USA’s fagbevægelse skændes med Barack Obama

Af

Det kunne være så godt, og så er det faktisk skidt. Den amerikanske fagbevægelse bakkede massivt op om Barack Obama under valgkampen i 2008, men nu advarer AFL-CIO’s formand demokraterne om, at fagforeningslederne ikke kan garantere for medlemmernes stemme ved midtvejsvalget til november.

WASHINGTON DC Der er en risiko for en reprise af, hvad der skete i 1994. Dengang skuffede demokraterne også fagbevægelsen, blandt andet ved at vedtage NAFTA (den nordamerikanske frihandelsaftale, red.). Dengang var det umuligt for os at få et tilstrækkeligt stort antal af vore medlemmer til at gå til stemmeurnerne, for de kunne simpelt hen ikke se forskel på de to partier.«

Ordene kommer fra Richard Trumka, formand for AFL-CIO, USA’s største paraplyorganisation for fagforeninger.

»Det kan ske igen. Vi har nu, mere end nogensinde før, brug for det mod og klare lederskab, som præsident Obama viste under sin kampagne i 2008. Dengang talte han om forandring. Det skulle ikke bare være en drøm. Det skulle være noget, der skete i virkelighedens verden. Vi ser for lidt af det mod nu,« forsætter han.

Den slet skjulte trussel mod Obama fremsatte fagforeningsformanden i forrige uge, da han talte til en gruppe inviterede journalister og særligt interesserede i den nationale presse klub – the National Press Club – i Was­hington DC.

Den begivenhed, Richard Trumka henviser til, er midtvejsvalget 1994, da den unge demokratiske præsident Bill Clinton tabte Kongressen til Republikanerne i et katastrofevalg for den amerikanske venstrefløj. Republikanerne overtog kontrollen over Senatet for første gang siden 1986; valget blev set som et vendepunkt i amerikansk politik og starten på det, der blev kendt som »den permanente republikanske majoritet.«

Og dengang forlod de demokratisk sindede fagforeninger den amerikanske venstrefløj – ikke ledelsen, men medlemmerne, hvilket fik dramatiske konsekvenser for den daværende demokratiske præsident, hvis ledelse i de to følgende år blev stækket, mens de store reformer lå stille i lyset af republikanernes politiske succes.

Spørgsmålet er så: kan det ske igen? De amerikanske fagforeninger mener ja. De er i stigende grad bekymrede over, hvad de ser som Barack Obamas manglende fokus på jobskabelse og den brede middelklasses økonomiske problemer til fordel for bredere og mindre gennemskuelige reformer som den indviklede sundhedsreform – som fagbevægelsen godt nok støtter, men hvor dele af den risikerer at skulle finansieres med skatteomlægninger, der vil ramme store dele af fagforeningsmedlemmernes såkaldte Cadillac-forsikringer, særligt gunstige, og populære, forsikringer, som visse fagforeningsmedlemmer kan tegne.

»En dårlig sundhedsreform vil få den virkning,« siger Richard Trumka, »at vores medlemmer simpelt hen vil blive hjemme til november. Der vil være færre, som stemmer.«

Brug for modige initiativer

De nye kritiske toner over for demokraterne fra fagbevægelsen har flere årsager. Først og fremmest er fagbevægelsen skuffet over, »en manglende populær profil, når det gælder jobskabelse og almindelige menneskers økonomi,« som Richard Trumka siger:

»Regeringen begår simpelt hen selvmord, hvis den ikke får fyret op under jobskabelsen. Vi har brug for modige initiativer, til kloge investeringer i nye job ved hjælp af stimuluspengene, vi har brug for en ny skat på finansspekulationer. På en forbedring af arbejdsløshedsunderstøttelsen og på skabelsen af et uafhængigt og stærkt forbrugerråd.«

Det er simpelt, mener AFL-CIO-formanden:

»Arbejdsløse betaler ikke skat, de køber ikke ind, de investerer ikke. Firmaer, der ikke hyrer arbejdskraft, kan ikke ekspandere eller øge sin eksport.«

Men derudover er den samlede fagbevægelse også dybt skuffet over manglende fremskridt, når det gælder mærkesagen om den kontroversielle og p.t. blokerede ’Employee Free Choice Act’.

Loven blev vedtaget af Repræsentanternes Hus i 2008, men blev blokeret af daværende præsident George W. Bush. Den vil medføre, at lønmodtagerne på en virksomhed kan danne lokale fagforeninger på deres arbejdsplads, hvis foreningen gennem certificerede medlemskort og åbne afstemninger (eller hemmelige afstemninger, hvis 30 procent af medarbejderne på en arbejdsplads ønsker det) kan bevise, at et flertal af organiserede ansatte ønsker en fagforening til at repræsentere dem.

I dag foregår afstemningerne om, hvorvidt en arbejdsplads skal have en fagforening, derfor gennem hemmelig afstemning. Det støttes af republikanerne samt erhvervslivets organisationer, der mener, at de nye regler vil lægge et urimeligt pres på den enkelte ansatte til at melde sig ind i en fagforening.

Loven ligger fortsat stille, og fagbevægelsen er skuffet over, at præsidenten ikke har skubbet på for at få den vedtaget.

Utilfredse uafhængige

Men den nye utilfredshed fra fagbevægelsen er blot et af præsidentens problemer – omend et alvorligt et, eftersom fagbevægelsens aktive indsats under valgkampagnen i 2008 var med til at vende nøgle-svingstater som Pennsylvania og Ohio til demokraternes fordel.

Barack Obama står midt i sit unge præsidentskabs mest alvorlige krise efter republikanernes overraskende sejr ved suppleringsvalget til det amerikanske senat i Massachusetts i forrige uge.

Demokraterne har tabt det såkaldte superflertal, som er nødvendigt for at få vedtaget præsidentens absolutte topprioritet i indenrigspolitikken, en omfattende sundhedsreform, der vil give alle amerikanere ret til lægehjælp, når de bliver syge.

Men hvad der er værre – når man husker, at der blot er ti måneder til de helt afgørende midtvejsvalg til november, hvor præsidenten kan risikere at miste sit flertal i Kongressen – er, at den amerikanske middelklasse og de uafhængige vælgere i stor stil har vendt præsidenten og hans parti ryggen i de løbende meningsmålinger, som bestandigt fortæller politikerne, hvordan det går med populariteten.

Obama gjorde derfor i den forgangne uge det eneste, han kunne gøre. I sin State of The Union tale til nationen onsdag aften offentliggjorde præsidenten en stribe konkrete initiativer rettet specifikt mod den økonomisk så trængte middelklasse. Blandt dem er:

  • En fordobling af skattefradragsretten for familier med børn og ældre for alle familier, der tjener under 85.000 USD om året.
  • Et loft over hvor meget en studerende skal betale tilbage af sit lån på 10 procent af ’de basale gennemsnitlige leveomkostninger.’
  • Oprettelsen af obligatoriske konti til pensionsopsparinger.
  • Nye muligheder for skattefradrag for pensionsopsparinger.
  • Nye muligheder for offentlig støtte til den såkaldte sandwich generation af ’baby boomers’, der på samme tid skal understøtte både deres forældre og egne børn økonomisk.

Kompromis om forsikringer

Da Barack Obama førte valgkampagne opnåede han stærk tilslutning fra den amerikanske organiserede fagbevægelse, blandt andet ved at gå til angreb på sin modstander, republikaneren John McCains forslag om at afskaffe retten til skattefritagelse for arbejdsgiver-subsidierede sundhedsforsikringer. En ret, som stort set alle organiserede arbejdere i USA nyder godt af. Men nu har Det Hvide Hus bakket op om et forslag fra Senatet om at beskatte sygeforsikringer med en værdi på over 24.000 dollar for en familie eller 8.900 dollar for en individuel forsikring.

Tilhængerne af en ny skat argumenterer for, at den vil få borgerne til at vælge mindre kostbare forsikringer og dermed vil kunne føre til højere lønninger. Modstanderne – heriblandt fagforeningerne – siger, at en sådan skat vil ramme ganske almindelige mennesker, som ikke har en luksuriøs ’Cadillac plan’, fordi forsikringerne generelt er blevet dyrere, og dermed vil straffe blandt andet udsatte eller ældre medlemmer, der har brug for mere omfattende forsikringer.

Fagforeningerne foretrækker, at en sundhedsreform finansieres gennem en særskilt skat på de rigeste amerikanere i stedet – dem som tjener mere end en million dollar om året.

I sidste uge gik fagbevægelsen med til et kompromis foreslået af Det Hvide Hus om at undtage tandlæge og øjenlæge forsikringer fra den nye skat, og at den i øvrigt først vil træde i kraft i 2015. Forsikringer, der er fremkommet som en del af en kollektiv overenskomstforhandling vil være undtaget indtil 2018. Men den offentlige sygesikring, som fagbevægelsen har kæmpet for, findes til gengæld ikke i lovteksten længere. Samtidig viser en ny meningsmåling fra Washington Post-ABC News, at over 50 procent af amerikanerne nu er modstandere af sundhedsreformen og kun lige over 40 procent er positive.

Men det rokker ikke ved, at relationen mellem fagbevægelsen og regeringen forbliver spændt og skrøbelig. Ikke lige hvad demokraterne har brug for i disse trængselstider.

Som formanden for brandmændenes fagforening Harold Schaitberger siger om demokraterne:

»Vi bevidner lige nu en potentiel katastrofe af brudte løfter. Vi arbejdede i fagbevægelsen hårdt på at levere vore medlemmers opbakning i 2008. Nu står vi med et politisk mareridt op til midtvejsvalget.«