Universiteterne kan lære af AMU-centres succes

Af | @GitteRedder

Omdømmet er godt og ordrebøgerne fyldte hos AMU-centrene. Værre ser det ud for universiteterne. Hver fjerde af deres kunder vil ikke vende tilbage, viser en ny undersøgelse. Men universiteterne er tvunget til at orientere sig mod markedet for efteruddannelse, mener eksperter.

EFTERUDDANNELSE AMU-centrene har bidt sig godt og grundigt fast på det danske marked for efteruddannelse. Virksomhederne sender i øjeblikket tusindvis af industri- og bygningsarbejdere på kurser i stedet for at give dem en fyreseddel, og det giver kø på de AMU-centre, der udbyder efteruddannelse til især LO-medlemmerne. Til gengæld går danske virksomheder i en stor bue uden om universiteterne.

AMU-centrene klarer sig simpelthen suverænt bedst og udbyder de mest kvalificerede kurser, mener de fleste private virksomheder ifølge en ny omfattende undersøgelse fra Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA.

6 ud af 10 private virksomheder er positive over for AMU-centrene, efter de har benyttet dem. De hitter især inden for bygge- og anlæg, industri og transport, viser undersøgelsen, hvor 540 personale- og uddannelsesansvarlige på danske virksomheder har medvirket.

Til sammenligning afviser hver fjerde af universiteternes kunder at vende tilbage.

Administrerende direktør i IFKA Thomas Søby mener, at AMU-centrenes succes er velfortjent. Skolerne har ifølge Thomas Søby et indgående kendskab til de forskellige brancher og er blevet bedre til at tilrettelægge fleksible kurser, der prioriteres højt af virksomhederne.

»AMU-centrene har fingrene nede i olietønden i den forstand, at de kender deres kunders behov. Og samtidig tilbyder de specifikke kurser på arbejdsmiljø og sikkerhed, og det er kurser, som er lovpligtige og dermed skaffer mange kunder i butikken,« siger Thomas Søby.

Skræddersyede kurser

Direktør for AMU Nordjylland og formand for forstanderforeningen i AMU-centrene, Lasse Breddam, er glad for, at kunderne er tilfredse med varerne på hylderne i AMU-centrene.

»Vi har brugt mange kræfter på et samspil med virksomhederne og har ud fra deres mål og strategier skræddersyet nogle kurser, så de kan nå deres mål. Den strategi er tilsyneladende lykkedes,« siger han og pointerer, at der også politisk er skabt nogle rammer omkring AMU, der gør det muligt.

Ifølge IFKA-undersøgelsen sendte flere end hver tredje danske virksomhed sidste år deres ansatte på AMU-kursus, og flertallet af dem planlægger at gøre det igen.

Den nyeste statistik fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af elevuger på AMU er steget med godt 13 procent, når man sammenligner 2007 med 2008 – fra 396.013 til 456.624 elevuger.

Uddannelsesforsker på Roskilde Universitet og ekspert i livslang læring Christian Helms Jørgensen påpeger, at virksomhederne normalt er meget kritiske over for udbyderne, og i det lys er AMU-centrenes omdømme rigtig flot.

»Taxameterstyring og stordrift har fyldt holdene op på AMU-centrene de seneste år. Skolerne er simpelt hen blevet bedre til at kombinere købmands­logik og stordrift med fleksibel tilpasning af kurserne til brugernes behov,« siger Christian Helms Jørgensen.

Også tekniske skoler har godt fat i markedet for efteruddannelser, men til gengæld har universiteterne kun en lille fod inden for det lukrative marked, hvor private virksomheder alene sidste år pungede ud med 9,7 milliarder kroner.

Universiteter med blakket ry

Sidste år brugte kun knap hver ottende private virksomhed universiteterne til efteruddannelse, viser IFKA-undersøgelsen.

Universiteternes omdømme på efteruddannelsesmarkedet er heller ikke noget at prale med. Godt nok erklærer næsten 4 ud af 10 private virksomheder, at de ser positivt på universiteternes kursustilbud. Men hver fjerde virksomhed, der har prøvet universiteternes kurser, vender tommelfingeren ned og afviser at bruge dem igen.

De offentlige arbejdsgivere brugte heller ikke universiteterne i større omfang, selv om universiteternes omdømme er bedre i den offentlige sektor. Knap halvdelen af de uddannelsesansvarlige i kommuner og regioner vil gerne igen sende deres ansatte på kursus på et universitet.

Christian Helms Jørgensen forklarer universiteternes blakkede ry på efteruddannelsesområdet med, at der ikke er særlig stor tradition for, at de som højere læreranstalter udbyder typisk kortvarige efteruddannelseskurser.

»Vi bliver faktisk også punket for at undervise mere. Men internt på universiteterne bliver vi målt på publikationer og forskning, mens undervisning ikke tæller så højt,« siger Christian Helms Jørgensen.

RUC-forskeren savner økonomiske incitamenter til universiteterne, så de kan bruge kræfter på at tilbyde mere almene efteruddannelseskurser.

»I øjeblikket er det ikke attraktivt nok for universiteterne. Først skal de investere ressourcer i at udvikle nye typer af kurser og på at markedsføre dem over for nye målgrupper. Hvor er pengene lige til det på et universitet, der også er ramt af grønthøsterbesparelser,« spørger Christian Helms Jørgensen.

Han fremhæver, at universiteterne har haft stor succes med at udvikle master-uddannelser for de højtuddannede. Markedet for masteruddannelser har universiteterne monopol på, mens AMU-centre, tekniske skoler og handelsskoler har sat sig tungt på efteruddannelseskurser til de øvrige grupper af lønmodtagere.

Gamle traditioner blokerer

Institutleder og ekspert i voksen- og efteruddannelse på Aalborg Universitet Morten Lassen mener, at de adskilte systemer på efteruddannelsesområdet dels kan forklares i ældgamle traditioner – og en skarp opdeling mellem Videnskabsministeriet på den ene side og Undervisningsministeriet på den anden side.

»Der blæser ikke ligefrem milde vinde mellem de to ministerier, og der er en klar grænsedragning imellem, hvad henholdsvis universiteterne og AMU-centre og andre skoler må udbyde af kurser. Som universiteter har vi retten til at udbyde master-uddannelser, men vi må ikke udbyde diplomuddannelser. Det må til gengæld professionsskolerne, som hører under Undervisningsministeriet,« fastslår Morten Lassen.

Han har i mange år forsket i voksen- og efteruddannelse og livslang læring, og han finder bestemt ikke arbejdsfordelingen mellem universiteter, AMU-centre, tekniske skoler og andre offentlige udbydere fornuftig.

»Det er en historisk betinget arbejdsfordeling, men jeg tror ikke, at den er eviggyldig. I hvert fald er den grænsedragning mellem to ministerier uhensigtsmæssig, for det kunne jo godt være, at universiteterne kunne udbyde diplomuddannelser med relevans for mange på det danske arbejdsmarked,« siger Morten Lassen.

Mange efteruddannelseskurser ligger ikke naturligt for universiteterne, fastslår han. Både et truck-kursus og et svejser-kursus ville være galimatias på et universitet. Men til gengæld kan universiteterne med fordel udbyde langt flere kortere kurser om for eksempel økonomistyring i den offentlige sektor eller it. Og universiteterne har også mulighed for, i et tæt samarbejde med virksomhederne, at skræddersy korte kurser for de ansatte.

»Vi har helt sikkert mere at tilbyde på efteruddannelsesmarkedet, især over for pædagoger, sygeplejersker, lærere og HK’ere, mens jord- og betonarbejdere klart er bedre tjent med kurser i et andet regi,« siger Morten Lassen.

Universiteterne på banen

Også lektor på RUC Christian Helms Jørgensen vurderer, at universiteterne fremover vil prioritere efteruddannelse. Det er et marked i vækst, med en milliardøkonomi fra både offentlige og private kasser i ryggen og en efterspørgsel efter mere dybtgående kurser, der skaber nye sammenhænge. Det sidste er netop universiteternes domæne.

»Universiteterne vil være nødt til at orientere sig mod det marked,« siger han og tilføjer, at i lande som Australien, Storbritannien og USA opererer universiteterne på efteruddannelsesmarkedet i et helt andet omfang end herhjemme.

Også direktør i IFKA Thomas Søby mener, at universiteterne har muligheder for og ekspertise til at dyrke efteruddannelsesmarkedet langt mere end i dag.

»Jo flere udbydere, jo bedre efteruddannelse,« bedyrer Thomas Søby.

Han forklarer universiteternes mindre gode image på efteruddannelsesområdet med, at de som højere læreranstalter også har en forskningsforpligtelse.

»Spørgsmålet er, om det er svært at få universitetsansatte til at undervise på korte kurser. Der er formodentlig mindre prestige i at undervise på efteruddannelseskurser end på at publicere forskningsartikler,« siger Thomas Søby.

Og på Aalborg Universitet medgiver institutleder Morten Lassen, at der på universiteterne er mere prestige i at få publiceret forskning frem for at undervise.

»Den skævhed fremmer regeringen desværre. Videnskabsministeren lægger vægt på forskningsresultater, og det trækker fokus væk fra undervisningen,« siger Morten Lassen.

Mere tid, færre penge

IFKA-rapporten, der offentliggøres i denne uge, viser også, at godt 4 ud af 10 danske lønmodtagere har deltaget i efteruddannelse i de seneste tre år. Dertil kommer, at mange ansatte deltager i interne kurser på en virksomhed.

Godt 1,1 million danskere har ifølge IFKA deltaget i erhvervsrettet efteruddannelse inden for de seneste tre år.

Og inden for det seneste kvartal er aktiviteterne på efteruddannelsesområdet eksploderet. Alligevel tør eksperterne ikke spå om, hvorvidt den store søgning til efteruddannelse fortsætter året ud.

»Når ordrebøgerne er fulde, kniber det med tiden, og det har betydet, at der har været færre på efteruddannelse i de seneste år. Både i det offentlige og private har der været flas­kehalsproblemer. Nu er ordrebøgerne tomme, og der er masser af tid, men til gengæld kniber det med økonomien,« siger Thomas Søby.