Unges jobmarked er som i Sydeuropa

Af

Chancen for at finde unge med et fuldtidsjob er lige så ringe i Danmark som i det kriseramte Sydeuropa. Til gengæld har to-tredjedele af de danske unge et deltidsjob. Ifølge eksperter understreger tallene, at også de danske unge har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig er de mange unge deltidsjobbere med til at skubbe de ældre fuldtidsansatte ud i arbejdsløshed.

Foto: Foto: Morten Langkilde, Polfoto.

DANSKE TILSTANDE Sydeuropa kæmper med endeløse køer af unge arbejdsløse. Men faktisk er chancen for at møde en ung med et fuldtidsjob i Danmark mindre end i lande som Portugal, Bulgarien og Tyrkiet.

Kun 19 procent af danske unge i alderen 15-24 arbejder fuldtid. Og det placerer Danmark på en 21. plads blandt 33 europæiske lande. Det viser nye tal fra den europæiske statistikbank Eurostat.

Nøjes man med at se på, hvor mange af de unge, der er i beskæftigelse, ligger Danmark godt nok i top fem i Europa. Men den flotte placering skyldes i høj grad, at to ud af tre af de danske unge, der har et job, er ansat i et deltidsjob - en tendens, der har været stigende siden årtusindskiftet.

Svært for unge at komme ind på arbejdsmarkedet

Tallene afslører, at også danske unge har svært ved at få ordentlig fodfæste på det danske arbejdsmarked, mener professor ved Institut for Statskundskab Henning Jørgensen.

»Nok står vi godt i de overordnede statistikker. Men de danske unge er ikke ansat i fuldtidsstillinger. De har derimod en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet i form af deltidsjob,« siger Henning Jørgensen, der tidligere var direktør for den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut (ETUI).

De mange unge deltidsjobbere har, ifølge de eksperter og aktører Ugebrevet A4 har talt med, en række store konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

Dels er der risiko for, at de mange unge deltidsansatte skubber de fuldtidsansatte ud i arbejdsløshed. Og når de uddannede fuldtidsansatte erstattes af unge deltidsansatte, er der risiko for, at fagligheden forsvinder fra de berørte brancher.

Omvendt giver de mange unge deltidsansatte større fleksibilitet til arbejdsgiverne – de kan nemlig trække de unge ind, når der er travlt. Og de unge studerende kan også selv drage nytte af de mange deltidsjob. Ud over at tjene penge, får de nemlig også mulighed for at prøve kræfter med det danske arbejdsmarked.

Deltidsjob giver fleksibilitet - men flere ledige

De arbejdsomme unge er typisk ansat inden for service eller handel. Alene i supermarkedskæden COOP er 72 procent af medarbejderne under 25 år, fortæller formand for fagforbundet HK Handel Per Tønnesen.

»Dagligvarehandel er et af de områder i Danmark, hvor der er flest unge ansat i deltidsjob. Og det betyder selvfølgelig, at der er færre fuldtidsstillinger,« siger han og advarer mod, at færre fuldtidsstillinger kan betyde flere arbejdsløse.

»I dag kan forældrene stille sig i arbejdsløshedskøen, mens de unge, som burde være fuldtidsstuderende, har et deltidsjob. De unge tjener penge og de voksne sendes på understøttelse,« siger Per Tønnesen.

Selv om mange af de unge deltidsjobbere er studerende, er der også en stor gruppe unge lønmodtagere. Og de er afhængige af indtægten fra en fuldtidsstilling, fortæller Henning Jørgensen.

»Et deltidsjob kan være et godt supplement til SU’en, hvis man er studerende. Men det er et problem for de unge, som ikke er studerende, og har brug for en højere indtægt,« siger han.

Samme melding lyder fra Danske Studerendes Fællesråd. Ifølge formanden, Torben Holm, er det svært for de nyuddannede studerende at finde fuldtidsjob.

»Mange unge nyder godt af at have et deltidsjob ved siden af studiet. Men de mange projekt- og deltidsansættelser betyder jo, at der er færre fuldtidsjob til de færdiguddannede,« siger han.

De unge er mere fleksible

Mere end hver tredje af de danske unge mellem 15 og 24 år har i dag et deltidsjob. Faktisk er andelen så stor, at Danmark ligger nummer to efter Holland på listen over lande, som har flest unge ansat i deltidsjob.

Flere af de eksperter Ugebrevet A4 har talt med peger på, at de danske unges høje placering indikerer, at Danmark har et særligt deltids-arbejdsmarked. Professor og overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionhospitalet i Herning Johan Hviid Andersen siger:

»Igennem tiden er der lavet mange deltidsstillinger, i stedet for at oprette fuldtidsstillinger. Hele butiksområdet er jo fyldt med unge piger og drenge. Og de bærer jo en stor del af den daglige handel, og dækker derved en stor del af det danske arbejdsmarked,« siger Johan Hviid Andersen. Han stod sidste år i spidsen for en stor undersøgelse af unge på arbejdsmarkedet foretaget for LO.

Årsagen til, at så mange unge arbejder deltid, skyldes ifølge professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Per H. Jensen, at de unge er meget fleksible.

»I for eksempel servicesektoren og handelssektoren kalder man deltidsjobberne ind i, når der er travlt. Man bruger altså de unge deltidsjobbere som en slags buffer i spidsbelastninger. Og det er en kæmpe fordel for de danske arbejdsgivere,« siger han.

Samme melding lyder fra politisk konsulent i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv Morten Jarlbæk Pedersen.

»De unge er mere villige til at acceptere den fleksibilitet og de skæve arbejdstider, der ofte følger med et deltidsjob. Der er jo færre unge, som er bundet af ’villa, vovse og Volvo’ end ældre borgere,« siger han og påpeger, at det både er en fordel for arbejdsgiveren og for de unge.

»Den unge får jo et kendskab til arbejdsmarkedet, som de kan bruge senere i livet.«

Deltid er billigere for arbejdsgiver

I 1999 arbejdede 48 procent af de unge med et job på deltid. I 2012 er andelen steget til 66 procent, viser tal fra Eurostat. Udviklingen er ifølge professor Henning Jørgensen udtryk for »benhård arbejdsgiverpolitik«, hvor arbejdsgiverne forsøger at minimere lønomkostningerne til de ansatte.

»Både i den offentlige og private sektor sparer man på lønudgifterne, ved at ansætte folk i deltid frem for fuldtid. Nogle sygehuse laver for eksempel rengøringsstillinger, hvor den ansatte skal møde første gang fra klokken fire til klokken otte om morgenen, og så arbejde igen to timer om eftermiddagen,« siger han og fortsætter:

»Man flytter simpelthen arbejdskraften der hen, hvor der er brug for den. Man siger for eksempel til de butiksansatte: ’Kom fra 15-20. Det er det kunderne handler ind’.«

Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv er man enig i, at man ansætter folk i deltid for at spare penge. Politisk konsulent i Dansk Erhverv Morten Jarlbæk Pedersen siger:

»Med de høje lønninger vi har i Danmark er det billigere at ansætte en student i en deltidsstilling i forhold til en fuldtidsarbejder. Og hvis man kan dække behovet med en deltidsansat, er det jo en fordel for arbejdsgiveren,« siger han.

Detailhandlen skyder sig i foden

Modsat Morten Jarlbæk Pedersen mener Per Tønnesen fra HK Handel, at det bliver dyrere på den lange bane, at ansætte en student i en deltidsstilling.

»Arbejdsgiveren skyder sig selv i foden, for de mister noget medarbejder-loyalitet i virksomheden. En fuldtidsansat har simpelthen et større tilhørsforhold til virksomheden,« siger han og tilføjer samtidig, at faguddannede medarbejdere med kendskab til produkterne øger omsætningen.

»Ved at have en så stor andel af unge deltidsbeskæftigede sætter man til på bundlinjen. Der er nemlig ingen tvivl om, at dygtige og faguddannede medarbejde kan sælge mere og derved øge omsætningen for forretningen,« siger han.

Hos Dansk Erhverv oplever man ikke, at de mange deltidsansatte betyder færre fuldtidsansatte, fortæller Morten Jarlbæk Pedersen.

»Det er ikke vores opfattelse, at flere deltidsjob udelukker fuldtidsjob. Jeg mener deltidsjobbene er et supplement til virksomhedens fuldtidsjob,« siger han.

Per Tønnesen anerkender, at unge i deltidsjob kan være et godt supplement til virksomhedens fuldtidsansatte. Han mener dog, at balancen er tippet, så der i dag er for mange unge deltidsansatte.

Fordel for de studerende

Krisen har været særlig hård ved Europas yngste lønmodtagere, viser tal fra Eurostat. Siden 2007 er ungdomsarbejdsløsheden steget med 1,5 millioner, så der i 2011 var 5.5 millioner arbejdsløse unge europæere.

Selv om det danske deltids-arbejdsmarked kan have en række negative konsekvenser for de fuldtidsansatte, kan de mange deltidsjob også være positivt for nogle unge, forklarer Torben Holm fra Danske Studerendes Fællesråd. For unge studerende kan et deltidsjob nemlig fungere som et vigtigt springbræt til arbejdsmarkedet.

»Et deltidsjob er med til at kvalificere den studerende, så vedkommende står bedre på arbejdsmarkedet. Alle undersøgelser viser, at det er det, man skal gøre, hvis man vil have et arbejde, når man er færdig med at studere,« siger formanden.

Torben Holm bakkes op af Morten Jarlbæk Pedersen fra Dansk Erhverv.

»Et deltidsjob i studietiden er i høj grad med til at kvalificere den unge. Erhvervserfaring er jo noget arbejdsgiverne kigger rigtig meget på, når de ansætter folk.­«

Faktisk starter de unges erfaringer på arbejdsmarkedet allerede i 15-årsalderen, fortæller professor Johan Hviid Andersen.

»I undersøgelsen af de unges fritidsjob fulgte vi nogle fra de var 15 år. Og hvis de har haft et fritidsjob som helt unge, har de lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet senere. Omvendt er der flere af dem, der ikke har haft et fritidsjob, som ikke klarer sig så godt,« siger Johan Hviid Andersen. Han peger på, at det særligt er de sociale spilleregler på arbejdspladsen, som de unge skal lære.

»De skal lære at indgå i det kollegiale fællesskab,« siger han og tilføjer, at der også er nogle unge, som skal lære nogle mere lavpraktiske ting, som for eksempel at komme til tiden.

Tjen dine egne penge

I Danmark er der tradition for, at man som helt ung skal ud på arbejdsmarkedet og prøve at tjene sine egne penge, fortæller professor Johan Hviid Andersen.  Mange forældre mener simpelthen, at deres børn har godt af at komme ud på arbejdsmarkedet og lære at stå på egne ben.

»Mange forældre opfordrer deres børn til at få et fritidsjob. Dels fordi de selv havde et job som unge, og derfor mener det er en god idé, men også fordi, det kan have en disciplinerende effekt på de unge,« siger han.

Johan Hviid Andersen påpeger samtidig, at der også er nogle økonomiske årsager til at de unge sendes ud for at tjene deres egne penge.

»De unge skoleelever og studerende har et meget højt forbrug. Der er nogle få unge som får alle pengene af deres forældre, men det er ikke alle forældre, der har råd til at finansiere det. Så hvis de unge skal kunne følge med i forbrugsræset, er de nødt til at tjene deres egne penge,« siger han.

For meget arbejde går ud over studierne

Når de unge studerende bruger mere tid på erhvervsarbejde, kan det dog gå ud over studierne, mener Henning Jørgensen.

»For meget studiearbejde er jo i sidste ende med til at forlænge studietiden. Det bedste var, hvis de unge kunne koncentrere sig 100 procent om studierne og blive færdig hurtigere, så studietiden ikke var så lang.«

For de helt unge har et fritidsjob dog ingen påviselig betydning for skolearbejdet fortæller Johan Hviid Andersen.

»Vores undersøgelse blandt de 15-årige viste, at det ikke påvirker karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve at have et fritidsjob.«