USA omdanner kriseramte skoler til åbne laboratorier

Af Stephan Wedel Alsman
Mai-Britt Amsler

Det amerikanske skolesystem er ligesom det danske under voldsom kritik. Men modsat Danmark har kritikken i USA ført til et væld af aktivitet. Der bliver eksperimenteret som aldrig før, og uddannelsesforskere er begejstrede for den viden, der opstår. Men børnene er ikke nødvendigvis vindere i det, der kan betegnes som verdens største laboratorium for folkeskoler.

FRI LEG Gianna Boone fik i slutningen af november en sveder for at undlade at se sin lærer i øjnene. Barsk, men et resultat af et nyt pædagogisk eksperiment på hendes skole Achievement First i Brooklyn. Her eks-perimenteres med total autoritet, og på en helt almindelig dag får hver femte elev en eftersidning. Skolens system for svedere er baseret på en nøje udregning, hvor det modsatte af meritter opregnes. Fem ’demerittter’ fører til en eftersidning.

»Hvis man ikke adresserer selv små problemer, så eskalerer de ud af kontrol,« sagde skoleleder Chris Wynne, da forældrene efterfølgende samledes til et protestmøde.

Gianna Boones eftersidning førte nemlig til en direkte konfrontation mellem lærere, der ønsker at skabe en bedre og mere effektiv skole, og forældre, der ser deres børn omdannet til forsøgsdyr.

De amerikanske folkeskoler er generelt set i total krise. Undervisningsniveauet er alt for lavt og varierer voldsomt, og det har – som tilfældet er i Danmark – ført til et stærkt fokus på folkeskolens resultater. Men i typisk amerikansk liberalistisk stil, så har det også afstedkommet en vanvittigt høj aktivitet, hvor der eksperimenteres på alle leder og kanter med at forbedre skolerne.

Og ofte er tilgangen ganske ukonventionel.

Ifølge eksperter er der ingen tvivl om, at fordi der er så mange eksperimenter undervejs, vil det helt sikkert give fingerpeg om, hvordan den mest effektive undervisning skal struktureres.

»Det, vi ser lige nu, er en symfoni af forskellige tiltag. Nogle vil vise sig at være levedygtige, mens andre vil bukke under. En ting er, hvordan eleverne vil opleve den proces, men der er ingen tvivl om, at flere af eksperimenterne vil give værdifuld viden om, hvad der virker, og hvad der bør undgås i skoler,« lyder det fra Sarah Almy.

Hun er chef for afdelingen for lærerstandard i interesseorganisationen Education Trust, som netop har færdiggjort analysen ’Not prepared for Class’.

Og det får også Danmarks Lærerforening til at udtrykke interesse for flere eksperimenter.

I skole i skurvognen

Men først en rundtur til et par yderpunkter i New Yorks eksperimenterende skoler.

Et sted, hvor lærerens rolle og betydning bliver afprøvet, er skolen The Equity Project, der holder til i det socialt belastede Harlem på adressen 549 Audubon Avenue, trailer 30. Det med traileren – eller be-boelsesvognen – hænger sammen med, at skolen har taget konsekvensen af ideen om, at den bedste undervisning kommer fra de bedst kvalificerede lærere.  Derfor forsøger skolen at tiltrække højt uddannede lærere ved at give dem direktørlønninger. Hver lærer får minimum 55.000 kroner om måneden plus bonus.

At have råd til lønninger i den klasse kræver dog, at der bliver skåret ned andre steder. Det har skolen finansieret ved at sælge skolens bygninger og skære dybt i antallet af administrativt personale. Så nu holder skolen altså til i en samling trailere.

Skolens elever kommer fra et område, der er socialt udfordret, og skolen har kun eksisteret i et par år, så resultaterne af de nye prioriteringer er stadig usikre. Men uddannelsesforskere er begejstrede ved udsigten til i praksis at få afprøvet teorien om, at lærernes kompetencer gør en forskel. Flere af lærerne på trailer-skolen er uddannet på eliteuniversiteter som Harvard og Yale.

Danmarks Lærerforening udtrykker interesse over for nogle af eksperimenterne og er positivt stemt overfor, at den danske folkeskole får overført noget af amerikanernes iver efter eksperimenter og øget frihed til den enkelte skole.

»Jeg har måske lidt svært ved at forestille mig, at det nogensinde vil gå så vidt som i USA. Men jeg synes rigtig godt om ideen om at give mere frihed til lærerne og de enkelte skoler, at lade dem afprøve deres ideer,« siger Dorte Lange, formand for Skole- og uddannelsesudvalget i Danmarks Lærerforening.

»Jeg kan dog ikke lade være med at smile ved tanken om en skurvogn i Danmark med super-lærere. Men det er jo nok urealistisk,« siger hun.

Ifølge Dorte Lange er ideerne bag eksperimenter med skolers opbygning bakket godt op af forskning på området.

»Flere undersøgelser viser, at når skolen får lov til at sætte et fælles fokus eller ideologisk udgangspunkt, så skaber det engagement blandt både lærere og børn – noget, der i sig selv vil have en positiv indflydelse på undervisningen,« siger Dorte Lange.

Hun advarer dog om, at det i det nuværende økonomiske klima i Danmark hurtigt kan blive et skalkeskjul for besparelser.

»Der er en fare for, at det kan blive økonomien, der driver forsøg mere end pædagogiske hensyn. Derfor skal forsøg og eksperimenter følges af minimumskrav, såsom maksimum antal elever i klasserne, og at klasser stadig vil være det bærende element i skolen,« lyder det fra Dorte Lange.

Fuldstændig frie tøjler

I Brooklyn-bydelen Fort Greene, New Yorks højborg for øko-husmødre, yoga og meditation, forsøger Brooklyn Free School sig omvendt med at reducere lærernes rolle til en sidebemærkning. Under det ugentlige ’demokratiske møde’ bliver det måske mest radikale eksperiment for New Yorks brogede skolesystem illustreret. Her praktiserer man det, der måske bedst kan beskrives som total laissez-faire undervisning – eleverne skal blot møde op, men lærerne har derudover ikke autoritet til at forlange, hvad eleverne skal foretage sig. Elever har samme magt som lærere.

På det demokratiske møde bliver dovenskab diskuteret. Da lærerne ikke kan forlange deltagelse i timerne, må hver enkelt elev tage initiativ til sin egen undervisning. På det demokratiske møde bliver der også stemt om nye ansøgere til skolen. Hver elev har en stemme på linje med lærere og rektor. Angiveligt blev der også foretaget en afstemning på det demokratiske møde om, hvor vidt Ugebrevet A4 skulle have lov at besøge skolen.

Skolens grundlægger og rektor Alan Berger forklarer, at skolen baserer sig på ideen, at børn naturligt er nysgerrige, og at lærdom først kommer, når eleverne virkelig ønsker det. Det er en idé, der strækker sig tilbage til progressive uddannelsestænkere som ­Maria Montessori og John Dewey.

»De kompetencer vi prøver at opmuntre – fleksibilitet, kreativitet og omstillingsparathed – er virkelige kom-petencer, som er særligt egnede til informationsalderen. Der er ingen jobsikkerhed i dag med udflytning af arbejdspladser og så videre. Og dermed er det vigtigt, at folk selvstændigt er i stand til at arbejde sig videre,« siger Alan Berger.

Selvsagt har skolen helt opgivet tanken om karakterer.

Da A4 besøger skolen, er en populær dødbold-leg i gang. Eleverne basker hinanden med brugte sportssokker i legen ’asoxination’.

»Som lærere prøver vi at undgå at dømme børnenes aktiviteter,« forklarer rektor Alan Berger.

Omvendt viser et møde med et par forældre, at mange familier har ansat private lærere efter skoletid – måske af frygt for, at ikke alle hjørner i undervisningen bliver afdækket ved, at eleverne udforsker kedsomhed.

Skoler som Brooklyn Free School har i USA medført et heftigt fokus på, hvor de mange eksperimenter efter-lader eleverne fagligt. Og her er måling af præstationer kommet i fokus. Elevernes præstationer er selvfølgelig centrale, men mere centralt er der kommet fokus på lærernes evner.

Debatten samler sig om en metode, der går under navnet value-added analyse. Grundlæggende analyserer man lærerens evner ud fra den fremgang, lærerens elever har haft siden året før. Tanken er, at man ikke kan sammenligne lærere fra forskellige skoler, men derimod kan man måle, hvilken forskel læreren gør på den enkelte elev over en årrække. I forsommeren skabte det furore i Los Angeles, hvor alle læreres statistik for de seneste syv år blev offentliggjort. Det viste sig, at der var enorm forskel på, hvor effektive lærerne var, selv inden for de samme skoler. Nogle lærere skabte succeshistorier år efter år, mens andre lærere var ude af stand til at forbedre deres elevers evner.

Metoden har grebet om sig, og i Washington fulgte en skoleinspektør op med at fyre alle lærerne, analysere deres evner og så genansætte de gode lærere.

Tilhængere mener, det er på tide at sætte fokus på, at ikke alle lærere udfylder jobbet lige godt. Omvendt siger selv tilhængere af value-added analyse, at det ikke giver et fuldt ud tilfredsstillende billede af lærerne. Blandt andet kan en lærers resultat svinge voldsomt fra år til år. Derfor er den generelle konsensus, at arbejdet med at udskille de gode lærere skal foregå ud fra mere og andet end kun statistik.

Danmarks Lærerforening erkender, at der er lærere, der simpelthen er bedre end andre.

»Men statistik er et farligt redskab, som er belastet af alt for store usikkerheder, som opstår, fordi der kan være utroligt mange ting, der påvirker effekten af en underviser. Nogle klasser har eksempelvis en helt særligt dynamik, som enten er befordrende eller ødelæggende for undervisning. Men dér, hvor jeg ser en pointe, er den basale præmis, at det er nødvendigt at arbejde med lærernes kompetencer – at lade de bedste under-visere vise de andre, hvad det er, de gør,« siger Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening.

I Los Angeles, hvor navne på de gode og dårlige lærere blev offentliggjort, førte det til oprør blandt lærerne. De følte, at de blev bebrejdet forhold ude af deres kontrol. »Forældrene sender deres børn i skole uden nok søvn eller mad, men med rigeligt med elektronisk udstyr til at fjerne opmærksomheden og forlanger så, at de bliver opdraget og lærer at adlyde og læse. Vi bliver syndebukke for et samfund, der er kørt af sporet,« lyder det fra Jake Dewey, en lærer i Los Angeles, der skrev et åbent brev for at protestere mod offentliggørelsen.

»Hvis vi skal have karakterer, så synes jeg også, at forældrene, og myndighederne skal have en karakter. For ikke at tale om de utålelige børn, som burde sendes tilbage til deres forældre for at blive opdraget,« lød det fra skolelæreren.