – der organiserer hovedparten af USA’s offentligt ansatte:

»Vi frygter republikanernes fremmarch, og det er da også derfor, vi har gjort alt, hvad vi kunne for at stoppe dem,« siger Gerald McEntee, der står i spidsen for 1,6 millioner organiserede medlemmer.

AFSCME har over de seneste to år brugt ikke mindre end 91 millioner dollar – cirka 500 millioner kroner – på at støtte demokraterne. De offentligt ansattes fagforening har især brugt penge på at markedsføre den nu vedtagne, men folkeligt upopulære sundhedsreform. Sundhedsreformen har været præsident Barack Obamas indenrigspolitiske topprioritet, og den nye republikanske leder af Repræsentanternes Hus, John Boehner fra Ohio, har svoret, at de konservative agter at stoppe så meget af reformen som muligt.

Nej til kollektiv organisering

Et af de første lovinitiativer, som fagforeningerne frygter, og som hele tiden har stået højt på republikanernes ønskeliste, er en lov, der forbyder arbejdsgivere at anerkende den såkaldte ’card check’-metode, når det gælder organiseringen af arbejdskraft.

Card check er udbredt i dag i USA og er en kollektiv organiseringsform, hvor et flertal af ansatte på en virksomhed gennem en åben afstemning kan vedtage, at alle medarbejdere skal være fagligt organiserede.

Loven med navnet ’Employee Free Choice Act’ om generelt at indføre card check i hele USA har i årevis været det allerhedeste ønske fra Amerikas fagforeninger.

Demokraterne har lovet at gennemføre loven, og den blev faktisk vedtaget af den demokratisk dominerede kongres i 2008, men blev så efterfølgende stoppet gennem et præsidentielt veto fra den republikanske præsident George W. Bush.

I den nye kongres har det ikke været muligt for demokraterne under Barack Obama at samle det nødvendige ’superflertal’ i Senatet på 60 medlemmer for at få loven igennem.

Fagbevægelsens frygt bekræftes af republikanerne:

»Card check er en død sild. Og det er en sejr for både små og store virksomheder,« lyder det kort og kontant fra Doug Heye, der er talsmand for den republikanske hovedbestyrelse.

Ja til individuelle aftaler

Republikanerne går ind for hemmelige afstemninger, der ikke binder alle, og for individuelle medlemskaber af faglige organisationer. Partiet er også modstandere af, at fagbevægelsen kan bruge sine midler på at støtte det demokratiske parti uden skriftlige tilkendegivelser fra hvert enkelt medlem om, at det er i orden. Som en logisk følge heraf frygter fagforeningerne derfor en lov, som vil begrænse eller muligvis helt forhindre dem i at støtte præsidentens parti.

Igen bekræfter den republikanske talsmand Doug Heye:

»Det er sandsynligt, at mange republikanske politikere vil støtte et forbud mod automatisk partistøtte fra fagbevægelsen.«

Talsmanden siger, at meget få fagforeningsmedlemmer kender den nuværende lov, som giver medlemmer mulighed for skriftligt at meddele sin fagforening, at han eller hun ikke ønsker at bidrage til partistøtte.

Republikanerne ønsker det modsatte: At medlemmerne skal give skriftlig tilladelse til, at deres penge bliver brugt på politiske kampagner til fordel for et parti. Doug Heye siger, at han under besøg på arbejdspladser i forbindelse med midtvejsvalget mødte mange republikansk sindede arbejdere, der brokkede sig over, at deres fagforeningsmidler blev brugt til at støtte demokraterne og deres mærkesager.

Det republikanske forslag om en såkaldt ’opt-in’ løsning, hvor fagforeningsmedlemmerne altså skal sige til og ikke fra i forhold til partistøtte, møder til gengæld bitter og samlet modstand fra fagbevægelsen:

»En sådan lov vil fuldstændig entydigt tippe balancen til fordel for private virksomheder, der kan støtte de politiske kampagner, de ønsker, uden begrænsninger. Jeg håber, at republikanerne vil koncentrere sig om at skabe arbejdspladser frem for at bruge kræfter på at fratage arbejdere deres lønmodtagerrettigheder,« siger Bill Samuel, der er juridisk direktør i AFL-CIO.

En ’opt-in’ lov vil dog formentlig udløse et veto fra Barack Obama.

Republikanerne har også bebudet, de vil blokere den lov, som giver brandmænd og politibetjente ret til at organisere sig i alle delstater. Det er særligt bittert for de faglige ledere, eftersom denne nye ret repræsenterer et fremskridt for fagbevægelsen, der har fundet sted, mens demokraterne har kontrolleret lovgivningsprocessen. Loven blev vedtaget i Repræsentanternes Hus 1. juli 2010, men Senatet kunne ikke samle det nødvendige kvalificerede flertal på 60 stemmer senere på måneden. Loven ville, når den er vedtaget, give brandmænd og politibetjente ret til at organisere sig også i de 40 stater, der lige nu lokalt har ophævet retten med henvisning til opretholdelse af sikkerhed, ro og orden.

Harold Schaitberger, præsident for brandmændenes fagforening IAFF, International Association of Fire Fighters, er bitter:

»Det er 75 år siden, privat ansatte fik lov til at organisere sig gennem vedtagelsen af National Labor Relations Act, og nu var brandmændene kommet et skridt tættere på.«

Frihandel og stimulusmidler

Et tredje område, hvor fagforeningerne frygter de nye republikanske førstevioliner, er handelspolitikken. Republikanerne er overbeviste tilhængere af frihandel, også uden de nødvendige klausuler om beskyttelse af miljø, løn- og arbejdsvilkår i tredjeverdenslande, som fagbevægelsen har betinget sig, før de faglige ledere vil bakke op om USA’s tilslutning til flere internationale frihandelsaftaler. Fagforeningerne er generelt skeptiske over for ureguleret frihandel, som, de mener, har ledt til tab af hundredtusindvis af arbejdspladser især i detail-og tekstilsektoren.

Og endelig er fagbevægelsen bekymret for de republikanske planer om at inddrage en stor del af de føderale ’stimuluspenge’ – eller vækstpakke. Stimuluspengene har skabt tusinder af amerikanske arbejdspladser i forbindelse med især infrastruktur-projekter som anlæggelse og forbedring af veje, bygninger og broer og er også blevet brugt til ekstrabevillinger til offentlige arbejdspladser i de skrantende delstater.

Konkret frygter fagbevægelsens ledere, at den republikanske kongres vil tilbagekalde en ny del af stimuluspakken – en lov, som har tildelt staterne 26 milliarder dollar, de kan bruge til at finansiere lønningerne til eksempelvis lærere, daginstitutionspersonale, buschauffører og politibetjente.

Lederen de offentligt ansattes organisation AFSCME, Gerald McEntee, er pessimist.

»Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig, at en lov som denne kan blive vedtaget med John Boehner som formand for Repræsentanternes Hus.«

Men AFL-CIO’s Bill Samuel tror, at den organiserede fagbevægelse trods alt har en del vitaminer tilbage og vil give den republikanske kongres indædt modstand:

»Sidst republikanerne vandt Repræsentanternes Hus i 1994, forsøgte de systematisk at rulle 60 års fremskridt for fagbevægelsen tilbage. Men vi kæmpede imod, og slaget endte uafgjort. Hvis republikanerne forsøger det samme igen, forudser jeg, at historien vil gentage sig.«