USA’s fagforbund på skanserne for Kinas arbejdere

Af Martin Burcharth, dagbladet Informations USA-korrespondent

Amerikansk fagbevægelse støtter ny kinesisk arbejdsmarkedslov – der modarbejdes af amerikanske datterselskaber. Loven vil give kinesiske lønmodtagere vigtige nye rettigheder i ansættelsen. De amerikanske forbund forudser, at højere levestandard og flere rettigheder til kineserne vil mindske udflytningen af job og skabe større økonomisk tryghed for amerikanske arbejdere.

RETTIGHEDER Efter mange års Kina-forskrækkelse er den amerikanske fagbevægelse tæt på et radikalt kursskifte.

I stedet for at kritisere Kina for protektionisme og for at stjæle amerikanske arbejdspladser vil flere af de store fagforbund i USA nu arbejde for at styrke kinesiske arbejderes organisationsret samt løn- og sikkerhedsforhold. Den indlysende idé er, at man ved at trække kinesiske lønmodtagere – der udgør en fjerdedel af den globale arbejdsstyrke – op på et højere lønniveau kan sænke farten i udflytningen af job fra USA og modvirke den generelle stagnation i amerikanske arbejderes lønninger.

Det er en stagnation, der ifølge amerikanske økonomer kan tilskrives multinationale koncerners udflytning af job til områder med den billigste arbejdskraft. Argumentet bliver understøttet i en nylig rapport fra Den Internationale Valutafond, der slutter, at »globaliseringen har reduceret lønmodtagernes andel af den nationale indkomst i højt udviklede økonomier«.

Det første tydelige signal på fagbevægelsens kursskifte kom i slutningen af maj, da formanden for transportarbejderes fagforbund James Hoffa gennemførte et 10 dage langt besøg i Kina som leder af en delegation fra den nye amerikanske landsorganisation Change To Win. Organisationen agter ikke at starte et formelt samarbejde med sin kinesiske modpart, som stadig er underlagt det kommunistiske parti.

»Men vi bør føre dialog. De har jo flere end 100 millioner medlemmer,« sagde James Hoffa i Shanghai.

Han tilføjede, at delegationen støtter et lovudkast til forbedring af lønmodtageres rettigheder fremlagt af den kinesiske regering i folkeforsamlingen og bakket op af Kinas LO. Lovforslaget har været lagt ud til debat i et år. Et andet eller tredje udkast forventes vedtaget engang til sommer. I det forløbne år har det amerikanske handelskammer i Kina og industrirådet The US-China Business Council fremlagt en række indvendinger mod lovforslaget og insinueret, at amerikanske industrikoncerner kunne finde på at omdirigere nogle investeringer til andre lande, hvis Kinas officielle fagforeninger og lønmodtagere opnår større indflydelse på lønfastsættelse, prøveansættelse, hyring og fyring, fratrædelsesløn, træning og sygesikring.

Indignation over lobbykampagne

Fagbevægelsen i USA er indigneret over lobbyvirksomheden.

»Det er foruroligende, at selskaberne vil udvande loven,« sagde James Hoffa.

»Vi vil hjælpe kinesiske fagforbund med at forbedre lønmodtagernes vilkår. Derved kan vi skabe en tryggere økonomisk fremtid for vores arbejdere. Det kan ikke være rigtigt, at de to regeringer kun beskytter profitdrevne virksomheders interesser og ikke det arbejdende folks.«

Den amerikanske regering har forholdt sig tavs. Under et økonomisk topmøde i Washington for nylig stod arbejdstagerrettigheder for eksempel ikke på dagsordenen, skønt regeringen i et nyligt forlig med Demokraterne er gået med til at forlange klausuler om arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder indlagt i alle fremtidige handelsaftaler.

Ønsket om at forbedre kinesiske arbejderes betingelser er begrundet i et voksende antal demonstrationer og strejker i Kina – en social uro, det kommunistiske styre er stærkt foruroliget over.

»Det er både i regeringens og erhvervslivets interesse at bevare et stabilt politisk klima i Kina. De udenlandske koncerner modarbejder derfor deres egne interesser, når de prøver at få den kinesiske regering til at skrotte lovudkastet,« siger lederen af tænketanken Global Labor Strategies Tim Costello.

Multinationale selskaber øver en kolossal indflydelse på Kinas økonomi. Amerikanske økonomer vurderer, at udenlandske virksomheder med base i Kina er ansvarlig for 60 procent af kinesisk eksport til USA. To tredjedel af de seneste 12 års forrygende vækst i Kinas eksport tilskrives udenlandske investeringer. Men langt størsteparten af produktionen ligger i hænderne på mindre kinesisk ejede virksomheder, der arbejder som leverandører eller underleverandører for udenlandske datterselskaber.

Medlemmer af det amerikanske handelskammer og The US-China Business Council har derfor kunne frasige sig et formelt ansvar for de kummerlige forhold, kinesiske lønmodtagere arbejder under i dag – i mange tilfælde sammenlignelige med Charles Dickens’ realistiske beskrivelse af britiske arbejderes miserable tilværelse i industrialiseringens første tidsalder.

Retsløse kinesiske migrantarbejdere

Under de eksisterende arbejdsmarkedslove i Kina har fastansatte krav på en kontrakt, men ifølge regeringens oplysninger indgår kun 20 procent af private virksomheder en skriftlig kontrakt med medarbejdere. Det sociale sikkerhedsnet fra den tid, hvor staten styrede erhvervsliv og økonomi, er faldet bort. Det betyder, at ansatte i det private erhvervsliv uden kontraktlig ansættelse hverken har krav på sygesikring, arbejdsløshedsstøtte eller fratrædelsesløn. Mange millioner landarbejdere beskæftiget i storbyer lever uden nogen beskyttelse og rettigheder.

Det forsøgte det første udkast til arbejdsmarkedsloven at råde bod på. Der var ikke tale om at give kinesiske arbejdere organisationsret, men snarere om at gøre de eksisterende officielle fagforeninger mere repræsentative og styrke dem i forhold til arbejdsgiverne. Således måtte en arbejdsgiver ikke diktere masseafskedigelser af over 50 ansatte uden grønt lys fra fagforeningen først. Selskaberne fik pålagt at udbetale fratrædelsesløn til afskedigede. Efter et års prøveansættelse skulle en medarbejder tilbydes en fast stilling. Ansatte havde lov at skifte stilling og avancere i løn efter et års ansættelse, selv om fremmede selskaber frygter videregivelse af teknologi til en ny arbejdsgiver.

»Udkastet var inspireret af europæisk arbejdsmarkedslovgivning, hvor grundlæggende rettigheder indføres ved lov frem for at være en del af overenskomsten,« siger Tim Costello.

I deres indsigelser påpegede det amerikanske handelskammer, The US-China Business Council og EU’s handelskammer i Kina, at alle deres medlemmer følger og håndhæver samme arbejdstagerrettigheder som i andre lande og endda i hjemlandet.

I april opdagede tænketanken Global Labor Strategies ved gennemlæsning af andet udkast til loven, at kommissionen i Folkekongressen havde taget mange af de udenlandske koncerners indsigelser til efterretning og udvandet de rettigheder, som Kinas arbejdere var blevet stillet i udsigt i det første udkast. I interview med for eksempel Business Week Magazine pralede en repræsentant fra USA’s handelskammer over denne »sejr«.

Inden da var EU’s handelskammer kommet på andre tanker efter pres fra blandt andre den Europæiske Faglige Sammenslutning, EU-kommissionen og NGO’er som Business & Human Rights Ressource Centre. I en udtalelse hed det nu, at handelskammeret, som repræsenterer 860 selskaber, støttede lovudkastet.

»Der er ingen tvivl om, at arbejdsbetingelserne i Kina ville blive forbedret dramatisk, hvis forslaget bliver til lov og håndhæves effektivt,« lød det nu.

De to amerikanske arbejdsgiverorganisationer har fortsat deres lobbykampagne med det formål at få loven skrottet. Men en så ubøjelig linje risikerer at give tilbageslag. Ud over protester fra amerikanske fagforbund har kongresmedlemmer forlangt en officiel afstandtagen fra USA’s side.

Hvad der falder kritikere for brystet, er de amerikanske selskabers selvmodsigende holdning. »På den ene side hævder de multinationale koncerner, at deres investeringer i Kina bidrager til modernisering og demokratisering af landet. På den anden side modsætter de sig en lov, der vil forbedre kinesiske arbejderes forhold på dramatisk vis,« siger Tim Costello.

Det første lovudkast blev i høring kommenteret af 192.000 kinesere, de fleste almindelige arbejdere, som fortalte personlige historier om den kontraktløse tilstand, de arbejder i. Det andet udkast er derimod ikke blevet sat til offentlig debat.